Systematisk og bevidst sprogarbejde i Strandhuse Børnehave

Præsentationer af emnet: "Systematisk og bevidst sprogarbejde i Strandhuse Børnehave"— Præsentationens transcript:

1 Fortæl og få munden på gled Lyt så ørene falder af Forstå med hjerne og krop
Systematisk og bevidst sprogarbejde i Strandhuse Børnehave Mallaguzzi si’r børn har 100 sprog, men berøves de 99. Vi forsøger at bibeholde glæden ved at udtrykke sig alsidigt. Sprog er inde over alt i hverdagen og i et hvert tema. Sprog er kit i enhver relation. Vi arbejder bevidst med sproget – og nogen gange vil det decideret være vores fokuspunkt.

2 Formål/Kolding Kommunes
At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed i alt sprogarbejde En ensartet forståelse af, hvornår der skal sprogvurderes En minimums ramme for arbejdet med sprogvurderinger i Kolding Kommunes dagtilbud Alle dagtilbud har et fælles udgangspunkt i forhold til at samarbejde med tale- hørekonsulenterne og børneområdets sprogvejleder At der skabes fokus på forældreinddragelsen og den vigtige rolle forældrene har i forhold til børns sprogudvikling At børn, der skal sprogvurderes bliver det I Kolding kommune skal et barn uanset alder sprogvurderes, hvis der formodes, der er behov for dette. Jvf. Dagtilbudsloven kapitel 1 afsnit 2 § 11

3 Kompetencehjulet -et dynamisk redskab til løbende observation og registrering
Kompetencehjulet vurderer: Produktiv talesprog som ordforråd, grammatik, sætningsopbygning. Receptiv talesprog som sprogforståelse, sammenhænge, lydelige opmærksomhed. Kommunikativ kompetence f.eks. turtagning i samtalen. Kompetencehjulet giver os en subjektiv vurdering af barnets udvikling. Kompetencehjulet er et fagprofessionelt redskab til at vurdere barnets sprogtilegnelse. Det giver en viden om, hvad vi kan forvente at barnet er i gang med at lære sig. og har til formål at planlægge den pædagogiske sprogindsats i nærmeste fremtid. Teoretisk knytter det an til Vygotskys teori om NUZO, der dækker over den tænkning, man ikke kun ser hvad barnet kan her og nu, men også forholder sig til hvad barnet kan med støtte. På denne baggrund har vi hele tiden status over progressionen i barnets sproglige udvikling og kan tilrettelægge strukturerede forløb og udarbejde handleplaner for børn i de forskellige overgange af generel, fokuseret og særlig indsats. Kilde: Leanlab.dk

4 Heckman,2006

5

6

7 Den styrkede pædagogiske læreplan - overordnet og i forhold til sprog
Barnet er medskaber af sin læring… men… Vi har ansvaret for at rammesætte og organisere et pædagogisk læringsmiljø Vi har ansvaret for at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten der er tale om leg, planlagte aktiviteter, rutiner eller spontant opståede situationer - udfra vores fælles viden om, hvad der fremmer læring og udvikling. Vi har ansvaret for at børn er aktive ind i de børnefællesskaber, der opstår spontant og skabes gennem os. Sprogarbejdet på stuen skal laves primært i børnefællesskaber, der er befordrende for det enkelte barn sprogtilegnelse. Legen og en legende tilgang til læring, barnets interesser, undring og nysgerrighed skal være udgangspunkt for barnets læring. Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling: ” Master for en styrket læreplan”

8 Sprogpakken er lovbestemt efter Dagtilbudsloven § 11 stk. 6.
Intentionen i Sprogpakken er at opkvalificere pædagogers arbejde i forbindelse med: Identifikation af de børn, der skal sprogvurderes Valg af metoder, indsats og aktiviteter Vejledning af forældre til et godt sprogmiljø derhjemme Ifølge bl.a. Michael Tomacello understøttes børns sprogudvikling i samspil med andre via generelle kompetencer som: Den medfødte evne til kommunikation Evnen til at afkode andres intention Evnen til at afkode sproglige mønstre og sammenhænge

9 Sprogpakken lægger vægt på 2 lærings strategier, der skal fungere sammen
Den implicitte: Hverdagens aktiviteter og dagliglivet, hvor børn opsnapper og bruger det sprog, der naturligt er omkring dem. Det kan være meget tilfældigt og socialisations afhængigt hvilken kvalitet, der ligger her. Pædagogen er her den bevidste rollemodel. Den eksplicitte:  Børn er en del af et målrettet pædagogisk sprogarbejde De 2 læringsstrategier skal relateres til sprogpakkens 3 indsats områder: Dialogisk læsning, hvorved der skabes en interaktion ml. børn og voksne under læsningen og hvor ordforråd, narrative kompetencer og abstrakt tænkning er i fokus. Dialogisk læsning er bedst egnet til grupper på 3-4 børn. Samtaler i hverdagen (de strukturerede og de spontane) Ofte knyttet til hverdagens rutine situationer. Sprogpakken peger på en række understøttende sprogstrategier, der bevidst skal inddrages og omsættes til praksis efter behov. Struktureret tematisk sprogarbejde. Tematiske forløb med fokus på sprog og forløb lavet udfra handleplanerne.

10 Sprogpakken placerer børn i 3 kategorier
Generel indsats – de børn der højst ligger ½ år u. alder (stuen) Fokuseret indsats - de børn der ligger ml. ½-1 år u. alder (stuen evt. tale-høre konsulent) Særlig indsats – mere end 1 år u. alder (Stuen og tale-høre konsulent) De 2 første områder er vores og forældrenes ansvar Den 3. er også tale-høre konsulentens etc.

11 Børn der er i risiko for at have en forsinket sprogudvikling
Børn med kommunikative vanskeligheder så som gestik, øjenkontakt, turtagning, imitation, fælles opmærksomhed. Børn med tidlig identificeret sprogforsinkelse. Sprogvanskeligheder i familien. Socioøkonomisk status 2 sproget baggrund Udover det rent sproglige, så skal vi være opmærksom på Hæshed Høj/lav stemmeføring Intonation

12 Ansvarsfordelingen Forældrene: Hjemmemiljøet og sprog efter aftale i handleplaner Stuen: Det daglige sprogarbejde og opfølgning på handleplaner og indsats områder. Sprogfolk: Løbende fokus på sprog og kommunikation i dagligdags rutiner, aktivteter og det fysiske læringsmiljø. Tale/høre konsulent Rådgivning og sprogtræning på enkeltbørn (Fokuseret/Særlig) Ledelsen: Rammesættende for det systematiske arbejde med sprogvurderinger, sprogindsatser og opfølgning.

13 Sprogarbejdet i Strandhuse Børnehave Fælles
Stine, Vivi og Henriette er en del af sprognetværket i Kolding Kommune. Efter hvert sprogmøde vurderes, det hvad og hvordan der formidles videre til resten af huset. 2 uger i januar/februar arbejder vi specifikt med tematiseret sprogarbejde. Sprogarbejdet foregår kontinuerlig og systematiseret i alle grupper 2 gange årligt sættes det på den fælles dagsorden til p. mødet. Vi har fælles metoder i huset. Brug gerne sprogkufferten (personalerum) Tjek spørgeguiden.

14 Sprogarbejdet i Strandhuse Børnehave Stuens opgave
Stuen har ansvaret for at den generelle indsats gøres og at de børn, der har specifikke behov tilgodeses – også i den generelle indsats. Stuerne beskriver hvordan, hvornår og hvad de arbejder med i forhold til den generelle indsats – a la ”Sådan sikrer vi sprogarbejdet” Stuen udfylder sprogdelen på kompetencehjulet i forbindelse med 3 mdr. samtalen. Ved store sproglige problemer udfyldes hele hjulet. Tænk at de skal mestre de enkelte spørgsmål. Begynd v. 1 år – fordi der kan være huller helt her ned! Alle børn vurderes vedr. behov for sprogvurdering i sept. på et ”sproglandkort” over børnenes sproglige formåen. Sproglandkortet er dokumentation for den vurdering, der er foretaget. Stuen inddrager forældrene løbende og altid ved handleplanen.

15 Generel indsats Sprog er en aktiv del af alle øvrige temaer i huset
Gælder for de børn, der har en alderssvarende kompetenceprofil i sprogvurderingen - men gavner alle børn uanset hvilken indsats de har brug for At sikre sprog ind over alle aktiviteter At være faglig og vågen overfor børns sprog At være sproglige rollemodeller At brug barnets udgangspunkt/børns spor som platform At være interesseret i barnets hjemmesprog og hjemmets sprogkultur Denne indsats er den sproglige stimulering der foregår hver eneste dag i de forskellige aktiviteter og sproglige miljøer som vi tilbyder børnene. Hverdagsrutinerne af enhver art er unikke muligheder for at vi taler med det enkelte barn

16 Sprogarbejdet med disse børn sker i fællesskab med andre børn.
Fokuseret indsats Når et barns kompetenceprofil i sprogvurderingen er ½ til 1 helt felt under hvad der alderssvarende, skal der tilrettelægges en fokuseret sprogindsats. Hos tosprogede børn tilrettelægges fokuseret sprogindsats – næsten altid. Stuen udarbejder en handleplan i kompetencehjulet for indsatsen med det/de pågældende børn. Der arbejdes med den fokuserede sprogindsats gennem et længere forløb og denne evalueres løbende indtil opfølgning, når sprogvurdering foretages efter ca. 6 måneder. Det fremgår i handleplanen, hvilke metoder, sprogpædagogiske strategier og aktiviteter der anvendes i arbejdet mod målet. Kompetencehjulet bruges aktivt. Sprogarbejdet med disse børn sker i fællesskab med andre børn.

17 Sprogarbejdet med disse børn sker i fællesskab med andre børn.
Særlig indsats Skal tilbydes til det barn, hvis sprogvurdering udløser en kompetenceprofil, der er mere end 1 felt under, hvad der er alderssvarendende. Her indstilles der gennem henvisningsskemaet til PPR. Der indgås et samarbejde med tale-hørekonsulenten, som tilbyder et forløb med undervisning. I forhold til stuens arbejde – se under fokuseret indsats. Sprogarbejdet med disse børn sker i fællesskab med andre børn.

18 Forældre Vi beskriver løbende den generelle indsats med fagord på Intra i forbindelse med stuens aktiviteter. Sprog i hjemmemiljøet efter aftale i handleplaner

19 Årets sprogrytme/dokumentation
Efter 3 mdr. Kompetencehjulets sprogdel Evt. Handleplaner i Kompetencehjulet efter 1 halvt år. September: Børnelineal, demografisk analyse, sproglandkort og priktest Marts og september Sprog på dagsordenen til personalemøderne. Jan/Febr. Tematiseret sprogarbejde i hele huset Dokumentation på sprogarbejdet: Sproglandkortet, kompetencehjulet og stuens ”Sådan sikrer vi..”

20 Dokumentation Datoangivelse i Kompetencehjulet Sproglandkortet
Sådan sikrer vi sprogarbejdet…. (Beskrivelser af hvordan den enkelte stue arbejder med sproget) De understøttende sprogstrategier er synlige hos medarbejderne under samtalerne i hverdagen.

21 Metoder/materialer Ramme for sprogvurdering på dagtilbudsområdet/Kolding Kommune De 10 sprogstrategier Sprogkufferten SLI modellen Pædagogisk analyse (Sammenhængscirklen, indsats) Praksisfortællinger