Mellem human kapital og social kapital Skismaer i det ufaglærte arbejdsliv og barrierer for udviklingen af læringsidentiteter Mads Peter Klindt, lektor,

Præsentationer af emnet: "Mellem human kapital og social kapital Skismaer i det ufaglærte arbejdsliv og barrierer for udviklingen af læringsidentiteter Mads Peter Klindt, lektor,"— Præsentationens transcript:

1 Mellem human kapital og social kapital Skismaer i det ufaglærte arbejdsliv og barrierer for udviklingen af læringsidentiteter Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Præsentation ifm. FVU-årsmøde 21. september 2017 Hotel Phønix i Aalborg

2 Lidt om CARMA’s forskning
TLM-modellen (transitionelle arbejdsmarkeder) Politologi Styring, regulering, autoritativ fordeling af goder og værdier (magt – i bred forstand) Økonomi Husholdning; studiet af produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser (incitamenter, motivation) Sociologi Studiet af samfundets strukturer og deres betydning for mennesker (kultur, religion, normer, traditioner) Politisk økonomi Politisk sociologi CARMA Kilde: Frit efter Schmid (2002).

3 Referencer Klindt, M.P. og Sørensen, J.H. (2010) Barrierer og løftestænger for kortuddannedes opkvalificering, Aarhus Universitet NCK. Klindt, M.P. og Lassen, M. (2010) Når kompetenceudvikling af kortuddannede handler om mere en motivation, Aarhus Universitet: NCK Kondrup, S. (2012) Livslang læring for alle? En arbejdslivshistorisk undersøgelse af det ufaglærte arbejdsliv som betingelse for livslang læring og opkvalificering, ph.d.-afhandling, RUC Klindt et al. (2017) Et udfordet AMU-system – mod revitalisering og fornyelse VEU-ekspertgruppen (2017) Nye kompetencer hele livet EVA (2017) Virksomhedernes behov for basale kompetencer

4 For mange ufaglærte, for få faglærte

5 Danskernes basale færdigheder
voksne danskere har dårlige eller mindre gode læsefærdigheder voksne danskere har dårlige eller mindre gode regnefærdigheder Over 1 mio. voksne danskere har svært ved at bruge en computer ift. at løse dagligdagsopgaver.

6 Digitalisering og beskæftigelse

7 VEU-aktivitetsudvikling

8 Uddannelsesmotivation igen i fokus

9 Interesse for VEU

10 Hvorfor vil de ufaglærte ikke være faglærte
Hvorfor vil de ufaglærte ikke være faglærte? Hvorfor vil de kortuddannede ikke på skolebænken? Ja eller nej tak til VEU: Et spørgsmål om mere end bare ”motivation” og ”incitamenter” Uddannelsessektoren præget af uddannelsesoptimisme og blindhed over målgruppens bekymringer Virksomhederne overser behovet for at styrke de basale kompetencer og tænker ofte kortsigtet (se EVA-rapporten) Mange andre faktorer end motivation spiller ind hos målgruppen Manglende viden om egne muligheder Dårlige (lærings-)erfaringer fra grundskolen Arbejdspladsbestemte normer Frygt for tab af status og arbejde Frygt for forventninger om øget funktionel og arbejdstidsmæssig fleksibilitet efter endt uddannelsesforløb

11 Kortuddannede mellem human kapital og social kapital
Formelle kvalifikationer Tillid til sig selv og andre (f.eks. kolleger) Kompetencer Gensidighedsnormer (forventninger om fairness, kammeratskab, man gør sin pligt og kræver sin ret) Viden Netværk Færdigheder (skills) Venskaber, sociale relationer

12 Ufaglærtes arbejderhabitus og manglende læringsidentiteter
Arbejdet er midlet, fritiden er målet (manglende karriere- og udviklingsperspektiv) Arbejdet adler; stærk ansvarsetik (overfor arbejdsgiveren og arbejdet i sig selv) Overholdelse af sociale normer og kollegial adfærd Social kapital vigtigere end human kapital

13 Hvordan kan læringsidentiteten udvikles hos ufaglærte?
Gør det lettere at overskue og tilmelde sig VEU Kollektive uddannelsessatsninger fremfor individuelle Synliggør, at VEU styrker den enkeltes employability og giver nye beskæftigelsesmuligheder Synliggør, at VEU styrker demokratiet … … og giver bedre livskvalitet Uddannelsesbudskabet skal leveres af personer, som målgruppen har tillid til Læring øger lysten til mere læring

14 Lindø-projektet

15 Skoledreng eller skraldemand: Hvad vil du helst?