Grønt Regnskab 2006 Maribo Bryghus A/S

Præsentation Navn og adresse: Maribo Bryghus A/S Vesterbrogade 1 CVR. nr: 76 38 17 12 P. nr.: 1.003.191.650 Miljøtilsynsmyndighed: Maribo Kommune Branche og listepunkt: Bryggeribranchen og læskedrikbranchen. Listepunkt E.8.b.d i miljøministeriets bendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001om godkendelsespligtige virksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Hovedaktivitet: Brygning og tapning af øl, samt fremstilling og tapning af læskedrikke. Biaktiviteter: Ingen Regnskabsperiode: Kalenderåret 2006 Miljøgodkendelse: Samlet miljøgodkendelse den 13. april 1993. Støjvilkår er ændret i ny godkendelse af 21. december 1995. Tilslutningstilladelse til afledning af spildevand til offentlig spildevandsanlæg 8. august 1991. Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre: Produktionen forbruger store mængder vege- tabilske råvarer, energi, vand og lud. Produktionen medfører udledninger i form af spildevand, fast affald og røggas. Produktionen kræver ikke anvendelse af stoffer, der skader det indre eller ydre miljø.

Historien om Maribo Bryghus A/S Generelt Maribo Bryghus A/S ligger i byen Maribo på Lolland. Denne placering er bibeholdt siden grundlæggelsen i 1895. Bryggeriet startede som et hvidtølsbryggeri, og i 1936 kom det bajerske ølproduktion i gang. Der er igennem årene gennemført flere store udvidelser og moderniseringer. Vigtige milepæle : 1936: Opstart af bajersk ølproduktion 1991: Ny lagerhal tages i drift 1992: Opførsel af ny administrationsbygning 1994: Ny øltappekollonne startes op 1997: Albani Bryggerierne overtager aktierne i Maribo Bryghus 2000: Royal Unibrew A/S overtager aktiemajoriteten i Albani Bryggerierne, og Maribo Bryghus er 100 % ejet datterselskab i koncernen. Proces Brygning af øl foregår efter traditionel metode, men brygningens enkelte delprocesser er i høj grad moderniseret og effektiviseret. Fremstillingen af øl er opdelt i brygning, gæring, lagring og filtrering. Herefter kan øllet tappes på flaske, dåse eller fustage og føres til lager, klar til levering. Læskedrik produktionen består af en nøjagtig blanding af råvarer i form af koncentrater, sukker, vand og kulsyre, som tappes på flaske.

Miljøpolitik for Royal Unibrew Royal Unibrew A/S vil udvikle og producere øl og læskedrikke under hensyntagen til forbrugernes og samfundets krav og forventninger til miljøvenlige produkter og produktion. Miljøpolitikken er gældende for Faxe Bryggeri, Ceres Bryggerierne og Albani Bryggerierne og omfatter følgende punkter: Vi vil opbygge og vedligeholde et miljøstyringssystem, der til stadighed kan certificeres efter ISO/EN 14001, og årligt udgive en miljøredegørelse registreret efter Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, EMAS. Vi vil løbende styre og vurdere de væsentligste miljøpåvirkninger fra nuværende drift og planlagte aktiviteter. For udvalgte indsatsområder opstilles årligt miljømål, der under hensyntagen til de økonomiske og tekniske muligheder skal tilstræbe at: - Forebygge forurening gennem anvendelse af renere teknologi - Reducere vandforbruget, affaldsmængderne og spildevandsbelastningen - Udbygge en effektiv energistyring og forbedre energieffektiviteten - Udbygge en effektiv affaldssortering, så mest muligt affald sendes til genanvendelse Vi vil fortsat overholde gældende miljølovgivning samt være på forkant med udviklingen gennem en åben dialog med lokale myndigheder og andre med væsentlig interesse i Royal Unibrew's miljøforhold. Vi vil søge at forebygge utilsigtede miljøpåvirkninger ved uheld, brand og driftsforstyrrelser samt ajourføre en beredskabsplan til sikring af, at eventuelle virkninger bliver begrænset mest muligt. Vi vil informere, uddanne og træne vores medarbejdere til at varetage deres opgaver i miljøstyringssystemet og fremme en miljøbevidst holdning i organisationen. Vi vil gennem arbejdspladsvurderinger søge at forebygge arbejdsulykker og bedømme Royal Unibrew's ulykkesstatistik i forhold til den nationale ulykkesstatistik darbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening. Vi vil kortlægge de væsentlige indirekte miljøpåvirkninger og søge indflydelse på reduktion af disse. Vi vil miljøvurdere de væsentligste leverandører og underleverandører. Inden for prioriterede områder vil Royal Unibrew gå i dialog med leverandøren og underleverandøren om de miljømæssige forhold ved produktet og ydelsen. Vi vil sikre, at entreprenører, der arbejder på bryggeriets område, er gjort bekendt med relevante miljøkrav i miljøstyringssystem. Vi vil informere de enkelte forbrugere og kunder om miljømæssige sider ved vores øl og læskedrikke ved at følge de gældende regler for miljømærkning af produkter.

Ledelsens redegørelse Begrundelse af væsentlighed: Væsentlige miljøforhold for Royal Unibrew er : - Store forbrug af råstoffer og hjælpestoffer - Udledninger og emissioner, som er kritiske for miljøet - Affald - Miljøforhold omfattet af lovkrav - Arbejdsmiljø og ulykker Miljø politik: Maribo Bryghus A/S’ vigtigste miljømæssige udfordringer er løbende at forbedre udnyttelses- graden af de til produktionen tilførte ressourcer og minimere udledningerne til de nærliggende omgivelser. Maribo Bryghus arbejder med kortlægning af vand-, el- og olieforbrug med henblik at nedbringe energi- og vandforbruget pr. producerede hektoliter. Royal Unibrews miljøpolitik implementeres løbende og vil være fuldt ud implementeret på Maribo Bryghus i 2010. Leverandørkrav: Der arbejdes løbende med optimering af de indirekte miljøbelastninger via Royal Unibrews centrale indkøbsfunktion. Dette sker primært i form af optimerede emballagedimensioner og lettere materialetyper. Medarbejderinddragelse: Via Sikkerheds- og samarbejdsudvalget bliver medarbejdernes repræsentanter hørt. Dette udvalg er bestående af Bryggerichef, tillidsmand, sikkerheds- og lagerrepræsentant samt bryghus- og tapperichef.

Ledelsens redegørelse Arbejdsmiljømæssige forhold: Der indgår ikke forurenende stoffer i produktionsprocessen i et omfang, som under normale anvendelsesbetingelser indebærer risiko for de ansattes sundhed og sikkerhed. I 4. kvartal 2006 er der foretaget en ny Arbejds Plads Vurdering (APV) af et eksternt konsulentfirma, og ud fra den vil der i løbet af 2007 blive udarbejdet en ny handlingsplan. Der blev ikke anmeldt nogen arbejdsulykker i 2006. Anvendt regnskabspraksis: Maribo Bryghus opgør forbruget gennem leverandøroplysninger. Energi- og vandforbruget er opgjort ved aflæsning af målere. Affaldsmængder er fastlagt ved modtageroplysninger. Emissioner fra skorsten er beregnet ud fra almindeligt accepterede udledningsfaktorer. Spildevandsmængden er opgjort som vandforbruget fratrukket vandmængde i produkter, vandmængden i biprodukter og fordampning fra virksomheden. Vilkårs overskridelse: Der er ikke forekommet vilkårsoverskridelser i 2006.

Ledelsens redegørelse Andet: Maribo Bryghus har i 2006 besluttet, at der ikke må foregå aflæsning ved Bangshavevej med motoren startet - undtagen sirup biler, da disse bruger luft til aflæsning. Det undersøges, om de kan forsynes med luft fra bryghuset. Klager: Der har i perioden været enkelte klager over maltbiler, der ikke stopper motoren under aflæsning ved Bangshavevej. Maribo den 30. marts 2006 Povl Friis Teknisk Direktør

Miljøpræsentation 2006 Forbrug Note Mængde 2006 Mængde 2005 2003 2002 Enhed Energiforbrug Fyringsolie 1 384 518 429 631 579 m3 Truckgas 2 17 24 40 36 33 El 3 1.532 1.627 1.820 1.931 1.918 MWh Dieselolie 4 119 117 93,5 167 168 Vandforbrug Vand 5 86.888 95.830 111.824 131.054 127.409 Råvareforbrug Råvarer til øl 6 2.074 2.269 2.851 3.325 3.508 tons Råvarer til læskedrik 7 179 160 267 303 484 Hjælpematerialer Rengøringsmidler 8 269 275 338 304 415 Filteringsmaterialer 9 19 26 31 46 Andre hjælpemidler 10 208 214 266 454 370 Emballage Metal 11 99,7 126 146 163 Papir & pap 12 35,8 75,1 47,3 58,6 57 Lim 13 11,8 5,3

Miljøpræsentation 2006 UDLEDNINGER: Note Mængde 2006 2005 2004 2003 2002 Enhed Biprodukter Mask 14 1678 1.845 2.350 2.722 2.790 Tons Affald Affald til genbrug: 15 171 169 Pap 1,29 2,86 4,49 Papir 1,46 1,30 1,40 Skår 124,62 67,08 68,48 Andet 32,4 33,46 21,58 Nysted Biogas 12,78 26,23 Schoeller Plast 4.981 9,190 Affald til forbrænding 16 46,73 42,4 68,2 60 52 Affald til deponering 17 9,34 8 59 39 Olieaffald 18 1 0,9 Udledning til luft Emission fra skorsten: Kuldioxid 19 1.030 1.388 1.150 1.701 1.561 Nitrogenoxider 20 0,842 1,134 0,94 1,38 1,3 Svovldioxid 21 0,323 0,44 0,36 0,46 Udledninger til vand Spildevand 22 56.549 61.331 72.013 85.465 82.162 m3

Miljøpræsentation 2005 ARBEJDSMILJØ: Note Mængde 2006 2005 2004 2003 2002 Enhed Arbejdsskader (alle medarbejdere) Antal anmeldte til At. 2 3 Stk. Ulykkesfrekvens 23 Stk. pr. 100.000 arb. Timer Følgende forhold til udregning af emissionsmængder er opgivet fra leverandør af olie: Kuldioxid: 2.680 kg/1.000 l Svovldioid: 0,84 kg/1.000 l Nitrogenoxid: 2,19 kg/1.000 l

Noter Note 1 Fyringsolie anvendes til rumopvarmning og dampfremstilling. Note 2 Truckgas anvendes til truck for intern kørsel. Note 3 El anvendes primært til procesudstyr og belysning. Note 4 Dieselolie anvendes til Maribos egne lastbiler. Note 5 Vandet anvendes overvejende til rengøring og i produkter. Note 6 Råvarer til øl er malt, humle og råfrugt. Note 7 Råvarer til læskedrik er essenser, ekstrakter, sukkerstoffer, syre og salte. Note 8 Rengøringsmidler benyttes overvejende til rengøring af produktionsudstyr og returflasker. Rengøringsmidlet til returflasker, i daglig tale kaldet natronlud, udgør hovedparten af den totale mængde Note 9 Filtermaterialer består overvejende af kiselgur, som anvendes til filtrering af øl inden tapning. Note 10 Andre hjælpematerialer består af salt til blødgøring af vand, kulsyre til produkter, samt smøreolie. Note 11 Metalemballage består af kapsler samt folie til guldøl Note 12 Papir- og papemballage består af etiketter og forskellige papemballager til flasker m.m. Note 13 Lim anvendes til at fastgøre etiketter til flasker. Note 14 Mask, dvs. rester af maltbyg, sælges som værdifuldt kreaturfoder. Note 15 Affald til genbrug består af glasskår og kiselgur. Note 16 Affald til forbrænding består primært af afskyllede etiketter. Mængden af affald er beregnet, men vil pr. 1/1-2002 blive afvejet. Note 17 Affald til deponering på losseplads består overvejende af opfej fra lagerarealer, gårdarealer og produktionslokaler. Note 18 Olieaffald er spildolie fra maskiner og lign. Note 19 Kuldioxid dannes ved afbrænding af olie. Udledningen ad kuldioxid er beregnet fra indholdet af kulstof i olien. Note 20 Nitrogenoxider dannes ved afbrænding af olie. Mængden er beregnet vha. en faktor angivet af brænderfirmaet Weishaupt. Note 21 Svovldioxid dannes ved afbrænding af olie. Note 22 Spildevandet ledes til kommunalt rensningsanlæg. Note 23 Skader anmeldt til Arbejdstilsynet pr. 100.000 arbejdstimer.

12