EPIGONERNE STHENELOS OG DIOMEDES

PATIENTKLAGENÆVN I MEDIER OG OFFENTLIG DEBAT Formanden fra patientforeningen Danmark skriver, at sagerne afgøres på baggrund af skrivelser fra de indklagede læger. ”Disse beskrivelser kan ligne fristile, der undlader kritisable punkter.” ”Der gøres ikke yderligere for at påpege dunkle punkter.”

FORMANDEN FOR PATIENTFORENINGEN DANMARK Dommeren afgør sagerne »Sidste år blev 13 procent af sagerne klaret ved såkaldte formandsafgørelser, hvor formanden, som er dommer, alene afgør sagen. Det tal er i de første måneder i år steget til 30 procent. Dertil kommer, at omkring 20 procent af klagerne afgøres som såkaldte B-sager, hvor sekretariatet alene kommer med en indstilling til afgørelse. Kun hvis nævnets medlemmer kræver det inden mødet, kommer disse sager op til en egentlig nævnsbehandling«, siger formand for Patientforeningen Danmark Karsten Skawbo-Jensen. Patientforeningen er ikke selv repræsenteret i Patientklagenævnet, men støtter sig til en kritik, der tidligere er rejst af professor i folkesundhed Lone Scocozza, som har siddet i nævnet i ti år.

POLITIKEN 2008 Gratis for læger at bryde loven Patientklagenævn vil ikke kritisere sygehus for at overtræde loven om at finde hurtigere behandling, selv om kræftpatienten døde. Patientforsikringen fastslog, som tidligere omtalt i Politiken, at hun skulle have en erstatning på 454.872 kroner. Men Patientklagenævnet frifandt lægerne, selv om loven var brudt. I afgørelsen står: »Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på urologisk afdeling, der var involveret i behandlingen«.

LÆGEFORENINGENS FORMAND Et ordentligt patientklagesystem Både patienter og læger er enige om, at det nuværende klagesystem er forældet. Patienterne kan ikke få bedømt, om de har været udsat for en systemfejl eller i øvrigt har fået krænket deres rettigheder, og lægerne føler sig udsat for personjagt, skriver Lægeforeningens formand. Jens Winther Jensen Med en bemærkning om, at det er medicinen til Jørgensen, bliver pillerne sat på natbordet. I forvirringen, hvor personalet har opmærksomheden rettet mod kræftpatienten, tager Peter Jørgensen selv de piller, som han har ventet på så længe. Han opfatter flygtigt, at hans fornavn er stavet forkert. Det er så ikke første gang, det er sket. Men de piller, han tager, er Per Jørgensens medicin. Ganske vist tager de hans hovedpine, men han får det snart meget underligt. Forbytningen bliver først opdaget efter næsten en time, hvor Peter Jørgensen føler sig meget dårlig, og Per Jørgensen får stadig mere ondt.   Hans klage bliver afvist, fordi det bliver opfattet som et hændeligt uheld. Han er ikke blevet fejlbehandlet, og der er ikke nogen enkeltperson, der har begået en fejl.

POLITISKE UDMELDNINGER Sundhedsministeren »Der er behov for at få kigget hele klagesystemet efter i sømmene. Der er behov for en forenkling af klagesystemerne, hvor blandt andet patienternes retssikkerhed bliver forøget«, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Oktober 2009: En model, der for alvor går patienternes ærinde og gør det nemmere at være den klagende part Formanden for folketingets sundhedsudvalg   Forslag til forbedringer skal frem på høring Preben Rudiengaard siger, at patienterne kommer i klemme i det nuværende system

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 1. Patientombuddet, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV § 11. Patientombuddet er en institution under indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 2. Patientombuddet er ved behandlingen af klager efter reglerne i kapitel 1 uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 3. Inden Patientombuddet behandler en klage vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til, tilbyder ombuddet, jf. dog stk. 4, patienten en dialog med vedkommende region. Hvis patienten tager imod tilbuddet, sendes klagen til regionen, som tager kontakt til patienten og søger de spørgsmål, klagen vedrører,

Diciplinærudvalget § 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 § 13. Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der i sin virksomhed er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Inden nævnet behandler en klage over en autoriseret sundhedspersons sundhedsfaglige virksomhed i forbindelse med en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til, tilbyder nævnet patienten en dialog med vedkommende region

Relevante kapitler i sundhedsloven Kapitel 4: Definerer patienter Kapitel 5: Samtykke Kapitels 6: Selvbestemmelse i særlige tilfælde f.eks Sultestrejke, uafvendelige døende, afvisning af at modtage blod Kapitel 7: bestemmelse over biologisk materiale Kapitel 8: Aktindsigt Kapitel 9: Tavshedpligt og videregivelse af oplysninger Afsnit IV: Transplantation

Det Rådgivende Praksisudvalg § 12 a. Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter Det Rådgivende Praksisudvalg. Patientombuddet forelægger sine afgørelser i klagesager efter § 1 for Det Rådgivende Praksisudvalg, som rådgiver Patientombuddet om ombuddets fremtidige afgørelse af sammenlignelige sager. Det Rådgivende Praksisudvalg rådgiver desuden Patientombuddet om læringen af sagerne. Stk. 2. Det rådgivende Praksisudvalg sammensættes af repræsentanter for patientorganisationer m.v., faglige organisationer på sundhedsområdet, regioner og kommuner efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse. Direktøren for Patientombuddet er formand for praksisudvalget. Stk. 3. Formanden indkalder Det Rådgivende Praksisudvalg til møde efter behov og mindst to gange årligt. Patientombuddet redegør for Det Rådgivende Praksisudvalgs virksomhed i sin årsrapport.

Landstandlægenævn Regionalt tandlægenævn Patientforsikringen Lægemiddelskade ankenævn Patientskadeanke-nævnet Patientombud central Diciplinærnævnet Psykiatri ankenævn Klager over forløb Patientrettigheder Utilsigtede hændelser

Diciplinærudvalgets sammensætning § 14. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn består af 1 formand og et antal næstformænd, jf. stk. 2, og beskikkede medlemmer, jf. stk. 3-5. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger nævnets formand og et af ministeren fastsat antal næstformænd. Disse skal være dommere og kan være dommere fra de overordnede retter. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker et af ministeren fastsat antal medlemmer efter indstilling fra Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet. Der beskikkes lige mange medlemmer fra hver af de i 1. pkt. nævnte organisationer. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker for hvert sundhedsfagligt område et af ministeren fastsat antal medlemmer med sundhedsfaglig uddannelse.

DET LOKALE NIVEAU De muligheder for løsning, der kan komme på tale, er: en undskyldning en forklaring på, hvad der gik galt mægling med en sundhedsperson eller ledelsen ændring af en afgørelse eventuel ændring af afgørelse om betaling ændring af procedure, som patienten oplyses om forbedring af faciliteter, som patienten oplyses om

INDSIGELSER Danske Handicaporganisationer Lovforslaget giver ikke patienterne tilbud om en uvildig bisidder med særlige kompetencer ift. dialog og mægling. I stedet er der lagt op til, at patienterne kan medbringe en bisidder fra sit personlige netværk eller fra patientforeningerne.  Kort sagt: Patientombudets kommende opgaver er simpelthen for vigtige til at patientombudets interne jurister og sundhedspersoner alene skal træffe afgørelserne - uden nogen form for af inddragelse af de patienter, det hele handler om. Forholdet mellem det nye Patientombud og Disciplinærnævnet komplicerer systemet og forringer patienternes retssikkerhed, fordi de reelt taber en klagemulighed, hvis de først klager til Disciplinærnævnet. En del patienter vil blive opmærksomme på såkaldte ”systemfejl” ifm. klager over specifikke sundhedspersoner, men de kan ikke efterfølgende klage over det.

Autorisationsloven I § 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. § 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.

Autorisationsloven II Omhandler generelt regler for tildelelse af autorisation Og regler for fratagelse af autorisation Loven indebærer en beskyttelse af erhverv men Loven indebærer også at autoriserede personer kan dømmes for forhold der ellers ikke er strafbare

Klager Myndighed Patientombudet Diciplinærnævn Afdeling Indklagede Indklagede m. fl. Sagkyndig

DEN SAGKYNDIGES FUNKTION Den sagkyndige tager stilling til om den indklagede har levet op til almindelig anerkendt faglig standard. Dette indebærer, at den indklagede ikke nødvendigvis har handlet svarende til bedste speciallægestandard

PATIENTOMBUDETS SAGSBEHANDLER Foretager på baggrund af især udtalelsen fra den sagkyndige en indstilling til afgørelse Denne fremsendes til klager og til den indklagede. Begge parter kan herefter gøre indsigelse. Evt indsigelser forelægges for den sagkyndige

Beslutningregler § 15. Ved afgørelsen af sager sammensættes Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn af formanden eller 1 næstformand, 2 medlemmer beskikket efter § 14, stk. 3, og 2 medlemmer beskikket efter § 14, stk. 4 Stk. 2. Formanden eller vedkommende næstformand afgør, hvilke medlemmer beskikket efter § 14, stk. 3 og 4, der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag. Stk. 3. Formanden eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af en sag. Stk. 4. Nævnets formand og næstformænd kan træffe afgørelse i sager, der skønnes ikke at give anledning til tvivl.

SANKTIONER I 1)   sagen giver ikke grundlag for kritik af sundhedspersonen, 2)   sagen giver grundlag for kritik, fordi sundhedspersonen har overtrådt lovgivningen, 3)   sagen giver yderligere grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke og

SANKTIONER II 4)   sagen giver yderligere grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen kan have gjort sig skyldig i grovere eller gentagen skødesløshed. Patientklagenævnet kan på den baggrund anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale.

HVEM MODTAGER AFGØRELSEN Klager Indklagede Ledende overlæge Sygehusets ledelse Sygehusejeren

En afgørelse vil blive offentliggjort, hvis (Gabestokken) Hvis Patientklagenævnet finder, at der er mistanke om, at en sundhedsperson har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i henhold til den pågældende sundhedspersons autorisationslov, og beslutter at sende sagen til politiet. Hvis Patientklagenævnet finder grundlag for kritik og samtidig finder grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at vise større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke Hvis Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af en sundhedsperson, og nævnet derved 3 gange inden for 5 år har tildelt denne sundhedsperson en afgørelse med kritik.

KLAGETYPER 50 SAGER KLAGETYPER 50 SAGER Fejlbeh./diagn 37 Forsinkelse 9 Information 7 Ansvar 5 Observation 4 Videregivelse 3 Kørekort 1 Irrelevant 17 Påtale: 6 Ingen påtale 44

SAGER DER HAR MEDFØRT PÅTALE Pt med klare tegn til medullær kompression henvist til rutine amb MR med ventetid > 1 mdr Pt indlægges med hemiparese, desorientering og hovedpine. CT foretages først 3. Døgn Pt med langvarig paraparesis inf indlægges p.g.a. tiltagende symptomer og incontinens. Lægen finder svære lammelser og føleudfald bortfald af dybe reflekser og bilat Babinski. MR foretages som rutine MR 2 mdr senere En speciallægeerklæring forligger trods rykker ikke > 6 mdr efter undersøgelse Undladelse af henvisning til MR foreslået ved tilsyn fra anden afdeling Pt med balanceproblemer og nystagmus undersøges med CT. Trods progression af symptomer med tiltagende gangforstyrrelse gennemføres der ikke MR ved kontrol måneder senere

VIDEREGIVELSE I Pt tidligere opereret på højre fod på mistanke om perifer nerveskade, uden effekt. Nu klager fra venstre fod. Undersøgelser tyder ikke på perifer nerveskade. Lægen oplyser pt om undersøgelserne (ingen tegn til nerveskade). Pt oplyser, at hun skal til undersøgelse hos navngiven neurokirurg. Lægen fremsender journalkopi til pågældende neurokirurg. Pt klager over, at der er fremsendt journalkopi uden hendes tilladelse. Læger anfører, at pt gav tilladelse til dette i telefonen, hvilket benægtes af pt. Journalen indeholder ikke notat. Samtykkeerklæring omtaler kun egen læge og henvisende læge.

VIDEREGIVELSE II En læge kan videregive oplysninger uden samtykke fra pt, hvor det skønnes nødvendigt af hensyn til behandlingsforløbet, og hvor videregivelse sker under hensynstagen til pt`s interesse, men hvor det er muligt skal der indhentes samtykke. Mundtlig samtykke er tilstrækkelig. I aktuelle sag, var der modstridende oplysninger om det mundtlige samtykke, og det kunne således ikke afgøres om der var givet samtykke, Mundtlig samtykke skal fremgå af journalnotat og patientklagenævnet udtalte derfor kritik af lægen.

FORSINKET UNDERSØGELSE I Vagthavende modtager om aftenen en bevidsthedsklar pt med typiske symptomer på apopleksi. Han indleder behandling med magnyl. P.g.a. travlhed i vagten sender han ikke en elektronisk henvisning om CT til BDA. Om morgenen efter vagten sender han papirhenvisning til BDA med anmodning om CT. BDA visiterer i henhold til instruks til CT indenfor 24 timer efter modtagelse af henvisning d.v.s. følgende dag. Pt klager over at CT blev udført for sent, og at der blev givet magnyl inden CT forelå.

FORSINKET UNDERSØGELSE II Det var ikke en fejl, at lægen indledte behandling med magnyl uden, at der forelå CT. Afdelingens instruks kræver, at der umiddelbart fremsendes elektronisk henvisning til CT ved modtagelse af pt. En vagthavende læge kan tilsidesætte en instruks af denne art p.g.a. travlhed, hvor lægen skønner, at der er akutte tiltag der ikke kan vente. Den følgende dag burde lægen imidlertid have sikret sig, at CT kunne foretages indenfor 24 timer som afdelingens instruks kræver, og som det anbefales i referenceprogrammet for apopleksi. Patienklagenævnet udtalte derfor kritik af lægen.

FORSINKELSE Kritisk syg Pt. Har ligget med drop og tynde væske. Der har været anlagt sonde flere gange, som Pt har seponeret. Da tilstanden skønnes mere stabil, planlægges PEG sonde. Primært anlægges igen nasogastrisk sonde. Plejepersonalet afventer, at vagthavende læge vurderer røntgenbillede inden start af ernæring via sonden. Trods henvendelse kommer vagthavnede ikke i afdelingen p.g.a. travlhed. Ernæringen indledes derfor først følgende formiddag.

DIAGNOSE 40 årig kvinde undersøges i neurologisk ambulatorium. Der havde været to anfald, hvor pt pludselig drejede rundt og efterfølgende faldt og mistede bevidstheden. Pt havde fuld erindring om selve bevægelsen, men en efterfølgende amnesi. Neurologisk speciallæge vurderede, at det, da pt kunne beskrive selve bevægelsen, drejede sig om en bevidst bevægelse og at symptomet ikke tydede på neurologisk sygdom.

BEDSTE SPECIALLÆGESTANDARD I 22 årig mand har festet sammen med kammerater hele natten Følgende morgen nedsat kraft i venstre side –indbringes af de andre til sygehus Lægen finder en let hemiparese. Pt klager over smerter i højre tinding Akut CT viser forandringer, som ikke kan tolkes akut. Følgende dag tolket som mindre infarkt. Der startes behandling med thrombocythæmmer Ny CT p.g.a. tiltagende parese viser større infarkt 3. Dag MR stort infarkt. Okklusion af carotis interna på halsen Konfereres med karkirurg: Intet behandlingstilbud

BEDSTE SPECIALLÆGESTANDARD II Tiltagende hovedpine og tiltagende bevidsthedspåvirkning Intuberes Konfereres med neurokirurg m.h.p. trykaflastende operation- findes ikke indiceret Mors

INFORMATION I Der skal informeres om overvejelser, planlagte undersøgelser og behandling. Pt skal acceptere og det skal fremgå af journalen. Hvor det ikke fremgår af journalen vil klager få medhold og lægen vil få en påtale. Afhængig af forholdene i det mindste for mangelfuld journalføring.

”Journalen har altid ret” INFORMATION III ”Journalen har altid ret” Intet notat klager har ret. Problematiske er detaljeringsgraden.

INFORMATION II MEDICIN BIVIRKNINGER Almindeligt forekommende alvorlige bivirkninger Informationskrav Almindeligt forekommende ikke alvorlige bivirkninger Sjældne ikke alvorlige bivirkninger Intet informationskrav Sjældne alvorlige bivirkninger Lægeligt skøn

ANSVAR Pt indlagt efter epileptisk anfald. MR viser en forandring, hvor der er tvivl om processen karakter Ved neurokirurgisk tilsyn vurderes det, at det formentlig er et kavernøst hæmangiom. Man finder ikke indikation for operation, men forslår kontrol MR efter 3 måneder. Da der er gået væsentlig længere tid forespørger Pt til MR. Det viser sig, at der ikke er sendt henvisning til MR. Udskrivende læge forsvare sig med, at det er en neurokirurgisk lidelse, hvor han havde forventet, at henvisning var sendt fra neurokirurgisk afdeling.

OBSERVATION Ældre patient overflyttes fra neurokirurgisk afdeling, hvor han har været indlagt med intracerebralt hæmatom – ikke opereret. I neurokirurgisk afdeling beskrevet som desorienteret, men stille. Kan mobiliseres til stol. Kan spise med let hjælp. Efter overflytning falder han om aftenen ud af sengen. Pådrager sig behandlingskrævende tandskade. Sengehest ikke slået op. Tæt observeret, men ikke fast vagt.

FORHOLDSREGLER I Ingen læger er fejlfrie – alle risikerer at blive anklaget Det er ikke de dårligste læger, der risikerer klagesager Den naturlige reaktion er vrede Lad være med at besvare klagen umiddelbart Diskuter sagen med en erfaren læge, der ikke har eller kan have interesse i sagen eller kontakt lægeforeningen: Medlemmer, der får en klage- eller tilsynssag, opfordres til allerede fra starten at kontakte Juridisk Sekretariat på telefon 35 44 85 00 med henblik på bistand fra Lægeansvarsudvalget.

FORHOLDSREGLER II Du er anklaget, og ingen kan forvente, at din erklæring tager patient hensyn. Din erklæring skal forsvare dig, men skal i øvrigt være korrekt. Få en du har tillid til til at læse erklæringen igennem.