Undervisning forældregruppe

Præsentationer af emnet: "Undervisning forældregruppe"— Præsentationens transcript:

1 Undervisning forældregruppe
Tidspunkt Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell Ansat i Klinik Børn & Unge Fysisk placering: Amb. for spiseforstyrrelser Arbejdsområde: Patienter med spiseforstyrrelse. Børn / unge / voksne Indlagte og ambulante Børn og unge med psykiatriske og diætetiske problemstillinger, ex. undervægt / overvægt / fejlernæring

2 Behandling af spiseforstyrrelse
Diætistens rolle / funktion (en del af behandlingen) Klinisk diætist har specialviden indenfor kost og ernæring Arbejdsopgaver En af gruppebehandlerne i Mestringsgruppe (Spisetræningsgruppe) Underviser ad hoc i andre grupper i Amb for spiseforstyrrelser Udarbejdelse af kostplaner Kostvejledning Underviser øvrige behandlere der arbejder med spiseforstyrrelser Individuel kostplan portionsstørrelser contra afvejet (fordele og ulemper kostplanlægning Kroppens behov for energigivende næringsstoffer protein, fedtstoffer, kulhydrater, kostfibre Hensigtsmæssig sammensætning af de energigivende næringsstoffer Gradvis at få indført små mængder ”forbudte madvarer” i kosten. Det er en støtte til at kunne være med i sociale sammenhænge At portionerne reguleres skridt for skridt. Her kan støtten være, at hun ser hvordan husets øvrige personer spiser Hvilke fødevarer findes i hjemmet? Vælg alm. sunde fødevarer og undlad slankeprodukter, som cheasy, minimum, light, fedtfri, DDV-produkter, kunstige sødestoffer mv. At hun øver sig i at spise mad, hun ikke selv har købt / tilberedt Er hun medbestemmende ved indkøb og madlavning? Lav aftaler om hvem der gør hvad i familien 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 2

3 Hvad er sund mad ? Trendy levevis
Nøglehulsmærket Fuldkornsmærket Stenalderkost Målgruppe for de officielle anbefalinger Veganer kost Proteinrig kost Sunde og usunde fedtstoffer Den typiske danske befolkning Officielle sundheds- kampagner Forebyggelse og behandling af ”velfærdssygdomme” (hjertekarsygdomme, diabetes, overvægt) De 10 kostråd 6 om dagen Ovenstående er ikke hensigtsmæssige ved kostplanlægning til personer med spiseforstyrrelser 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 3

4 Kostplanlægning Fødevaregrupperne er:
Ved kostplanlægning er målet at få valgt mad og drikke fra alle fødevaregrupper. På den måde får kroppen tilført alle de næringsstoffer, den har brug for. Fødevaregrupperne er: Frugt og grønt Brød, gryn, kartofler, ris og pasta Kød, fisk, fjerkræ og æg Mælk, mejeriprodukter og ost Fedtstoffer. Kroppens behov for næringsstoffer: Kroppen har brug for ca. 50 forskellige næringsstoffer. 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 4

5 Kostplanlægning Der anvendes forskellige kostplaner afhængig af indlæggelse eller ambulant behandling Kostplaner under indlæggelse og ved dagindlæggelse er med få valgmuligheder til dagens måltider (AN) Kostplaner ved ambulant behandling er med flere valgmuligheder og flere fødevarervalg til dagens måltider (AN) Vedligeholdelses kostplaner ved ambulant behandling er med flere valgmuligheder og flere fødevarervalg til dagens måltider (AN ved normalvægt + BN ved normalvægt) Kroppens behov for næringsstoffer: Kroppen har brug for ca. 50 forskellige næringsstoffer. 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 5

6 Kroppens behov for næringsstoffer
Protein 15 E%. I vægtøgningsfasen mellem E% Er kroppens byggesten Bruges til genopbygning, vedligeholdelse og immunforsvar Kan ikke oplagres i kroppen Udnyttes bedst sammen med indtagelse af kulhydrat Kød, fisk, fjerkræ, æg, skaldyr, mælk, ost, surmælksprodukter, bælgfrugter Protein: Protein er et livsnødvendigt og et energigivende næringsstof. Er kroppens byggesten. Bruges til genopbygning og vedligeholdelse af muskler, knogler, sener, bindevæv, hår, hud og negle Bidrager med aminosyrer. Opdeles i essentielle og ikke essentielle aminosyrer. Essentielle aminosyrer skal tilføres med kosten. Ikke essentielle aminosyrer kan kroppen selv danne Er vigtig for kroppens immunforsvar Til ikke protein funktioner, ex. neurotransmitter Kan ikke oplagres i kroppen Giver god mæthedsfornemmelse Har betydning for kroppens appetitregulering og energiomsætning Protein er den mest mættende af makronæringsstofferne Proteinrige levnedsmidler er: Magert kød, fjerkræ, fisk, pålæg og æg Bælgfrugter Mælk, surmælksprodukter og ost. Mælk er udover at være en god proteinkilde ligeledes den vigtigste calciumkilde. Derforuden bidrager mælk med andre vigtige næringsstoffer som fosfor, jod og vitaminerne B2 og B12. ½ liter mælk/surmælksprodukt er en passende mængde at indtage dagligt. Ved indtagelse af en varieret kost er det ikke et problem at få tilstrækkeligt med protein. Samtidigt er det vigtigt at det daglige energibehov dækkes. På den måde sikres det, at de proteinholdige levnedsmidler, der vælges, udnyttes bedst muligt i kroppen. Protein udnyttes bedst samme med indtagelse afkulhydrat samt at proteinet fordeles jævnt over dagens måltider. Proteinbehov: 1-1,5 g / kg for børn Proteinbehov: 1,5-2 g / kg for voksne Højt proteinindtag kan påvirke børn / unges appetit negativt og dermed reducere energiindtaget. 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 6

7 Kroppens behov for næringsstoffer
Fedt 25-35 E%. I vægtøgningsfasen mellem E% med mindre fokus på fedtsyresammensætning Er ikke kun depotfedt Er vigtig for hjernens funktion Er nødvendig for dannelse af kroppens hormoner, indgår i nervebaner og cellemembraner Bidrager med fedtopløselige vitaminer, essentielle fedtsyrer N-3 og N-6 fedtsyrer Olie, smør, pesto, mandler, nødder, avocado, oliven, chokolade m.v. Fedt: Der skal være min. 25 FE% i kosten Mindst 20 g fedt / dag for at sikre tilstrækkeligt med essentielle fedtsyrer Er ikke kun depotfedt, men har vigtige funktioner i kroppen, bl.a. vigtige elementer i nervecellernes membraner, regulerer en række metaboliske processer Fedtstof er en vigtig energikilde Depotfedt. Har varme og stødisolerende funktioner i kroppen Vigtig for hjernens funktion = centralnervesystemet. Hjernen består af essentielle fedtsyrer Er nødvendig for dannelse af kroppens hormoner, indgår i nervebaner og cellemembraner Bidrager med fedtopløselige vitaminer, essentielle fedtsyrer som er n-3 og n-6 fedtsyrer Essentielle fedtsyrer: Linolsyre og linolensyre er nødvendige for normal vækst, normal hud, celle- og nyrefunktioner, de røde blodlegemers holdbarhed og dannelse af visse hormoner N-6 fedtsyrer: Linolsyre (veg. polynmættet). Tidselolie, Solsikkeolie har relativ stort indhold af linolsyre N-3 fedtsyrer: Linolensyre (veg. og fiskeolie). Soyaolie og rapsolie indeholder linolensyre. Olivenolie indeholder mindre mængde linolensyre Andet: Kokosolie indeholder meget mættet fedtsyre Fedtstoffer: olie, smør, pesto, mayonnaise, kokos, energiholde produkter, som letmælk, fuldfed ost, sødmælksyoghurt, tykmælk, m.v., mandler, nødder, avocado, oliven, chips, kiks, flødeis, chokolade m.v. Fedtstof: Fedtstof opdeles i mættet, enkeltumættet og flerumættet fedtsyrer. eller animalsk fedtstof, vegetabilsk fedtstof og marine olie Mættede fedtsyrer er animalske produkter fx fede mælke- og surmælksprodukter, fede oste, fedt, smør, blandingsprodukter. Kokos Enkeltumættede fedtsyrer er fx olivenolie, rapsolie, avocado, nødder, mandler Flerumættede fedtsyrer er fx vindruekerneolie, sojaolie, majsolie, plantemargarine og fede fisk (fx laks, sild, makrel). Blandt de flerumættede fedtsyrer findes de livsnødvendige fedtsyrer (fx linolsyre og linolensyre) som skal tilføres gennem indtagelse af plantefedtstoffer. 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 7

8 Kroppens behov for næringsstoffer
Kulhydrater 55 E%. I vægtøgningsfasen mellem E% Energi Kan ikke oplagres i kroppen Har betydning for hjernens funktion og fysisk aktivitet Brød (groft og lyst), gryn, ris, pasta, kartofler Frugt, juice, tørret frugt, sukker, marmelade Kulhydrater: Opdeles i hurtige og langsomme kulhydrater Hurtige kulhydrater er hurtigt omsætteligt energi Kulhydrater kan ikke oplagres i kroppen, dog lidt i lever og muskler som glykogen Har betydning for hjernens funktion og fysisk aktivitet Mængden af kulhydrat i musklerne afgør, hvor meget en person kan præstere i form af fysisk arbejde Hurtige kulhydrater: er lyst og groft brød, gryn, ris, pasta, kartofler, frugt, tørret frugt, juice, marmelade, sukker, slik Kulhydrat: Kulhydrat inddeles i sukkerarter, stivelse og kostfibre. Sukkerarter er mælkesukker i mælk/surmælksprodukter, frugtsukker i frugt og glukose i sukker, farin, sirup, honning Stivelse er den vigtigste energikilde. Stivelse findes i kartofler, ris, pasta, brød, gryn og bælgfrugter. Stivelse fra især korn- og grynprodukter (fx grovbrød, rugbrød, havregryn) samt bælgfrugter er medvirkende til langsommere optagelse af tarmen og dermed at man føler sig mæt i længere tid. På denne måde bliver blodsukkeret mere stabilt. Det er derfor godt, at korn- og grynprodukter indgår til de fleste af dagens måltider. 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 8

9 Kroppens behov for næringsstoffer
Kostfibre Regulerer mavetarmfunktionen Mætter Grønsager, rugbrød, meget groft brød, havregryn, fuldkorn Kostfibre: De langsomme kulhydrater indeholder en mængde kostfibre, der er en god kilde til mæthed og giver maven noget at arbejde med Langsomme kulhydrater (kostfibre): er grønsager, rugbrød, meget groft brød, havregryn, fuldkorn Kostfibre findes i plantedele i form af fx cellulose, hemicellulose, pektin og lignin. Kostfibre fra frugt, havregryn og bælgfrugter er vandopløselige og har en gunstig effekt på blodsukkeret således at blodsukkeret er mere stabilt. Kostfibre fra grønsager og brød er vanduopløselige og har en gavnlig virkning på fordøjelsen og er medvirkende til at give fyldstof til afføringen. De forskellige kostfibre har forskellige egenskaber. Det er derfor godt at få kostfibre fra både kornprodukter, frugt og grønsager hver dag. 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 9

10 Kroppens behov for næringsstoffer
Væske Min ml pr. døgn Max ml pr. døgn Sygdomsbilledet er, at mange drikker sig fra den værste sult og drikker store mængde væske før vejning Min. ½ liter og helst ¾ liter mælkeprodukt pr. døgn ¾ liter mælkeprodukt er med til at sikre behovet for fosfat Max. ½ liter kaffe / te pr. døgn. Obs. på te der kan have afførende effekt (ex, urtete, afførende naturlægemiddel) 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell

11 Kroppens behov for næringsstoffer
Vitaminer og mineraler Særlig fokus på B1-vitamin (Thiamin) og B12- vitamin Især kalium og fosfat niveau er vigtige hos AN patienter, der skal reernæres Også opmærksomhed på Folinsyre, D-vitamin, calcium, jern, zink, natrium Generelt kosttilskud Multi vitamin-mineral tabs B1-vitamin = Thiamin: Er vigtig for omsætningen af kulhydrat i kroppen Er hjælpefaktor i nedbrydningen af sukker og aminosyrer Er involveret i flere cellulære processer. Forekommer naturligt i de fleste fødevarer som indeholder kulhydrat Findes i kornprodukter, bælgfrugter (bønner og ærter), kødprodukter, mælkeprodukter Er et vandopløseligt vitamin og skal tilføres dagligt Er følsomt og kan nedbrydes af høj stegetemperatur, alkohol og kaffe B12-vitamin: Har betydning i omsætningen af fedt Medvirkende ved nervedannelse og vedligeholdelse af celledeling Betydning i enzymprocesse i nærvesystemet og immunsystemet Er sammen med folinsyre og C-vitamin med i dannelsen af methonin, som indgår i dannelsen af serotoninin, der har betydning for psyken Findes i lever, oksekød, svindkød, fisk, skaldyr, mælk, ost, æg Kroppen har svært ved at optage vitaminet. Kalium: Kroppens syre/base balance Nerve- og muskelfunktion Blodtryksregulering Intracellulært Findes i kartofler, frugt, grønsager, mælk og ost Fosfat: Er en vigtig organisk det af skelettet Krooppens energiform består bl.a. af fosfat DNA er opbygget af fosfatbindinger Bruges til at nedrbyde glukose til energi Bruges også til intra- og ekstracellulær syre/base regulering -Findes i høje mængder i bl.a. mange mælkeprodukter herunder oste, nogle typer brød, chokolade og nødder. Vitaminer og mineraler er næringsstoffer, som er afgørende for, at din krop fungerer bedst muligt. Du får dem tilført fra kosten, og derfor er det afgørende, at din kost er varieret og består af så mange forskelligartede og lødige råvarer som muligt. De uundværlige vitaminer Der er 13 essentielle vitaminer, der alle har forskellige virkninger på kroppen: De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) og de vandopløselige vitaminer (C, B6, B12, thiamin, riboflavin, niacin, folat, pantothensyre og biotin). De vandopløselige vitaminer kan ikke deponeres særlig godt i kroppen, og derfor skal man have dem tilført jævnligt. De fedtopløselige kan til gengæld deponeres i kroppens fedtvæv, og derfor kan man tære på dem over længere tid. De livsvigtige mineraler Mineraler er ligesom vitaminerne vigtige for vores krops funktion. De indgår i bl.a. enzymer og transportsystemer i kroppen og er derfor vigtige for dit helbred og velbefindende. Nogle mineraler skal du have i store mængder, da de indgår i bl.a. knoglerne. Det gælder f.eks. calcium, som du får i form af eksempelvis mælkeprodukter og mørkegrønne grønsager. For at få dækket dit vitamin- og mineralbehov er det vigtigt, at du hver dag spiser fødevarer fra forskellige fødevaregrupper. 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell

12 Fordeling af dagens måltider
Spise 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider dagligt Hensigtsmæssig indtag af protein, fedtstoffer, kulhydrater til alle måltiderne eks. Frokost - indlagt: 2 hele stk. rugbrød med smør, forskellige slags pålæg - ex. fiskepålæg, kødpålæg, æg og forskellige slags grønsager. Hertil 1 glas letmælk eks. frokost - ambulant: pastasalat bestående af grovpasta, kylling, grønsager, dressing, pinjekerner. Hertil vand 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 12

13 Eksempler på måltider - ambulant
Mellemmåltid: 1 helt stk. brød. Brød = rugbrød el. grovbrød el. grovbolle el. 2 skiver knækbrød pr. ½ stk. brød + med almindelig lag smør 1 skive ost 45+ og 2 skiver pålægschokolade Drikkevarer: 1 glas letmælk (175 ml) + 1 glas vand eller Mellemmåltid: 3 dl sødmælks A-38 naturel + ¾ dl mysli + 15 stk. mandler 1 stk. guldbarre + 1 stk. frugt Og flere valgmuligheder på kostplanerne 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 13

14 Eksempler på måltider - indlagt
Mellemmåltid: 1 stk. grovbolle eller 1/1 skive grovbrød eller 4 skiver Wasa Delikatesse knækbrød med: 1) 1 brik smøre chokoladepålæg (Nutella) eller 2) ½ brik smør og 1 skive ost 45+ og ¼ brik marmelade 3) ½ brik smør og 3 stk. lys /mørk pålægschokolade 2 dl koldskål og 5 stk. kammerjunkere 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 14

15 Y-tallerken model 6.8 Det varme måltid:
Del tallerkenen som billedet viser Placer først proteindelen (kød, fisk, fjerkræ, æg, skaldyr) Derefter stivelsesdelen (kartofler, pasta, ris, brød) Til sidst grønsagerne / fibrene + sovs / dressing og + fedtstof til tilberedning Y- Tallerkenen En Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan du skal øse op på tallerkenen eller sammensætte dit varme måltid, hvis du vil spise en sund og varieret kost. Modellen gælder for både mænd, kvinder og børn over 3 år: Kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof skal udgøre 1/5 af tallerkenen. Brød, kartofler, ris eller pasta skal udgøre det dobbelte dvs. 2/5 af tallerkenen. Grønsager og frugt skal også udgøre 2/5 af tallerkenen. Herudover er det vigtigt at vælge de grove brødtyper, at vælge kød og pålæg, der indeholder maks. 10 gram fedt per 100 gram samt at spare på fedtstoffet i sovsen og i dressingen. Small, medium eller large tallerkener Størrelsen på din tallerken kan have betydning for den mængde af mad, du spiser, ved måltidet. Øser du din mad op på en af de moderne tallerkener, der kan være på størrelse med et lille fad, risikerer du at spise mere end du har brug for. Hvis du derimod spiser af en almindelig mellemstørrelse tallerken, får du den passende mængde mad. Ønsker du at tabe dig, skal du sørge for at spise mindre portioner af mad og være fysisk aktiv. Husk at det stadigt er vigtigt at spise varieret for at få de nødvendige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Gryderetter Tallerkenmodellen er nem at bruge til aftensmåltider, da disse ofte består af kød, kartofler, ris eller pasta og grønsager. Det er sværere at forestille sig de enkelte dele i gryderetter, da alle ingredienser er blandet sammen. For gryderetter og sammenkogte retter gælder derfor denne tommelfingerregel: Brug dobbelt så mange grønsager, som du bruger kød eller fisk. Denne regel er fx nem at bruge i følgende retter: - Kødsovs - Chili con carne - Gule ærter - Gullash - Boeuf Bouguignon - Wok-retter 6.8

16 Indtagelse af mad og drikke i forbindelse med motion
Motion er i orden, når det er indenfor de aftalte rammer Ekstra kulhydrater 1-2 timer før motion Ex. 1 myslibar og 3-4 stk. tørret abrikos Protein og kulhydrat indenfor ½ time efter motion Ex. 1 kakaomælk og 1 banan Materiale udarbejdet vedrørende energiforbrug og valg af fødevarer ved fysisk aktivitet 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell

17 Metoder til at nå målet: ”at spise normalt”
Gradvis at få indført små mængder ”forbudte madvarer” i kosten. Det er en støtte til at kunne være med i sociale sammenhænge At portionerne reguleres skridt for skridt. Her kan støtten være, at se hvordan husets øvrige personer spiser Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 17

18 Metoder til at nå målet: ”at spise normalt”
Hvilke fødevarer findes i hjemmet? Vælg alm. sunde fødevarer Og undlad slankeprodukter, som Cheasy, minimum, light, fedtfri, kunstige sødestoffer mv. Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell

19 Metoder til at nå målet: ”at spise normalt”
At der øves i at spise mad, personen ikke selv har købt / tilberedt Er personen medbestemmende ved indkøb og madlavning? Lav aftaler om hvem der gør hvad i familien Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell

20 Metoder til at nå målet: ”at spise normalt”
Spis indimellem hos venner eller på restaurant Snak om noget andet end mad og vægt under måltidet Lav evt. en liste over afledningsmanøvre til brug efter der er spist. Eks. gå en tur, ringe til en veninde, male, sy, strikke eller? Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 20

21 Mekanisk spisning – En metode til at ”angribe” sult og overspisningsanfald – Ved BN
Anvendes for at blive i stand til at reagere på sult og mæthedssignaler Mindst 4 måltider og gerne 6 Morgenmad indenfor 1 time efter vågen Frokost 3-4 timer senere Eftermiddags mad 3 timer senere Aftensmad 3 timer senere + mellemmåltid når det er mere end 3 timer efter et hovedmåltid Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 21

22 Mekanisk spisning – En metode til at ”angribe” sult og overspisningsanfald – Ved BN
Undgå at springe måltider over Spise sig mæt – ikke for mæt Spise regelmæssigt, så sulten ikke bliver for stor Portionsanrette eller rejse sig fra bordet, når måltidet er spist At være sej, stædig og udholdende. Trangen til overspisning bliver mindre Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell 22

23 Sammendrag af dagen Mad er livsnødvendig medicin og ikke et valg
Spis regelmæssigt hver dag. Helst 6 måltider om dagen. Har indflydelse på mavetarmfunktion, stofskifte, sult- og mæthedsfornemmelse Spis alsidigt. Sammensatte måltider, planlæg indkøb og måltider. Forstå kroppens ernæringsbehov Glem alle smarte råd, trends og kure. Søg tilbage til basis og accepter det ”almindelige” 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell

24 Tak for i dag 17. september 2018 Klinisk diætist Hanne Ørts Tjell