Problemskabende adfærd 7. oktober 2010 Thit Vagn Jensen Aut. psykolog

Program Hvad er baggrunden for problemskabende adfærd? Fra motiver til forudsætninger, introduktion til menneskesyn. Hvad udløser adfærden? Introduktion til stressmodellen Hvordan håndterer vi det? Introduktion til low arousel modellen

Problemskabende adfærd Hvad er problemskabende adfærd? Hvad er et problem og for hvem? Hvorfor opstår problemet og hvad kan vi gøre? ”Pisse irriterende” andre begreber: udadreagerende, provokerende – henviser til barnets intentioner eller motiver eller indre kerne, her vil vi gerne beholde det på det beskrivende plan. Med amnge af de her bønr må vi kaste vrag på vores habitus og vores standard svar og pudse glassene. Provokerende Forskellige tolerance

Børn gør det rigtige hvis de kan Menneskesyn Børn gør det rigtige hvis de kan (Ross Green) Her pointe at det åbner op for muligheder for at handle og samtidig have respekt for barnet… men postulat

Børn, der VIL opføre sig ordentligt, Menneskesyn Nej til: Børn, der VIL opføre sig ordentligt, gør det Dvs. hvis medarbejderne er god til at disciplinere børnene, ville der ikke være nogle konflikter. Straf og belønning, konsekvenspædagogik, men mange af de her børn ved jo godt hvad der er det rigtige – de bliver også kede af det

Udsagn Bag hver konfliktfyldt eller problemskabende adfærd ses: manglende færdigheder behovet for at kunne bruge disse færdigheder (fx ved et uløst problem). Problemskabende adfærd ses derfor som et resultat af, at mennesket uanset funktionsniveau ikke har de nødvendige forudsætninger for at leve op til de krav, der stilles.

Mennesksyn Derfor bliver det relevant at spørge til barnets forudsætninger eller evner og IKKE barnets motiver Et typisk spørgsmål er dog, hvorfor opfører barnet sig nogen gange ordentligt, mens det andre gange råber, sparker el.lign.? Overgang til stressmodellen

Stress-sårbarhedsmodellen Kaostilstand Sårbarhed Advarselstegn Stress Tid

Stress-sårbarhedsmodellen Kaostilstand En gummistøvle mangler Sårbarhed Advarselstegn Stress Stressor 3, f. eks. Det regner og der kan ikke tændes bål Stressor 2, f. eks. Vikarer og løs struktur i skolen Stressor 1, f. eks. søvnproblemer

Advarselstegn Apati Rod og hygiejneproblemer Søvnproblemer Mindre kontakt Irritabilitet, aggressivitet Øget sanseoverfølsomhed

Kaostegn Klynkende adfærd Tvangstanker, ritualer Bekymringer, angst, udvikling af fobier Affektudbrud Eksplosiv adfærd Tilsyneladende uforudsigelig adfærd

Opbyggende faktorer Struktur Forudsigelighed Kravtilpasning Ro og plads Selvforståelse Mulighed for at kunne trække sig og være alene At være god til noget

Hvad er et affektudbrud? Uhrskov-Whitakers konfliktmodel Eksplosion Barnet kan ikke nås Ro igen Følelsens intensitet Frustration Tid

Almindelige udløsere Brudte forventninger Usikkerhed om, hvad der skal ske At vente Ændringer Barnets oplevelse Mangel på retfærdighed Misforståelser Krav om tilpasning her og nu Afbrydelse af ikke-ønskelig adfærd

Hverdagen Hverdagsstrategier: Struktur Ro Plads Kravtilpasning Belønning Forståelse for barnets opfattelse af verden Forståelse for barnets motiver, handlingers mening Eksplosion Barnet kan ikke nås Følelsens intensitet Frustration Tid

Optrapning Advarselstegn: Apati Rod og hygiejneproblemer Søvnproblemer Irritabilitet, aggressivitet Eksplosion Barnet kan ikke nås Følelsens intensitet Frustration Tid

Eskalering og eksplosion Tegn på eskalering/kaostegn: Eksplosiv adfærd, bl.a: Smadre ting Udadreagerende adfærd Eksplosion Barnet kan ikke nås Følelsens intensitet Frustration Tid

Stabilisering Tegn på der kommer ro igen: Mulighed for kommunikation Kropslige tegn øjenkontakt Eksplosion Ro igen Følelsens intensitet Frustration Tid

Hvorfor opstår konflikten? Identificer de manglende færdigheder og stressfaktorer Identificer de uløste problemer, som går forud udfordrende/problemskabende adfærd: med hvem, om hvad, hvor og hvornår opstår adfærden.

Ny forståelse Hvis man har forståelse for barnets funktionsvanskeligheder, og hvad der styrer barnet, bliver: Adfærden mere forudsigelig. Det tydeligere, hvilke evner/strategier barnet kan lære og hvilke krav der er relevante Det pædagogiske mulighedsfelt bliver større, når barnet ikke se som manipulerende eller umotiveret.

Personalets forestillinger Forestillinger om Hvad der virker Barnets indlæring efter en konfrontation Barnets udvikling i en hverdag uden konfrontation Adfærdens årsag Stædighed og magtkampe motivation Adfærdens stabilitet Gør altid, ændrer sig aldrig Barnets kontrol over sin adfærd Her inden low arousel lige en tilføjelse, hvis vi kan nå det….. To måder at agere på en mere langsigtet, hvilken pædagogik – kravtilpasning, en mere her og nu low araousel

Personalets forestillinger Man må gøre op med forestillinger, der stammer fra vores almindelige opdragelse brug af konsekvenspædagogik

Personalets forestillinger Hvorfor konsekvens ikke virker i forhold til børn med særlige behov Konsekvens kræver at barnet har overblik Konsekvens kræver at barnet kan udvise fleksibilitet Konsekvens kræver at barnet kan regulere sig selv Konsekvens kræver at barnet selv kan finde og forestille sig andre muligheder

Personalets forestillinger Konsekvensen bliver derfor ofte en straf som barnet ikke oplever at have mulighed for at undgå Barnets selvtillid mindskes Barnets tillid til at de voksne mindskes Muligheden for at opbygge et samarbejde mindskes

Personalets forestillinger Derudover må man håndtere Sin egen infleksibilitet Sin egen stress Sine egne værdier/normer Sine egne idealer og deres forhold til den konkrete hverdag

Nærmeste zone for udvikling Aktuelt udviklingspotentiale Aktuelt udviklingspotentiale Hvad man kan Hvad man kan

Tilpasset kravniveau Krav er baggrunden for de fleste magtanvendelser 85 % af alle magtanvendelser er fremprovokeret af personalet (Stephen von Tetchner)

Tilpasset kravniveau Hellere flere påmindelser end hårde krav Forbered på krav Infleksibiliteten øges, hvis den respekteres Brug pauser og afledning Undgå affektsmitte HUSK: Det er aldrig for sent at give op!

Personalets muligheder Fra årsager og motiver til fokus på hverdagens konkrete udfordringer Øget ansvar tildeles personalet Men også forståelse for at mange faktorer spiller ind og kan spænde ben for de gode intentioner Og derfor behov for evalueringer og sparring

Mindsket konfrontation Undvig at øge følelsesintensiteten Mindsk udtrykt emotion Undvig øjenkontakt og berøring Undvig at markere dig fysisk Respekter det personlige rum

Mindsket konfrontation Afledninger er bedre end krav Flytter fokus fra begyndende følelsesintensitet Afledninger opleves ikke som belønning af negativ adfærd Afledninger mindsker risikoen for magtanvendelser

Mindsket konfrontation Brug af belønning Til afledning Til fokus Til markering af delmål Undlad brug af belønning Når der er risiko for at barnet taber Når der er tvivl om barnet har evnerne Når opgaven er uklar eller er langvarig

Mindsket konfrontation Konfliktundvigelse Frigør energi til udvikling Skaber betingning; god adfærd er en belønning i sig Skaber tillid til personalet, hvilket nedsætter behovet for at udfordre Skaber bedre indstilling til beboeren hos personalet

Personalets muligheder Fra årsager og motiver til fokus på hverdagens konkrete udfordringer Øget ansvar tildeles personalet Men også forståelse for at mange faktorer spiller ind og kan spænde ben for de gode intentioner Og derfor behov for evalueringer og sparring