15. november Tosprogvejledning Tårnby Kommune 15. november Tosprogvejledning

Program Oplæg fra deltagerne omkring observation og vejledning Kulturbegreberne og kommunikation som et led i vejledningen

Oplæg

To kulturbegreber Det beskrivende kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb Kompromisset Den procesorienterede tilgang bygger på begge begreber

Det beskrivende kulturbegreb (Det klassiske antropologiske) Det enkelte medlem af kulturen bærer kulturen i sig. Kultur er de ideer værdier, regler og normer, som man overtager fra den foregående generation og giver videre til næste generation. Kulturen har en kerne, essens: ”Det særligt danske”. Man ser kultur som afgrænsede enheder, der følger nationens grænser. Kultur kan forklare folks handlinger og adfærd.

Det beskrivende kulturbegreb og det homogene Danmark Det beskrivende kulturbegreb er ret fremherskende i Danmark, hvilket kan skyldes to ting: Danmark er en meget homogen nation (efter 1864). Danskerne har stort set haft samme religion, sprog og traditioner Den danske selvforståelse er, at vi alle sammen er ens. Danskere ser enshed, ikke forskellighed danskere imellem. Vi har opfundet begrebet ’danskhed’ – vi leder efter essensen Vi fortæller en historie om os selv, om at vi alle sammen er ens Dette præger ofte vores opfattelse af andre nationer/kulturer (at de er lige så ens som vi er)

Det komplekse kulturbegreb Kultur er viden, betydning og ideer, som vi deler med hinanden. Det er noget vi konstruerer i kommunikationen og samspillet mellem mennesker (to personer i et rum, ægteskaber, klasseværelser). Kultur er ikke én ting, men et netværk af mindre felter. Som mennesker bevæger vi os altid i flere felter samtidigt og forholder os altså til flere logikker og regler på en gang (jf. flere identiteter). Kultur er noget, der hele tiden forhandles. Man er ikke på forhånd enige om, hvilke værdier, der er vigtige (magt kan tilkæmpes). Nationale kulturer betragtes ikke som isolerede størrelser med homogene befolkninger. Forhold som alder, køn, uddannelse er lige så vigtige i tegningen af vores kultur som nationale tilhørsforhold.

Procesorienteret tilgang Begge kulturbegreber i anvendelse Det komplekse repertoire som mennesker erfarer, bruger, lærer og gør i sine daglige liv Konstruerer løbende en følelse af sig selv og forståelse for sine medmennesker Både noget fællesmenneskeligt og noget individuelt Får ind ’med modermælken’ Gradvist erhverver og udvikler gennem læring og erfaring – og samvær med andre mennesker

Du er lærer – tænk i kulturbærende undervisning – hvilke har vi?

Hvad er kommunikation? Kommunikation og kultur hænger sammen. Den komplekse opfattelse af kultur bygger på en bestemt opfattelse af kommunikation. Kultur skabes i høj grad gennem kommunikation Der to forskellige måder at forstå kommunikation Kanyleteorien Det dialogiske forståelse

Kanyleteorien - grafisk Input = output (går man ud fra) Teorien har et fokus på afsenderen; Man gør noget ved modtageren. Modellen er målorienteret: man har fokus på kontrol og effektivitet; hvis afsenderen regulerer sit budskab kommer det mere effektivt ud til modtageren. Denne forståelse af kommunikation er meget dominerende i PR

Spørgsmål til kanyleteorien Den overser det dynamiske i interaktionen, hvor man har TO parter som BEGGE påvirker kommunikationen Måden folk forstår og fortolker budskabet virker aktivt på kommunikationen som helhed Det kan være en helt anden historie hvad modtageren får ud af det sagte Folks for-forståelse er ikke taget i betragtning

Den dialogiske model Interaktionsteorien Kommunikationer er noget man deler, ikke sender og det bruges til at skabe fælles forståelse og smelte horisonter sammen Kan beskrives med et dobbeltsving, foregår hele tiden

Den dialogiske model Interaktionsteorien Kommunikationer er noget man deler, ikke sender og det bruges til at skabe fælles forståelse og smelte horisonter sammen Kan beskrives med et dobbeltsving, foregår hele tiden

Dialogmodellen A og B er to selvstændige enheder. I kommunikationen er de gensidigt afhængige og tager aktivt del i at konstruere og afkode budskabet Fokus er hverken på den ene eller den anden, men nærmere på det dynamiske flow Idet de stiller spørgsmål og svarer, opbygger de gradvist en fælles forståelse Vi ser kompleksiteten i kommunikationen og det svære i at forudsige udbyttet

Interkulturel kommunikation Den kommunikation der opstår i mødet mellem to personer der repræsenterer hver sit kulturelle fællesskab kalder vi interkulturel kommunikation Kulturbegrebet hænger meget sammen med forståelsen af at kommunikere: Vi opbygger fælles betydning og forståelse i samtaler. Både afsender og modtager har indflydelse på, hvad der kommer ud af samtalen

Interkulturel kommunikation Den kommunikation der opstår i mødet mellem to personer der repræsenterer hver sit kulturelle fællesskab kalder vi interkulturel kommunikation Processen hvor man sammensmelter horisonter (ikke sender budskaber) Samspil mellem to parter der aktivt prøver at forstå samtalepartnerens horisont og som i denne proces udvider deres egen horisont til at omfatte den andens (og omvendt)

Analyseredskaber til Interkulturel kommunikation Fire faktorer kan gøre sig gældende i interkulturel kommunikation Kulturel forforståelse Kulturel selvforståelse Erfaringspositioner Kulturelle fikseringspunkter

Kulturel forforståelse Den forenklede forståelse, man har om en gruppe mennesker, som man ikke selv er en del af, kaldes kulturel forforståelse. Forventninger til samtalen og den, vi taler med har betydning for vores bidrag til og udbytte af samtalen.

Tjek din kulturelle forforståelse Prøv din kulturelle forforståelse ved at spørge: Hvordan beskriver jeg ’de andre’? Hvem er ’de andre’? Har jeg en bestemt forforståelse af en tosproget elevs forældre, fordi de er muslimer eller på anden vis repræsenterer en anden kultur? Har jeg dannet mig et billede af, at der er ting ’de’ ikke kan eller vil kunne forstå? Hvordan træder mine egne værdier frem? Er der positive eller negative holdninger behæftet med min forforståelse af den tosprogede og dennes forældre? Refleksionen over dette kan være sund, fordi det kan sætte et nyt perspektiv på elev- og forældresamtalen og eventuelt vise, om man begrænser samtalerummet.

Kulturel selvforståelse Kulturel selvforståelse er den forståelse, man har af det kulturelle fællesskab, men selv tilhører. Selvforståelsen er næsten altid idealiseret. Man beskriver ikke samfundet som det er, men snarere principperne for, hvordan det burde være. Når man laver en fortælling, hvem man selv er, fortæller man især, hvad man ikke er, og konstruerer dermed ’de andre’.

Tjek din kulturelle selvforståelse Prøv din kulturelle selvforståelse ved at spørge: Hvem er ’vi’ og hvem hører med til dette ’vi’? Bliver mit eget kulturelle fællesskab idealiseret? – På hvilke punkter? Synes jeg at mine egne synspunkter om elevens fremtid er mere rigtige (end elevens egne eller forældrenes)? Lukker jeg af for den tosprogede og dennes forældres synspunkter? Hvorfor er mine forestillinger bedre eller mere fornuftige end deres? Også refleksionen over, hvordan vi konstruerer ’os’ kan være godt at have med i bagagen i samtaler med tosprogede. Det kan betyde, at vi taler fra en position, hvor vi synes, at vi selv har de mest rigtige svar, idet vi idealiserer vores eget udgangspunkt.

Erfaringspositioner Vi forstår virkeligheden ud fra vores egne erfaringer. De erfaringer, vi får i hverdagen, hænger sammen med vores sociale position. Det er vigtigt at være opmærksom på sociale erfaringspositioner i Danmark, hvor den kulturelle selvforståelse er lighedsideologien; idealet om at alle mennesker får samme behandling alle vegne.

Tjek dine erfaringspositioner Prøv dine erfaringspositioner ved at spørge: Forudsætter jeg, at den tosprogede har de samme erfaringer med det danske samfund som jeg selv har? Tager jeg højde for og respekterer jeg de erfaringer, den tosprogede har, selv om de ikke stemmer overens med det billede, jeg selv har af Danmark og det offentlige rum?

Kulturelle fikseringspunkter Kulturelle fikseringspunkter er emner som begge personer brænder for eller identificerer sig med, og som man har forskellige syn på. Ofte er det emner, man kan bygge sin identitet op omkring. I kulturmødet er der visse emner, der kan opfattes som særligt konfliktskabende

Kulturelle fikseringspunkter Eksempler Arrangerede ægteskaber Alkohol Slagtemetoder Tørklæde eller ej Nøgenhed Sex før ægteskab Religion i opdragelsen Kønsroller Kulturelle fikseringspunkter kan give et billede af, hvilke områder, der kan give konflikter i et samarbejde og som man derfor skal være særligt opmærksom på.

Tjek dine kulturelle fikseringspunkter Prøv dine kulturelle fikseringspunkter ved at spørge dig selv: Oplever jeg, at der er visse ting, som jeg har virkelig svært ved at acceptere i forældrenes syn på elevens fremtid? Har jeg præciseret for mig selv, hvad det er, jeg har svært ved at acceptere? Hvad betyder det for vores samarbejde, at der er et bestemt synspunkt, jeg ikke kan acceptere?

Tjek dine kulturelle fikseringspunkter Prøv dine kulturelle fikseringspunkter ved at spørge dig selv: Oplever jeg, at der er visse ting, som jeg har virkelig svært ved at acceptere i forældrenes syn på elevens fremtid? Har jeg præciseret for mig selv, hvad det er, jeg har svært ved at acceptere? Hvad betyder det for vores samarbejde, at der er et bestemt synspunkt, jeg ikke kan acceptere?

Iben Jensen: Kulturforståelse, Forfatteren og Center for Tværkulturelt boligarbejde, København, 2000 Iben Jensen: Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, 2005 Inger Askhave og Birgitte Norlyk: Meaning and messages – intercultural business communication, Forfatterne og Academica, Århus 2006 Øyvind Dahl: Møter mellom mennesker – interkulturel kommunikation, Gyldendal Norsk Forlag AS, 2001 Ingrid Hanssen: Helsarbeid i et flerkulturelt samfunn, Gyldendal, Norsk Forlag A/S, 2005, 3. utgave, 1. opplag, Karrebæk, Martha Sif: Tosprogede børn i det danske samfund, Forfatterne og Hans Reitzels Forlag A/S, 2006 Gitz-Johansen, Thomas: Den multikulturelle skole, Roskilde Universitetsforlag, 2006 Steensen, Jette: Kultur og etnicitet på arbejde, VIA Systime, 2010