Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner v/ Maria Haukrogh

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Advertisements

Flashcard-spil Kost - kostråd
Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
- en lille lektie i det rigtige
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Måltidssammensætning
Hjertevenlig kost i praksis
Småtspisende ældre ”Vidste du at… småt er rigtig godt!”
Kost og træning.
Tallerken-modellen til konkurrencesvømmere
Svømmetalenter og optimal kost
Løberens kost og ernæring
Mad til unge på høj- og efterskoler
Et lynkursus i det gode, det onde og det virkelig grusomme
- vejen til en sund balance
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Dias 1 – fiskeolier, vitaminer og mineraler
Opgave – mål maden Gå ind på
Hvordan kan julemaden blive sundere?
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
Kost og sygdom - Et velfærds-problem.
Kantineordning. KANTINEORDNING - ET TVÆRSNIT AF EN PLAN.
- en lille lektie i de gode ting for kroppen
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
3.1. Hvor meget skal du spise om dagen (10 MJ) 3.2.
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
Kostberegning.
Seminar v.Fødevarestyrelsen og Kommunernes Landsforening Madordninger i daginstitutioner 2010 Måltidet – hvordan gøres det nærværende.
Fisk og iskæmisk hjertesygdom.
Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. Herning badminton klub. mandag 24.september 2007.
KOST & TRÆNING.  CV  57 år, gift, 1 barn på 22 år.  Uddannet Børnehavepædagog og idrætslærer  Dyrket eliteidræt i 10 år, specielt 800 – 1500m  Uddannet.
Morgenmad Ligesom vi fylder det rigtige brændstof på vores biler, er det lige så vigtigt, at vi fylder det rigtige brændstof på os selv og vores børn.
Bov 5 g fedt Skinke 2-4 g fedt Nakkefilet 12 g fedt FEDTINDHOLD I SVINEKØD I TERN Fedtindhold i 100 g råt kød Landbrug & Fødevarer.
Diabetes Diabetes Mellitus. Hvad er diabetes? Forhøjet blodsukker pga. ingen eller relativ insulinmangel.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Forslag til dagskost for en kvinde med lav fysisk aktivitet
Hjertevenlig kost Ved klinisk diætist Kristel Van Deuren.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Målgruppe 6 – 13 år (skoleelever) Drenge og piger Fra 5 MJ til 9 MJ. 13-årig dreng på 9 MJ. Der er ekstra behov for jern da de er i voksealderen. Hvis.
 Vi har børn i alderen 6 – 23 mdr. der går i dagpleje og vuggestue. Nogle er ikke i dagpleje eller vuggestue det første halve år til et år da barselorloven.
Energi 1 g fedt giver 37 kJ = 9 kcal
FEDTINDHOLD I EN FRIKADELLE Fedtindhold i hakket svinekød 6% 10% 18% Fedtindhold i en stegt frikadelle 3 g fedt 4 g fedt 7 g fedt Landbrug & Fødevarer.
Dette valgfag indeholder følgende emner: - ernæring
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Hvad er Nøglehullet og hvordan kan din virksomhed bruge det
Seks veje til din sundhed
FEDTINDHOLD I EN SKIVE BACON
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
ERFA-dag Hvem er jeg?.
Undervisning forældregruppe
Hvad er fuldkorn og hvorfor fuldkorn?
Morgenmåltid Mellemmåltid
Hvad indeholder vores mad.
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
- og næringsdeklarationer
Madspild hos forbruger (privat)
Madspild.
Fordøjelse af næringsstoffer
Lav dit eget brød.
Faglig regning Kostberegning.
D-vitamin 0,56 µg Anbefaling for alle mellem 4 og 60 år: 7,5 µg/day
Præsentation af mad vafler
Præsentationens transcript:

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner v/ Maria Haukrogh

Lov om sund frokost Sikre et sundt måltid Fremme gode madvaner Forebygge fedme Aflaste børnefamilier Støtte udsatte familier Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner 2

Målgrupperne for anbefalingerne Personalet i daginstitutionskøkkenet Madleverandører Kommuner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalingerne gælder Frokosten serveres i daginstitutionen udenfor daginstitutionen Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner 4

Andre måltider end frokost Morgenmåltidet Mellemmåltider Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner 5

Andre måltider end frokost Særlige lejligheder fx fødselsdage og fester Find inspiration på www.altomkost.dk eller kontakt Alt om Kost rejseholdet Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner 6

Energiindhold pr måltid 1400-1600 kJ – gennemsnitlig indhold pr uge 1500 kJ * Energifordeling: Pr måltid: Pr uge: Kulhydrat 50-60 E % Kulhydrat 55 E % Protein 10-20 E % Protein 15 E % Fedt 25-35 E % (mættet fedt max 10E%) Fedt 30 E % (mættet fedt max 10E%) Kostfiber ca. 3g/MJ Fødevaregrupper Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Hvor meget? NB! Frugt og grønt Hver dag. Halvdelen af grønsagerne skal være grove grønsager. 250 g fordelt på en uge – hovedsageligt grønt Grove grønsager er fx kål, pastinak, gulerødder eller rødbeder. Kartofler, ris, pasta Kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme måltider i løbet af en uge. Kartofler: hovedsaligt bagt og kogt. Ris, pasta, cous cous og bulgur hovedsaligt fuldkornsvariationer. Ingen mængdeanbefaling – der skal dog altid være nok. Når du køber pasta, ris, cous cous og bulgur kan du med fordel købe produkter med Fuldkornslogoet eller Nøglehulsmærket. Brød Kold frokost: Der skal altid serveres brød. Varm frokost: Der skal altid serveres brød hvis der ikke serveres kartofler, ris eller pasta. Server udelukkende rugbrød ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød. Det resterende brød kan varieres mellem fuldkornsbrød og lysere brødtyper. Anvendelsen af knækbrød, skorper, riskager og tvebakker skal begrænses. Hvis det serveres, så vælg fuldkornsvarianterne. Vejledende mængde: 60 g svarende til ca. 1-2 skiver pr måltid Når du handler: Køb fuldkornsbrød med mindst 30 gram fuldkorn pr. 100 gram (30% fuldkorn) og mindst 5 gram kostfiber pr. 100 gram. Fuldkornslogoet er garanti for, at kravene er opfyldt. Køb Fuldkornsknækbrød og -skorper med mindst 65 gram fuldkorn pr. 100 gram (65 % fuldkorn) og mindst 6 gram kostfiber pr. 100 gram. Fuldkornslogoet er garanti for, at kravene er opfyldt. Når du selv bager: Hvis du lader brødet langtidshæve kan halvdelen af melet være fuldkornsmel, ellers bør ca. 1/3 af melet være fuldkornsmel. Fisk Mindst en slags fiskepålæg. Mindst et fiskemåltid om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Mindst et fiskemåltid hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. Vælg hovedsaligt fiskepålæg med minimum 50 % fisk pr 100 gram. Varier mellem fede og magre typer. Vejledende mængder er 20 g pr. måltid, svarende til den mængde fiskepålæg der lægges på en halv skive rugbrød. Vejledende mængde er 60 g, fx 1-2 fiskefrikadeller. Fede fisk er fx laks, sild, makrel. Magre fisk er fx tun, sej, torsk. Kød og æg Mindst en slags kødpålæg. Mindst et måltid med kød om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Mindst et måltid med kød hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 varme gange om ugen . Vælg hovedsaligt kød og kødpålæg med max 10 g fedt pr 100 g. Vejledende mængder pr måltid 15 g kødpålæg, svarende til en skive hamburgerryg, og 15 g æg svarende til 1/4 æg. Vejledende mængde pr måltid 60 g kød svarende til en frikadelle. Ost Ingen anbefalinger. På brød: Max 17 g fedt pr 100 g. I retter må der gerne en gang i mellem bruges ost med et højere fedtindhold, fx feta i salat eller parmasanost på spaghetti. Fedtstoffer Max 15 g mættede fedtsyrer pr 100 g. Til bagning og madlavning: Fedtstoffer med max. 15 g mættede fedtsyrer pr. 100 g er fx minarine og enkelte plantemargariner. Fedtstoffer med max. 15 g mættede fedtsyrer pr. 100 g og som kan bruges i brød er fx rapsolie. Brug 80% af fedtstofmængden, hvis der i opskriften står du skal bruge smør. Drikkemælk og andre drikkevarer Der kan serveres mælk til frokost. Der kan ikke tilbydes juice, saft, kakao ol. Vand skal tilbydes til alle måltider. Max 0,7 g fedt pr 100 g drikkemælk. 1,5 dl mælk svarende til ca. 1-2 glas pr. dag. Mælk og mælkeprodukter i madlavning Hvis der ikke næringsberegnes: Vælg mælk og mælkeprodukter til madlavning med max. 10 g fedt pr. 100 g. Søde sager/desserter Is, kiks, slik og chokolade kan ikke tilbydes som en del af hverdagsmåltidet. Der kan ikke anvendes kunstige søde stoffer. Grød Max hver 2. uge. Vælg hovedsaligt fuldkornstyper

Afsluttende bemærkning Foreløbige anbefalinger Bliver løbende tilrette Kommentar modtages på rejsehold@fvst.dk Endelige anbefalinger færdige 1. Juli, 2009 Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner 8