Hvordan giver Den Danske Kvalitetsmodel klinisk mening ? - også for læger ! Dansk Selskab for Klinisk Ledelse 26.3.10.

Erling Birk Madsen Speciallæge, dr.med., EBM Consult Speciallæge i intern medicin og kardiologi Master of Public Administration

H:S akkrediteringshistorie 1999 Foranalyse af alle H:S hospitalerne 2000 og 2001 Joint Commission International konsultationer på hospitalerne 2001 Mock survey JCI 2002 Akkreditering 2003 Internt survey 2004 Mock survey JCI og interne auditorer 2005 Akkreditering 2007 Mock survey JCI 2008 Akkreditering

Temaer i 1. version af DDKM Organisatoriske temaer Generelle temaer Sygdomsspecifikke temaer Ledelse Patientinddragelse Apopleksi Kvalitets- og risikostyring Patientinformation og -kommunikation Brystkræft Dokumentation og datastyring Koordinering og kontinuitet Diabetes Ansættelse, arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling Henvisning Graviditet, fødsel og barsel Hygiejne Visitation Hjerteinsufficiens Beredskab og forsyninger Modtagelse Hoftenære frakturer Apparatur og teknologi Vurdering og planlægning Kronisk obstruktiv lungelidelse Diagnosticering Lungekræft Medicinering Mavesår Observation Skizofreni Invasiv behandling Tyk- og endetarmskræft Intensiv behandling

Generelle temaer Genoplivning Ernæring Rehabilitering Forebyggelse og sundhedsfremme Overdragelse Patienttransport

Grundstenene i DDKM Grundstenene i Den Danske Kvalitetsmodel er akkrediteringsstandarder. En akkrediteringsstandard beskriver normen for god kvalitet på et enkelt område, og hver akkrediteringsstandard består af en række elementer. Standarden fortæller først og fremmest, hvad den handler om som fx: Institutionen opbevarer lægemidler korrekt og forsvarligt. Standarden fortæller desuden, hvilke personalegrupper der er målgruppe for standarden, og om standarden er relevant for alle enheder. Standarden indeholder også en række målepunkter, indikatorer. De bruges til at ’krydse af’, om man opfylder kravene i standarden – om man fx har ajourførte retningslinjer, som man også følger, og om man kan dokumentere, at man følger op på eventuelle risici for kvaliteten.

Lægers motivation Akkreditering skal være fagligt relevant og give mening Udvikling af kvalitet er tæt forbundet til den professionelle identitet (som overlæger) Opmærksomhed på forskelle i opfattelse af akkreditering mellem ”kvalitetsmedarbejdere” og overlæger

Lægers motivation Ved akkreditering skal en god ledelse anvende overlægers store faglige kompetence og engagement konstruktivt i udvikling af kvalitet Der skal tages hensyn til overlægers faglige forståelse af kvalitet Kvalitet skal give faglig mening Kvalitet og forskning er to sider af samme sag

Kvalitetsudvikling afhænger af professionel ledelse Forestillinger om kvalitet og tværfaglighed på sygehuse skabelse af forestillinger i læge- og plejegrupperne angående relevans af nye idéer om kvalitetsudvikling gennem tolkningsprocesser 3 cases: Kvalitetscirklen, kliniske teams, centrale standarder for kvalitet (Jens Albæk, Ph.d., CBS 2009)

Hvad motiverer læger? ”Der må være en hurtig diagnose på patienten, en korrekt behandling og at patienten føler, at de har haft et godt ophold – deres subjektive følelse. At de bliver udskrevet med den korrekte opfølgning og forebyggende behandling. Og at der skal være evidens” (Overlægecitat 2009)

Hvad motiverer læger? ” Det er noget med faglig professionalisme. For mig er det kvalitet at sørge for at patienterne føler sig trygge. Så er der hele plejeforløbet – vores basale sygepleje skal være i orden” (Overlægecitat 2009)

Hvad motiverer læger? ”God kvalitet er også information på et højt fagligt niveau – dvs at vi ved, hvad det er vi taler om.” (Overlægecitat 2009)

Hvad skal læger gøre i DDKM? De skal have kendskab til patienternes samlede patientforløb dvs. hvad er der sket?, hvad sker der nu? og hvad er den fremtidige plan? Kende til afdelingens arbejde med kvalitetsudvikling/måling af kvalitet Skal ikke kende standarderne detaljeret, men regler og vejledninger

Ledelsernes rolle Akkreditering er et styringsredskab og ledelserne bærer processen Ledelserne skal sikre at akkreditering/patientsikkerhed løbende er på dagsordenen Ledelserne trænes i at tilvejebringe, bruge og efterspørge data til kvalitetsstyring

De Fem Trin

Opfølgning på kvalitet Er der instrukser/vejledninger og er de vedligeholdt? Kendes de, følges de og hvordan ved vi det? Hvordan ved vi, at kvaliteten er i orden? Hvilke data indsamles? Hvordan anvendes data? Hvad er gjort i det sidste år, baseret på data for at forbedre kvaliteten? Det er slut med at nedgøre data ! Det er slut med bortforklaringer !

Not everything that can be counted counts And not everything that counts can be counted Albert Einstein

Journalen med audit er nøglen til opfyldelse af mange standarder Bliver patienten rigtigt lægeligt vurderet og hurtigt? Er patient og pårørende informeret på en måde de forstår? Har patienten afgivet samtykke? Er journalnotater tilgængelige? Er der lagt plan for behandling og revideres den ved ændringer i tilstanden?

Sund fornuft i akkreditering Personalet kender og følger landets sundhedslovgivning Patienter med ensartede behov behandles et ensartet kvalitetsniveau overalt på hospitalet Fokusering på patientsikkerhed

Akkrediterings betydning Akkreditering indebærer radikal forandring og er en gigantisk proces Akkreditering udfordrer lægerne og ledelserne Vi får stor indsigt i vores kvalitet på mange områder

Akkrediterings konsekvenser Akkreditering kræver store kulturelle ændringer/holdningsskift fra laissez faire til orden i tingene fra faglig dominans til åben dokumentation ”kigges i kortene” Styr på procedurer Patientsikkerhed

”Quality is free. It is not a gift. But it is free ”Quality is free. It is not a gift. But it is free. What costs money are the unquality things – all the actions that involve not doing jobs right the first time” (Crosby, 1979)

Værdien af akkreditering Lever kvalitetsudvikling på hospitalet eller er der kun fokus på opnåelse af akkrediteringsstatus = bestå examen hvert 3. år ?

Akkreditering i H:S Fra ”Akkreditering blev presset ned over hovedet på os. Vi blev ikke inddraget i processen” Til ”Nu kan vi se fordelene ved akkreditering. Vi er stolte af vores akkreditering” (men det tog 10 år!)

Akkrediterings betydning Akkreditering og alt hvad det fører med sig er blevet del af rutinen og dagligdagen på de gamle H:S hospitaler i Region Hovedstaden

Får man hvad man registrer eller sker der reelle forandringer

Akkreditering tager tid Registrering og dokumentation ikke alt er lige meningsfyldt (ex ernæringsstatus til korttidsindlagte) ”der går tid fra patientbehandlingen” Gode IT systemer ønskes: Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling (TAK) er et IT system, som understøtter DDKM

Akkrediterings konsekvenser Parat til ændringer Finde fejl og lære af dem Samarbejde på tværs og hjælpe hinanden ”ikke opfinde den dybe tallerken” Naturlig dokumentation

Værdien af akkreditering Kerneydelsen er indirekte forbedret ved Lederes og personales refleksion over praksis Styr på procedurer og vejledninger giver mere tid til koncentration om kerneydelsen

Skat, her er dine øjendråber. Har du set min tube med superlim nogen steder?