Samarbejde bedrift-lærling-skole VVS Oslo 16. Mai 2009 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik Oplæg - program Samarbejde om VVS-erhvervsoplæring – erfaringer og udfordringer fra Danmark Ungdomskultur – erhvervsliv - samfund Lærling – bedrift – skole Hvem er de unge? Den gode læreplads Tips til at gøre den gode læreplads endnu bedre Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik Isbryder Hils på en eller to af dine sidemænd og fortæl en god historie om at være i lære/ have en lærling Nationalt Center for Erhvervspædagogik

NCE – Nationalt center for erhvervspædagogik Lærer uddannelse Uddannelses udvikling Skole udvikling NCE – Nationalt Center for Erhvervspædagogik (Yrkespædagogik) Landsdækkende i Danmark: København Odense Århus Det yrkespædagogiske område: Læreruddannelse for yrkeslærere Skoleudvikling på yrkesskoler Uddannelsesudvikling når det gælder yrkesuddannelser Livslang læring for yrkeslærere Grundlæggende pædagogisk uddannelse Efteruddannelse Videreuddannelse Kompetenceudvikling i praksis Kurser for yrkesoplærere Udviklingsprojekter, der fremmer skole-virksomhedssamspillet Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Det erhvervspædagogiske område General pædagogik Erhvervs Kompetencer/ kvalifikationer Hvordan lærer man? Læreruddannelse Grund-efter-videre Forsøgs- og udviklingsarbejde Hvad lærer man? Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Eksempler på forsøgs- og udviklingsprojekter Elever i erhvervsuddannelse – mellem skole og virksomhed På godt og ondt: fokus på de unge – og virksomhederne Slå tonen an! Bedre kommunikation i oplæringen Den store balanceakt – en kvalitativ undersøgelse af mødet mellem elever og virksomheder Styrkelse af iværksætteri indenfor erhvervsuddannelserne Jeg kan noget, ved noget og jeg er noget Lærerkompetenceudvikling – på - jobbet Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Det danske vekseluddannelsessystem Grundforløb Hovedforløb Ca. 1/3 skole og ca. 2/3 praktik ”Sandwich-model” gennem 4 år Skole Praktik Skole Praktik Praktik Skole Praktik Skole Skole Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik Samarbejde mellem Elev Bedrift Skole Virksomhed/bedrift Oplærer Elev Lærer Formel sammenhæng Elevens personlige uddannelsesplan Kontaktlærerordninger Praktikerklæringer efter hver praktikperiode Elevernes ”scorekort” i Elevplan www.elevplan.dk Uformel sammenhæng Mesterarrangementer på skolen Trænerguide www.trainerguide.dk ”Det gode møde mellem mennesker” er vigtigst for den gode oplæring Ungdomskultur Skole/samfund Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Skole og samfund – kvalitet og udfordringer Gode muligheder for ikke-akademiske unge Let overgang mellem uddannelse og arbejde Uddannelse i flexicurity Grundlag for livslang læring Udfordringer Begrænsede muligheder for videregående uddannelse Kan erhvervs-uddannelser løse integrations- og socialpolitiske opgaver – og samtidig levere uddannelser i verdensklasse? Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Eleverne – kvalitet og udfordringer ”Rigtige” arbejdsopgaver Overskuelig vej ind på arbejdsmarkedet Relativ høj løn Brede og høje jobs Udfordringer Uddannelsens kulturelle værdi falder ift gymnasiet Praktikken - uddannelse eller arbejde? Ungdomskultur versus arbejdsliv Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Virksomhederne – kvalitet og udfordringer Systematisk oplæring af nye medarbejdere Screene nye medarbejdere Billig arbejdskraft i bytte for oplæring Solidarisk finansiering via Arbejdsgivernes ElevRefusion Udfordringer Kan virksomhederne stille praktikpladser til rådighed? 3½ års kontrakt Er erhvervs-uddannelserne – med differentieret længde, niveau, elevforud-sætninger – stadig genkendelig for virksomhederne? Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Danske VVS-elever i tal maj 2009 Start år Antal i alt Over 25 år % over 25 2003 587 149 25,4 2004 601 173 28,8 2005 706 189 26,8 2006 769 229 29,8 2007 739 203 27,5 2008 630 161 25,6 2009 148 24 16,2 gnsnt 672 184 27,3 VVS-uddannelsesaftaler 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 587 601 706 769 739 630 148 Afbrudte uddannelsesaftaler i 2007: 245 – ca.30% Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Udfordringerne for VVS-uddannelsesområdet Branchen vurderer, at der er behov for ca. 700 nye uddannelsesaftaler om året, men der blev kun indgået 630 i 2008 I 2007 blev der indgået 739 – men 245 blev afbrudt Ca. ¼ af VVS-lærlingene er over 25 år, når de starter uddannelsen Der er stadig behov for dygtig faglært arbejdskraft indenfor VVS-branchen Derfor vigtigt at tiltrække, motivere og fastholde lærlingene i VVS-branchen Ung branche – svendenes genemsnitsalder er 39 år Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik VVS-tiltag i Danmark VVS-branchen: www.klimaheltene.dk De unge elever/lærlinge Den gode læreplads Samarbejde lærling-bedrift-skole Undervisningsministeriet: www.trainerguide.dk På godt og ondt Elever i erhvervsuddannelse – mellem skole og virksomhed Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik De unge er forskellige Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Hvem er de unge? – en bevægelse mod det sikre Unge i dag har mange muligheder, men de har tryghed højere på listen over ønsker til liv og arbejdsliv Unge vil være unikke – men ikke skille sig ud Interesse er unges vigtigste grund til at vælge uddannelse eller fag – og mange forskellige uddannelser virker interessante Et meningsfuldt arbejde er vigtigt – men det er også vigtigt med et godt arbejdsmiljø, løn, sikkerhed i ansættelsen Unge med anden etnisk baggrund ser uddannelse som middel til et job – de vil gerne klare sig bedre end forældre De frisatte unge Sætter spørgsmålstegn ved det meste Virker forkælede og egoistiske (høj materiel levestandard) De unges livsbane er ikke nødvendigvis den samme som forældrenes Teknologi, erhvervsliv, uddannelser ændrer sig hastigt De unge kan vælge mellem mange tilbud De er eneansvarlige for om deres liv bliver succes eller fiasko At finde sig selv Skal udstikke deres egen livsbane, hvor intet er givet på forhånd De prøver sig selv af, søger nye veje, leger med identitet Livslangt valg af partner, uddannelse, erhverv Stor forskel på, hvordan ressourcestærke og ressourcestærke unge klarer det Unges forhold til arbejde og uddannelse Arbejde = selvrealisering Udfordrende og varieret arbejde De unge skal bekræftes i, at de er gode nok Vil ikke være anonymt medlem i en gruppe Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik Tre typer unge Charterturisten Klar arbejdsorientering Afklarethed og målretning Voksen- og familieliv Den rygsækrejsende Uddannelsen er et mål i sig selv Eksistentiel udforskning Ungdommelig frihed Vagabonden Svært ved at vælge retning Præget af nederlagsoplevelser og mangel på selvtillid Meget risikobevidste Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Forskellige elevtyper giver forskellige udfordringer Målbevidste elever: meget bevidste om deres uddannelsesvalg stiller stor krav til skole og virksomhed Aktive, forventer udfordringer vil lære – ønsker at være med til at vælge hvilke opgaver, de skal løse Tøvende elever: mangler modenhed, er usikre, ikke så ansvarsbevidste har svært ved at arbejde selvstændigt Har ikke sat sig mål Mangler engagement Men kan sagtens udvikle sig til at blive gode håndværkere Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Erfaringer med elevtyper Kan I genkende elevtyperne? Hvem møder I flest af? Hvilke udfordringer oplever I, at de unge giver jer i bedrift (og skole)? Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Den gode læreplads – ifølge de unge? Fem trivselskrav 1. Faglig udvikling Varierede og udfordrende arbejdsopgaver Det værste er, hvis man ikke synes man lærer noget (alle opgaver: rutineopgaver, faglig stagnation) 2. Plads til selvstændighed Det bedste er, at få lov at sætte personlige fingeraftryk på arbejdet Det værste er, hvis man er underlagt ufleksibelt og hierarkisk arbejdsmiljø, hvor eleven må tilpasse sig mesters/svendes ordrer og kommandoer 3. Individuel oplæring Godt med en kontaktperson i virksomheden – og systematiske samtaler, hvor elev og virksomhed i fællesskab klargør elevens læringsbehov 4. Synlighed Eleverne længes efter, at blive inddraget i fællesskabet – talt med, deltage i faglige og sociale arrangementer 5. Menneskelig respekt Faglig udvikling: Det allerbedste ved at være her, er faktisk muligheden ved at være her. Alle de ting, man kan lære.. Det bedste er at man kommer rundt om stort set alt hver dag. Faglig udvikling. Det værst ved at være i lære her, er at du ikke lærer noget. Jeg er gået i lære for at læree Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Den gode læreplads – ifølge mestre/oplærere Oplæring opfattes positivt Oplæring = Sikre dygtig arbejdskraft Vil gerne præge de unge Elever = Fornyelse/inspiration Elever = Investering der kommer igen En god elev viser initiativ, selvstændig-hed og ansvarlighed En dårlig elev tænker på rettigheder fremfor på pligter Rutineopgaver hører med - men keder de unge Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Den gode læreplads/det gode lærested Hvad karakteriserer efter jeres mening ”det gode lærested”? Hvad gør I for at skabe et godt lærested for jeres elever? Hvad kan gøres anderledes, så jeres lærested bliver endnu bedre? Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik Et par tips fra de unge Den gode læreplads: Lærer de unge ”hvordan” Lærer de unge ”hvorfor” Lærer de unge ”hvornår” Har en ordentlig omgangstone Den gode læremester: Lytter Er åben overfor spørgsmål Kan begrunde sine svar Husker at rose Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik Den gode tone Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik Den gode omgangstone God omgangstone: Meget afgørende for elevens trivsel og læring Handler ikke kun om det, man siger – men også om måden, man siger det på! Omgangstonen kan være: Aggressiv Manipulerende Passiv Assertiv Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Tips til at skabe en god omgangstone Lyt åbent Vis at du hører og forstår Fortæl hvad du tænker og føler Udtryk dig klart og direkte Hold fast i det, der er vigtigt (evt. gentag) Afslut på en positiv måde FØR SAMTALEN Vær godt forberedt Afsæt tid Sørg for ro SAMTALENS TRE TRIN Skab tryghed og ”kridt banen op” Lyt og spørg åbent Afrund positivt Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Tips til synliggørelse af elevens læring Uddannelsesmål er beskrevet i kompetencer, fx: Eleven kan udføre enkle svejsninger Eleven kan installere og opstarte et fjernvarmeanlæg Eleven kan fejlfinde samt montere og tilslutte vekselstrømsmotorer Eleven kan rådgive kunder og driftspersonale om valg af ændringer i eksisterende varmeanlæg De tre trappetrin 3. AVANCERET 2. RUTINERET 1. BEGYNDER Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik Kompetencelagkagen Færdigheder Viden Selvværd Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nationalt Center for Erhvervspædagogik Praktikspiralen Vejen fra nybegynder (elev) til ekspert (mester) Lære ved at deltage i arbejdet – ikke via skoleundervisning Fra at være på sidelinien til at være fuldt medlem af arbejdsfællesskabet Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Introduktion til lærepladsen En samtale mellem mester, elev og evt. en svend (hvor forventninger til læreforholdet afstemmes – samtalen kan også give indtryk af, hvor god eleven er til at formulere sig mundtligt – og lytte) En opgave, som eleven skal løse (viser, hvordan eleven griber forskellige udfordringer an, arbejdsstil, reaktion i pressede situationer, paratviden o.a.) Et møde med elevens forældre/kæreste En snak med de ansatte i virksomheden En aftale om samtaler inden prøvetiden udløber (f.eks. efter 1. og 2. måned) En plan for uddannelsestiden (evt. deltagelse i forskellige arbejdsopgaver, specialefag, hvor tit planen revideres) Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Den gode læreplads bliver endnu bedre, når man… Er et godt eksempel Understøt god omgangstone generelt Afhold elevsamtaler Har fokus på trivsel Eleven skal falde til - ikke fra Skaber fokus på læring Giver motivation - især de målbevidste elever, men også de tøvende Nationalt Center for Erhvervspædagogik