Kommunikation Intern Klubuddannelse

Strategisk Kommunikation Hvorfor: Mange elementer i kommunikation, der har betydning for, om den fungerer. Strategisk kommunikation – her i form af kommunikationsplanlægning – sætter fokus på at skabe sammenhæng i og overblik over de forskellige elementer Kommunikation indbefatter og forudsætter både en afsender og en modtager – ellers ikke kommunikation Afsender tager initiativ til kommunikationen, modtager reagerer i en eller anden form, ex verbal, nonverbal, afvisning, skriftligt etc. Vi skal kommunikere på en måde, der på en gang er interessant for modtageren, og som er tro mod os selv Herudover: overvejelser om formål, kommunikationsveje, timing, ansvar mv. med henblik på at kommunikationen opfylder formålet

STOP OP OG OVERVEJ Relevans – har kommunikationen relevans for modtagerne? Informationsbehov – oplever modtagerne, at de har et behov for information? Opmærksomhed – vil modtageren gøre noget aktivt for at få informationen? OBS! Informationsforstoppelse - Kvalitet - Henvend dig kun til de relevante modtagere

Mulighederne er mange... Medievejen – traditionelle massemedier med mange modtagere via forskellige medier Direktevejen – dialog, interaktion, mulighed for respons Netværksvejen – få budskabet til at sprede sig mellem mennesker, der har tillid til hinanden Alternativvejen – alle andre kommunikationsveje ex. sponsorater, events mv. Kun fantasien sætter grænserne...

Inden du vælger - reflekter over kommunikationens formål Opmærksomhed Viden Holdninger Adfærd Interaktion Dialog Selvopfattelse

Kommunikationsplanlægning Målgrupper: Hvem vil du kommunikere med? Formål: Hvad vil du med kommunikationen? Hvad er målet? Budskaber: Hvad er det konkret, du vil kommunikere ud? Motivation: Hvad motiverer modtagerne i forhold til denne kommunikation? Hvad kan de få positivt ud af den? Hvad vil de gøre for at få informationerne fra kommunikationen? Barrierer: Hvad kan forhindre, at modtagerne vil indgå i kommunikationen og forholde sig til dine budskaber? Kommunikationskanal: Hvordan skal vi kommunikere? Valg af kommunikationsvej og evt. medier. Ansvar: Hvem gør hvad? Timing: Hvornår? OBS fokus på timing i forhold til øvrige kommunikationstiltag

Kommunikationsplanlægning Målgruppe Formål Budskab Målgruppe-analyse Kommunika- tionsvej Ansvar Timing Hvem vil vi kommunikere med? Hvad vil vi opnå? Hvilke budskaber? Motivations-faktorer og barrierer Hvordan skal vi kommunikere? Evt. valg af medier Hvem skal lave hvad? Hvornår skal det foregå?

Øvelse Tænk på en konkret kommunikationsopgave, som du skal løse. Udfyld skemaet ud fra de refleksioner, du gør dig under hvert felt.

”Alle har altid en grund til at gøre, som de gør” Forskellige modeller af verden Paradigme: Menneskets grundlæggende måde at forholde sig til sig selv og verden på. Perspektiv: Den særlige måde vi ser en given sag på. Et perspektiv viser sig, som de briller eller det filter, vi ser og oplever virkeligheden igennem. Perspektivet er bestemt af de erfaringer, forudsætninger og interesser, vi har, og vores perspektiv er afgørende for, hvad vi vælger at se, høre, sige og forstå i forskellige situationer. Perspektivbevidsthed: Bevidsthed om, at man altid taler ud fra bestemte valg med et bestemt fokus, og at dette også er tilfældet for andre. ”Alle har altid en grund til at gøre, som de gør”

Dialog En særlig slags undersøgende, uforudsigelig og risikofyldt samtale, hvor sandheden eller den bedste løsning ikke er givet på forhånd. Denne samtale er udvidende, åbnende… I dialogen handler det om: - grundlæggende at acceptere den anden som ligeværdig dialogpartner - at være nysgerrig over for det fremmede i den andens perspektiv - at kunne leve sig ind i den andens perspektiv, som om det var ens eget - at være villig til at sætte spørgsmålstegn ved ens egen forforståelse - at have mod til at løbe en risiko for at komme et nyt sted hen - share, dare og care Dialog…

Dialogiske kompetencer Kontakt: Kontakt er en særlig dialogisk kvalitet, og det er en forudsætning for, at man kan producere ny erkendelse sammen. Det betyder, at parterne tuner ind på hinandens perspektiver og får skabt en form for samhørighed. Afslappet parathed: Intet bestemt formål med samtalen Lytte til både den anden og sig selv på en opmærksom, nysgerrig og afslappet måde Særlig åben og rummelig og ikke-dømmende måde at være til stede i forhold til sig selv og den anden Opmærksomhed på egne reaktioner og på relationen til den anden Professionelt nærvær: Indlevelse i den andens problemstilling kombineret med overblik og professionel distance

Dialogiske kompetencer Empati: Empati er en særlig form for indlevelse Man indlever sig i den andens problemstilling, som om det er ens egen Man ved, at det ikke er ens egne fremstillede perspektiver (derfor som om) Hvordan kan vise empati sig: nik øjenkontakt spørge ind og måske endda udfordre nøgleudtryk og de fremstillede perspektiver generelt gengivelse af det sagte – parafraser spejling

Dialogiske kompetencer Bekræftelse: En accept af og respekt for den anden og dennes problemstilling, holdninger og perspektiver Hvordan kan bekræftelse vise sig: Både verbal og nonverbal accept gives til kende Verbalt - ”ja”, ”det er i orden” etc. Nonverbalt – nik, grin, smil etc. Metakommunikation: Kommunikation om kommunikation Verbale kommentarer, der vedrører indholdet i samtalen eller måden, der samtales på Afklaring af forståelser og misforståelser

Dialogiske kompetencer Kongruens: Overensstemmelse mellem det, kommunikator oplever, tænker og føler indvendigt og det, vedkommende viser og siger udadtil At være gennemsigtig og til stede med det, der rører sig inden i en, der har relevans for samtalen Aktiv Lytning: Aktiv lytning viser sig både i krop, sprog og stemme Forudsætter oprigtig interesse for og accept af den anden Kan ikke bruges som udvendig teknik. Så er der ikke tale om aktiv lytning Krop Nik Øjenkontakt Spejling Stemme Mmm Pauser Volumen og tempo matcher

Dialogiske kompetencer Sprog Parafrase Spørgsmål Specifikke spørgsmål: Hvad skete der? Hvem sagde sådan Afklarende spørgsmål: Kan du forklare det lidt nærmere? Skal jeg forstå det sådan, at…? Åbne spørgsmål: Hvad mener du selv om det? Hvordan opfattede du de kommentarer? Udvidende spørgsmål: Er der andre muligheder? Hvad vil du foreslå? Konfronterende spørgsmål: Du siger tit ”måske”, ”lidt”, ”bare”… betyder det noget?

Øvelse i at skabe den dialogiske kontakt Gå sammen to og to. I får udleveret cases, hvor I hver skal spille en af karaktererne. Den, der ”spiller” fagperson, skal udvælge to dialogiske kompetencer og have særligt fokus på at udøve disse som samtalen udspiller sig.

Litteratur Alrø og Kristiansen: Supervision som dialogisk læreproces, 2002, Aalborg Universitetsforlag og Institut for Kommunikation Andersen og Smedegaard: Kommunikationsplanlægning, 2010, Samfundslitteratur