Forebyggende hjemmebesøg i Dialogisk Perspektiv

Præsentationer af emnet: "Forebyggende hjemmebesøg i Dialogisk Perspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Forebyggende hjemmebesøg i Dialogisk Perspektiv

2 De forebyggende hjemmebesøg
Formålet med de forebyggende hjemmebesøg iflg. Vejledningen: At sætte fokus på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre og skabe tryghed og trivsel At yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder At styrke de ældres muligheder for at øge det sociale netværk og deltage i samfundslivet At hjælpe ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsevnen længst muligt

3 De forebyggende hjemmebesøg
Samtalen i de forebyggende hjemmebesøg iflg. Vejledningen: En samtale, der udføres med udgangspunkt i borgerens oplevelse af egen sundhed En samtale om hverdagslivet uden at fokusere på en bestemt sygdom eller et bestemt symptom. En samtale, som borgeren kan vælge at sige ja til ved at invitere den sundhedsprofessionelle ind i sit eget hjem og selv sætte dagsordenen. En samtale, hvor målet er at øge sundheden og bevare eller forbedre livsomstændigheder, som borgeren selv anser for betydningsfulde og som giver livet kvalitet.

4 Et sammenlignende litteraturstudie
I analysen indgik endvidere: Socialministeriets ”Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl.”1998 i forhold til at beskrive de forebyggende hjemmebesøgs indhold, tilrettelæggelse og organisering Ældreforums publikation ”Ældre og forebyggende hjemmebesøg” 2005 til belysning af samtalen Ankestyrelsens ”Undersøgelse af de forebyggende hjemmebesøg til ældre”2010, hvor opmærksomheden særlig rettes på selve samtalen Cand.scient.san.publ. Samuel D. Nielsens speciale fra 2006, ”Forebyggende hjemmebesøg - en kvalitativ undersøgelse af de ældres perspektiv”

5 De forebyggende hjemmebesøg
Ældreforums anbefalinger til samtalen: En indledende afklaring af borgerens forventninger til besøget Borgeren skal altid rådspørges, selv definere evt. problemer og selv tage stilling til, hvad der evt. skal indgås aftale om eller konkret skal sættes i værk Opsøgeren bør benytte en professionel – ikke formynderisk - formidling, som har øje for den enkeltes ressourcer.

6 De forebyggende hjemmebesøg
Ældreforums anbefalinger til samtalen: Den gennemgående grundholdning bør være at inddrage den ældres normer og hverken styre eller rådgive efter egne normer og forventninger – også hvis forholdene efter opsøgerens skøn er til ulempe for den besøgte. En samtale, hvor det tilstræbes, at der opbygges en relation, hvor den ældre borger i samspil med en sundhedsprofessionel gives mulighed for, over tid, at bevare eller forbedre sine muligheder for et godt og uafhængigt liv med god funktionsevne og udskydelse af eventuelle behov for hjælp.

7 De forebyggende hjemmebesøg Analysen
Ældreforums anbefalinger til etiske principper omkring samtalen: Frivillighed, besøget er et tilbud Besøget er på borgerens præmisser Præcisering af tavshedspligten Det gælder om at finde ind til kerneelementer i borgerens livsstrategi Den sundhedsprofessionelle skal sætte sig ud over sine egne normer og holdninger

8 Sprogvanskeligheder © Morten Ingemann

9 De forebyggende hjemmebesøg Analysen
Ældreforums anbefalinger til at skabe tillid og tryghed i samtalen: Vise respekt i sprog og kropssprog Lytte og give god tid til, at borgeren selv fortæller Stille uddybende spørgsmål, som tilkendegiver interesse for personen og at den pågældende tages alvorlig Udstråle, at den sundhedsprofessionelle ikke ønsker at fratage ansvaret fra borgeren

10 De forebyggende hjemmebesøg Analysen
Ankestyrelsens anbefalinger til samtalen på baggrund af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse: Fokus på både dybde og bredde i samtalen Det vigtigste i besøget er, at borgeren får reflekteret over sit eget liv Ændring af vaner skal ikke trækkes ned over hovedet på den ældre, men være en selvstændig beslutning

11 De forebyggende hjemmebesøg Analysen
Samuel S.D. Nielsens ”Forebyggende hjemmebesøg - en kvalitativ undersøgelse af de ældres perspektiv” Med henblik på at styrke ældres mestring af hverdagen anbefales det i undersøgelsens konklusion at: Mestringsbegrebet omfattende komponenterne forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed eksplicit skal fremgå af det materiale, som ligger til grund for de forebyggende hjemmebesøg.

12 De forebyggende hjemmebesøg Analysen
Samuel S.D. Nielsens ”Forebyggende hjemmebesøg - en kvalitativ undersøgelse af de ældres perspektiv” Med henblik på at styrke ældres mestring af hverdagen anbefales det i undersøgelsens konklusion at: Den sundhedsprofessionelle bruger mestringsbegrebet i samtalen med den ældre, dvs. forsøger at afdække den ældres forståelse for sin situation, tro på at kunne finde løsninger hertil og hvorvidt det giver god mening at følge de råd og den vejledning, som den ældre har fået tilbudt.

13 De forebyggende hjemmebesøg Analysen
Samuel S.D. Nielsens ”Forebyggende hjemmebesøg - en kvalitativ undersøgelse af de ældres perspektiv” Med henblik på at styrke ældres mestring af hverdagen anbefales det i undersøgelsens konklusion at: Den ældre opnår forståelse for, at hjemmebesøget omfatter en samtale, hvor det først og fremmest er den ældre selv, som skal komme til orde og at samtalen er en forudsætning for, at den sundhedsprofessionelle kan yde hjælp, således at den ældre bedre kan klare sig på egen hånd.

14 Det Dialogiske perspektiv
”Det Dialogiske perspektiv”, en kommunikationsteori om dialoger. Teorien er udviklet af Helle Alrø og Marianne Kristiansen. De er begge ledere af og har udviklet Center for Interpersonel Organisationskommunikation, også kaldet Væksthuset, ved Aalborg Universitet

15 Det Dialogiske perspektiv Definition på samtalen
En samtale med udgangspunkt i Det Dialogiske perspektiv er: en samtale med særlige kvaliteter, som er kendetegnet ved at være undersøgende, læringsorienteret, uforudsigelig og risikofyldt, fordi samtalens resultat ikke er givet på forhånd. en samtale, som er kendetegnet ved, at man spørger undersøgende ind til den andens perspektiv, samtidig med at man er villig til at undersøge og problematisere sit eget. en samtale - et møde - mellem mennesker, med fokus på det, der sker i relationen mellem den professionelle hjælper og den hjulpne.

16 Det Dialogiske perspektiv
Sundhed Borgeren RELATIONEN Besøgeren

17 Det Dialogiske perspektiv Hjælpersamtalen
er en professionel samtale, hvor en fagperson hjælper f.eks. en klient med at få afklaret en situation eller løst et problem. I hjælpersamtalen, der er en to-vejsproces, er der hjælperen og den hjulpne. Der er tale om en menneskelig ligeværdig, fagligt asymmetrisk relation. Det medfører, at der i samtalen er indlejret magt. Det er væsentligt at være opmærksom på, om man har en ærlig hensigt, hvor man vil den anden det bedste.

18 Det Dialogiske perspektiv
To typer Hjælpersamtaler: Den dialogiske hjælpersamtale, defineret som fødselshjælpersamtalen, hvor personen har ejerskabet til sin egen situation og rummer ressourcer i sig selv til at forholde sig til den, med hjælperen som sparringspartner eller fødselshjælper. Rådgivningssamtalen, hvor hjælperen fungerer som formidler af faglig ekspertice, råd og vejledning til den, der skal hjælpes. Personen forholder sig til det og vurderer om hun/han vil tage imod forslagene eller lade være.

19 Det Dialogiske perspektiv
Betingelser, der bidrager til kvaliteten af kontakten i samtalen: Empati: at hjælperen forsøger at leve sig ind i den andens situation, som var det hendes egen. Kongruens: at der er overensstemmelse mellem det hjælperen oplever, tænker og føler indvendigt og det hun kommunikerer udadtil i relationen, dvs. at være ærligt til stede. Grundlæggende accept: at acceptere og respektere vedkommende som et menneske, der er forskelligt fra og anderledes end en selv, uden at ville ændre ham/hende som person. Klientens oplevelse af hjælperens empati, kongruens og grundlæggende accept.

20 Det Dialogiske perspektiv
Kontekst Hjælpersamtalen foregår i en bestemt situationskontekst, hvor der er asymmetrisk rollefordeling mellem hjælperen og den, der bliver hjulpet. Konteksten er ikke kun en ramme om samtalen, men også en medskaber af den.

21 Det Dialogiske perspektiv
Perspektivbegrebet Perspektivbevidsthed indebærer, at man er klar over, hvilket perspektiv man selv har på indhold, forhold og kontekst og at man samtidig er klar over, at den anden sikkert har andre perspektiver. Gode råd: For at fremme den empatiske perspektivforståelse og forsøge at indleve sig i den andens perspektiv, kan man spørge, ”Skal jeg forstå det sådan?” eller ”Er det sådan, du oplever det?”

22 Ingen skyklapper på

23 Det Dialogiske perspektiv
Dialogiske kompetencer: Metakommunikation kan være med til at afklare forståelser og misforståelser og bidrage til kongruens i samtalen. Gode råd: at tale om samtalen, mens man er en del af samtalen. Man har altså overblik fra et helikopterperspektiv til at sætte ord på den relation, som man er en del af. Bekræftelse betyder ikke nødvendigvis enighed, men man viser accept og værdsættelse af den andens holdninger, handlinger, tanker og følelser. Gode råd: Bekræftelse kan udtrykkes verbalt eller nonverbalt f.eks. med et anerkendende ja eller et nik.

24 Det Dialogiske perspektiv
Dialogiske kompetencer fortsat: Dialogiske kompetencer er en sammenfletning af tre overordnede faktorer, der er indbyrdes afhængige: Værktøjer er konkrete færdigheder til at spørge til nøgleudtryk og til at checke egne forestillinger. Forholdemåder er måder at forholde sig til en anden på som nysgerrig, undersøgende og bekræftende. Værensmåder er den måde, man betragter sine medmennesker på.

25 Det Dialogiske perspektiv
Dialogiske kompetencer fortsat ”Hvis dialogiske kompetencer ikke kommer indefra og er båret af en oprigtig hensigt, kan de blive til blot kommunikative teknikker – eller udvendig adfærdskosmetik.”

26 Selvreferentiabilitet
Vores egne for-domme/for-forståelse

27 Det Dialogiske perspektiv
Feedback i hjælpersamtaler: Dialogisk feedback er en bestræbelse på at gøre ens egen selvreferentialitet synlig for den anden for dermed at kunne møde ham/hende som et menneske, der er forskelligt fra en selv. Vi skal kunne skelne mellem faktuelle observationer, egne reaktioner, tolkninger af og forslag til den anden person.

28 Feedback modellen: Iagttagelse – ydre og indre sansninger og observationer (feks. Jeg kan se….. Jeg kan høre) Oplevelse – indre sansninger, følelsesmæssige og mentale reaktioner (feks. Jeg bliver... Jeg føler, at jeg..) Fortolkninger – vurderinger, domme med baggrund i de to første niveauer (Du er.. Det virker, som om du..) Forslag – råd på baggrund af tjekkede fortolkninger (Måske kunne du..) Iagttagelser og oplevelser er de mellemstationer, som vi baserer vores tolkninger på.

29 Det Dialogiske perspektiv
Gode råd: Vær opmærksom på, at man kun kan ”opleve og føle, at jeg…” men ikke ”opleve og føle, at du…” Oplevelser tilhører den, der har dem, mens tolkninger er vurderinger af den anden. Brug af feedback modellen fremmer kombinationen af empati, kongruens og grundlæggende accept af den anden.

30 Det Dialogiske perspektiv Obs!
Det Dialogiske perspektiv er ikke velegnet i situationer, hvor der gives ordrer, instruktion, stilles krav eller formuleres kritik.

31 De forebyggende hjemmebesøg
Tillykke med de 18 år den 1. juli 2014

32 De forebyggende hjemmebesøg i dialogisk perspektiv