Løn og køn Analyser fra SFI og Lønkommissionen Lisbeth Pedersen Afdelingschef Beskæftigelse og Integration SFI – det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Kommisoriet om løn og køn Sammenligne lønninger for kvinder og mænd Sammenligne lønninger i kvinde- og mandefag Er der problemer med ligeløn i den offentlige sektor? Hvad er konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked? Er det muligt at modvirke kønsspecifikke rekrutterings og karrierermønstre? Er der barrierer i løndannelsen, der begrænser mulighederne for justering af lønrelationer? TITEL 02-04-2017 2

Baggrund: Overenskomstforhandlingerne i 08 Og mange års ulige løn TITEL 02-04-2017

Løngab mellem kvinder og mænd i Danmark. Private sektor, ’manual workers’* Ligelønslov! *1-WF/WM: Løngab timeløn, private sektor. Kilde: 1960-1996: ILO data for manual workers i den private sektor. Efter 1996: Sammenkædet med data fra Danmarks Statistik (databrud). Kilde: Nina Smith 4

BRUTTOLØNGAB, HELE ARBEJDSMARKEDET Deding og Larsen 2008

LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER OVER TID METODE Beregning af lønforskel mellem kvinder og mænd er baseret på gennemsnitlig timeløn: Lønforskel = (mænds løn – kvinders løn) / løn for alle * 100 Bemærk: Alle ansættelser indgår i beregningerne med samme vægt uanset varighed

LØNFORSKELLE, OFFENTLIG SEKTOR - ALLE, KVINDER OG MÆND SOM NÆVNER Fortjeneste pr. præsteret time Standardberegnet timefortjeneste

Lønkommissionen om løn og køn i 2007 Figur 3.7: Fortjeneste pr. præsteret time for den offentlige sektor fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 3.8: Standardberegnet timefortjeneste for den offentlige sektor fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Lønforskelle mellem mænd og kvinder Anm.: Lønforskelle er beregnet som den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd sat i forhold til alles gennemsnitlige løn. Beregningerne er baseret på uvægtet gennemsnitlige timeløn. Kilde: SFI TITEL 02-04-2017

FORKLARINGER PÅ LØNFORSKELLE 2007 METODE: DEKOMPONERINGSANALYSE: I hvor høj grad kan lønforskelle mellem kvinder og mænd forklares af, at de to køn er forskelligt fordelt på observerbare forhold? Lønforskel ”Forklaret” ”Uforklaret” Forskelle mht. kvinders og mænds fordeling på fx uddannelse og arbejdsfunktion Forskellig aflønning af kvinder og mænd trods fx samme uddannelses-niveau eller arbejdsfunktion Ikke-observerbare forhold LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND 02-04-2017

FORKLAREDE OG UFORKLAREDE DELE Fortjeneste pr. præsteret time Standardberegnet timefortjeneste

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Fortjeneste pr. præsteret time Standardberegnet timefortjeneste

HUMANKAPITAL Fortjeneste pr. præsteret time Standardberegnet timefortjeneste

DEKOMPONERINGSANALYSE (2) HELE ARBEJDSMARKDET

Lønforskelle inden for faggrupper (koeff. til “kvinde” ) Fortjeneste pr. præsteret time

Lønforskelle inden for faggrupper (koeff Lønforskelle inden for faggrupper (koeff. til “kvinde” ) Standard beregnet timefortjeneste Figur 4.15: Lønforskel mellem mænd og kvinder, standardberegnet timefortjeneste Anm.: Koefficienter er kun rapporteret hvis de er signifikante på et 5 pct.-niveau. Ikke signifikante koefficienter betyder, at der ikke er statistisk forskel på mænd og kvinder inden for grupperne. Regressionsanalyserne er foretaget for den standardberegnede timefortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Egne beregninger på Lønstatistikkens serviceregister og IDA.

Konklusion på dekomponeringsanalyse FORKLAREDE OG UFORKLAREDE DELE Analyse forklarer største del af lønforskelle i kommuner, regioner og offentlig sektor som helhed. De forklarede dele er størst for fortjeneste pr. præsteret time DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED (sektor, branche, arbejdsfunktion) Væsentlig statistisk forklaring på lønforskelle på det danske arbejdsmarked HUMANKAPITAL (uddannelse, erhvervserfaring) Bidrager i begrænset omfang til at forklare lønforskelle i den offentlige sektor FAMILIEFORHOLD OG GEOGRAFI Spiller generelt en ubetydelig rolle

Andre forklaringer Uregistreret merarbejde Uregistrerede “lønkomponenter”

Lønforskelle i ligelønslovens forstand Def: Lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi Der ses på: Arbejdets art, uddannelseskrav, arbejdsforhold, kvalifikationskrav, belastning, ansvar (job eller person)

LønKommissionen finder: Ved sammenligning af faggrupper med hhv. mange kvinder og mange mænd: Tekniske fag aflønnes højere end omsorgsfag Udearbejde aflønnes højere end indearbejde

Kvinder og mænd i den offentlige sektor

KØNSFORDELING, SEKTORER, JOBOMRÅDER TITEL 02-04-2017

KØNSFORDELING BLANDT BASISMEDARBEJDERE OG LEDERE Ledere med overordnet ansv. TITEL 02-04-2017

ØNSKER OM JOBUDVIKLING, PROFILER FOR STILLINGSKATEGORIER OG KØN 02-04-2017 Kapitel: Jobudvikling

FORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND Mænd ønsker hyppigere: Faglige udfordringer Personlige udfordringer Mere ansvar Mere indflydelse Længere arbejdstid Kvinder ønsker hyppigere: Mindre krævende arbejde Kønsforskelle tydeliggøres, når der tages højde for alder, anciennitet, uddannelse, jobområde, familie mv. Alle: Højere løn TITEL 02-04-2017

Ønske om lederjob, pct. Kvinder Mænd Høj grad 4 11 Delvist 9 13 Ringe grad 86 76 TITEL 02-04-2017

KVINDELIGE LEDERE REKRUTTERES INDEFRA Personer med ansvarsområder (specialister og ledere) rekrutteres oftere indefra, end almindelige medarbejdere Blandt ledere styrkes tendensen blandt ledere på højere niveauer Tendensen er særligt tydelig blandt kvindelige ledere TITEL 02-04-2017

Kønsfordelingen i den offentlige sektor Figur 6.1: Kønsfordeling i den offentlige sektor i perioden 1981 til 2008 Anm.: Offentlig sektor er defineret som stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde ekskl. offentlige selskaber. Der er databrud i 1993 pga. skift i branchekoden (Fra DSE77 til DB93). Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). TITEL 02-04-2017

Problemer: Mangel på fleksibilitet Mindre kompetenceudnyttelse TITEL 02-04-2017

Løndannelsen Lønforskelle mellem kvinder og mænd findes offentligt fastlagt tilbage fra tjenestemandsreformen i 1919, hvor mænd var sikret forsørgertillæg. Fastlæggelse af tjenestemandslønninger er i mange år kommet før de statslige og kommunale overenskomstforhandlinger. Overenskomster har før ligelønsloven indeholdt mande- og kvindelønninger. Lønforbedringer er typisk blevet udmøntet som generelle, procentuelle lønstigninger til alle. Sjældent vurdering af lønrelationer. Automatiske reguleringsmekanismer udligner evt. forskelle i centrale forhandlinger: reguleringsordning, gennemsnitsløngaranti, forlodsfinansiering, udmøntningsgaranti. Handler om den måde lønnes forhandles og fastsættes Ent forhold er at mænd og kvinder lever i hver sin sektor En anden barrier i ligeløn ligger i selve løndannelsen

Løsninger Central skævdeling? Vanskelig at gennemføre Kan ophæves af decentral lønudligning Mere decentral løn? Mænd får størst lokale tillæg Et mindre kønsskævt arbejdsmarked

Økonomernes bidrag? Incitamenter til mobilitet “Lønpakker”, der er attraktive for begge køn Incitamenter til mindre kønskæv rekruttering TITEL 02-04-2017