Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afLene Therkildsen Redigeret for ca. et år siden
1
Lønkommissionen Præsentation i Nationaløkonomisk Forening den 8. sept 2010 Niels Westergård-Nielsen, nwn@asb.dk
2
Oversigt Lønkommissionens lønbegreber Gennemsnitstal, grupper og statistikgrundlaget Anvendelse af HC-regressionsanalyser til lønsammenligninger inden for den offentlige sektor Uden for LK: Off-privat løn Udenfor lønkommissionens arbejde: Det lange syn på lønudviklingen 6/24/20142NWN
3
Lønbegreber Løn pr præsteret time – det traditionelle begreb timeløn for de timer, man har været på arbejde beregning afhænger af opgørelse af fravær og overtid. Større fravær giver højere timeløn Standardberegnet timeløn – det nye lønbegreb lønbegrebet omfatter en normal timeløn, dvs timelønnen pr betalt time, dvs at DS har fjernet alle ekstra betalinger og den tid der er medgået til disse ekstra aktiviteter. Højere fravær påvirker ikke timelønnen Forskellen stort fravær øger løn pr præsteret time, men ikke den standardberegnede løn 6/24/20143NWN
4
Grupper Mange ressourcer på at danne (overenskomst)grupper, som man skulle sammenligne Uanset om de havde den samme uddannelse Uanset om det udelukkede mange 6/24/20144NWN
5
Statistikgrundlaget DS lønstatistik Særkørsler for 2007: data fra regioner og kommuner, FLD for at rette op på DISCO-koder og fravær Fravær underrapporteret i den komm sektor Ledere ikke ordentligt rapportertet i FLD Vanskeligt = umuligt at sammenligne med andre år Statistikken for den offentlige sektor bliver voldsomt forbedret i de kommende år DS-lønstatistik kombineret med IDA-oplysninger om erhvervserfaring, bopæl, uddannelse mm Altsammen lavet på CCP, ASB, AU Alternativer IDA-løn, velafprøvet Sammenligning med andre år mulig 6/24/20145NWN
6
Anvendelse af regressionsanalyse • Timeløn forklares afTimeløn gruppeniveau (gruppe (sektor, udd niveau)) = o Erhvervserfaring o Erhvervserfaring 2 o Kvinde o Hovedstad o (Leder) o (Barsel og sygdom (kun for præsteret timeløn)) o Estimeret for Lønbegreb – (overenskomst)grupper samlet – på gruppeniveau(ikke offentliggjort endnu) 6/24/20146NWN
7
Afkast til uddannelse, standardberegnet løn, %*100 6/24/20147NWN
8
Afkast til uddannelse, præsterede timer, %*100 6/24/20148NWN
9
Beregnet løn for forskellige erfaringsniveauer Timeløn beregnet for 0 års erfaring, For 10 års erfaring For 20 års erfaring For 30 års erfaring 6/24/20149NWN
10
6/24/2014NWN10
11
Standardberegnet timeløn 6/24/2014NWN11 Præsteret timeløn
12
Andre estimationer Gruppeestimationer Incl den relative vægt af forskellige tillæg. Se evt Lønkommissionens web side Livslønsberegninger Beregnet som arealet under kurven fuldtid hele arbejdslivet og pensionering som 65-årig deltid, aldersbetinget ugentlig arbejdstid i 5-årsintervaller deltid og aldersbetinget akkumuleret tidlig pensionering, hvor tidlig pensionering er en aldersbetinget indekseret tilbagetrækningssandsynlighed livsindkomst for ledere på fuld tid fra det tidspunkt, hvor man sædvanligvis bliver leder til pensionering som 65-årig. 6/24/201412NWN
13
livslønsberegninger 6/24/201413NWN
14
Offentlig – privat sektor (advarsel: vi forlader Lønkommissionens beregninger) 6/24/201414NWN
15
Off-privat løn ved 0 og 10 års anc. 6/24/201415NWN
16
Afkast til erhvervserfaring, off og privat 6/24/201416NWN
17
Præsteret timeløn, 0 års erhvervserfaring 6/24/201417NWN
18
Præsteret timeløn ved 10 års erfaring 6/24/201418NWN
19
Forskelle i andre koefficienter? 6/24/201419NWN
20
Ændringer over tid? (Vi forlader nu Lønkommissionens snævre verden) Ida-løn med skyldig hensyntagen til outliers Erfaring beregnet som alder-7-uddannelselængde Off og privat sektor - de store linjer Hensyntagen til pension og løntillæg 6/24/201420NWN
21
Afkast til uddannelse Off sektor 6/24/201421NWN
22
Afkast til udd, privat sektor Privat sektor 6/24/201422NWN
23
Er der forskel på afkast til erhvervserfaring? 6/24/201423NWN
24
Konklusioner Vi får bedre lønstatistik, hvis der opretholdes et pres Forskelle i Fravær er en af de endnu uvisse faktorer. Vist at regressionsanalyse er bedre til at sammenligne lønninger end gns Der er en beskeden hængekøje i Danmark med hensyn til afkasty til uddannelse Der har været en beskeden vækst i afkast til uddannelse i den offentlige sektor, men konstant i den private sektor Afkast til erhvervserfarinbg er gået lidt op i den off sektor og ned i den private sektor 6/24/201424NWN
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.