Kvalitetsudvikling – hvorfor og hvordan?

Præsentationer af emnet: "Kvalitetsudvikling – hvorfor og hvordan?"— Præsentationens transcript:

1 Kvalitetsudvikling – hvorfor og hvordan?
Kursus for kvalitetsnøglepersoner Kvalitetschef Lars Oberländer, OUH

2 Hvor arbejde med kvalitetsudvikling?
Hvorfor arbejde med kvalitetsudvikling? Hvor arbejde med kvalitetsudvikling? Høj faglig standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Sammenhæng i patientforløbet (Dansk Selskab for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet)

3 Proces: kvalitetscirklen
Trin 4: Act Trin 1: Plan A P S D Kvalitetsforbedring Opstil kvalitetskrav Trin 2: Do Trin 3: Study Implementering Tjek implementering - og resultat!

4 DNA vs. Plastikkirurgi

5 Forudsætning I: kvalitetskultur
(kultur: tavs viden, som styrer vores opfattelser og adfærd)

6 Forudsætning II: visionen Fælles ”gameplan”

7 DSKS: Organisatorisk Patientoplevet kvalitet kvalitet
Hvad er vigtigt? 2. Hvad gør vi ved det? DSKS: høj faglig standard effektiv ressourceudnyttelse minimal patientrisiko høj patienttilfredshed sammenhæng i patientforløbet Sundhedsfaglig kvalitet

8 Kvalitetsudvikling FORSKELLIGE METODER I VÆRKTØJSKASSEN, FORDI …
A P S D Grundlaget for systematikken FORSKELLIGE METODER I VÆRKTØJSKASSEN, FORDI … ”.. hvis man kun har en hammer, ligner alting et søm!”

9 10 metoder til kvalitetsudvikling
Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Ekstern / intern Kvantitativ / kvalitativ Implicit / eksplicit DSKS A P S D

10 10 metoder til kvalitetsudvikling
Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier DSKS A P S D

11 10 metoder til kvalitetsudvikling
Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Et struktureret interview til belysning af kvalitative spørgsmål, hvor man ønsker at diskutere holdninger og synspunkter i forhold til et bestemt emne. Typisk med 6-10 personer under ledelse af en moderator. A P S D

12 10 metoder til kvalitetsudvikling
Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Afdækning af praksis og opfattelser af praksis. Subjektive fortællinger. Livsverden og betydning. A P S D

13 10 metoder til kvalitetsudvikling
A P S D 10 metoder til kvalitetsudvikling Aflyste operationer 2006 2007 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 OUH 2,6 3,9 2,7 2,8 2,3 2,5 1,1 3,5 1,6 2,2 Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Patienttilfredshed (andel af patienter, der angiver at deres samlede indtryk af indlæggelsen på sygehuset har været virkelig godt eller godt) Odense Universitetshospital 93%. Antal!

14 10 metoder til kvalitetsudvikling
A P S D Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier En behandling, træning eller lignende, der tager sit udgangspunkt i de bedste kliniske og epidemiologiske forskningsresultater. Evidensniveau Evidenstype Anbefalel-sesgrad Ia Metaanalyser af Randomiserede Kontrollerede Forsøg (RKF) A Ib Mindst ét RKF IIa Mindst ét godt designet, kontrolleret studie – men uden randomisering B IIb Mindst ét godt designet, kvasi-eksperimentalt studie (f.eks. grupper; intervention, effekt) III Mindst ét godt designet, ikke-eksperimentalt deskriptivt studie (f.eks. sammenlignende studier, korrelationsstudier, case studier) IV Rapporter fra ekspertkomiteer, meninger og/eller erfaringer fra respekterede fagfolk C

15 10 metoder til kvalitetsudvikling
A P S D 10 metoder til kvalitetsudvikling ? Virkede det? Vil det kunne virke igen? Betyder virkningen noget? Kjeld Møller Pedersen Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Patient Økonomi Organisation Teknologi (fremgangsmåde) DSKS

16 10 metoder til kvalitetsudvikling
Overordnet beskrivelse af ydelser og opgavefordeling mellem almen praksis og hospitalsafdelinger og/eller internt på sygehuset for en nærmere defineret patientgruppe. A P S D Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Systematisk og evidensbaseret beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering samt forebyggelse af en bestemt sygdom. Ofte tværfagligt og tværsektorielt. Indeholder organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser samt hvilke data, der er nødvendige til kontinuerlig overvågning af kvaliteten.

17 10 metoder til kvalitetsudvikling
A P S D Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier DSKS

18 Fixed things don’t stay fixed
A P S D Fixed things don’t stay fixed

19

20 Kontekst for kvalitetsudvikling

21 1993 - 1. Nationale Strategi for kvalitetsudvikling
Det Nationale Råd Nationale Strategi for kvalitetsudvikling Lov om Patientsikkerhed Den Danske Kvalitetsmodel (på modelniveau) Sundhedsloven Etablering af IKAS Nationale Strategi for kvalitetsudvikling Regeringens Kvalitetsreform

22 Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Uddrag af Sundhedslov nr. 546 af 24. juni 2005 .

23 Bemærkninger til ny Sundhedslov

24 § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre
Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Bemærkninger til ny Sundhedslov, fortsat

25 Én samlet dansk ramme for kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling.
Platform til integration af større danske kvalitetsprojekter og international akkreditering. Give mulighed for sammenligninger og rangstilling. Understøtte gennemsigtighed og frit valg. Skal med tiden omfatte alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser (1. omgang offent. sygehuse og enkelte kommuner).

26

27 Generelle patientforløbsstandarder
1. Koordinering 5. Patientinddragelse 15. Planlægn. & vurdering 6. Diagnosticering 8. Forebyggelse 7. Ernæring 11. Medicinering 13. Patientinformation 12. Observation 9. Intensiv behandling 14. Rehabilitering 10. Invasiv procedure 2. Henvisning 3. Visitation 4. Modtagelse 16.Overdragelse As one of the vehicles of the Strategy, central government and all hospital owners decided in 2001 to establish a common and comprehensible programme ,

28 Sygdomsspecifikke forløbsstandarder
17. Apopleksi 18. Brystkræft 19. Diabetes 20. Fødsler 21. Hjerteinsufficiens 22. Hoftenære frakturer 23. Kronisk Obstruktiv Lungelidelse 24. Lungekræft 25. Mavesår 26. Skizofreni 27. Tyk- og endetarms-kræft As one of the vehicles of the Strategy, central government and all hospital owners decided in 2001 to establish a common and comprehensible programme ,

29 Organisatoriske standarder
28. Apparatur og teknologi 29. Beredskab og forsyninger 30. Dokumentation og datastyring 31. Dokumenthåndtering 32. Hygiejne og infektionskontrol 33. Kvalitets- og risikostyring 34. Ledelse 35. Patienttransport 36. Rekruttering, uddannelse og kompetencesikring As one of the vehicles of the Strategy, central government and all hospital owners decided in 2001 to establish a common and comprehensible programme ,

30 DEN DANSKE KVALITETSMODEL Standarder og indikatorer for sygehuse
Høringsmateriale 11. april 2007

31 Standardopbygning; Den Danske Kvalitetsmodel
Standardbetegnelse Standard Standardens formål Målgruppe Anvendelsesområde Opfyldelse af standarden Trin 1: Retningslinjer Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinjer Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Referencer

32 Kvalitetsovervågning
Trin 4: Kvalitetsforbedring Trin 1: Retningslinjer A P S D Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinjer Trin 3: Kvalitetsovervågning

33 Politikker, retningslinier og instrukser
Den Danske Kvalitetsmodel 36 temaområder 16 generelle, 11 sygdomsspecifikke og 9 organisatoriske Standard Standard Standard Standard Ca. 115 standarder X-antal indikatorer Indikator Indikator Indikator Politikker, retningslinier og instrukser Dokumentstyring

34 kvalitetsudvikling 2. akkreditering 1. akkreditering
ca. - 6 mdr ca ca. 2012

35 Proces: kvalitetscirklen
Trin 4: Act Trin 1: Plan A P S D Kvalitetsforbedring Opstil kvalitetskrav Trin 2: Do Trin 3: Study Implementering Tjek implementering - og resultat!

36