Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden”.
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild
Læring i bevægelse - hvorfor?
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Grønt flag grøn læreruddannelse
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Lærerprofessionen.
Mærkninger  kemien i din hverdag..
Tilsyn Aabenraa Friskole 2010
Kladde til informationsdias
Design – en definition Dyrehaveskolen.
Klassiske indvendinger angående temauger og lignende: -Eleverne syntes det er en form for friuger -Lærerne syntes de får for lille timeandel i forløbet.
Trinmålene henvender sig til elevernes kunnen efter 6. klassetrin
Grønt Flag Grøn Læreruddannelse GFGL. 27/08/10 Det Grønne Flag er hejst på Zahle Ved en flaghejsningsceremoni fredag den 27. august overrakte Børne- og.
Tværfagligt undervisningsforløb
Et uformelt læringsmiljø
Marianne Mollerup KBH Madhus
Fagets formål, fokus og fagmål
Lærerprofessionen - en definition.
It og medier Folkeskolens formål Elevens alsidige personlige udvikling dansk, historie, sprog … matematik, natur og teknik … idræt, sløjd, billedkundskab,
Natur og Teknik i Voel SFO
Viden, læring og progression
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
IT i undervisningen.
Inspiration til reformarbejdet
Forskningsperspektiver på læremidler
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
7 Årgang Langmarkskolen
Hvad kræver det? Parat til erhvervsuddannelse. Parat til… Erhvervsuddannelser? En konkret erhvervsuddannelse? Grundforløb? En bestemt indgang? En konkret.
Fysik/kemi – hvad er det?
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Fagkonsulent.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Det sundhedspædagogiske netværk Faaborg-Midtfyns Kommune Ringe den Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt, Læreruddannelsen i Odense 2009.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
Den bæredygtige landsby
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Bæredygtighed – Naturfag
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Konfliktforebyggelse
Er det økologisk madordninger ofte sundere? Presenter: Sofie Husby Ph.D student: Chen He Skolemadskonference – fra holdning til handling Strandgårdsskolen,
Status og fremtid for De Økologiske Skolegårde Seminar 26. november 2010.
Den Store Plan 1. Hvem er jeg 2. Dansk mad historie 3. Ny Nordisk Hverdagsmad 1. Kort fortalt 4. I lærer mig om klima :) 5. Quizzzzz.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
De seks bedste billeder fra gruppen
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET 28.marts 2012 Horizon 2020 EU’s rammeprogram for forskning og innovation Anja Skjoldborg.
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
‘Bæredygtig udvikling i undervisningen’ Indlæg på Big Bang konferencen Den 11. Marts 2016 Aarhus Søren Breiting
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Biologi på Bjergsnæsskolen Undervisning om økologi
Biodynamisk Landbrug Clara, Sidsel & Marie 9. c.
Evaluering.
Clara, Sidsel, Marie & Adam 9. c
Masterplan for Uddannelse og Job
Madkamp Bælgfrugter og bæredygtighed
Storkøkken sygehus.
Bænkebidere Et forløb for 2. klasse.
Prøven i Natur/teknologi
Alle børn med i idrætsfaget
Organic RDD 5 Det nye økologiske forsknings-, udviklings- og demonstrationssprogram
Præsentationens transcript:

Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’ Sofie Husby Food & People, Aalborg Universitet

Formål Formål Projektets formål: At gennemføre et undervisningsforløb i 6. klasser med henblik på at klargøre effekter af undervisningen.

Måling Søgt belyst Elevernes udvikling af forståelse af: 2 udvalgte naturøkologiske begreber 10 udvalgte begreber vedr. landbrug Samt om: Elevernes – formodede - nye indsigt ændrede deres opfattelse af frugt, grønt, andre sunde og økologiske fødevarer. Det gennemførte forløb kunne opfylde kriterier for trin- og slutmål for Natur/Teknik og hjemkundskab

Metode Metode Tegning af landbrug/bondegård Gruppeinterviews (elever) – før og efter Suppleret med: Observationer af undervisningen Derudover: interview med lærere

Ex på tegninger

Ex på tegninger

Ex på tegninger

Metode Metode - interviews Gruppeinterview: Elevernes forståelse af de udvalgte begreber Ekstra spørgsmål ved follow-up: Ændrede vaner? Evaluering af undervisningsforløb?

Begrebsforståelsen Begrebsforståelse De to naturøkologiske begreber: Fødekæde Kredsløb

Begrebsforståelse De 10 landbrugs begreber: Grønne planters vækst Levested Føde Kunstgødning Husdyrgødning Sprøjtegift Økologisk mærke Grundvand Dyrevelfærd Ukrudtsbekæmpelse

Begrebsforståelse Før: ’fødekæde’ - ”hva’?” ”er det ikke sådan det man skal spise og sådan, hvad der sådan er sundt at spise?” ’EU’s økologimærke’ – ”tryllestav” ”stjerneskud” ”har ikke set det før” Efter: ’fødekæde’ – ”først er der en plante, som bliver spist af et mindre dyr, som bliver spist af et større dyr” ”Den kan være så lang som man har lyst til” ’EU’s økologimærke’ – ”Det nye øko-mærke” ”i EU”

I forhold til trinmål I forhold til trinmål - hjemkundskab Formål med hjemkundskab: ”læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv” Slutmål for hjemkundskab – Sundhed, Kultur & Samfund: ”Få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion mm)” ”Tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet”

I forhold til trinmål - Natur / Teknik Formål: ” … skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet..” Trin- og slutmål: ”begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel” ”beskrive planter og dyr samt at forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelser” ”stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser”

Ændring af elevernes vaner opfattelse og vaner? Ændring af elevernes vaner Tænker mere over hvad der er sundt Tænker delvist mere over hvor maden og fødevarerne kommer fra Flere siger at de spiser flere grønsager

Elevers ideer/forslag til ændringer Elevernes forslag til ændringer af undervisningsforløb Besøg på samme type konventionel og økologisk gård fx hos mælkeproducent For at tydeliggøre forskellene mellem de to former for landbrug

Samlet vurdering Samlet vurdering Undervisningsmaterialet synes at være anvendeligt i elevernes begrebsudvikling af naturøkologiske samt landbrugsbegreber. Kan med fordel indgå i forløb mod opfyldelse af kriterier for trin- og slutmål for natur / teknik og hjemkundskab

Tak for jeres opmærksomhed