Møde om anbefalingerne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læringens fundamentale processer
Advertisements

Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.
Portfolioeksamen Studieområde 2
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
1 NTS - visionen og knasterne…? Science-kommune-konference Horsens den marts 2010 Peter Norrild
Handler om naturvidenskab
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Grundlæggende IT, niveau G
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
CAMPUSSKOLEN.
Reformmesse på Sofiendalskolen
Nye krav og kompetencer i naturfag
Tværfagligt undervisningsforløb
Skolereform august 2014………………
Et uformelt læringsmiljø
Fagets formål, fokus og fagmål
Velkommen til valgmøde
Åben skole i Århus Muligheder og myter ved skolesamarbejde.
NTS-centeret Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed - Fordi interessen for og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed.
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
Udskoling – nytænkning og muligheder - v
Uddannelsesparathed - hvad er det
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
1 Naturfagene i skolen? UVM’s road show febr.-marts 2009 Peter Norrild.
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Fysik/kemi – hvad er det?
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Fagkonsulent.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Biblioteket som læringscenter
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Biologi C Planlægning Indhold Didaktiske overvejelser Studieretning: Samf A, mat B, idræt B.
Bæredygtighed – Naturfag
Sunds skole Evaluering
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
-Akademiet NTS repræsentantskabsmøde den
Ny Fælles Naturfagsprøve
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
Samfundsansvar i praksis via lokale partnerskaber Program for første netværksmøde i Roskilde den 4. december 2008 mhtconsult, august 2008 © Side 1 mhtconsult,
SKABELON.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Nabosprogsundervisning samt Lyrik og billeder Oplæg til: lørdag den 14. april uge (individuelle overvejelser vedr. nabosprogsundervisning)
Evaluering.
Fællesfaglig naturfagsprøve på Øster Farimagsgades Skole
Fagdidaktisk kursus i biologi
Skriftlighed i nv Skriftlighed i nv Aalborghus Gymnasium.
Naturfag.
Velkommen til fagligt samspil
Prøven i Natur/teknologi
Biologi, geografi og kemi på HF
Præsentationens transcript:

Møde om anbefalingerne Naturfag i tiden GEUS 30.5. Kl. 14.30 – 18.00 Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed

Velkommen

Program: 14.30: Velkomst og program 14.35: Tværfaglighed jf. Naturfag i Tidens anbefalinger 15.00: Oplæg til gruppearbejde i lokale 1 og 4 15.10: Gruppearbejde m. kaffe undervejs 15.35: Plenumrunde 15.50: Pause 16.00: Præsentation af de faglige foreningers repræsentanter 16.05: Paneldebat i tre trin 17.10: Pause med sandwich og vand - gå ud i grupperi lokale 1 og 4 17.25: Gruppearbejde: Hvad kan naturfagene i grundskolen arbejde videre med? 17.55: Opsamling på gruppearbejdet 17.59: Afrunding og tak for i dag  

Naturfag i Tiden - et skridt mod samarbejde

Målet med mødet er at få sat fokus på Målet med mødet er at få sat fokus på anbefalingerne i Naturfag i Tiden – især anbefaling 8 – og klarlagt i hvilken grad, vi i samarbejde med og ud fra de faglige fagforeningers synspunkter kan komme videre fra trin til trin vi vil lytte og vende synspunkter vi går mod input til et skriftligt udkomme

Anbefalingerne i Naturfag i Tiden Lærere i naturfag skal arbejde for at naturfagene spiller bedre sammen i undervisningen. Skolens naturfagslærere og ledelse skal samarbejde om at organisere en naturfaglig kultur, der kan fremme udviklingen af og samspillet mellem naturfagene. Lærerne i naturfag skal i fagteam gøre fagene mere synlige på skolen, og de skal styrke fagenes rolle i det samlede skolebillede som udtryk for naturfagenes vigtige bidrag til skolens almendannende opgave. Kommuner, skolechefer og skoleledere skal sikre ressourcer til at udbygge efter- og videreuddannelsen af naturfagslærerne. Skoleledere og skolechefer skal sikre a,t alle skoler har en naturfagsvejleder, og at denne har baggrund i PDuddannelsen til naturfagsvejleder. Børne- og undervisningsministeren samt folketingets uddannelsesudvalg skal arbejde for, at skolens afgangsprøver i naturfag udvikles og ændres, så de bedre afspejler fagenes indbyrdes samspil, de bredere naturfaglige og teknologiske problemstillinger og arbejdsformer og tankegange i fagene. Interesseorganisationer som DLF, Skolelederne og de faglige foreninger i skole og læreruddannelse skal tage initiativer til konferencer og møder, der har til formål at diskutere naturfagenes synlighed og rolle i det samlede skolebillede. Børne- og undervisningsministeren skal med tilslutning fra Folketinget igangsætte forsøg i folkeskolen med et nyt (integreret) naturfag

Anbefalingerne i Naturfag i Tiden - anbefaling 1-3, 6, 7 og 8 Lærere i naturfag skal arbejde for at naturfagene spiller bedre sammen i undervisningen. Skolens naturfagslærere og ledelse skal samarbejde om at organisere en naturfaglig kultur, der kan fremme udviklingen af og samspillet mellem naturfagene. Lærerne i naturfag skal i fagteam gøre fagene mere synlige på skolen, og de skal styrke fagenes rolle i det samlede skolebillede som udtryk for naturfagenes vigtige bidrag til skolens almendannende opgave. Børne- og undervisningsministeren samt folketingets uddannelsesudvalg skal arbejde for, at skolens afgangsprøver i naturfag udvikles og ændres, så de bedre afspejler fagenes indbyrdes samspil, de bredere naturfaglige og teknologiske problemstillinger og arbejdsformer og tankegange i fagene. Interesseorganisationer som DLF, Skolelederne og de faglige foreninger i skole og læreruddannelse skal tage initiativer til konferencer og møder, der har til formål at diskutere naturfagenes synlighed og rolle i det samlede skolebillede. Børne- og undervisningsministeren skal med tilslutning fra Folketinget igangsætte forsøg i folkeskolen med et nyt (integreret) naturfag

Interesseorganisationer som DLF, Skolelederne og de faglige foreninger skole og læreruddannelse skal tage initiativer til konferencer og møder, der har til formål at diskutere naturfagenes synlighed og rolle i det samlede skolebillede – anbefaling 7 Dette møde er det første i en forhåbentlig række af møder om anbefalingerne i Naturfag i Tiden og dermed naturfagenes synlighed og rolle i det samlede skolebillede

Lærere i naturfag skal arbejde for at naturfagene spiller bedre sammen i undervisningen. – 1. anbefaling Fælles Mål 2009 blev skrevet ud fra den anbefaling: Målbeskrivelserne for naturfagene skal præciseres og samtænkes for at sikre progression og bedre synergi mellem fagene. Afsnittet Styrkede naturfag for alle understreger med udgangspunkt i regeringens mål vedr. grundskolen, at selvom skolens undervisning i de naturvidenskabelige skolefag fra 7. klasse er fagdelt, er det vigtigt, at klassens biologi-, geografi- og fysik/kemilærere samarbejder om planlægningen og i perioder gennemfører undervisningsforløb sammen.

Selv om der kun er skrevet 14 fælles trinmål ud af 208 trinmål for naturfagene kan resten af trinmålene også indgå i fælles arbejde Geografi 3 2 5 Fysik/kemi 4 Biologi

Arbejdsmåder og tankegange - her slutmål - her slutmål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles for geografi, biologi og fysik/kemi). Hænger sammen med forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden (geo). anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima (geo). forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden (geo). anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder (bio). forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer (bio). forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed (bio). redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder artsdannelse (bio). gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen (f/k) kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling (f/k) beskrive, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige (f/k) kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder (f/k)

Skolens naturfagslærere og ledelse skal samarbejde om at organisere en naturfaglig kultur, der kan fremme udviklingen af og samspillet mellem naturfagene. – 2. anbefaling Fagenes status Selv om naturfag tilsammen på 7.-9. klassetrin har et betragteligt timetal, står fagene enkeltvis med en forholdsvis svag signatur og beskeden status i det samlede skolebillede. Hver for sig er fagene relativt små. Geografi og biologi optræder på nogle klassetrin oven i købet kun med 1 uge-time. Det giver ringe betingelser for, at fagene kan leve op til forventninger om at være undersøgende og eksperimenterende fag, der også inddrager det omgivende samfund i skolearbejdet (fx virksomheder, museer, natur og naturskoler).

Nuværende vejledende timetal En ud af flere muligheder Biologi Geografi Fysik/kemi 7.kl 2 1 8.kl 9.kl 3 Biologi Geografi Fysik/kemi 7.kl 1 2 8.kl 9.kl Fysik/kemi kan så få samtlige naturfagstimer i 5-6 uger på 7.-9. årgang

Lærerne i naturfag skal i fagteam gøre fagene mere synlige på skolen, og de skal styrke fagenes rolle i det samlede skolebillede som udtryk for naturfagenes vigtige bidrag til skolens almendannende opgave. – 3. anbefaling Eksempelvis udformning af konkrete undervisningsplaner evaluering og evalueringsværktøjer mere præcise overdragelsesforretninger ved nødvendige lærerskift og ved overgangen mellem natur/teknik og de overliggende naturfag ved afslutningen af 6. klasse undervisning på tværs af naturfagene med flerfaglige emner og problemstillinger løbende dialog om fagene med skolens ledelse (herunder skolebestyrelsen) synliggørelse af fagene på skolen og i kommunen.

Børne- og undervisningsministeren skal med tilslutning fra Folketinget igangsætte forsøg i folkeskolen med et nyt (integreret) naturfag - 8. anbefaling Rapporten og anbefalingerne har været forelagt Børne og Undervisningsminister Christine Antorini, der udtrykte stor interesse for rapporten og så positivt på analyser og anbefalinger, som passer fint ind i regeringens tanker om udvikling af skolen. Danmarks Lærerforening virkede overvejende åbne overfor et forsøg, men er især interesserede i, hvordan et forsøg skal designes, så det bliver forskningsmæssigt velfunderet. Dansk Industri er positiv overfor et forsøg. spurgte ind til  projektets størrelse/omfang  og lagde vægt på at projekter var sikret stærk forskningsmæssig forankring .  

Faglige foreninger Er blevet inviteret til at bidrage med synspunkter (hvad taler for og hvad er en udfordring) på de trin, som figuren illustrerer – herunder 6. anbefaling om fællesfaglig naturfagsprøve

Jeres andel Eftermiddagens program 15.00: Oplæg til gruppearbejde i lokale 1 og 4 15.10: Gruppearbejde m. kaffe undervejs 15.35 – 15.50: Plenumrunde - redegør Christina Frausing Binau for om lidt 17.10: Pause med sandwich og vand - gå ud i grupper 17.25: Gruppearbejde: Hvad kan naturfagene i grundskolen arbejde videre med? 17.55: Opsamling på gruppearbejdet

Spørgsmål til gruppearbejde 17. 25 – 17. 55 Spørgsmål til gruppearbejde 17.25 – 17.55. er rettet mod jeres meninger og holdninger ang. de debatterede anbefalinger - NTS samler op på jeres meninger og holdninger og vil i samarbejde med repræsentanter fra de faglige foreninger udarbejde et fælles dokument.

Paneldebat i tre trin