Diskursanalyse som metode i de æstetiske fag En eksemplificering: Skulpturanalyse med fokus på begrebet ”Magt”. En Baathistisk magtskulptur fra Bagdhad

Et forløb om ”Magt og skulptur” Fag: Billedkunst på B-niveau Forløb: ”Magt og skulptur” Formål: Viden om og anvendelse af skulpturanalyse i den formalanalytiske variant Indsigt i magtens formsproglige udtryk fra forskellige billedkulturelle baggrunde (jf. fagbilagets krav om ”kunst fra ikke-vestlige kulturer”). På ”besøg” i bl.a. Nordkorea, Iran, Irak, Vietnam, Belarus, Det gl. Sovjetunionen og andre hyggelige stater Introduktion til diskursanalyse som analytisk metode – nye grundbegreber til indholdsanalyse og –fortolkning

Diskursanalysens idehistoriske baggrund Diskursanalyser = et kritisk perspektiv i traditionen fra ideologikritikken i 1970ernes universitære miljøer med det formål at afsløre diskursernes ideologi Ser på kampen mellem forskellige diskurser som udtryk for magtkampe i samfundet. At levere den herskende diskurs, dvs. den dominerende måde at tænke og tale om verden på, er denne kamp udtryk for. Diskursteorier formulerer sig ofte i et sprog, der viser deres udspring i lingvistikken, især den franske strukturalistiske og post-strukturalistiske lingvistisk. En af konsekvenserne er at de ofte taler om alting som ’tekster’. Fairclough udvider dette felt.

Diskursanalytisk baggrundsafklaring – Norman Fairclough, kritisk diskursanalyse og det udvidede tekstbegreb Diskurs er sprogbrug. Det er en form for ”praksis”, diskursiv praksis. ”En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på.” (Jørgensen og Phillips, 9) Diskurs er ét aspekt af social praksis. Når vi analyserer sprogbrug, analyserer vi ”tekster”. ”En ”tekst” er et fysisk (min understregning) artefakt (Fairclough 1995a: 4). Det er et produkt eller en aflejring (min understregning) af diskursiv praksis. Dette kan også være ikke-lingvistiske artefakter. Når vi analyserer tekster inden for kritisk diskursanalyse, analyserer vi tekster som produkter af diskursiv praksis. Vi ønsker at finde frem til den diskursive praksis, som er ”aflejret” i teksten. En tekst ,som gøres til genstand for analyse, eksisterer som en fysisk ”ting”, som optaget lyd eller billede, på papir, som sted eller på et elektronisk medie.”

Selve skulpturen / værket, men her set som en ”udvidet tekst” og skulpturel formalanalyse Skulpturværkets kontekst og reception. Dets brug og menings-produktion Skulpturen i den sociale, historiske og kulturelle kontekst

Skulpturanalyse i faget Billedkunst Traditionelt: formalistisk fokus Afdækker det kunstneriske objekts ”ydre elementer” Inspireret af en modernistisk nærved asketisk formalisme fra 1950ernes (og til dels 1960ernes) højmodernistiske strømninger i skulptørkunsten og dennes reception Centralt værk: Grethe Ørskov: Om skulptur og skulpturoplevelse, Borgens Forlag, 1967 Værkopfattelse: formel tilgang til værkets udtryk og form, men ofte med en næsten epifan oplevelse af værket for øje og i bevidstheden Form går forud for indhold

Formalistisk skulpturanalyse à la Grethe og Willy Ørskov (og modernismen) I Trin 1: Faktuelle oplysninger størrelse/mål titel tilblivelsesår ophavsmand og placering Trin 2: Materiale, overflade og farve 2a Overflade og taktile egenskaber 2b Lys/Skygge 2c Farve

Formalistisk skulpturanalyse à la Ørskov (og modernismen) II Trin 3: Formgivning a. Detaljeringsgrad b. Komposition/akser & balance c. Synsvinkel d. Bevægelse e. Rum- og beskuerinddragelse f. Massivitet/ hulhed + konveksitet og konkavitet g. Sokkel Trin 4: Sammenfatning Til slut sammenholdes alle de formelle analyser med værkets motiv, titel og gerne kunsthistoriske sammenhæng. Nogle af de spørgsmål, man kan stille, er: Hvad forestiller skulpturen? Er motivet mytologisk, religiøst, historisk, nationalt Er motivet hentet fra hverdagslivet eller abstrakt/ geometrisk? Er der nogen symbolik eller skjult symbolik i motivvalget eller i titlen? Ønsker skulpturen at vække følelser og associationer i beskueren? Bliver motivet fremstillet idealiseret, realistisk, forvrænget ironisk eller helt abstrakt? Hvor er skulpturen opstillet? Har dette en betydning for oplevelsen af skulpturen?

Case: قوس النصر‎ qaūs al-naṣr / Hands of Victory (1985-89) eller Swords of Qādisīyah - formalistisk og diskursanalytisk skulpturanalyse i samspil Prospektet af Hands of Victory (1985-89).

Saddams ærestribune Buerne eller ”armene”

Afstøbningsteknik: Høj detaljeringsgrad i gengivelsen.

Detalje: iranske hjelme taget fra slagmarken Detalje: skyggevirkning på boulevarden med okkuperende US soldier. ”Monumental” kommer til sin ret!!

Saddam Hussein i radiotale fra indvielsen i 1990: In your name, brothers, and on behalf of the Iraqis and Arabs everywhere we tell those [Persian] cowards and dwarfs who try to avenge Al-Qadisiyah that the spirit of Al-Qadisiyah as well as the blood and honor of the people of Al- Qadisiyah who carried the message on their spearheads are greater than their attempts!

Diskursanalytiske pointer: Swords of Qādisīyah (1985-1989) som diskursiv og social praksis

Model til diskursanalyse (Faircloughs modelpunkter i parentes) Uddybning af analysepunkt Baathpartiet og Saddam Husseins: Swords of Qādisīyah Tekstens / Objektets ”Hvad”? (”Diskursiv praksis”) Hvilke temaer og emner tages op? Hvordan hænger de sammen med baggrunden for talen / teksten? Temaer: sejr for Baathpartiet og Saddams overmagt over Iran. Emner: Iran vs. Irak, trofæer, ofre (martyrer), triumf og lidelse. Spolier. Baggrunden: paradoksal diskursivering, sejr erklæres før krigen er afsluttet (jf. ’85 vs. ’88). Faircloughs ”distribution”. Tekstens / Objektets ”Hvordan”? (”Tekst”-niveauet) Hvilken diskurs dominerer? Hvordan konstruerer den mening og sammenhæng inden for det enkelte tema og mellem temaer? Ved brug af nodalpunkter, ækvivalenskæder, flydende betegnere, antagonismer? Baathistisk ”hegemoni” = sejrserklæring. Mening / sammenhæng = Vha. antagonismer og titlen på værkeret (står på plaketter flere steder på boulevarden). Saddams hænder og sværd = Qādisīyah –slaget. Nodalpunkter: flaget (national enhed), klingerne (Al Qadisiyah og Profetens sværd Al Zulfiqar) , net/hjelme (trofæer). Ækvivalenskæder : sværdene i nutiden – sværdene ved Qadisiyah 636. Flydende betegnere: selve Islam (shia og sunni-skellet). Antagonismer: Iranske hjelme - undermennesker ”Hvem?” (”Tekst”-niveauet og ”Diskursiv praksis”) Hvilket billede gives der af grupper og enkeltpersoner? Hvordan fremstilles forholdet mellem dem? (lighed, forskel, modsætning, fællesskab?) Personer: Saddams hænder = jf. afstøbning. Omnipotent herskerhånd. Grupper: Sunni og shia-araber vs. hedenske persere . Tekstens tid og rum (”Diskursiv praksis” og ”Social praksis”) Hvilke tider og rum danner ramme om tekstens diskurser? (tekstens fortid, nutid og fremtid) . Tekstens ”her” (hos os) og ”der” (hos de andre”). Hvordan hænger det sammen med diskursens værdier og holdninger? Hos os/dem? Rum: irakisk og panarabisk rum – helt konkret! Jf. hænderne kommer op af jorden! Tid: lykkelig fortid og nutid. Saddams Qadisiyah er en nutidig sejr. Fortællinger og myter (”Social praksis”) Spiller velkendte fortællinger og myter med i teksten? Narrative elementer? Al Zulfiqar-sværdet. Ali, Profetens fætter, stamfader til Shiaislam overtog dette sværd. I arabisk kultur er denne mytologi fuldstændigt indlejret og nedarvet.

Efterspillets diskurs – Saddams spøgelse…

”Al-Shaheed Monument” (1983), Baghdad, Irak, jern, beton, bronze, kakler, bemaling ”Shoe Monument” (2009), Tikrit, Irak, h: 200, bronze og cement, forgyldning.

Muligheder for samfundsfag ved inddragelsen af et fokus på mere visuelle og æstetiske artefakter i undervisningen: Generelt: Åbne for et nyt genstandsfelt, som har stor relevans for faget Vi lever i en ekstrem billedkultur – Multimedia Worlds. Fra ord til billede(r). Reoraliseringskultur Eleverne, de unge, vores segment, er ovenud visuelt anlagte Oftest sælges politiske budskaber og ideologier vha. enkle, visuelle iscenesættelser, der kalder på en diskursanalytisk tilgang. Fx sidste år: DF’s kampagne med ”Der må være en grænse!” Her er ordet ”grænse” udtryk for noget positivt i en ellers grænseløs mulighedernes verden… Og så er der en fin lille grænsebom på billedet! Mere specifikt: Analysere: firmalogoer, NGO-logoer, partilogoer, politiske slogans, web sites, emblemer, skulpturer, satiretegninger, kampagnefilm og –plakater, historisk: fx politi- og miltitæruniformers udvikling i udtryk, påklædning (moder), monumenter og bygningsværkers diskurser (se fx Banegårdspladsen i Århus! Ideologisk kampplads i formsproget). Kan inddrages i eksamensspørgsmål.

Anvendt litteratur Samir al-Khalil:The Monument: Art, Vulgarity, and Responsibility in Iraq (1991 / 2004) Norman Fairclough: Discourse and social Change. Polity Press (2004) Louise Philips / Marianne Winther Jørgensen: Diskursanalyse som teori og metode (1999) Roskilde Universitsforlag Kjeld Mazanti Sørensen: Idelogier og diskurser, Columbus (2010) Grethe Ørskov: Om skulptur og skulpturoplevelse (1967), Borgens forlag

Appendix: Arbejdsspørgsmål, opgaver og centrale begreber fra forløbet ”Magt og skulptur”

Øvelse 1: Edvard Eriksen: ”Den lille havfrue” (1913) Skriv fem stiksætninger om Eriksens skulptur ”Den lille havfrue” (1913), hvor du samtidig tænker på begrebet ”magt”.

Øvelse 2: Hae Tak Mok: ”Kim Il Sung fører Folket”, Pyongyang, Nordkorea Find skulpturens formelle mål på Internettet. Brug Google Earth og zoom ind på skulpturens placering i Pyongyang City. Lav en kort karakteristik skriftligt af skulpturens forhold til pladsen og til den enkelte beskuer. Overvej undervejs, hvorledes skulpturen udtrykker magten og magtforhold.

Øvelse 3: Frédéric Bartholdi ”Frihedsgudinden” (1886), New York, USA, kobber, jern, stålskelet, cement Lav en skulpturel formalanalyse ud fra Grete Ørskovs begreber af ”Frihedsgudinden”. Inddrag derpå diskursanalytiske begreber i en indholdsanalyse, der peger tilbage på jeres formiagttagelser. Nedskriv afslutningsvis en refleksion over Bartholdis skulpturs allegoriske (se billedanalysearket for mere info om begrebet allegori generelt og i billedkunst) forhold til begreberne frihed og magt.

Øvelse 4: Mal og skulpturer magten! Materialer: ler, shezin-maling, pensler, kridt. Opgave 4: Lav din egen bemalede diktatorskulptur. Lad dig inspirere af alverdens despoter, tyranner! Tjek hæftet for inspirationsbilleder. Tænk over din ikonografi (dit symbolsprog). Hvilke farver anvender du? Er skulpturen abstrakt eller konkret symbolsk? Er den idépræget allegorisk som ”Frihedsgudinden”? Lav et forslag i Photoshop CS5 til placeringen af din skulptur og vis denne for holdet i en digital mockup-manipulation.

Øvelse 5: Diskurs- og formalanalyse af magtskulptur Vælg en magtskulptur fra den digitale portfolio. Lav en formalanalyse af værkets formudtryk. Anvend derpå diskursanalytiske begreber på værket i en samlende fortolkning af det Magtbegreb, der kommer til udtryk. Peg tilbage på dine formmæssige iagttagelser.

Oversigt over diskursbegreber Antagonisme: en gruppe definerer sig som værende i modsætning til en anden – herudfra konstrueres en diskurs, som bygger på konflikt og undertrykkelse. Hos Saddam Hussein: ”perserne”, ”dem og os”, ”fjenden”, ”arabere vs. persere”, ”sand islam vs. præstestyret i Teheran” Artikulation: et overordnet begreb, der dækker sammenkædningen af bestemte begreber og objekter, som derved giver fænomener i et udsnit af virkeligheden en bestemt betydning. Differenskæder: skabelsen af forskelle gennem kæder af ord eller objekter med semiotisk ladning, der konstruerer forskelle mellem forskellige fænomener. Diskurs: et udsnit af den samfundsmæssige virkelighed, som sprogligt (her i udvidet forstand) gives en bestemt betydning og forbindes med bestemte fortolkninger og handlinger. Flydende betegnere: abstrakte eller indholdstomme plus-ord, som kan bruges overalt, og som diskurserne slås om at erobre for at lægge deres eget betydningsindhold i. I tilfældet Saddam Hussein kunne det være ”Turath”-begrebet, panarabisme, Baathisme osv. Hegemoni: et ideologisk førerskab, der bygger på en bred alliance mellem grupper med delvis fælles diskurser og som er parate til at tilsidesætte særinteresser for at skabe konsensus om deres fælles diskurs. Dermed holdes samfundet sammen af grupper, hvis ideologi har vundet almindelig og bred tilslutning. Vidensregime kunne man også kalde det. Baath-partiets panarabisme havde hegemoni i Irak op til 2003. Nodalpunkt: et centralt betydningsskabende ord eller begreb i en bestemt diskurs, som åbner op for bestemte associationskæder. Hos Hussein og Bath: ”Al Qādisīyah”-slaget. Ækvivalenskæder: skabelsen af sammenhæng mellem forskellige uensartede begreber, som dermed kommer til at hænge betydningsmæssigt sammen og styrke hinanden. Hos Saddam Hussein og Bath: ”Al Qādisīyah”-slaget år 636 og ”Saddams Qadisiyah” fra 1980-1988.