Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Læring i bevægelse - hvorfor?
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Sprogpakken Tosprogede.
Dialogisk læsning Hvorfor og hvordan.
Læringsstile og lektier
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Dialogisk læsning.
Adoptivbarnets møde med daginstitutionen. Institutionsstart.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Bokstav børn.
Struktureret tematisk sprogarbejde
Er mit barn klar til skolestart ?
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Introduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken
Sprogtilegnelse i teori og praksis
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Sprogindsatser i Sprogpakken
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Jeg støtter barnet ved:
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Inklusion i Børneinstitution Højme
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Dialogisk læsning – Eksempler på spørgsmål
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Sprogpakken Praksisopgaven.
Sprogpakken Praksisopgaven.
Sprogpakken Organisatoriske udfordringer. Samtalen skal målrettes I hvilken udstrækning skal sprogindsatsen målrettes alle børnenes kompetencer og potentialer?
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Videre med praksis - fremlæggelse af praksisopgave
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Sprogets legeplads Sprogudvikling Højtlæsning og billedbøger
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Lærings- og praksisfortælling
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Inklusion og inkluderende processer
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Præsentation af forårs-sfo
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
-GIV SPROGET VOKSEVÆRK Gyldendals 5. maj KORT OM MARY FONDEN OG BAGGRUNDEN FOR LÆSELEG.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Inspirationsworkshop med fokus på
Strategiske pejlemærker
Systematisk og bevidst sprogarbejde i Strandhuse Børnehave
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen

Opsamling og kobling Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret sprogligt miljø får barnet til at bruge sproget meget, så barnet kan afkode ords forskellige betydninger udvikle og udvide skabeloner (sætningsstrukturer) At barnet: selv aktivt kan danne sig en forståelse af, hvad ord betyder, og hvordan man laver sætninger øver sig i at forstå ord og sætninger Redskab: understøttende sprogstrategier, der støtter en rig og mangfoldig sproglig interaktion med barnet

Introduktion: understøttende sprogstrategier Hvad er understøttende sprogstrategier: Kommunikative teknikker som voksne kan bruge til at støtte og styrke barnets talesproglige kompetencer under alle former for interaktioner og samtaler Strategier der inddrager barnet aktivt i samtalen med henblik på at give barnet så mange lejligheder som muligt til at bruge talesproget Strategier som udvider og udvikler børns sprog, så de bruger flere ord, længere sætninger og fortæller flere detaljer Strategier som understøtter børns kommunikative og narrative færdigheder

De 10 understøttende sprogstrategier Sprogpakken har på baggrund af forskningsreviewet udvalgt 10 understøttende strategier, som støtter børns sprogtilegnelse: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid, hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen Ret ikke barnets fejl direkte Leg med sproget, når det er muligt

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Styrker den fælles opmærksomhed Understøtter barnets afkodning af mening Støtter barnets positive interesse i at bruge sproget 1. Lad børnene tale om det der interesserer dem. Vis interesse for det barnet fortæller Stil uddybende spørgsmål der udfordre barnets refleksion og sproglige formåen 5

Understøttende sprogstrategier Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Åbner op for et rigere sprog Opfodrer barnet til at bruge flere ord Støtter udviklingen af længere sætninger (de sproglige skabeloner) Anvend spørgsmål der inviterer barnet til at udtrykke sig. Brug åbnende spørgsmål som signalerer til barnet at du er interesseret i at høre hvad barnet har på hjertet. Brug hv- spørgsmål der kan hjælpe barnet videre i sin fortælling og begrænse omfanget af ja/ nej svar. Styr din begejstring og vær opmærksom på, at det er barnets sproglige udvikling der er i centrum - pas på ikke at overtage barnets fortælling fordi du selv engang har oplevet noget tilsvarende. 6

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Giver barnet tid til at afprøve sin sproglige forståelse: brug af nye ord nye og længere sætninger Det tager lang tid og mange forsøg at lære sprog! Børn har ofte brug for tid til at finde de rigtige ord eller til at tænke over hvad det skal svare. Det kan være rigtigt svært for mange voksne at holde mund og vente på at barnet får sig formuleret, med andre ord at høre efter hvad barnet siger og at indtage barnets perspektiv. 7

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Støtter direkte barnet i at lære nye ord udvikle et mere komplekst sprog Når barnet fx peger og siger ’Kat!’ kan den voksne fortolke og udvide ved at sige: ’Ja, katten løber op i træet’. Børn lærer sprog fra andre og har brug for masser af input. Hjælp barnet med at få sat ord på genstande, handlinger og oplevelser. Giv barnet direkte erfaringer med ordene. 8

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Barnet lærer ikke ord, men betydninger, og det skal have tid til at forstå, hvordan ord og betydning hører sammen. Derfor skal barnet igen og igen præsenteres for ordet i de mange forskellige sammenhænge, ordet bruges i. Hjælp barnet til at forstå ordene i sproget og til at opbygge sit eget personlige sprog. Det er vigtigt at barnet får mulighed at høre hvordan sproget lyder i sammenhæng for at få opbygget en sammenhængende syntaks. 9

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Barnet har brug for at forstå meningen med ordet, og derfor er det vigtigt at forklare betydningen af nye ord. Vær opmærksom på om betydningen af nye ord fremgår tydeligt af konteksten. Forklar nye ords betydning for barnet og anvend ordene i varierede sammenhænge og former så barnet får mulighed for at forstå ordets forskellige varianter- 10

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Vi lærer alle bedst noget nyt ved at forbinde det med noget, vi allerede kender – det gælder også, når børn lærer sprog. Sprogtilegnelse er en fortløbende proces, hvor nye færdigheder bygger ovenpå de allerede eksisterende. Inddrag barnets egne erfaringer og vær opmærksom på, hvad barnet især interesserer sig for – og lad samtalerne tage udgangspunkt heri. 11

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen Ved fx at tage afsæt i en fast vending, som barnet kan, kan barnet lære at udvikle en skabelon, som kan varieres. Fx kan ’Bamse er sød’ udvides til: ’ Petra er sød’, ’Kaninen er sød’, eller ’Bamsen er blød’, ’Bamsen har tøj på’. Når barnet laver fejl, er det ofte fordi det har lært sig reglen, men ikke undtagelsen og kan f.eks. sige ”to koer” i stedet for ”to køer”. Har barnet besvær med at udtale ller bøje et ord - så undlad at rette opmærksomheden mod det der er svært for barnet. Gentag orden i sin korrekte form så barnet kan komme videre i sin tankerække 12

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen Ret ikke barnets fejl direkte Børn lærer implicit sprog ved at afkode det, de voksne siger. Barnet ser, hvordan den voksne gør, og har derfor ikke brug for at blive rettet direkte. Udvid og fortolk i stedet, hvad barnet siger, og brug selv sproget korrekt. Når barnet laver fejl, er det ofte fordi det har lært sig reglen, men ikke undtagelsen og kan f.eks. sige ”to koer” i stedet for ”to køer”. Har barnet besvær med at udtale ller bøje et ord - så undlad at rette opmærksomheden mod det der er svært for barnet. Gentag orden i sin korrekte form så barnet kan komme videre i sin tankerække 13

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen Ret ikke barnets fejl direkte Leg med sproget, når det er muligt Sproglege er en direkte adgang til at lege med ords betydninger og ordenes lyde. Når barnet laver fejl, er det ofte fordi det har lært sig reglen, men ikke undtagelsen og kan f.eks. sige ”to koer” i stedet for ”to køer”. Har barnet besvær med at udtale ller bøje et ord - så undlad at rette opmærksomheden mod det der er svært for barnet. Gentag orden i sin korrekte form så barnet kan komme videre i sin tankerække 14

Understøttende sprogstrategier Opsummering – understøttende sprogstrategier er konkrete redskaber til at styrke den sproglige interaktion og skabe gode rammer for børns sproglige udvikling styrker alle børns sprog uanset deres sproglige niveau har en positiv effekt på børns sprogtilegnelse, uanset om det er forældre eller pædagoger, der anvender dem Både pædagoger og forældre kan lære at anvende understøttende Sprogstrategier. 15

Videnskabelige undersøgelser Videnskabelige studier har undersøgt effekten af at støtte forældres samtaler med børn ved at instruere forældre i, at Vælge en enkelt begivenhed at tale med barnet om Drage barnet ind i samtalen ved at bruge hv-spørgsmål Reagere på barnets svar ved at følge barnets svar op med relaterede spørgsmål Stille hv-spørgsmål om specifikke, meningsfulde begivenheder, hvori barnet har deltaget. (fx en tur til stranden, barnets sidste fødselsdagsfest, en familiesammenkomst hos en slægtning eller en udflugt med børnehaven) Begrænse brugen af spørgsmål, der kun kræver et ja- eller nej-svar fra barnet Gentage og udvide, hvad barnet siger med tilføjelse af flere detaljer Følge barnets interesser ved at stille spørgsmål (fx ved at stille spørgsmål som ”Hvad skete der ellers?” eller ”Hvad kunne du bedst lide ved at gå i Tivoli?”) Hjælpe barnet med at forbinde hans eller hendes egne erfaringer med andre begivenheder (fx ved at stille spørgsmål som ”Hvor har du ellers set en klovn?” eller ”Hvad kunne du lide ved at gå i cirkus?”) (Reese & Newcombe, 2007, Reese et al 2010, Reese et al, 2010, Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse, Servicestyrelsen, 2011)

Effekten af understøttende sprogstrategier Viser en generel positiv effekt mht. at øge tilegnelsen af tidlige talesproglige kompetencer, især tidlig sprogforståelse tidligt ordforråd sproglig kompleksitet kontekstuafhængigt sprog narrative kompetencer Igennem samtalen føres barnet lige fra fødslen ind i sproget. Igennem småbørnslege og dialog sættes der ord på genstande i de nære omgivelse, på bevægelser, sanseoplevelser, turtagning osv. osv…. 17

Samtaler i hverdagen Understøttende sprogstrategier kan bruges i samtaler i hverdagen – og i alle former for samtaler. Opsamling fra det tidligere tema: ”Understøttende sprogstrategier”

Samtaler i hverdagen ”Samtaler i hverdagen” omfatter alle samtaler, der finder sted i såvel spontane som tilrettelagte situationer og aktiviteter. Når barnet ankommer i børnehaven, når det tager afsked med forældrene, i garderoben, i samlingen, toiletbesøg, planlagte aktiviteter, spisning osv….

Samtaler i hjem og daginstitution Forskellige tilbagevendende former for samtaler Planlagte samtaler med et fælles fokus Planlagte og spontane samtaler i rutinesituationer Samtaler i leg Fabulerende og fortællende samtaler Samtaler i forbindelse med praktiske gøremål

Samtaler i hverdagen Mange samtaler i hverdagen er tæt knyttet til hverdagens rutinesituationer. Rutinesituationerne giver mulighed for at arbejde med både det receptive og det produktive sprog i konkrete situationer hvor ord knyttes direkte til handlinger, genstande og begreber. Desuden er alle de samtaler der finder sted både derhjemme og i institutionen vigtige i forhold til barnets kommunikative kompetencer Og som led i at skærpe barnets opmærksomhed på sprogets Lydelige sider.

Samtaler i hverdagen Rutinesituationer er kendetegnet ved at de er dagligt tilbagevendende - et kontinuerligt øverum det er forudsigelige begivenheder – en kendt ramme de er genkendelige i både hjem og daginstitution de kan rumme mulighed for 1-1 kontakt mellem voksen og barn Rammen er genkendelig for barnet. Det skal altså ikke bruge energi på at finde ud af rammer og normer for denne aktivitet. Mange af de nævnte rutinesituationer finder sted både derhjemme og i daginstitutionen og kan derfor være et fælles udgangspunkt for sproglig opmærksomhed begge steder. Nogle rutinesituationer lægger op til at barn og voksen har en tæt kontakt, hvor den voksne har en unik mulighed for at engagere sig i samtalen med det enkelte barn.

Sprogligt miljø og organisatoriske udfordringer…..

Forudsætninger for en god samtale Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse i samtaler i børnehaven Hvordan barnet bliver opfattet/defineret er bestemmende for det samspil, der kan etableres mellem barn og voksen Husk, at det der siges, er det der kan siges. Hvilken sprogbrug og tone accepteres i institutionen? I hvilken grad inkluderer den kommunikative kode i daginstitutionen nogle børn, mens den ekskluderer andre? Ad 1: italesættelse af positive eller negative forventninger Ad 2: tryghed eller mangel på samme har stor betydning for hvad især usikre børn får udtrykt Pædagogens kropssprog, ordvalg, øjenkontakt osv. har stor betydning for barnets oplevelse af at være inkluderet eller ekskluderet af fællesskabet.

Fælles drøftelse: Hvilken betydning tillægges samtalens form og indhold I jeres virksomhedsplan? I den pædagogiske debat i institutionen? I den daglige planlægning på stuen? I din egen planlægning af dagens aktiviteter? Hvilke opmærksomhedsfelter kunne være hensigtsmæssige på alle tre niveauer? Hvordan kan der skabes en fælles opmærksomhed på samtalen i hele institutionen? Hvilke aftaler er nødvendige? Må forældre og kolleger afbryde en voksen der er i samtale med et eller flere børn? Er det hensigtsmæssigt at de voksne taler voksen snak hen over hovederne på børnene? Hvor mange børn kan deltage i samling og i oplæsning, når de skal repræsentere et godt sprpoglige miljø. Hvilke aktiviteter kan rumme mange børn og hvilke kan ikke??

Organisatoriske udfordringer Hvad er de organisatoriske udfordringer? Hvad forhindrer, at samtalen udfolder sig? Hvad kan hjælpe til, at samtalen udfolder sig? Hvad vil I gerne gå hjem og gøre anderledes?

Samtaler i hverdagen – Fokuserede indsatser Sprogpakken Samtaler i hverdagen – Fokuserede indsatser

Fokuserede indsatser: Samtaler i hverdagen Børn med fokuserede og særlige behov har brug for en ”større” dosis, for at de understøttende sprogstrategier har en effekt – mere tid og målrettet støtte at strategierne målrettes – hvilke strategier kan understøtte den valgte indsats? De understøttende sprogstrategier målrettes i forhold til de sproglige observationer og sprogvurderinger der foretages i institutionen. Inddrag forældrene i, hvordan de bedst kan støtte deres barns sproglige udvikling 28

Fokuserede indsatser: Samtaler i hverdagen Børn, der er indplaceret i ”Fokuseret indsats”, kan have forskellige typer af vanskeligheder, der resulterer i forskellige sproglige profiler Lydlige vanskeligheder Receptive vanskeligheder Produktive vanskeligheder Kommunikative vanskeligheder

Fokuserede indsatser To læringsstrategier: Implicit læring Eksplicit læring Fokuserede indsatser kræver en eksplicit, målrettet og struktureret indsats.

Fokuseret indsats Udfordring: Mulig løsning: Stor og sammensat børnegruppe med forskellige forudsætninger Mulig løsning: Få og enkle mål, som kan omsættes i hverdagen Gøre noget for den fokuserede gruppe, som alle børn har glæde af

Fokuserede indsatser: Samtaler i hverdagen Børn med receptive og produktive vanskeligheder: Brug de understøttende sprogstrategier i de daglige rutiner til at stimulere og udvikle børnenes sprog Introducér nye ord for barnet, men sørg for at forklare ordenes betydning tydeligt og brug nye ord i forskellige sammenhænge Tilbyd børn med vanskeligheder ekstra støtte i forbindelse med åbnende spørgsmål Vær opmærksom på at give tilstrækkelig tid til at tænke og svare! Sørg for at børnene øver sig i at tale. De skal sige noget! Husk at inddrage forældrene i, hvordan de bedst kan støtte deres barns sproglige udvikling

Fokuserede indsatser: Samtaler i hverdagen Børn med kommunikative vanskeligheder Børnenes udfordring: At forstå de andres intentioner og afkode, hvad der forventes af dem Den voksnes hjælp: Opstil klare rammer og giv enkle og overskuelige kommunikative opgaver Opstil klare regler for sproglig interaktion: ved samling ved gruppeaktiviteter på ture ud af huset

Fokuserede indsatser: Samtaler i hverdagen Opgave Udvælg, hvilken sproglig profil I vil have fokus på? (produktive, receptive, lydlige eller kommunikative vanskeligheder?) Opstil mål for den fokuserede tilrettelæggelse af en eller flere af de daglige samtaler Beskriv, hvordan I vil organisere rutinerne i dagligdagen, så børn med fokuserede behov kan inkluderes i hele børnegruppen Beskriv, hvordan I vil informere og/eller involvere forældre