Kommunikationscentret

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Advertisements

Arbejdet med ICF på Kommunikationscentret i Hillerød ?
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Birgit Bang, Beskæftigelsesrådgiver Tina Krohn, Beskæftigelsesrådgiver
Lederudvikling.
Psykoedukation til unge i OPUS
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Medindflydelse • Ligeværd • Arbejdsfællesskab • Frivillighed • Fokus på ressourcer ARK´en Satspuljemidler 2010 kr. afsat midler til etablering af Arbejdsrehabiliteringsklubber.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Hvad er neurofaglig viden?
Ambulatorium for Spiseforstyrrelser PC Stolpegård
FKO og Masterplanens Resultatdokumentation
Vidensnetværkets konference 8. december 2008
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hverdagsrehabilitering
4K-pårørendegruppe Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, Rudersdal
Social- og sundhedshjælper
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Arbejdsevneafklaring på AU-Centret i Holstebro Dorte Frejo Rasmussen, ergoterapeut og jobkonsulent Vita Hagelskjær, afdelingsleder Dorte.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Fogedvængets organisation Teknisk-Administrativ
Geriatri med fokus på funktionsevne
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Augustseminar 2014 Nyborg d. 14. august.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg – hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har.
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
Hjerneskadeteam Herning Kommune.
21. marts 2015Vibeke Reiter, Aleneboende demente Usynlighed – erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Projekt Seniorordning Sundhedsforvaltningen Københavns Kommune
Fremtidens rehabilitering i kommunerne Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med det formål at give borgere,
Årskursus for visitatorer
AKT på Dybbøl Skolen.
Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb Compliance Kommunikation Kvalitetssikring.
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Dato: Dok.nr. Titel: Aktiv hver dag Hverdagsrehabilitering i Hedensted kommune.
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
Rehabiliteringsteamets arbejde Oplæg: Søren Thygesen socialrådgiver – faglig konsulent Holbæk Kommune Kompetencecentret - Jobservice.
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
Identificering af skjulte følger efter en hjerneskade Frank Humle Center for Hjerneskade.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
Tværfagligt samarbejde Oplæg: Søren Thygesen socialrådgiver – faglig konsulent Holbæk Kommune Kompetencecentret - Jobservice.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Mål og delmål i rehabiliteringsindsatsen.
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Genoptræningsforløbs- beskrivelser - samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen Asger Kudahl - Odense Kommune 2. juni 2009.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Rehabilitering og Empowerment – Muligheder og udfordringer i alkoholbehandling Vingstedseminar d
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Voksenspecialundervisningen i Danmark
Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Fra visitator til borgerkonsulent
IKH Parkinsons sygdom og stemmen
IBOS og NOR På IBOS kan borgere med synproblematikker relateret til en hjerneskade, tilbydes en optisk og neurooptometristisk udredning, hvis det vurderes.
Præsentationens transcript:

Kommunikationscentret Dialogmøde Voksne med erhvervet hjerneskade Funktionsleder Julie Ystrøm Psykolog Vivi Stets Ergoterapeut Lone Larsen Dialogmøde 10.05.2010

Dagens program 13.00 Velkommen 13.05 Præsentation af Kommunikationscentret 14.00 Pause 14.20 Fælles dialog om fremtidig samarbejde 15.15 Rundvisning Dialogmøde 10.05.2010

Kommunikationscentrets mål: Via en tværfaglig og koordineret indsats vil vi sammen med borgeren, dennes netværk og kommunen medvirke til at fremme borgerens selvstændighed og aktive deltagelse. Dialogmøde 10.05.2010

Rehabiliteringsbegrebet ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Rehabilitering i Danmark – hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, 2004. Dialogmøde 10.05.2010

Kommunikationscentret består af : IKT- team, med fokus på tekniske hjælpemidler til borgere med kommunikationsvanskeligheder, kognitive vanskeligheder, ordblinde mv. Høreteam Syns team Specialbørneteam Tale/ stemmeteam Hjerneteam Dialogmøde 10.05.2010

Hvem er vi ? Hjerneskadeteamet består af 2 neuropsykologer 2 fysioterapeuter 2 ergoterapeuter 4 logopæder 1 speciallærer Dialogmøde 10.05.2010

Hvem er målgruppen: Personer med lettere, moderate eller svære følger efter pludselig opstået hjerneskade, som apopleksi, tumor eller traumatisk skade. Dialogmøde 10.05.2010

Vi tilbyder : En udredning på Kommunikationscentret, i hjemmet, eller på de kommunale genoptræningscentre Rapporten udarbejdes af vores tværfaglige team. Teamet vurderer, hvilke faggrupper der relevant skal indgå i udredningen. Rapporten er et øjebliksbillede eller en statusrapport. Vi arbejder med ICF, som er et arbejdsredskab, der beskriver borgeren i forhold til - funktionsnedsættelse/kropsniveau - aktivitet og deltagelse - omgivelsesfaktorer - personlige faktorer Dialogmøde 10.05.2010

Aktuelle hold i 2010 Afasihold, let, moderat, svær Dysartrihold Læse/ skrivehold Planlægningshold Hukommelseshold Livet efter en hjerneskade Erhvervsrelateret forløb PC undervisning Dialogmøde 10.05.2010

Nye ydelser 2010 Kombi -1:1 – hold Opfølgningshold Pårørendetilbud, gruppe og familiesamtaler Erhvervsrelateret forløb Dialogmøde 10.05.2010

Forudsætninger for et udbytterigt forløb Den hjerneskadede mødes i motivationen, der tages udgangspunkt i den oplevede vanskelighed Der skabes et fleksibelt forløb, hvor borgeren og skadens udtryk kan forandre sig og ændre fokus. Indsatsen bliver givet på rette tidspunkt – og rette sted.( fx. i hjemmet) Dialogmøde 10.05.2010

Kognitive følger efter en hjerneskade ”Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke og problemløse.” ”Vidensnetværket”, aug 2009 Henrik Valentin Mortensen, neuropsykolog Dialogmøde 10.05.2010

Kognitive følger efter en hjerneskade Kognitive vanskeligheder kan være problemer med: - Koncentration, opmærksomhed - Læring, hukommelse - Forståelse af og brug af sproget - Bearbejdning af synsindtryk og rumlighed - Planlægning og problemløsning - Tempo, initiering, udtrætning Dialogmøde 10.05.2010

Kognitive følger efter en hjerneskade Der kan desuden være: - Følelsesmæssige forandringer - Personlighedsmæssige forandringer - Ændringer i sociale kompetencer; herunder ændret indlevelsesevne, evne til at læse andres følelser, refleksion over selv Dialogmøde 10.05.2010

Kognitive følger efter en hjerneskade Hvor ligger udfordringerne: Komplekst problemområde – en skade rammer sjældent kun én kognitiv funktion Ofte ikke umiddelbart synligt for omgivelserne Det er ikke personen alene der rammes, men også familien og omgivelserne Tidsfaktoren - restitutionsfasen er individuel Symptomer kan være overlappende med andre lidelser – herunder evt hensyntagen til præmorbid psyke Indsigt i egen situation kan være påvirket Dialogmøde 10.05.2010

Kognitive følger efter en hjerneskade Holistisk og tværfaglig tilgang Individuelt tilpasning afhængig af problemstilling Fokus på oplevede vanskeligheder (motivation) - og med udgangspunkt i de opstillede mål fra udredningen, tilpasset de observationer, der indhentes sideløbende med undervisningen. Målene vurderes og justeres tværfagligt efter behov Dialogmøde 10.05.2010

Kognitive følger efter en hjerneskade Hvad indgår i undervisningen (individuelt eller på hold): Undervisning inden for specifikke kognitive områder: ex opmærksomhed, koncentration, hukommelse, planlægning og problemløsning. Læring af færdigheder og af kompenserende strategier (ex planlægning, hukommelse) Emotionel forarbejdning, indsigt i og erkendelse af ressourcer og vanskeligheder Observation Dialogmøde 10.05.2010

Holdet: ”Livet efter en hjerneskade” Formål: Handler om at give forståelse for og indsigt i de (kognitive) ændringer, der opleves i dagligdagen efter hjerneskade. (Psykoedukation) Det kan også være i forhold til følelsesmæssige ændringer, samspillet med omgivelserne og de pårørendes måde at reagere på efter skaden (Øget samspillet med de pårørende) Forholde sig til mestringsstrategier (mhp at forebygge depression og opretholde sundhed) Tillid og udveksling af erfaringer med andre som er i samme situation bidrager til en positiv proces og til videre udvikling. (Øge følelsen af selvværd og selvtillid) Dialogmøde 10.05.2010

Holdet: ”Livet efter en hjerneskade” Indhold: Undervisningen er baseret på aktiv deltagelse Undervisningen vil omfatte praktiske øvelser og relevant teori i forhold til fastlagte emner. Der vil være fokus på sammenhæng mellem hjerne og krop. Ved hver undervisning er der et oplæg fra underviserne, som deltagerne skal arbejde med efterfølgende. Emnerne er bl.a. følgende: Følger efter hjerneskade: Fx. Vanskeligheder inden for hukommelse, koncentration, opmærksomhed, initiativ, træthed og sprog. Personlighedsmæssige forandringer efter hjerneskade. Kost og motion. Stress og håndtering af stress. Krise og krisehåndtering Dialogmøde 10.05.2010

Erhvervsrelateret forløb Målgruppe og lovgrundlag Målgruppen Personer med lettere følger efter pludselig opstået hjerneskade, som apopleksi eller traumatisk skade og hvor der er et arbejdsmarkedsperspektiv. Lovgrundlag Lov om social service eller Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats Dialogmøde 10.05.2010

En samlet tværfaglig indsats Det erhvervsrettede tilbud er en del af den samlede rehabiliteringsindsats, som indledes med: Udredning Aktuel neuropsykologisk undersøgelse Afdækning af træningsbehov samt behov for pårørende tilbud Koordinerende samtale med sagsbehandler Dialogmøde 10.05.2010

Arbejdets betydning Forbinder ofte fortid – nutid – og fremtid Arbejde har en central betydning i samfundet Identitet Socialt netværk Forsørgelse Status Udvikling Men, men, men … det er forskelligt hvad det betyder for den enkelte Dialogmøde 10.05.2010

Feltets kompleksitet Arbejdspladsen Neurofaglig indsats Personens kompetencer Samfundets og holdninger begrænsninger og lovgrundlag Dialogmøde 10.05.2010

Formål At afklare personens arbejdsevne At personen bliver i stand til at anvende sine ressourcer At give personen værktøjer til at kompensere for eventuelle begrænsninger i arbejdsrelaterede situationer At personen får øget erkendelse af kompetencer og begrænsninger At arbejdspladsen får viden om og indsigt i de (skjulte) kognitive vanskeligheder og personens særlige behov for støtte Dialogmøde 10.05.2010

Indhold og omfang Indhold - Individuelt tilrettelagt forløb - vejledning til borgeren individuelt og på hold - samarbejde med og vejledning til arbejdspladsen - opfølgning efter endt forløb Omfang - individuel vejledning op til 25 timer - deltagelse på hold - forventet varighed 3 mdr. med mulighed for forlængelse Dialogmøde 10.05.2010

Match af person og arbejdsplads Generel orientering om følger efter hjerneskade Orientering om personens særlige behov Kontaktperson på arbejdspladsen Afklaring af arbejdsopgaver, arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse samt behov for støtte Tæt opfølgning Vurdering af behov for handicapkompenserende ordninger Dialogmøde 10.05.2010

Eksempel på aftale om særlige behov på en arbejdsplads. Nedsat arbejdstid og flere små pauser Behov for god tid ved nye opgaver Forudsigelighed og en ting ad gangen Tryghed og åbenhed Behov for struktur og systematik Brug af kompenserende strategier Viden og forståelse for nedsat fleksibilitet, irritabilitet og stressfølsomhed Dialogmøde 10.05.2010

Personens parathed til at komme i arbejde Positive forventninger og tro på det skal lykkes samt opmuntring og støtte Indsigt i egne kompetencer og begrænsninger Det sværeste: Adfærds- og indsigtsproblemer Dialogmøde 10.05.2010

Succeskriterier Afklaring af arbejdsevnen eller forslag til videre foranstaltninger At den ramte får øget indsigt i egne ressourcer og begrænsninger En holdbar løsning At finde en balance mellem arbejde, hjem og fritid At den ramte så vidt muligt får et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv Dialogmøde 10.05.2010

Opmærksomhed på ”arbejdet” For den hjerneskaderamte og erhvervsaktive person er tilbagevenden til arbejdspladsen en væsentlig del af rehabiliteringsprocessen. Overvejelser omkring arbejdet skal således tænkes med - allerede i udredningsfasen. Det er meget individuelt, hvornår det rette tidspunkt er, for at etablere den erhvervsrettede del af rehabiliteringen. Dialogmøde 10.05.2010

Spørgsmål til dialog: - Hvordan kan vi sammen give borgeren det bedst mulige tilbud? - Kan vores tilbud blive en del af genoptræningsplanerne? - Hvordan kan vores tilbud passe sammen med kommunens øvrige tilbud? Dialogmøde 10.05.2010