Velkommen til informationsmøde - den 27. og 28. maj

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Skolereformen på Peder Syv Skolen
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Folkeskolereformen - gør en god skole bedre MEN HVORDAN?
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Folkeskolereform pr. 1. aug Ambitiøst løft af folkeskolen •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder.
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen på vores skole
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
HVAD BETYDER SKOLEREFORMEN FOR MIG SOM FORÆLDER PÅ NORDBYSKOLEN? Som forælder på Nordbyskolen vil du til næste skoleår møde nye ting, men det meste vil.
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Folkeskolereform Camilla: Velkomst.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Velkommen til Fyraftensmøde 26.marts 2014 på Rosendalskolen
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Velkommen til Vestervangsskolen
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Præsentationens transcript:

Velkommen til informationsmøde - den 27. og 28. maj Skolegangen på Stensballeskolen efter folkeskolereformen.

Dagsorden Velkommen Baggrunden for – og formålet med skolereformen Hvordan ser skoledagen ud? En sammenhængende skoledag Bevægelse Understøttende undervisning Fagdage og fordybelsesuger ”Anderledes onsdag” – valgfag i udskolingen Samarbejde mellem skole og hjem Elementer vi udvikler på – lidt senere

Baggrunden for reformen Skolen skal levere en vare – dygtige elever – på alle felter Fokus på læring og trivsel – ikke på undervisning Skolen skal åben sig mod omverdenen Skabe forbindelser – skabe mening Kompetenceløft til alle lærere/pædagoger – og ledere Regelforenkling Klare læringsmål i alle fag

Målene i folkeskolereformen Alle skal blive så dygtige som de kan Vi skal styre på målene – ikke på aktiviteten En varieret skoledag – forskellige arbejdsformer Bevægelse Mindske betydningen af social baggrund i forhold til at nå gode faglige resultater Øget fokus på elevernes trivsel Vi skal gøre det, vi ved, der virker

Faktorer med særlig høj effekt Målstyret læring (læringsmål og kriterier for målopfyldelse) Relationer og trivsel Feedback (løbende respons undervejs i deres arbejde) Selvvurdering Hvor er jeg nu? Hvor skal jeg hen? Hvordan kommer jeg derhen?

Det bliver vi målt på Andelen af de dygtigste elever skal stige år for år Eleverne skal kunne det de kan efter 9. klasse nu allerede efter 8. klasse 80 % skal være gode til at læse og regne i de nationale test – på landsplan Stensballe – 93 % Elevernes trivsel – DCUM Fokus på klasseledelse Uddannelsesparathed – UEA-undervisning Mestring – 99 % skal være uddannelsesparate – altså have mindst 02 Bedre overgang til ungdomsuddannelserne om 2 år skal 95 % af de 15 – 19 –årige være i gang med den ungdomsuddannelse Gennemførsel af ungdomsuddannelse efter 3 år Minimumstimetal i dansk, matematik og historie – resten styres på mål Lærerteamet kan veksle timer til der er mest brug for………………..

Nye begreber Understøttende undervisning Skal spille sammen med den alm. undervisning Skal supplere den almindelige undervisning Støtte den faglige undervisning Lærerne har ansvaret – men skal ikke nødvendigvis gennemføre og planlægge den understøttende undervisning.

Nye begreber Nye fag Engelsk bliver obligatorisk fra 1. årgang Tysk indføres på 5. årgang 7. årgang skal have valgfag Valgfag er obligatorisk i overbygningen Håndværk og Design Madkunskab Lektiehjælp/faglig fordybelse =studietid - indskoling: 4 x 30 min - mellemtrin: 3 x 60 min - udskoling: 2 x 60 min Bliver først obligatorisk om 2 år

Nye begreber 45 minutters bevægelse i gennemsnit pr. dag 1) Bevægelse i undervisningen Læringsmålet er i fokus og bevægelse understøtter læringen.   2) Bevægelse for bevægelsens skyld Idræt, powerbreaks, bevægelsesbånd – puls op, ny energi, motorik, idræt som fag  3) Bevægelse med fokus på trivsel, læringsparathed og sociale kompetencer Pauser – trivselslederaktiviteter, bevægelsesbånd  Idræt: = 90 min pr. uge Bevægelsesbånd: 2x30 min = 60 min pr. uge Trivselslederaktiviteter: = 45 min pr. uge I fagene på skift: = 30 min pr. uge

Skoledagens længde Vi skal skabe en varieret skoledag. Indskoling: 28 timer + 2 timers studietid Sammenhængende skoledag – skole/SFO Nedgang i enkelte fag – i Horsens Kommune – plads til understøttende undervisning Mellemtrin: 30 timer + 3 timers studietid Vi øger timetallet på årgangene Udskoling: 33 timer + 2 timers studietid En lille forøgelse af timetallet 7. årgang: hertil kommer konfirmationsforberedelse

En ny udskoling på Stensballeskolen Valgfag er obligatorisk for alle i 7.-9. klasse Anderledes onsdag - valgfag lægges i to perioder á 10 uger på hele dage sammen med den understøttende undervisning medie/internationalt science praktisk/musisk sundhed Samarbejde med Insero – fokus på innovation og entrepenørskab Vi ansøger om en international klasse

International klasse Mål: Kommunikere flydende på engelsk, især naturvidenskabeligt Kunne agere i en globaliseret verden Se jobmuligheder i et internationalt perspektiv Træffe et sikkert valg mhp. ungdomsuddannelse, internationalt Personligt netværk med andre klasser, lokalt og internationalt. Målgruppe: En klasse fra 7. årgang i 14/15 En klasse 7. + 8. klasse 15/16 En klasse 7.+8.+9. årgang 16/17 Der evalueres undervejs samt ved afslutningen .

Anderledes onsdag: 10 uger to gang om året (valgfag/toning)

Stensballeskolens organisering 2014 skoleleder SB sekretariat Administrativ leder/afdelingsleder Pædagogisk ledelse: ledelsesteamet Afdelingsledere indskoling: afdelingsleder og viceinspektør Afdelingsledere mellemtrin: afdelingsleder og viceinspektør Afdelingsledere udskoling: skoleleder og afdelingsleder SFO SFO-leder PU Læringscenteret: 3 læringsvejledere 3 bibliotekarer 2 læsevejledere 2 naturfagsvejledere 1 matematikvejleder 1 it vejleder Resursecenteret: 4 akt vejledere 2 vejledere vedr. faglig støtte Pædagogisk personale

Henvendelse til koordinationsudvalget: Koordinationsudvalget: AO, mr, hh, pe, evt. psykolog Drøfter og anviser videre indsats Henvendelse til koordinationsudvalget: Årgangsteamet Fokuserede indsatser i skole og/eller SFO Den udvidede elevplan er styringsredskab F.eks.: Sparring i årgangsteamet, holddeling, fordeling af pædagogresurser, differentiering, udvidet forældresamarbejde, kompenserende værktøjer f.eks. it, inddragelse af vejledere eller sundhedsplejerske, elevsamtaler, ventilen efter aftale, SSP internt, tests.

Særlige indsatser – interne muligheder Indsatser med inddragelse af skolens psykolog: Sparringsrum Arbejdsmøder Sparring på pædagogisk praksis Indsatser med inddragelse af skoledistriktsrådgiveren: Sparring til personale, forældre kan inddrages Resursecenteret Tiltag/handleplan/evaluering, vejledning af kolleger Særlig faglig indsats Særlig akt indsats Særlig motorisk indsats Særlig indsats omkring to-sprogede Den udvidede elevplan er styringsredskab Vejledning fra skolens interne vejledere: Vejledere fra resursecenteret Læringsvejledere Læsevejledere IT-vejledere Matematikvejleder Naturfagsvejleder SSP-koordinator Særlige indsatser – interne muligheder

Tværfaglige netværksmøder Kommunale videnscentre: Vispu, Bakkeskolen, Mission Possible Street Team Kommunale konsulenter: Tosprogskonsulent Læsekonsulent Sundhedsplejerske Tværfaglige netværksmøder BFC TEL - indsatser: Henvisning, udredning, visitation Særlige indsatser - eksterne muligheder

skole-hjem-samarbejde Generelt formål: Understøtte elevernes læring, udvikling og trivsel Folkeskolereformen foreskriver et styrket samarbejde med forældre samt øget elevinddragelse Genfortolkning og tilpasning af velkendte fora Nye processer og tiltag

skole-hjem-samarbejde Trivsel i klassen et fælles ansvar for alle Forældre – en helt afgørende ressource for det enkelte barn Forældrenes betydning for børnenes/de unges læring Elevernes inddragelse og aktive deltagelse Velkendte fora: forældremøder, trivselsgrupper (indskolingen), kontaktforældre (ml.trin og udskoling), skole-hjem-kommunikation (intra og samtaler), klasselærere, elevplaner …

skole-hjem-samarbejde Nye/tilrettede tiltag : Skolefest – som skolen inviterer til Skole-hjem-samtaler indenfor skolens åbningstid (som udgangspunkt inden kl. 17) Eleverne deltager til skole-hjem-samtaler og medinddrages som en naturlig del Info-breve – til forældre – om årgangens læring, udvikling og trivsel: indskolingen – hver uge ml. trin – hver 14 dg. udskolingen – hver md. Skolebestyrelsen er meget optaget af at få gennemarbejdet principper som styrker skole hjem- samarbejdet

skole-hjem-samarbejde Et forpligtende og velfungerende fællesskab på tværs af skole og hjem kræver vedholdenhed og vedligeholdelse herunder deltagelse, engagement og gensidig forventningsafstemning.

Det sætter vi fokus på – om lidt Reformen er et innovationsprojekt Den åbne skole – vi skal kende vores eget nye hus, før vi inviterer gæster Styrkelse af skole-hjemarbejdet med udgangspunkt i skolebestyrelsen Uddannelsesparathed En ny plan for det forebyggende arbejde med trivsel