Adoptivbarnets møde med daginstitutionen. Institutionsstart.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Advertisements

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Hjerterum og opsøgende funktion
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ørestad Skoles værdier
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Dialogisk læsning Hvorfor og hvordan.
Læringsstile og lektier
Roskilde Tekniske Skole
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper, i hverdagen er.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Forædremøde den
God trivsel = God læring
Program Velkomst – Allan Nyt fra matriklen – Allan og Lars
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
I det efterfølgende ses på tre forskellige indgangsvinkler i kommunikationen med medarbejderne De tre temaer er Samtalen Synlig ledelse og gennemslagskraft.
Velkommen til informationsmøde om 0. klasse på Skovshoved Skole
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Fælles forældremøde Thurø
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Skolens AKT- gruppe består af fire lærere og to pædagoger,
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Tilfredshedsundersøgelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Relationer – børn og voksne
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
- Hvad kan I forvente som forældre?
Kortlægningsundersøgelsen 2013
Projekt for de kommende skolebørn i Sabro Dagtilbud
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Krudtuglerne Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper,
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Velkommen til Nordregårdsskolen
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Ungdomsudveksling Værtsfamilieaften i distrikt 1470 Onsdag den 18. juni 2014.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Ti bud på det gode menighedsrådsmøde Inspirationsdag for menighedsrådsmedlemmer, præster og medarbejdere ved kirkerne i Fyens Stift Odense 18. april 2015.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
KICKSTART DET GODE SAMARBEJDE
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Børnehaven Smørhullets værdiggrundlag. En del af Viborg kommune I børnehaven har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ”Lys i.
Børn og seksualitet Fuglevængets børnehus Børn skal udvikle deres seksualitet på en naturlig og sund måde gennem deres nysgerrighed Det er vigtigt, at.
Mentors rolle og mentoropgaver. En mentor er... …en personlig sparringspartner, der stiller sig selv og sin viden, indsigt og erfaring til rådighed for.
Velkommen til Skolen ved Sundet
Tema 5: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Inspirationsworkshop med fokus på
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Barnesyn og børneperspektiv
Jeg er ved at lære, at få overblik over nogle særligt vigtige dele af orienteringsløbet der gør, at alle er med, og alle lærer noget. - for når alle kan.
Præsentationens transcript:

Adoptivbarnets møde med daginstitutionen

Institutionsstart

• Introduktion • Hvad er en god indkøring? • Institutionens opgaver – Før, under og efter indkøring • Forældres opgaver – Før, under og efter indkøring • Hvilke reaktioner kan vi forvente hos barnet • Adfærd hos barnet som institutionen skal være opmærksom på Agenda

Børnehaveliv

Overordnede forudsætninger for en god indkøring • Godt samarbejde mellem hjem og institution • God og tryg relation mellem personale og forældre, giver tryghed for både forældre, barn og personale • Tydelig og ærlig kommunikation mellem forældre og personale • Åbenhed i institutionen for at inddrage adoption som en ekstra dimension i synet på barnet Hvad er en god indkøring

Praktiske forudsætninger for en god indkøring • God tid til indkøringen og mulighed for at gå tilbage i indkøringen • Primær pædagog tilknyttet barnet • Korte dage i en periode også efter indkøringen • Personalet er relevant informeret om barnets baggrund og adoption • Personalet kender barnets dagsrytme og behov • Barnet har en kær og kendt ting fx en bamse med i institutionen Hvad er en god indkøring

• Tid til at lytte til forældrenes version af hvad deres barn har brug for/svært ved • Afholde et møde inden indkøring uden barnet og et besøgsmøde hvor barnet møder børn og personale og ser lokalerne • Indkøringsprocessen skal være tydelig og struktureret planlagt. En plan som Forældrene er indviet i på forhånd • Aftale mulighed for tilpasning undervejs i indkøringen • At personalet sætter sig ind i specielle problematikker omkring adoptivbørn og institutionsliv Institutionens opgaver – Før indkøring

• At personalet ikke har for høje forventninger til barnets indkøring og udvikling • Personalet er til rådighed for et barn, der har det svært. Det kan give tryghed og et værn mod kaos og separationsangst • Personalets forståelse for stærke reaktioner fra barnet. Fx adskillelsesangst eller afvisning også overfor primær pædagogen • At personalet forstår ikke at konkurrere med forældrene om tilknytningen til barnet, men understøtter barnets videre tilknytning til forældrene Institutionens opgaver – Under indkøring

• Personalet guider barnet i forhold til sociale spilleregler i børnegruppen, hvis barnet mangler dette kendskab • Personalet fortæller løbende hvordan det går med barnet i dagligdagen, omkring sociale relationer, sprog, motorik, alt efter om der er noget i barnets adfærd, der skal holdes ekstra øje med • At tilbyde så få skift som muligt og så høj kontinuitet som muligt også i hverdags rutiner Institutionens opgaver - Efter indkøring

• God ide at finde en institution med en stabil personalegruppe, en kultur hvor forskelle respekteres og hvor der er forståelse for årsag-reaktion i børns handlinger • Være åbne overfor personalets handlemåder og deres erfaring ved indkøring • Det er forældrene der skal bede om det indledende møde med personalet • Fortæl personalet relevante ting fra adoptionen og hvilke ord I bruger om adoptionen • Komme på besøg med barnet i hvert fald én gang inden indkøringen, lad barnet få mulighed for at opleve stuen med legende børn • Kende institutionens daglige rutiner og fortælle barnet om det inden start Forældres opgaver – Før indkøring

• Udvise tryghed og positiv forventning ved institutionsstarten • Kunne slippe barnet og gå fra institutionen i en positiv ånd og fortælle at vi kommer igen • Fortælle at vi elsker barnet, hvor vi går hen og at vi henter dem igen senere på dagen fx efter frugt • Ritual ved barnets aflevering i institutionen • Give barnet en lamineret bog med billeder af forældre og eventuelle søskende • Fortælling i børnehaven om barnets adoption til de andre børn (ide senere i institutionsforløb, hvis spørgsmål opstår hos de andre børn og hvis barnet vil det) Forældres opgaver – Under og efter indkøring

• Adoptivbarnet har allerede oplevet store skift i sit liv, hvilket kan forstærke reaktioner i indkøringsperioden, men ikke nødvendigvis gør det • At barnet er glad for institutionslivet, klar til udfordringen. måske er barnet lidt ked af det, når forældrene går men bliver hurtigt glad igen • At indkøringen går godt og efter fx et par uger kommer en reaktion, hvorefter det er svært for barnet, at sige farvel til forældrene og at være i institutionen • At det er svært for barnet at komme i institution og barnet reagerer ved at klynge sig til forældrene i lang tid • At barnet i institutionen klynger sig til pædagogen og vender sig fra forældrene Hvilke relationer kan vi forvente hos barnet

• Barnet er stille og indesluttet i institutionen - en adfærd forældrene ikke genkender fra dagligdagen i hjemmet • Barnet er voldsomt, udadfarende og handler frustreret • Regression, hvis barnet ikke er parat til institutionsstart eller har svært ved skiftet • Skift fra hjem til institution, skift fra gruppe til gruppe, skift af lokale i institution, skift af pædagoger kan alt sammen give reaktioner hos barnet både under og efter institutionsstarten • Adoptionen skal ses som en ekstra dimension i en helt almindelig indkøring Hvilke relationer kan vi forvente hos barnet

Personale bør søge viden om adoptionsrelaterede problematikker og om hvordan de skal forholde sig og handle i forhold til disse • Reagerer stærkt på afsked • Tilknytning • Regression - når barnet hopper mellem forskellige aldre • Sprog • Sociale relationer • Hvordan tilpasser barnet sig • At børn adopteret i en tidlig alder godt kan have adoptionsrelaterede problematikker at arbejde med Adfærd hos barnet som institutionen skal være opmærksom på

Sille Harving, 4 ½ år, Vietnam

Alexander Poder Nielsen, 3 ½ år, Kina

• Adoption og Samfund: Folderen“Når adoptivbarn skal passes. Informationer og råd til personale, der passer adoptivbørn” - Adoption & Samfund • Adoption og Samfund: “Tema: Adoptivbørn i institution og skole” - Adoption og Samfund, Januar 1989, 13. Årgang • Dan og Lotta Höjer: “Fra Børnehjem til børnehave” - Abrakadabra Forlag 2007 • Marianne Sigurdson Lyngvi, Anne-Lise Rygvold: Temahæfte: “Adoptivbarn i barnehage” - Adopsjonsforum 2004 (Norsk) - • Susanne Dencker (AC-Børnehjælp): “Den bedste start, adoptionsvejledning til vordende adoptivforældre“ AC-Børnehjælp 2007 Litteratur