Den danske kvalitetsmodel og kliniske retningslinier

Præsentationer af emnet: "Den danske kvalitetsmodel og kliniske retningslinier"— Præsentationens transcript:

1 Den danske kvalitetsmodel og kliniske retningslinier

2 Formål med lektionen: 1. Introducere elementerne i et kvalitetsstyrings- system og deres relationer til DDKM. 2. Retningslinjers placering i kvalitetsstyringssystemet.

3 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Uddrag af Sundhedslov nr. 546 af 24. juni 2005 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Danish Institute for Quality and Accreditation in Healthcare

4 Formålet med Den Danske Kvalitetsmodel:
At fremme kvaliteten af patientforløb. At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet. At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet.

5 Den Danske Kvalitetsmodel
Organisatoriske temaer Ledelse (6) Kvalitets- og risikostyring (10) Dokumentation og datastyring (4) Ansættelse, arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling (5) Hygiejne (5) Beredskab og forsyninger (2) Apparatur og teknologi (3) Sygdomsspecifikke temaer Apopleksi (1) Brystkræft (1) Diabetes (1) Graviditet, fødsel og barsel (3) Hjerteinsufficiens (1) Hoftenære frakturer (1) Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) (1) Lungekræft (1) Mavesår (2) Skizofreni (2) Tyk- og endetarmskræft (1) Generelle temaer Patientinddragelse (4) Patientinformation og –kommunikation (2) Koordinering og kontinuitet (3) Henvisning (1) Visitation (2) Modtagelse (2) Vurdering og planlægning (5) Diagnosticering (6) Medicinering (6) Observation (2) Invasiv behandling (4) Intensiv behandling (2) Genoplivning (1) Ernæring (2) Rehabilitering (1) Forebyggelse og sundhedsfremme (4) Overdragelse (4) Patienttransport (1) Ved livets afslutning (2)

6 Den Danske Kvalitetsmodel
37 temaer fordelt på: 7 organisatoriske, 11 sygdomsspecifikke og 19 generelle 104 standarder Den Danske Kvalitetsmodel 452 indikatorer Indikator En målbar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten Den Danske Kvalitetsmodel af feb Bilag 6 – begrebsliste PATIENTFORLØB eller ENKELT PROCES

7 Opbygningen af standarder i DDKM
Plan. Retningsgivende dokument - tilstedeværelse og indhold (trin 1) Do. Implementering - kende og anvende (trin 2) P D A S Act. Kvalitetsforbedring - handleplaner (trin 4) Study. Kvalitetsovervågning - dokumentation og registreringer (trin 3)

8 Eksempel på en standard
Standardbetegnelse Kvalitets- og risikostyring 1.2.5 Anvendelse af kliniske retningslinjer (5/9) Standard Institutionen anvender kliniske retningslinjer som grundlag for behandlingsbeslutninger. Standardens formål At sikre ensartet høj faglig kvalitet i behandlingen af patienter på baggrund af den til enhver tid gældende evidens Målgruppe Alle ledere og medarbejdere, der er involveret i patientbehandling Anvendelsesområde Alle enheder, der er involveret i patientbehandling Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger kliniske retningslinjer for enhedens: hyppigst forekommende patientgrupper patientgrupper med komplicerede udrednings-, behandlings-, pleje eller rehabiliteringsudfordringer. Hvor nationale retningslinjer foreligger, tager de kliniske retningslinjer udgangspunkt i disse. Patientgrupper kan både findes ud fra diagnoser og ud fra behandling. Eventuelle fravalg af relevante kliniske retningslinjer beskrives og begrundes i patientjournalen. Vejledning Kliniske retningslinjer beskriver diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering og andet relevant for patientgruppen. Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2 Ledere og medarbejdere kender og anvender de kliniske retningslinjer. Trin 3: Kvalitetsovervågning Der er ikke udviklet indikatorer på dette trin i den 1. version af Den Danske Kvalitetsmodel. Efterlevelsen af kliniske retningslinjer vil blive vurderet gennem sygdomme, som monitoreres via det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Trin 4: Kvalitetsforbedring Der er ikke udviklet indikatorer på dette trin i den 1. version af Den Danske Kvalitetsmodel. Referencer Eksempel på en standard

9 Fra styr på standarderne … … til styr på systemet
- ved styring af processerne

10 Kravene i DDKM til styring af processerne i kvalitetsstyringssystemet
1.2 Kvalitets- og risikostyring 1.2.1 Kvalitetspolitik (1/9) Institutionen har en kvalitetspolitik, der fastlægger rammerne for kvalitets- og risikostyring. 1.2.2 Kvalitetsorganisation (2/9) Ledelsen på institutionen har etableret og indgår i en kvalitetsorganisation, der omfatter hele institutionen. 1.2.3 Dokumentation og monitorering af kvalitet og patientsikkerhed (3/9) Kvalitet og patientsikkerhed dokumenteres og monitoreres i overensstemmelse med nationalt, regionalt og lokalt fastlagte krav. 1.2.4 Kvalitetsforbedring (4/9) Ledelsen prioriterer og implementerer forbedringer og ny viden på områder, hvor den målte kvalitet ikke er i overensstemmelse med kvalitetsmålet, eller der er erkendt risiko for patientskade.

11 LIS Kvalitetsstyringssystem 1.2.1 Kvalitetspolitik - rammen
Trin 1. Retningsgivende dokumenter Trin 2. Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Kvalitetsstyringssystem 1.2.1 Kvalitetspolitik - rammen Trin 3. Kvalitetsovervågning 1.2.3 Dokumentation & monitorering LIS 1.2.4 Kvalitetsforbedring 1.2.2 Kvalitetsorganisation Trin 4. Kvalitetsforbedring

12 Klinikchef i Wien (juli 1846)
Problem (barselsfeber) 1. obstetriske klinik, mortalitetsrate 13,10% 2. obstetriske klinik, mortalitetsrate 2,03% Jakob Kolletschka († 1847) Klorinvask af hænder og remedier Mortalitetsrate 3,38% i 1. klinik (1848) "Die Ätiologie, der Begriff und die Prophylaxis des Kindbettfiebers“ (1861) - samme år var mortalitetsraten steget til >20% på hans gamle klinik! Ignaz Philipp Semmelweis ( )