Møde med skolebestyrelsen, Østbirk Skole, 30.09.2013 Skolereform

Folkeskolereformen - Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen af 7. juni 2013 Konservative tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni 2013 Reformen træder i kraft 1. august 2014 med enkelte undtagelser

Folkeskolereformen - Et paradigmeskifte på vej! Folkeskolereformen betyder et skifte fra fokus på undervisning og timetælleri til et markant fokus på elevernes læring og trivsel. Folkeskolereformen indfører mål- og resultatstyring på folkeskoleområdet

Folkeskolereformen - Tre overordnede mål og indsatsområder Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis … som skal opfyldes gennem tre overordnede indsatsområder: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Med reformen følger et markant fokus på elevernes læring og trivsel ! Kommer til udtryk i de tre overordnede mål, men er konkretiseret i aftalen i fire målbare resultatmål: 1.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i nationale test. 1.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal stige år for år. 3. Elevernes trivsel skal stige år for år. Ministeriet fastlægger baseline for de her resultatkrav og der skal måles gennem de nationale test/PISA mv.

Folkeskolereformen - Indsatsområde 1: Længere og mere varieret skoledag (1/4) Nye regler for timetalsstyring Minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoledags længde for hvert klassetrin: Minimumstimetallene gælder også for specialklasser og specialskoler Gennemsnitligt ugentligt timetal som kommunerne skal tilbyde (fra 1. august 2014) Gennemsnitligt obligatorisk ugentligt timetal for eleverne (frem til 1. august 2016) 0.-3. klasse 30 28 4.-6. klasse 33 7.-9. klasse 35 Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og nye tid til understøttende undervisning. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. I en kommunal kontekst: De nye regler for timetalsstyring betyder, at Kommunalbestyrelserne ikke længere har væsentlig indflydelse på elevernes samlede timetal. Det er fastlagt i reformen. Kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for kvaliteten i forhold til de fire nationale resultatmål. Man kan forestille sig, at Kommunalbestyrelsen vil fastsætte måltal på kommunalt niveau.

Folkeskolereformen - Indsatsområde 1: Længere og mere varieret skoledag (2/4) Nye regler for timetalsstyring – fortsat Minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene Minimumstimetal for antal årlige undervisningstimer i dansk og matematik og historie – for øvrige fag fastsættes vejledende timetal Ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning

Længere og varieret skoledag ved følgende ændringer i timefordelingen: Minimums-timetal Længere og varieret skoledag ved følgende ændringer i timefordelingen: Forhøjelse af dansk i 4.-9. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af matematik i 4.-9. klasse med én lektion om ugen Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse. Særligt fokus på at styrke dansk og matematik – samt sikre at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig her dag. Samlet minimumstimetal for fagopdelte lektioner Understøttende undervisning: Differencen mellem den tid, skolen bruger på fagopdelte timer og pause, og minimumstimetallet for skoledagens længde Minimum for skoleugens længde

Folkeskolereformen - Indsatsområde 1: Længere og mere varieret skoledag (3/4) Idræt, motion og bevægelse hver dag Motion og bevægelse hver dag for alle klassetrin Omfang: Gennemsnitligt 45 min. om dagen Kan både indgå i den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning Faglig fordybelse og lektiehjælp Obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den længere skoledag Skal målrettes både de fagligt stærke elever og de faglige svage elever Frem til 1. august 2016: Lektiecafe frivilligt for eleverne at deltage i og lektiecafe skal organiseres i skoledagens ydertimer. Efter 1. august 2016: Obligatorisk for eleverne og ingen bindinger på organisering

Folkeskolereformen - Indsatsområde 1: Længere og mere varieret skoledag (4/4) Øvrige elementer i en længere og mere varieret skoledag Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser, herunder bl.a. valgfag fra 7. klasse Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Bedre undervisningsmiljø Ro og bedre klasseledelse På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle – og de vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne

Folkeskolereformen - Indsatsområde 2: Få klare mål og regelforenklinger Få klare mål og forenkling af regler Fokus på udvikling af undervisningen bl.a. gennem præcisering af Fælles Mål Fokus på effekt: Fire operative og målbare nationale resultatmål Regelforenklinger, herunder af Fælles Mål, elevplanen, kvalitetsrapporten mv. Mere fleksibel klasselærerfunktion, færre regler vedr. skolebiblioteksfunktionen og pædagogisk råd skal understøtte en omprioritering af lærernes arbejdstid, mens en lempelse af regler for holddannelse, mulighed for fælles ledelse og friere rammer for organisering af skolebestyrelsen skal skabe kommunalt råderum for bl.a. indretning af skoledagen.

Folkeskolereformen - Indsatsområde 3: Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Mål om fuld kompetencedækning i 2020 – 1. mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen Kompetenceudvikling af ledere – 60 mio. kr. i perioden 2013-2015 Nationalt korps af læringskonsulenter

Folkeskolereformen - Status i Horsens: Hvor langt er vi fra at nå målet om en længere skoledag?

Folkeskolereformen - De umiddelbare udfordringer Indskolingen Konvertering af undervisningstimer til understøttende undervisning Mellemtrinnet Forhøjelse af undervisningstimetallet Ny tid til understøttende undervisning Frigøre ressourcer i SFO2 Udskolingen Primært ny tid til understøttende undervisning Dvs. den primære udfordring i Horsens Kommune i forhold til at opfylde de nye timetalskrav for skoledagens længde er mellemtrinnet

Reformen i en samfundsmæssig kontekst Film med Lars Goldschmidt http://vimeo.com/59214613

Implementeringsprocessen i Horsens Kommune

Implementeringsprocessen - De politiske rammer for implementeringsarbejdet i Horsens Kommune Folkeskolereformen Nye regler for lærernes arbejdstid Udvalgsplanen Langsigtet strategi for folkeskolerne 2012-2015 Kommunens øvrige politikker på 0-18 års området

Implementeringsprocessen Politisk spor: September-november: Politiske drøftelser September: Budgetforlig – mål for folkeskolereform ind i budgetforliget December-januar: Politiske beslutninger Administrativt spor: Juni-september: Forberedelse og planlægning af proces August-december: Analyser og beslutningsoplæg Februar og frem: Understøtte implementering

Implementeringsprocessen - Administrativ organisering Styregruppe Forretningsudvalg Tre projektgrupper – kommissorier godkendt af BS-udvalget den 9. sept. 2013 Projektgruppe om økonomien i folkeskolereformen Projektgruppe om styring og ledelse af folkeskolen (to skoleinspektører deltager) Projektgruppe om skoledagens indhold (en skoleinspektør deltager) Projektgrupperne nedsætter arbejdsgrupper med henblik på bred inddragelse og involvering af ledelse og medarbejdere

Implementeringsprocessen - Projektgruppe om økonomien i folkeskolereformen Projektgruppen om økonomien i folkeskolereformen har til formål; at udarbejde et beslutningsoplæg om realisering af det øgede timekrav inden for den eksisterende økonomiske ramme til undervisningsområdet, herunder angive finansieringsbehov og finansieringskilder at udarbejde et beslutningsoplæg om ny budgettildelingsmodel, der muliggør realisering af folkeskolens ambitioner samt skaber mulighed for politiske prioriteringer på undervisningsområdet at understøtte skoleledelserne i deres budgetlægning, herunder give forslag til omkostningseffektiviseringer i forhold til fx tilrettelæggelse af elevernes pauser, så lærerne får mere sammenhængende forberedelsestid mv. at sikre relevant inddragelse og delagtiggørelse af skolens interessenter med henblik på at kvalificere implementeringen af reformen.

Implementeringsprocessen - Projektgruppe om styring og ledelse af folkeskolen Projektgruppen om styring og ledelse af folkeskolen har til formål; at udarbejde beslutningsoplæg om nyt styringskoncept på folkeskoleområdet, der bygger på mål- og resultatstyring og har et progressionsfokus at udarbejde beslutningsoplæg med mål for prioritering af ressourceanvendelsen på folkeskoleområdet at udarbejde et beslutningsoplæg med resultatmål for elevernes læring og trivsel at udarbejde et beslutningsoplæg med nyt ledelsesgrundlag for skolerne med henblik på effektiviseringsmuligheder i skolernes ledelse og administration og fokusering på skolernes resultater at understøtte skoleledelsernes arbejde med mål- og resultatstyring og implementering af nyt ledelsesgrundlag at sikre relevant inddragelse og delagtiggørelse af skolens interessenter med henblik på at kvalificere implementeringen af reformen.

Implementeringsprocessen - Projektgruppe om skoledagens indhold Projektgruppen om skolens indhold har til formål; at understøtte og facilitere implementeringen af indholdet i folkeskolereformen, herunder ny tid til understøttende undervisning, udvikling af nye læringsmiljøer, sammentænkning af skole, SFO og fritidstilbud, fuld linjefagsdækning mv. at understøtte skolernes arbejde med progressionsmåling, dokumentation og digitalisering at udarbejde strategi og plan for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger at sikre relevant inddragelse og delagtiggørelse af skolens interessenter med henblik på at kvalificere implementeringen af reformens indhold.