Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Advertisements

En læseindsats der virker!.
Journalistiske virkemidler
Læsning i danskfaget i Island
Faglig læsning i naturfagene
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
LÆSNING på Ahlmann - Skolen
Faglig læsning Dagsorden
Dialogisk læsning Hvorfor og hvordan.
Elsker DU også at læse lektier?
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Læsning..
Faglig læsning 7. – 9. kl. Work-shops.
Arbejdspladsudvikling
©Jenny Bohr – Til underviserne Denne kursusgang er planlagt som den første. Den skal bruges til introduktion og præsentation. Det er meningen.
Sådan underviser vi i stavning
Velkommen til Diplomuddannelsen i Ledelse
En læsepolitik Skolen på la Cours Vej.
Sigrid .
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Læsestrategikurser i 1g/1HF Hvorfor? Hvad? Hvordan? 3. juli 2014 Margrethe Mørch - NG1.
Dialogisk læsning – Eksempler på spørgsmål
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
© Jakob Fischer Jørgensen / VUC
Velkommen til Fællesskaber for Alle for Folkeoplysningsklubberne!
21. juni 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
Velkommen Lærersamarbejde i Aarhus august 2012 Aarhus Tech, Viby J.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Præsentation af Det retoriske kompas
Taksonomisk mindmap i religion
Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
Læs med blyant Sæt streg under de vigtigste
Kommunikativ sprogfærdighed
Styr på begreberne EUX - REBSLAGERVEJ.
Infomøde for mentorerne Tirsdag d. 29. juni 2010 Kl –
Læsestrategier.
Biblioteket som læringscenter
Et mærkeligt skib.
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Frivillighed. Det handler om at give Samarbejde Være sammen med nye mennekser Lave frivilligt arbejde.
Skriv titel Skriv årgang, fag og initaler Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Læsning.
Lektion 2. Netsprog Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Dagens program Kommunikationssituationen At skrive til nettet Pause.
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Jagten på den gode børnebog
Læreruddannelsen i Vordingborg Fysik/kemi
Sprogbaseret læring i naturfag
læse- skrivevanskeligheder
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Kerneopgaven i forandring XX arbejdspladse – den xx.xx.201x.
Undervisere: Lise Kjems Knattrup Rikke Lohmann Vestergaard 1.
Læsestrategier læseforståelse Skrive- og lyttestrategier
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
Hvad er læsning? I går så jeg den bagide flosker stakere runom bækken. Han så ud til at være charande, så jeg jartede ham ikke, men vispede blot stikt.
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
v. Heidi Funder, Lars Henriksen og Lasse Taagaard Jensen
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
WORKSHOP 5A – KURSER FOR FAGLÆRERE I LÆSEVEJLEDNING
Progression sprogbaseret undervisning
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU´s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning bliver et læringsredskab i fagene 22. august 2013 kl. 14.oo – 16.00 Oplæg, refleksion og øvelser om læsning, ordforråd, mind-map og dialogisk læsning 18. september 2013 kl. 14.00 – 16.00 Erfaringsudveksling, oplæg, øvelse, refleksion i teams om førlæsning , teksttyper 31. oktober 2013 kl. 14.00 – 16.00 Erfaringsudveksling, oplæg, øvelse, refleksion i teams om under-læsning og metoder hertil, teksttyper og TLC 26. november 2013 kl. 14.00 – 16.00 Erfaringsudveksling, oplæg, øvelse, refleksion i teams om efter-læsning og metoder hertil. Hvordan bruges skolens handleplan for læsning.

Dagens program Erfaringsudveksling: Dialogisk læsning – Mind-map Teksttyper Den fortællende genre Førlæsning Ordkendskabskort Ordleg Opgave til næste gang

Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling Mød en fra et andet team Hvilke erfaringer gjorde du med Dialogisk Læsning? Hvordan gik arbejdet med: Mind-map? Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

Oversigt teksttyper og genre

Fortællende tekst Formål: At underholde og danne

Fortællende tekster Fortællende tekster har en titel Struktur: Sprog Begyndelse: præsentation af tekstens personer, miljø og situation Midte: spændingen stiger mod et højdepunkt Slutning Sprog Beskrivende tekst og handling. Derfor stillestående verber i beskrivelserne og handleverber i handlingen Tidsangivelser, som fx om eftermiddagen, når, senere og pludselig. De fører handlingen videre.

Berettende tekster Formål: At berette om, hvad der er sket

Berettende tekster Faktuelle eller personlige beretninger Overskrift, der fortæller, hvad teksten handler om. Struktur: Præsentation af hvem, den handler om, og hvor den foregår. En række begivenheder, der følger efter hinanden. Kronologi En afslutning der runder beretningen af. Sprog Der er handling og derfor mange handleverber fx hopper, løber, svømmer. Verberne står i datid. I præsentationen, som er en beskrivelse, bruges stillestående verber fx er, har, består af lever mv Der er tidsangivelser, der fortæller hvornår handlingerne eller begivenhederne sker. Fx nu, i går, senere, derefter

Instruerende tekster Formål: At fortælle, hvordan man gør noget

Instruerende tekster Struktur: Sprog: En overskrift, der signalerer målet ,ed teksten Evt. en liste med materialer En fremgangsmåde trin for trin Ofte er der et foto, der viser slutproduktet, eller en illustration, der viser den trinvise fremgangsmåde Sprog: Handleverber i bydemåde, fx hak, kog, skriv, gå. Korte præcise sætninger. Måske indgår der ord, der angiver reækkefølge, fx først, derefter, til sidst. Ofte præcis angivelse af antal, mængde og ingredienser eller materialernes tilstand (fx ½ dl koldt vand, 3 stiftpiskede æggehvider).

Beskrivende/informerende tekster Formål: At formidle faktuel information om et emne

Beskrivende/informerende tekster Struktur En overskrift, der viser, hvad eller hvem der beskrives, fx fodboldspilleren Ronaldo. Et afsnit, der præsenterer emnet. Nogle afsnit, der beskriver emnet fra forskellige kriterier, fx hvem hans familie er, hvor han er vokset op, hans fodboldkarriere, hans interesser osv. Sprog Der er ingen handling i teksten, men megen beskrivelse. Derfor er der mange stillestående verber, er, har, består af, lever, kaldes, bor, ligger. De står ofte i nutid

Teksttyper og titler Fortællende tekst Berettende tekst Instruerende tekst Beskrivende/informerende tekst På skovtur med min far Sådan laver du et kastanjepindsvin Det fortryllede pindsvin Pindsvin, et dyr i Danmark

Strategier for god læsning FØR læsningen 40% UNDER læsningen 50% EFTER læsningen 10% Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling Før læsning Elevernes viden og erfaringer har betydning for indholdet af undervisningen. Skal sikre at eleverne knytter forbindelse mellem deres viden og det de præsenteres for via teksterne. Elisabeth Arnbak Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

Elever med andet modersmål end dansk Har ofte et ringe fagligt ordkendskab Andre informationskilder Selvoplevede erfaringer Sikre at der sker en kobling mellem deres erfaringer og tekstens informationer Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling Før-læsning: Arbejde med forforståelse: viden, ordniveau, kontekst Mens-læsning: Arbejde med tekstforståelse: Indholdsforståelse, notater Efter-læsning: Arbejde med ny viden: Opsamling af tekstindhold, evaluering og formidling Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

Aktiviteter ved før-læsning Få overblik over teksten. (Overblikslæsning) Finde den rigtige læsesti Aktiver baggrundsviden Mindmap Ordleg Ordkendskabskort Læseformål (fokuseret læsning) Vigtige ord Fagfaglige ord og begreber Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

Ordleg Stav ordet højt (stavemåde) Giv en definition på ordet   Stav ordet højt (stavemåde) Giv en definition på ordet Giv et synonym til ordet Giv et antonym til ordet Sig ordet i en sætning Læs ordet Sig ordets ordklasse Find et ord der rimer

Hvad er det? Egenskaber Det er ikke……. Fagtekst Eksempler

Opgave til d.31.-10. 2013 Aftal med en kollega hvordan I vil arbejde med den fortællende genre Udvælg sproglige træk fra den fortællende teksttype I vil sætte fokus på. Gør erfaringer med ORDKORT eller ORDLEG