Nye prøver i 10. klasse Forår 2010 Birgitte Therkildsen Fagkonsulent i dansk

Program Baggrund - aftale om 10. klasse Fælles Mål II Proces Den skriftlige prøve Eksempler Den mundtlige prøve Debat og ideer

Nye prøver i 10. klasse Skriftlig prøve: Læsning og sprogbrug Modtagerrettet kommunikation (’hverdagsgenrer’) Skriftlig fremstilling (3 valgmuligheder) En fælles karakter – efter fordeling Mundtlig prøve: Fordybelsesperiode og synopse Gældende fra skoleåret 2009-2010

Aftale om 10. klasse - 3 Prøverne vil blive moderniseret, således at de i højere grad end i dag afspejler elevens faglige standpunkter og kompetencer. Der vil blive igangsat et udviklingsarbejde med henblik herpå.

PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGEN - UD FRA MÅL OG FREM MOD PRØVE

TEKSTHIERARKI Fagets formål – få ændringer Slutmål – ændringer – ckf’er er fastholdt (Trinmål – mange justeringer) Læseplan og beskrivelser skrevet sammen Undervisningsvejledning

Særligt for 10. klasse Selvstændige slutmål for 10. klasse Trinmål for 10. klasse udgår Justering – særligt i forhold til læsning, sprog og begrebsdannelse Læseplan Undervisningsvejledning

Overordnede ændringer i dansk Større klarhed i målene – operationelle mål Ændringer i fagformål Tydelig progression i læsning - faglig læsning Ord- og begrebsforråd i centrum Genrebevidsthed og -beherskelse er styrket Eleverne skal kunne begå sig blandt flere sprog It- og medieområdet er styrket

Fælles mål – og prøverne … Den røde tråd Mål for undervisningen Udgangspunkt for evaluering Der prøves i at … Vurderingskriterier Vejledende karakterbeskrivelser

Tekster om prøver Bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 Vejledning til prøverne i faget dansk (Ny – 4.11.09) Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Bekendtgørelse 262 af 20 marts 2007 (karakterskala) Fælles Mål 2009 Prøver, evaluering og undervisning Orientering om folkeskolens afsluttende prøver WWW.SKOLESTYRELSEN.DK Prøveform B Birgitte Therkildsen

Ramme 4 timer Selv administrere tid Hæfte med læse- og sprogbrugsopgaver (del a) Hæfte med opgaver i modtagerrettet kommunikation og skriftlig fremstilling (del B og C) Computer til rådighed under hele prøven Karakter efter fordeling (a+b+c/3) Retteark med skemaer og vurderingskriterier

Eksempler på Opgavetyper - del a Rigtig form Komma Ret en tekst Et eller flere ord Vælg det rigtige ord – ordkendskab – synonymer Læseprøve – multiple choice Læseprøve – cloze test …

Eksempler på skrivegenrer del b En skadesanmeldelse En klage over en regning Et læserbrev En ansøgning om job, udvekslingsophold, stipendium etc. En informationsskrivelse …

Vurderingskriterier modtagerrettet kommunikation Opgavekrav – har eleven opfyldt de krav, der er formuleret i opgaven i forhold til indhold, form og længde Genrebevidsthed – har eleven formuleret sin besvarelse i overensstemmelse med de rammer, der kendetegner den pågældende genre. Modtagerbevidsthed – er det tydeligt, hvilken modtager der rettes henvendelse til – og er sproget hensigtsmæssigt i forhold hertil. Sproglig korrekthed – korrekt stavning, tegnsætning, syntaks, afsnitsinddeling etc. Disponering af stoffet – er der en tydelig linje i forhold til opgave- og genrekrav. Er vægtningen af oplysninger hensigtsmæssig i forhold til indhold og modtager. Layout – i overensstemmelse med genrekrav – er besvarelsen udformet i overensstemmelse med kommunikationssituationen – dvs. i forhold til de formelle krav til et brev, en ansøgning, en officiel henvendelse etc.

Eksempler på genrer – skriftlig fremstilling Fortælling Anmeldelse Essay Nyhedsartikel Det personlige brev Portrætartikel …

Vurderingskriterier - skriftlig fremstilling Opgavekrav – om besvarelsen er central i forhold til de krav, der stilles i opgaven. Det gælder både genrekrav og eventuelle delelementer i formuleringen af opgaven Genrebevidsthed – har eleven formuleret sin besvarelse i overensstemmelse med de rammer, der kendetegner den genre, som opgaven fordrer Sproglig sikkerhed og variation – er der sikkerhed i sætningskonstruktion, variation i ordvalg, passer sproget til genre og indhold, er der en særlig sproglig stil etc. Sproglig korrekthed – fortrinsvis stavning og tegnsætning, men også syntaks og afsnitsinddeling betyder noget her Disponering – er disponeringen veltilrettelagt ud fra genren og opgavens krav, er der en rød tråd, og er der en hensigtsmæssig vægtning af indholdet i forhold til besvarelsens form og længde Layout – er der sikkerhed i forhold til kriterierne for orden – brødtekst, overskrift, skrifttype, tegn, orddeling, afsnitsinddeling. Er genrens karakteristika i forhold til layout tydelige.

Forløb Afprøvninger i skoleåret 08-09 Bekendtgørelse og ny prøvevejledning To kommissioner – retskrivning og læsning og skriftlig fremstilling 2 eksempelsæt udarbejdes – klar sensommeren 09 Decemberprøve - semesterprøve (eksempelsæt) Prøve maj-juni 2010 Informationer på Skolestyrelsens hjemmeside http://www.skolestyrelsen.dk/~/media/Styrelsen/afsluttendeproever/pdf/Eksempelproever%2010%20kl/Dansk%20just.ashx www.skolestyrelsen.dk

Hvad betyder det for undervisningen? Fokus på læsning og sprogarbejde Korrekturopgaver Genrekendskab – bredt Skabelonopgaver At skrive til en defineret modtager At udnytte funktionelle muligheder – bruge tekster og andet stof i flere sammenhænge Disponere tid

Mundtlig prøve

Etaper i prøveforløbet Overblik over opgivelser Inddeling i forløb Beslutning om fordybelsesområder Lodtrækning Fordybelsesperiode – Undersøge, vælge og arbejde med analyse af prøveoplæg Vejledning Aflevering af synopse og prøveoplæg Mundtlig prøve Karaktergivning

Opgivelser Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. Der opgives desuden to større fiktive værker – en dansk roman og en dansk spillefilm. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå.

En dansk roman En dansk spillefilm Opgivelser og prøveoplæg Fiktion Ikke-fiktion Tekster En dansk roman Ældre og nyere litteratur Poesi, prosa og eventuelt drama, fx: Roman Novelle Drama Digt Essay Kortprosa Manuskript Eventyr Sagprosa Fra aviser, tidsskrifter etc. fx: Artikel Avisleder Læserbrev Kronik Voxpop Annonce Fagbogsuddrag Essay Andre udtryksformer En dansk spillefilm Anden fiktion end litteratur, fx: Spillefilm Novellefilm Kortfilm Musikvideo Tegnefilm Tegneserie Kunstbillede Teater Tv-dramatik Hørespil Computerspil Andet sagstof end sagtekster, fx: Reklame (trykt) Tv-reklame Nyhedsudsendelse Dokumentarprogram Interview Radiomontage Informationsudsendelse Sportsprogram Pressefoto Internetside

Hvad er et fordybelsesområde? En overskrift, der samler et lille udsnit af årets stof Afsæt for elevens arbejde med at søge og udvælge prøveoplæg Ramme for elevens undersøgelse, fordybelse og perspektivering Samler et udsnit af opgivelserne – direkte fra et forløb eller som flettede tråde

Beslutningsprocessen Faglige forløb Opgivelser Fordybelsesområder Prøveoplæg Prøveform B Birgitte Therkildsen

Mulige veje til fordybelsesområder… Den direkte vej: Et forfatterskab Opdeling: En periode – forskellige genrer Flettede tråde: Et forfatterskab + flere genrer, samme genre fra to perioder eller et tema fra flere forfatterskaber

I medierne – avisens genrer Fagligt forløb Opgivelser Fordybelses-områder Eleven undersøger Eleven vælger, og læreren godkender I MEDIERNE Jalousiens ofre, art. De troede, det var for sjov, art. Håndværkere vilde med lænker, art. www.avistid.dk (kortfilm om avislæsning) Tv-avis – DR1 16.4. Tv-avis TV2 16.4. De smider tøjet, reklame Farlig lørdag, dokumentarfilm Valgaften, kortfilm Life is a bitch, kortfilm Dronningens nytårstale I medierne – avisens genrer I medierne – tv-aviser eller dokumentar-programmer I medierne - kortfilm Forskellige dokumentarpro-grammer Aktuelle tv-aviser De fordrukne børn TV2-dok, 24.5.07

Lyrik MÅL Danskfagligt område EVALUERING Notater i logbog Fremlægge STOF – (OPGIVELSER) EVALUERING Bruge kropssprog og stemme som udtryks-middel afpasset efter genre og kommunikationssituation Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i Vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse Lyrik fra forskellige tider Genrearbejde - fokus på den lyriske genre Oplæsning Analyse Fortolkning Meddigtning Udvalgte digte af forskellige forfattere Folkeviser Sophus Clausen Jeppe Aakjær Tove Ditlevsen Klaus Rifbjerg Dan Turéll Halfdan Rasmussen Michael Strunge Naja Marie Aidt Steffen Brandt Notater i logbog Fremlægge gruppers analyse af digte. Kort synopse – (fortolkning, vurdering og perspektivering) ud fra udvalgt digt - vurderes af lærer

Fordybelsesområder - lyrik som eksempel Ældre lyrik – fra før 1920 Nyere lyrik – efter 1920 Desuden: Fiktion fra din egen levetid Tekster og andre udtryksformer fra for 100 år siden Romantikken – forskellige udtryksformer Faglige forløb: Tekster fra din egen levetid Lyrik For 100 år siden Romantikken

At sikre alsidigheden i fordybelsesområderne Repræsentere opgivelser – og opgivelseskrav! Tydelige fordybelsesoverskrifter Ikke for brede Bindinger (genre, periode, forfatter, sproglig stil, tema, litterær strømning, medie …) Knytte an til opgivelser = krav til perspektivering

Lodtrækning LODTRÆKNING Tidligst 10 dage før de skriftlige prøver. I overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder. Antal – så den sidste elev har 4 valgmuligheder – et fordybelsesområde må optræde maks. 2 gange. Lodtrækning og fordybelsesperiode kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Titlerne på fordybelsesområder skrives på lodtrækningssedlerne, der lægges med bagsiden opad. I forbindelse med lodtrækningen udarbejdes en liste med elevnavne og trukne fordybelsesområder. Denne sendes til censor. LODTRÆKNING

Fordybelsesperiode 10 lektioner á 45 minutter Undersøge fordybelsesområde og muligheder Samarbejde – lærere - skolebibliotekarer Udvælge prøveoplæg Vejledning Godkendelse af prøveoplæg Analysearbejde Perspektiveringsmuligheder Synopse Afsmitning …

Overvejelser for elev – og lærer … Hvilke krav ligger der i fordybelsesområdet? Hvilke kriterier skal eleven vælge sit oplæg ud fra? Hvad har eleven særligt lyst til at fordybe sig i ud fra områdets muligheder (og begrænsninger)? Hvor er der mulighed for at vise sin faglighed? Hvordan kan eleven udfordres? Hvad magter eleven?

Perspektivering Fordybelsesområdet Opgivelser – genrer, forløb, sproglige områder, forfattere, temaer etc. Andre tekster læst i skolen eller hjemme Film, der er set Oplevelser og erfaringer …

Vejledning I valg af prøvestof I analysetilgange Differentiering – skub – anvisninger – udfordringer Katalysator Godkendelse Perspektiveringsmuligheder Ikke: Analysearbejde Forståelse Fortolkning

Prøveform B Birgitte Therkildsen

Fordybelsesområde: Nyere lyrik efter 1920 Prøveoplæg: Møntvask rag af Dan Turéll Jeg har valgt ”Møntvask rag” af Dan Turéll ud fra mit fordybelsesområde ”Nyere lyrik – efter 1920”.Jeg læste flere forskellige digte, bl.a. af Michael Strunge, før jeg kom i tanke om Dan Turéll. I hans digtsamling ”Forklædt til genkendelighed” faldt jeg med det samme for ”Møntvask rag”. Jeg kan godt lide tanken om et digt om en så almindelig og pligtagtig ting som vasketøj. Det er meget typisk Dan Turéll at skrive om hverdagsting som beskrivelser af storbyen, de følelser, der præger hans hverdag og andre rutineprægede ting. Prøveform B Birgitte Therkildsen

Synopsen – hvad skal den indeholde? - en præsentation af prøveoplægget, - en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet, - en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve, - en oversigt over, hvad der perspektiveres til, - en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke, - elevens eller klassens opgivelser - en oversigt over anvendte kilder. Synopsen og det valgte prøveoplæg afleveres til læreren og sendes til censor senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse.

Ved prøveform B vælger eleven selv sit oplæsningsstykke. Krav om oplæsning ved både prøveform A og prøveform B – og i 10. klasse Ved prøveform B vælger eleven selv sit oplæsningsstykke. Tekstoplæg – uddrag heraf. Anden udtryksform – passende tekst (anmeldelse, portræt, digt, fakta etc.) Ca. ½ normalside – (650 bogstaver) Eleven planlægger selv, hvornår oplæsningen skal foregå – indgå i tekstarbejdet Vurderes som en del af helheden 40 40

Oplæsning – gode råd Oplæsningen skal svare til ca. ½ normalside, hvilket svarer til ca. 650 bogstaver. Det er hensigtsmæssigt, at eleven læser et stykke op, der siger noget specielt om teksten, fx: brændpunkt klimaks point of no return et sted, hvor sproget er godt. Det vil højne præstationen, at oplæsningen er forberedt, så den så vidt muligt er både flydende og fortolkende. Eleven bedømmes på den mundtlige udtryksform – herunder om han/hun laver en oplæsning, der passer til teksten. 41

Dokumentarfilm - Analyse og perspektivering: Hvad handler filmen om? Er der flere parallelle handlinger? Hvad er dokumentarfilmens formål? give tilskueren svar? give tilskueren mulighed for at finde svar? give tilskueren mulighed for at stille spørgsmål? give tilskueren en æstetisk oplevelse? Hvor og hvornår foregår filmen? Hvilke personer beskrives – og hvordan. Hvilke filmiske virkemidler anvendes; klipperytme, kamerabevægelser, kameravinkler, slow- og fastmotion, lys, farver, reallyd, underlægningsmusik og lydeffekter. Er der brugt håndholdt kamera eller stativ? Hvilken effekt – hvilke effekter – har de filmiske virkemidler på din forståelse af filmen? Prøv at finde nogle scener eller sekvenser, hvor samspillet mellem filmens virkemidler og historiens indhold og motiv fungerer særlig godt. Se disse passager igen, og fortæl, hvordan de to ting underbygger hinanden. Vælg en sekvens ud – og forbered en præsentation ud fra ovenstående punkter. Du skal præsentere den for din gruppe efterfølgende. Perspektivering: Ud fra filmens tema, ud fra genren, ud fra perioden Hvad får du ud af at se dokumentarfilmen?

Din egen levetid – tekster og andre udtryksformer Afsluttende opgave Du skal arbejde med: Hanne Vibeke Holst: Solsort og snefnug Jan Sonnergaard: Morbror Leif Læs begge noveller. Vælg en af dem til dit analysearbejde Skriv en kort opgave, som indeholder flg.: En kort begrundelse for dit valg af novelle Et resume af novellen (6 – 10 linjer) En analyse af novellen (gerne i stikordsform) med fx: personkarakteristik, miljøkarakteristik, undersøgelse af sproget (sprogbrug, symboler, sproglige billeder), en gennemgang af temaer. En fortolkning – din forståelse af novellens budskab ud fra dit analysearbejde. Din vurdering. Et oplæsningsstykke. (12-15 linjer) Vælg – og begrund! Perspektivering til andre tekster fra perioden (indhold, fortælleteknik, temaer etc.)

FSA - Prøveform B Indsigt i prøveoplæggets indhold Vurderingskriterier Fremragende (12) Fortrinligt/Godt (10 – 7) Jævnt/ Tilstrækkeligt (4 – 2) Utilstrækkeligt / ringe (00 - ÷3) Bemærkninger om forløbet af prøven Indsigt i prøveoplæggets indhold Indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre Begrundelse for danskfaglige tilgange Begrundelse for vurdering af oplægget Perspektivering til opgivelser og andet stof Disponering af oplægget Formulering og artikulation Klart og forståeligt sprog Samtalen – dialogen om danskfagligt stof Oplæsning – tydelig og velartikuleret – med blik for indhold og genre Samlet karakter efter votering:

Fremragende – 12 – fs10 Elevens præsentation viser en tydelig og overbevisende indsigt i prøveoplæggets indhold – og i sammenhængen mellem oplæg og fordybelsesområde. Fortolkningen er særdeles velbegrundet med præcise, analytiske iagttagelser og viser indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre. De danskfaglige tilgange er meget velvalgte og velbegrundede, og elevens vurdering af oplægget er yderst velbegrundet. Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og udtryksformer begrundes sikkert og alsidigt med forskellige faglige argumenter. Disponeringen af præsentationen er velvalgt, klar og meget hensigtsmæssig. Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er sikkert, forståeligt og klart. Dialogen om det danskfaglige stof viser indsigt i faget, opmærksomhed og velovervejede svar. Oplæsningen er tydelig og velartikuleret med særligt blik for tekstens genre og indhold. Der kan forekomme få uvæsentlige mangler. Prøveform B Birgitte Therkildsen

Mulige materialer Vejledning til prøverne i faget dansk PEU 2008 Tidligere evalueringer Mundtlig prøve i dansk - med fokus på andre udtryksformer (Hanne Schriver og Grethe Grønkjær) Den nye prøveform B – Hvordan i praksis (Bent Nygaard og Sofia Esmann) Faglige tråde – Prøveform B i brug (Lise Vogt og Birgitte Therkildsen) Prøveform B Birgitte Therkildsen