Bliv opdateret - inden af årets prøver i dansk

Præsentationer af emnet: "Bliv opdateret - inden af årets prøver i dansk"— Præsentationens transcript:

1 Bliv opdateret - inden af årets prøver i dansk
MARTS 2010 Birgitte Therkildsen Fagkonsulent i dansk

2 Tekster om prøver Bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009
Vejledning til prøverne i faget dansk ( ) Bekendtgørelse 262 af 20 marts 2007 (karakterskala) Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Fælles Mål 2009 Prøver, evaluering og undervisning 2009 Orientering om folkeskolens afsluttende prøver (den grønne)

3 Datoer 2010 MAJ/JUNI 2010 De skriftlige prøver Mandag den 3. maj kl Dansk, retskrivning FSA kl Dansk, læsning FSA Onsdag den 5. maj kl Dansk, skriftlig fremstilling FSA kl Dansk, skriftlig fremstilling FS10

4 7-trinsskalaen Karak-ter Betegnelse Beskrivelse 12 A
Karak-ter Betegnelse Beskrivelse 12 A Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler 10 B Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler 7 C Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 4 D Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler 02 E Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00 Fx Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 F Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

5 Ordbøger De ordbøger, der benyttes, skal være i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Kun den stavemåde, der optræder i den seneste udgave (3. udgave) af Retskrivningsordbogen, godkendes. Ordbøger med ordforklaringer må gerne anvendes. Ordbøger, der har karakter af et leksikon, må ikke anvendes. Eleverne skal være i stand til at anvende ordbogens register- og paragrafdel. Der må anvendes elektroniske ordbøger til skriftlig fremstilling. Der må bruges onlineordbøger til skriftlig fremstilling, hvis skolen kan sikre, at der er isoleret adgang til disse materialer. Det anbefales, at eleverne anvender Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. oplag (2005) eller 5. oplag (2006) fra Dansk Sprognævn. I 4. og 5. oplag er de gældende kommaregler beskrevet. 1., 2. og 3. oplag kan også anvendes, men her anbefales det at give eleverne de gældende kommaregler i kopi.

6 Generelle regler om brugen af computer ved afgangsprøverne
De computere, som benyttes, skal under prøvens forløb være uden adgang til kommunikation med andre. Det er muligt at benytte elektroniske ordbøger (fx onlineordbøger), hvis skolen kan sikre, at der er en isoleret adgang til disse materialer. Det er ved brug af såvel elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger, en forudsætning, at eleverne ved nedbrud af deres computer har adgang til en trykt ordbog. 6

7 Hvad er nyt? Faglæreren retter Gruppelodtrækning – prøveform B
Lodtrækning tidligst 10 kalenderdage før skr. prøve Samtalerunde 10 klasse – ny skriftlig prøve 10. klasse – mundtlig prøve (afkrydsning – komma – retskrivningsprøve) (prøve i læsning) (oplæsning)

8 Opgivelser og prøveoplæg
Fiktion Ikke-fiktion Tekster Til FSA opgives 80–100 normalsider og 3 større fiktive værker. Mindst to af de større fiktive værker skal være danske romaner. Det tredje fiktive værk kan være: drama, spillefilm, hørespil, tegneseriealbum, original novellesamling, original digtsamling m.m. En normalside består af 1300 bogstaver. Ældre og nyere litteratur Poesi, prosa og eventuelt drama, fx: Roman Novelle Drama Digt Kortprosa Manuskript Eventyr Essay Sagprosa Fra aviser, tidsskrifter etc. fx: Artikel Avisleder Læserbrev Kronik Voxpop Annonce Fagbogsuddrag Anden fiktion end litteratur, fx: Spillefilm Novellefilm Kortfilm Musikvideo Tegnefilm Tegneserie Kunstbillede Teater Tv-dramatik Hørespil Computerspil Andet sagstof end sagtekster, fx: Reklame (trykt) Tv-reklame Nyhedsudsendelse Dokumentarprogram Interview Radiomontage Informationsudsendelse Sportsprogram Pressefoto Websider

9 Opgivelser - til eleven – til læreren – til censor
Titel Forfatter /instruktør / journalist … Kilde / medie Angivelse af årstal, dato Forfatteroplysninger Evt. inddelt i forløb (genre, forfatterskab, tema, periode, udtryksform etc.) Tydelig angivelse af de større fiktive værker OVERSKUELIGT!!

10 Prøve i mundtlig dansk – prøveform A
Oplæggene skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, (både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer) Et prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven 40 min. forberedelse – 20 min. eksamination Oplæsning Vurdering (tekstarbejde + mundtlig fremstilling) 10

11 Etaper i prøveforløbet – prøveform B
Overblik over opgivelser (8. – 9. klasse) Inddeling i forløb Beslutning om fordybelsesområder Lodtrækning Undersøge og vælge prøveoplæg Fordybelsesperiode Vejledning Aflevering af synopse og prøveoplæg Mundtlig prøve Karaktergivning 11

12 At sikre alsidigheden via fordybelsesområdernes titler
Repræsentere opgivelser – og opgivelseskrav! Tydelige fordybelsesoverskrifter Ikke for brede Bindinger (genre, periode, forfatter, sproglig stil, tema, litterær strømning, medie …) Knytte an til opgivelser = krav til perspektivering Prøveform B Birgitte Therkildsen

13 LODTRÆKNING Tidligst 10 kalenderdage før de skriftlige prøver.
I overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder. Antal – så den sidste elev har 4 valgmuligheder – et fordybelsesområde må optræde maks. 2 gange. Lodtrækning og fordybelsesperiode kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Titlerne på fordybelsesområder skrives på lodtrækningssedlerne, der lægges med bagsiden opad. I forbindelse med lodtrækningen udarbejdes en liste med elevnavne og trukne fordybelsesområder. Denne sendes til censor.

14 Fordybelsesperiode 10 lektioner
Undersøge fordybelsesområde og muligheder Udvælge prøveoplæg Godkendelse af prøveoplæg Analysearbejde Perspektiveringsmuligheder Vejledning Synopse Afsmitning … 14

15 Vejledning I valg af prøvestof I analysetilgange
Differentiering – skub – anvisninger – udfordringer Katalysator Godkendelse Perspektiveringsmuligheder Ikke: Analysearbejde Forståelse Fortolkning Prøveform B Birgitte Therkildsen

16 Synopsen skal være kort og i oversigtsform. Den bør indeholde:
En forside med: Elevens navn og prøveniveau Titel på fordybelsesområde Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valget af dette En side 2 med: Disposition for den mundtlige prøve Præsentation af analyse- og fortolkningspunkter Præsentation af perspektiveringsområder Præsentation af oplæsningsstykke Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet. 16

17 Krav om oplæsning ved både prøveform A og prøveform B – og i 10. klasse
Ved prøveform A vælger eleven selv oplæsningsstykke i tekstoplæg, læreren vedlægger ved anden udtryksform Ved prøveform B og 10. kl. vælger eleven selv sit oplæsningsstykke. Tekstoplæg – uddrag heraf. Anden udtryksform – passende tekst (anmeldelse, portræt, digt, fakta etc.) Ca. ½ normalside – (650 bogstaver) Eleven planlægger selv, hvornår oplæsningen skal foregå – indgå i tekstarbejdet Vurderes som en del af helheden 17 17

18 Oplæsning – gode råd Oplæsningen skal svare til ca. ½ normalside, hvilket svarer til ca. 650 bogstaver. Det er hensigtsmæssigt, at eleven læser et stykke op, der siger noget specielt om teksten, fx: Brændpunkter Resume Dialog Synsvinkelskift Sproglige markeringer Fortolkning Det vil højne præstationen, at oplæsningen er forberedt, så den så vidt muligt er både flydende og fortolkende. Eleven bedømmes på den mundtlige udtryksform – herunder om han/hun laver en oplæsning, der passer til teksten. 18

19 Prøve i retskrivning (60 minutter)
Færdighed i at stave ord og vendinger i dansk skriftsprog at anvende korrekt sprog at sætte tegn at finde de vigtigste sætningsled at genkende og anvende ordklasser grammatisk indsigt 19

20 Prøve i retskrivning Dvs.: diktat (tekst og indsætning) alfabetisering
korrekt afskrift korrekt bøjningsform brug af store og små bogstaver tegnsætning bestemmelse af sætningsled og ordklasser korrektur af andres tekster 20

21 Prøve i læsning (30 minutter)
Eleverne skal: vise læsefærdigheder (læseforståelse og læsehastighed) i forhold til forskellige typer tekster. anvende forskellige læseteknikker, fx punktlæsning/søgelæsning, oversigtslæsning og nærlæsning. Prøvernes sammensætning en brochure – eller brochureagtig tekst (pjece, køreplan) en opinionstekst (essay, klumme, leder, læserbrev, kronik) en faglig tekst (sagprosa) en fortælling (eventyr, myte, sagn) en nyere fiktiv tekst (novelle) 21

22 Prøve i læsning Opgaver: (multiple choice og cloze test)
før teksten (punktlæsning/søgelæsning) indlagt i teksten (nærlæsning) efter teksten (oversigtslæsning eller nærlæsning). Prøven varer 30 minutter og rummer 50 spørgsmål. Ud over søgeteksten (brochure eller lignende) vil den samlede læsedel være på cirka ord. Eleverne skal derfor kunne læse med stor sikkerhed og høj hastighed, for at alle opgaver kan nås og besvares korrekt. 22

23 7. Skarpe om læseprøven Kender dine elever prøvens opbygning?
Har I talt om de forskellige opgavetyper? Har du forberedt eleverne på prøvens omfang? Har I talt om prøvens sværhedsgrad? Har I talt om, at alle tekster ikke læses ens? Har du læst PEU – og evalueringen af læseprøven? Har du besøgt

24 Skrift og rettelser Retskrivning
Husk, at I bør rette ved at strege hele det ord over, som I vil rette, og skrive hele det nye ord oven over det ord, som I har streget over. I øvrigt skal alle rettelser være tydelige og lette at forstå. Læsning Rettelserne skal være entydige.

25 Prøve i skriftlig fremstilling - fsa
3½ time Individuelt Mulighed for samtalerunde Skrivning på computer eller i hånden Faglærer og beskikket censor retter 25

26 Orientering af elever før prøven
Sidehoved – identifikation – navn, nummer (iflg. karakterlisten), skolens navn, prøvens og opgavens art, klasse eller hold og sidenummer. ”Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din besvarelse”. Underskrift på hver side. Tilladte hjælpemidler. Evt. særlige behov.

27 Disponering af jeres samtaletid:
Hver elev tager egne notater undervejs. I må have ordbøger til rådighed. Se hurtigt opgavesættet igennem, og dan jer et overblik over opgavetyper og omfang. Tag en opgave ad gangen. (afsæt evt. tid) Læs overskriften Læs opgaven, og tal om hvad den præcist kræver Læs og tal om oplægget – tekst, billede, illustration, grafik etc. Hvilken genre skal/kan der skrives i? Er der nogle krav til layout? Udveksling af ideer og opklarende spørgsmål, fx om ord og udtryk, som I ikke forstår. 3. Når alle emner er gennemgået. Overvej jeres eget valg Begrund jeres valg over for de andre i gruppen Diskuter kort hinandens valg. 4. Hvis der er ekstra tid … Lav brainstorm / mindmap for dig selv på det emne, du har valgt Overvej, hvordan du vil disponere din tekst Forbered dig på at skrive den endelige tekst.

28 Orden Vejledende beskrivelser – orden på computer 12 - Fremragende
Teksten er skrevet med harmonisk højrekant. Der anvendes orddeling ved linjeskift. Overskriften er harmonisk i forhold til teksten, og der er balance mellem højde og bredde i teksten. Afsnit markeres konsekvent. Skrifttypen er velvalgt, tegn anvendes korrekt, og mellemrum anvendes korrekt i forbindelse med tegn. Der er meget bevidst arbejdet med layout – særligt i forhold til den genre, der skrives i. Der kan være enkelte steder med uvæsentlige fejl. 28

29 Hvordan når man frem til en karakter?
12 Fremra-gende 10 Fortrinligt 7 Godt 4 Jævnt 02 Tilstræk-keligt 00 Utilstræk-keligt - 3 Helt uaccep-tabelt Dækkende i forhold til opgaveformuleringen Genrebevidsthed Sproget er forståeligt, klart og varieret Sikkerhed i retskrivning og tegnsætning Indholdets fylde Disponering i forhold til indhold og genre Orden og Layout 29

30 Skriftlig prøve i 10. klasse
Læsning og sprogbrug Modtagerrettet kommunikation (’hverdagsgenrer’) Skriftlig fremstilling (3 valgmuligheder) En fælles karakter – efter fordeling

31 Ramme – skriftlig prøve
4 timer Selv administrere tid Hæfte med læse- og sprogbrugsopgaver (del a) Hæfte med opgaver i modtagerrettet kommunikation og skriftlig fremstilling (del b og c) Computer til rådighed under hele prøven Karakter efter fordeling (a+b+c/3) Retteark med skemaer og vurderingskriterier

32 Eksempler på opgavetyper - del a - læsning og sprogbrug
Rigtig form Komma Ret en tekst Et eller flere ord Vælg det rigtige ord – ordkendskab – synonymer Læseprøve – multiple choice Læseprøve – cloze test …

33 Eksempler på skrivegenrer del b MODTAGERRETTET …
En skadesanmeldelse En klage over en regning Et læserbrev En ansøgning om job, udvekslingsophold, stipendium etc. En informationsskrivelse …

34 Eksempler på genrer – del c – skriftlig fremstilling
Fortælling Anmeldelse Essay Nyhedsartikel Det personlige brev Portrætartikel …

35

36 God arbejdslyst! Og så …. www.Skolestyrelsen.dk Skolekomkonferencer
Fagkonsulenterne Fagteam God arbejdslyst!