modernisme, modernitet avantgarde og massekultur Høj- og lavkultur modernisme, modernitet avantgarde og massekultur

Tredje skriveøvelse I skal vælge og besvare max. 4 af de såkaldte Proust-spørgsmål. I kan finde Proust- spørgsmålene på nettet, fx her: http://en.wikipedia.org/wiki/Proust_Questionnaire Hvis I har brug for inspiration kan nettet også give jer uendeligt mange eksempler på svar.

Hvad skal vi læse til tredjesidste gang?

Første forslag Sarvig og Jæger: Ud af krigen. Anden verdenskrig delte det 20. århundrede på midten. Ole Sarvig og Frank Jæger var to af krigs- og efterkrigstidens vigtigste digtere. På denne kursusgang vil vi læse et udvalg af digte fra Sarvigs melankolske digtsamling Jeghuset fra 1944 og et tilsvarende udvalg fra Jægers Dydige digte fra 1948, hvor det historiske udsyn er mindre påtrængende, men stemningen til gengæld noget lettere. Vi vil supplere digtene med Søren Schous artikel om Sarvig og Lasse Horne Kjældgaards om Jæger begge fra Dansk litteraturs historie. Endelig vil jeg sige noget om, hvad kunsthistorie er, hvorfor det er uomgængeligt, og hvilke problemer det indebærer at bedrive kunsthistorie.

Andet forslag Fra køn til krop Mænd foreslår at læse mænd og kvinder kvinder. Og en del af forslagene gælder bøger og forfattere, der beskæftiger sig med krop og køn. Kønsdiskussion kan godt lidt føles som en gammel traver, men den har på det seneste fået ny energi fra forfattere, der undersøger kønnet ved hjælp af en forundring over kroppen. Man kan tale om en modbevægelse i forhold til forestillingerne om kønnet som en konstruktion: Forfatterne synes klart at sanse, at den biologiske krop findes, og at det har konsekvenser. Vi læser Suzanne Brøgger, ser på kunst af Kirsten Justesen, læser saksede klip af mandlige forfattere som Jørgen Leth, Theis Ørntoft, Lars Skinnebach og kvindelige forfattere som Pia Juul, Olga Ravn og Amalie Smith. Litteraten Elisabeth Friis har i Information skrevet en glimrende artikel om interessen for kroppen. Den er her og på bloggen.

Tredje forslag Mere prosa Vi læser Helle Helle og Kasper Colling Nielsen og sammenligner deres måde at skrive og gøre sig forestillinger på. Desuden læser vi ”Vidnesbyrd fra velfærdsstaten” - en artikel af Tue Andersen Nexø.

Fjerde forslag Polyfoni og ironi Jeg prøver at overtale Helle Lykkeberg Laursen til at komme og fortælle os om ironi og polyfoni hos Ursula Andkjær Olsen.

Hvad er modernisme? Man taler om modernisme i mange betydninger. Det er ikke det samme, man taler om, alt efter hvornår eller hvor man taler. Modernisme i Danmark, Europa og den angelsaksiske verden er forskellige størrelser. Den bestemmelse, vi bruger på kurset, er bred og vag. Det er ikke kun en svaghed.

Epokale betydninger af "modernisme" Første betydning: Modernisme som en fortsættelse af det 18. århundredes fornufts- og oplysningsprojekt (Habermas, kulturradikalisme). Anden betydning: Modernisme som nye strømninger i kunsten og tænkning fra midten af 1800-tallet. Brud med tradition og afstand til borgerskabets normer, men i modsætning til avantgarden gennemføres kritikken indenfor kunstens og fornuftens rammer: Modernismens gennembrud i Frankrig Édouard Manet: Frokost i det grønne. 1863. Musée d'Orsay, Paris. Gustave Flaubert: Madame Bovary. 1857. Charles Baudelaire: Syndens blomster. 1857.

Epokale betydninger af "modernisme" Tredje betydning: I den angelsaksiske verden bruges "modernism" ofte som betegnelse for en litteratur, der opstod omkring 1. verdenskrig. Ezra Pound (1916): På en metro-station Pludselige syn af disse ansigter i mængden; Kronblade på en våd sort gren.

Fjerde epokale betydning 1:2 Indenfor arkitektur og brugskunst bruges modernisme som betegnelse for den funktionalisme og minimalisme, der gjorde sig gældende i tiden efter første verdenskrig. Her er modernismen et spørgsmål om at tage tiden med storby og industriproduktion til sig: Man bygger enkelt, funktionelt og med moderne materialer og teknikker. Man er med ganske enkelt moderne.

Fjerde betydning - Danish Modern 2:2

Femte betydning: Brostrøms modernisme I dansk litteratur har man talt om modernismen og inddelt den i faser. Kerneteksten for den litterære danske modernisme er Torben Brostrøms "Det umådelige mådehold".

Modernisme i en relationel (ikke-epokal) betydning Man kan kalde sin kunst moderne, som en beskrivelse af sig selv ("Jeg følger med tiden"), og for at markere et brud til den umiddelbare fortid ("I andre er reaktionære traditionalister"). Kampen om at være moderne, kan først opstå i en tid, der er mere optaget af sig selv og sin fremtid end af sin tabte fortid.

Men hvad skal vi sige kendetegner modernismen? Modernismen holder fast i forestillingen om værket. Modernismen forstår sig selv i modsætning til massekulturen. Modernismen kan være kritisk overfor fornuften, men dens fornuftskritik er på fornuftens præmisser. Modernismen står ofte mistænksomhedens hermenuter Marx, Nietzsche og Freud nær. Når den rækker ud mod folket, gør den det med en forestilling om at ville frigøre eller opdrage.

Kendetræk for avantgarde og modernisme Vil bryde med eller udfordre værktanken – er ofte performativ og vil bryde ud af kunstinstitutionerne Vil nedbryde skellet mellem høj- og lavkultur Anerkender ikke en særlig position for fornuften Vil ikke opdrage eller frigøre Omfavner eller inspirerer pop og amerikanisering Fastholder værktanken Forstår sig selv i modsætning til massekulturen Fornuftkritisk på fornuftens præmisser Vil opdrage borgerne og ser kunsten som løftestang for frigørelsen

Modernisme og avantgarde er ikke modsætninger, men ligger i forlængelse af hinanden. Vores begreb om modernisme kan snarere tænkes i modsætning til massekulturen. Det er umuligt at drage præcise grænser mellem modernisme og avantgarde, men det er måske heller ikke det interessante.

Tre lamper – uden grund fra loftet