Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Fælles Mål Styrket faglighed Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Marts-april 2004

Disposition: Fælles Mål - implementering. Ny lov - teksthierarkiet. Hvad består Fælles Mål af? Hvad kan Fælles Mål anvendes til? Projektplan. Udviklingsområder. Ny lov

Ny lov Lov nr. 300 om ændring af folkeskoleloven af 30. april 2003 Folkeskoleforliget indebærer fire overordnede målsætninger for folkeskolens videre udvikling: Bedre forberedelse af børnene til deres skolegang og bedre indskoling. Større rummelighed. Styrket faglighed i skolens undervisning og tilrettelæggelse af arbejdet. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne.

Implementering af Fælles Mål. 1. Implementering af Fælles Mål. Hvordan kan skolens parter yde en aktiv indsats i implementeringen? Kommunerne. Skolebestyrelserne. Skoleledelserne. Lærerne. Eleverne. Ny lov

Implementering af Fælles Mål Vejledning med inspirationsmateriale på baggrund af Grundskolerådets anbefalinger til ministeren Hvordan kan kommunerne tilrettelægge processer, der klargører, hvorledes alle skolens parter kan yde en aktiv indsats? Hensigten med Fælles Mål er at sikre det faglige niveau i folkeskolen. Fælles Mål bør ikke få den utilsigtede effekt, at flere børn henvises til specialundervisning, og at de dygtigste elever kommer til at mangle udfordringer. Fælles Mål kan, rigtigt anvendt, danne grundlag for dialog mellem lærer, elev og forældre om undervisningens forløb og elevens udbytte heraf. Det er vigtigt, at Fælles Mål bliver opfattet som en samlet tankegang og ikke som en facitliste.

Implementering af Fælles Mål Kommunerne inddrager Fælles Mål i den samlede skoleudvikling i kommunen arbejder for, at alle ansatte får medejerskab til implementeringen inspirerer og understøtter skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling udformer beskrivelser af undervisningen med henblik på progressionen og samspillet mellem fagene, det tværfaglige og elevernes alsidige personlige udvikling.

Implementering af Fælles Mål Skolebestyrelserne inddrager Fælles Mål i det løbende arbejde med skolens udvikling, principper og tilsyn inddrager Fælles Mål i skole-hjem-samarbejdet, herunder oplyser forældrene om hensigten med Fælles Mål i forhold til dialogen om elevernes læring.

Implementering af Fælles Mål Skoleledelsen følger op på og sikrer, at lærerne inddrager Fælles Mål i deres arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen sikrer, at Fælles Mål anvendes i den løbende evaluering af undervisningen bruger Fælles Mål i ledelsen af det daglige arbejde og planlægning af efteruddannelse.

Implementering af Fælles Mål Lærerne anvender Fælles Mål i både deres fælles og individuelle planlægning, undervisning og evaluering lægger Fælles Mål til grund for den faglige dialog med ledelsen og kollegaerne bruger Fælles Mål i dialogen med forældrene, herunder i skole-hjem-samtalerne evaluerer elevernes læreprocesser og resultater i forhold hertil.

Implementering af Fælles Mål Eleverne orienteres om formålet og arbejdet med Fælles Mål inddrager Fælles Mål i deres målsætning og evaluering af undervisningen og læring.

Fælles indholds-angivelser Ansvarsfordeling Lærere Folketing Minister § 2, 13, 14, 18 § 10, 13, 14, 16 Fælles Mål Fælles indholds-angivelser Kommunal-bestyrelse Elever § 2, 40 § 2, 13, 18 Skolebestyrelsen Skoleleder Forældre § 44 § 2, 14, 18, 45 § 1, 2

Ny lov - teksthierarkiet. 2. Ny lov - teksthierarkiet. Folkeskolens formål. Elevernes alsidige personlige udvikling. Fagenes systematik. Ny lov

Folkeskolens formål Skolens fag Fagets formål CKF / Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Vejledning fag fag fag fag fag fag Lægger op til de to næste dias, hvor det er tydeligt, hvad der er nyt.

At lære sammen med andre Folkeskolens formål - Skolens fag - Elevernes alsidige personlige udvikling Mange måder at lære på At lære sammen med andre Lyst til at lære Folkeskolens formål De øverste tre områder refererer til hæftets tre områder og 11 aspekter. Gennemgås på de følgende tre dias fag fag fag fag fag fag fag fag fag fag

Hvad består Fælles Mål af? 3. Hvad består Fælles Mål af? Bindende og vejledende tekster? Hvad er karakteristisk for hver teksttype? Ny lov

Fagenes teksthierarki – bindende / vejledende 1993-loven Klare Mål Fælles Mål Formål CKF (Prøvebestemm.) CKF (Slutmål) Slutmål - CKF Trinmål Centrale bestemmelser Læseplaner Delmål Elevens alsidige Beskrivelser Elevernes alsidige Lokale bestemmelser Vejledning Undervisnings-vejledning Vejledende tekster Progression Delmålene udmønter progressionen Kommunalt ansvar Over og under stregen Bindende mål Mål af forskriftsmæssig karakter HUSK! Når kommunalbestyrelsen har vedtaget delmål og læseplan, er ’stregen rykket ned’

Nye faghæfter - synopsis Om Fælles Mål Signalement (tidl. indledning til CKF) Fagformål bindende Slutmål / CKF bindende Trinmål bindende Beskrivelser vejledende / bindende Læseplan vejledende / bindende Synoptiske oversigter x 2 Undervisningsvejledning

LÆRE-plan Signalement Fagets formål Slutmål / CKF Trinmål Beskrivelser Styrket faglig- hed Signalement Fagets formål Slutmål / CKF Trinmål Beskrivelser Læseplan

Ny lov Læreplanen er bindende for undervisningen og anvendes, når man planlægger undervisningen – progression og kontinuitet vælger undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder fastlægger læringsmål for (grupper af) elever foretager løbende evaluering, testning og vurdering - herunder afsluttende prøver samarbejder med elever og forældre.

Styrket faglig- hed Slutmål og trinmål Slutmål og trinmål Fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder – ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Undervisningsmål

Slutmål Trinmål Styrket faglig- hed - de langsigtede mål - pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmål de kortsigtede mål planlægning og evaluering, dialogredskab.

Fra delmål til trinmål? Styrket faglig- hed Principielt uændrede. Eksempler (”, fx …”) fjernet eller helt eller delvis ændret til: ”så som”, ”bl.a.”, ”herunder” o.l. Ændringer i fags udstrækning: engelsk - samfundsfag - historie - biologi - geografi? Dansk (læsning).

Beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål Kriterier for valg af indhold. Hvad skal prioriteres? Hvad bør ikke undlades? Planlægningsværktøj for lærere. Redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb. Hvordan skal undervisningen tilrettelægges for at fremme målopfyldelsen? Fagets progression, didaktik og arbejdsformer. Tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling og behov – undervisningsdifferentiering. Styrket faglig- hed

Læseplaner Styrket faglig- hed Angiver indholdet i undervisningen. Eleverne arbejder med at … aktiviteter / færdigheder Undervisningen omfatter især … stof / kundskaber Styrket faglig- hed

Læseplaner Redigering: Styrket faglig- hed Overensstemmelse mellem hovedområderne i mål, beskrivelser og læseplan. Alle fag har forløb / progression. Systematik. Styrket faglig- hed

Undervisningsvejledning Særlig indholdsfortegnelse. Eksisterende tekster bevares / justeres, redigeres. Evt. ændringer i faget – udstrækning etc. Fagets hovedområder og progression. Undervisningsdifferentiering. Evaluering. Specialundervisning. Kernefaglighed (nogle fag). Kompetencer (andre). Sikkerhed, tilsyn (fysik/kemi, sløjd, idræt). Styrket faglig- hed

Hvad kan Fælles Mål anvendes til? 4. Hvad kan Fælles Mål anvendes til? Undervisning og dialog. Planlægning og samarbejde. Gennemførelse af undervisningsforløb. Differentiering. Evaluering. Ny lov

Fælles Mål anvendes til Styrket faglig- hed Fælles Mål anvendes til Planlægning Samarbejde Dokumentation Differentiering Evaluering Dialog Gennemsigtighed og åbenhed.

Fælles Mål – som redskab Undervisnings-differentiering Fælles nationale mål og kommunale indholds- angivelser Information Dokumentation Evaluering Dialog Gennemsigtighed og åbenhed § 13 og 18

Undervisningens tilrettelæggelse § 18, stk. 1 og 2: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, under- visningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.

I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangs- § 18, stk. 3 og 4: I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangs- prøver, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejds- former, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrette-læggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller en gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. En undervisning, der bygger på undervisningsdifferen-tiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfarings-givende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver. Fra udviklingsarbejde om undervisningsdifferentiering i 1992-93 og Fælles Mål vejledninger

Undervisningsmål - læringsmål Mål for undervisningen - i klassen, på holdet. Hvad man kan forvente, elever almindeligvis kan og ved.   Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på. Elevernes forskellighed medfører individuelle læringsmål. Undervisningsmål Fælles mål Læringsmål Individuelle mål

Holddannelse (1) Holddannelse for 8.-10. klassetrin - uændret. Holddannelse for 1.-7. klassetrin kan ske, når det er praktisk og pædagogisk begrundet. Inden for de rammer, der er fastsat af skolebestyrelsen, og under skolelederens ansvar, er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen – jf. § 13, stk. 2 – kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse.

Holddannelse (2) Hvis den løbende evaluering indgår i grundlaget for holddannelse, kan den inden for det enkelte fag kun omfatte dele af et fags stofområder og kun ske for kortere kurser, fx til træning af specifikke færdigheder, eller med henblik på at give særlige udfordringer til en gruppe af elever. En sådan holddannelse kan ikke ske forud for et skoleår. Klassen skal fortsat være den fælles ramme for elevernes undervisning. I mere end halvdelen af tiden.

Evaluering § 13.1: Elever og forældre skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. § 44.2: Skolebestyrelsen fastsætter principper for underretningen af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.

Evaluering Som led i undervisningen skal der løbende § 13.2: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. I den daglige undervisning arbejdes med individuelle mål (læringsmål) på vejen mod de fælles mål (undervisningsmål)!

Den løbende interne evaluering Undervisningsmål og læringsmål. Mål og evaluering hænger sammen. Dokumentation, fx logbog og portfolio. Skriftlighed. Synlighed, dialog (lærer/elev, lærer/lærer, ledelse/lærer, skole/hjem). Standpunktsmeddelelser og karakterer (kun 8.-10. kl. og prøvefag). KIF - ”Kvalitet – Inspiration – Faglighed” - tidligere: ”Kvalitetsudvikling I Folkeskolen”.

5. Projektplan. Udsendelsesplan. Hjemmeside. Nyhedsbreve. Evalueringer. Ny lov

Nye faghæfter - 25 Dansk og matematik Børnehaveklassen Offentliggørelse Nettet / Faghæfte Ikrafttrædelse Maj / Sept. 2003 1. august 2003 Februar / April 2004 1. august 2004 1. august 2005 Feb. / April 2005 Feb. 2005 Nye faghæfter - 25 Dansk og matematik Elevernes alsidige personlige udvikling Børnehaveklassen 14 obligatoriske + 2 tilbudsfag 3 obligat. emner + 2 tilbudsfag 14 små valgfag (kun på nettet) NB. Geografi

UVM’s information om ny lov Nyhedsbrev 1 – marts 2003 Nyhedsbrev 2 – maj 2003 Nyhedsbrev 3 – juni 2003 Nyhedsbrev 4 – nov. 2003 Undervisningsministeriet: www.uvm.dk Folkeskolen: us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen

Ny hjemmeside med Fælles Mål www.faellesmaal.uvm.dk

Dansk

Dansk

www.uvm.dk

Midtvejsevaluering 2004 Slutevaluering 2007 Er de nye mål for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag? Skal der ske en løbende justering og præcisering af trinmålene for fagene i lyset af de indvundne erfaringer? Slutevaluering 2007 Jf. aftaletekst ved folkeskoleforliget og regeringsgrundlag II

overordnede strategi for implementering af Fælles Mål? Hvordan er kommunens overordnede strategi for implementering af Fælles Mål? I hvilket omfang har kommunen valgt at ophøje de vejledende tekster til egne bindende tekster? Hvor er der evt. foretaget ændringer og hvorfor? Er der særlige lokale forhold eller problemer ift. de enkelte fag og de faglige tekster? Ikke mindst trinmålene? Undervisningsmaterialer? Efteruddannelse?

Hvordan udnyttes Fælles Mål i skolens hverdag? Har skolen en overordnet strategi for arbejdet med Fælles Mål? Hvilken rolle spiller skoleledelsen? Har skolebestyrelsen været inddraget i processen? Fælles Mål i den enkelte lærers planlægning, tilrettelæggelse og evaluering? Fagteam og klasseteam? Lærer og elever, løbende evaluering, § 13? Skole-hjemsamarbejdet? Undervisningsmaterialer? Efteruddannelse? Fagenes trinmål?

6. Udviklingsområder. ”En skole i bevægelse”. PISA. Kernefaglighed. EVA. Ny lov

En skole i bevægelse 2003 – 2007 25 mio. kr. Ny hjemmeside: http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen /enskoleibevaegelse En opfølgning på vedtagelsen af den nye folkeskolelov april 2003 1

Udviklingsprogrammet ”En skole i bevægelse” Udvikling af naturfag Prøve- og arbejdsformer En mere sund livsstil Tryghed for alle Fritid med fællesskab og udfordringer Flere aktive forældre Lokale løsninger.

PISA Programme for International Student Assessment Læsning - 2000. Matematik - 2003. Naturfag - 2006. Personlige og sociale kompetencer (CCC). 32 deltagende lande - DPU + SFI + AKF

Evaluering i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Selvevaluering - to kommuner. De afsluttende prøver. Den internationale dimension. Engelsk – om indhold, organisering og vilkår. Engelsk – mål og resultater (international undersøgelse). Idræt. Undervisningsdifferentiering.

Kernefaglighed Kompetencer og matematiklæring, 2002. Fremtidens danskfag, 2003. Fremtidens sprogfag, 2003. Fremtidens naturfaglige uddannelser, 2003. Fremtidens uddannelser – den ny faglighed og dens forudsætninger, 2004. http://nyfaglighed.emu.dk

www.emu.dk

K I F Kvalitet – Inspiration - Faglighed

NB! Denne powerpoint-præsentation har dannet grundlag for en landsdækkende Fælles Mål formidlingskampagne i marts og april 2004, som blev gennemført af Undervisningsministeriets Folkeskolekontors konsulenter. De enkelte ”slides” hænger ofte sammen med andre, og det skal understreges, at de er benyttet i en konkret sammenhæng på et bestemt tidspunkt. Helle Beknes - Birte Hasner - Nina Nielsen - Birgitte Warming - Steen Harbild