AGWAPLAN konceptet Skejby, den 30/5 2008 ved Hans Jakob Fenger, landmand Henrik Skovgaard, myndighed Helge Kjær Sørensen, konsulent

Processen Projektlandmænd Forbedret datagrundlag - EM-38 - Forbedret jordbundskortlægning - Udvidet markplanlægning - Grønne regnskaber - afprøvning af bedrifts- og oplandsmodeller (F.eks. Daisy, CT-Tools, model for fjorden m.fl.) - Udarbejde GAP-manual (Virkemiddelkatalog > 60) - Udarbejde DISén (Data-Informations-System) Integreret rådgivning - Klargøre datagrundlag - Rågivningsbesøg (myndighed + konsulent) - Bedriftsresultat Det videre forløb (Her er vi nu)

Miljø SWOT Interne styrker på bedriften God bonitet Jorden omkring selve gården afvander til en ”sump” som måske fungerer som mini-vådområde. Ejendommen har store herlighedsværdier – Natur, krat, vildt, marker, enge og udsigter Interne svagheder på bedriften Den ene ejendom ligger inde i selve landsbyen Større å-system på ejendommen afvander til Norsminde Fjord. Eksterne muligheder for bedriften God beliggenhed. Naboer og landsby er i god afstand Naturmæssige muligheder Køb af jord Eksterne trusler for bedriften Et større moseareal til ejendommen. Her er der gode muligheder for at danne eget vådområde. Har kvæg der kan afgræsse lavbundsarealer. Rævs å og dermed udvaskningen til Norsminde Fjord Indvinding af grundvand. Vandrammedirektivet – hvordan bliver kravene ?

Erfaringer fra integreret rådgivning set fra miljømyndighedens side Henrik Skovgaard Cowi/MC Århus

De lavt hængende frugter Vidensdeling mellem landbrug og miljømyndigheder afgørende Landbrugskonsulenten har en central rolle Lokal forståelse og medejerskab til lokale miljøspørgsmål Samarbejde omkring problemforståelse og løsninger på bedrifts- og oplandsniveau Finde fælles mål for produktion og miljø Netværksdannelse mellem miljømyndighed og landbrug Side 8 · ·

Hvor langt nåede vi i forhold til et foreløbigt mål om halvering af kvælstof til Norsminde Fjord?

Hovedtal (1) Opland til Norsminde Fjord Opland i alt 10.100 ha Opland dyrket (82 %) 8.282 ha Daisy-beregnede arealer i oplandet (15 %) 1.272 ha N-tilførsel til fjorden i 1980: ca. 350.000 kg N N-tilførsel til fjorden pr. år, gennemsnit 1996-2005: 129.000 kg N Foreløbigt reduktionsmål (50%): 65.000 kg N

Hovedtal (2) Opland til Norsminde Fjord Rodzonetab, opland, gns. 45 kg N/ha Rodzonetab, Daisy, gns. 43 kg N/ha Variation på markniveau 16-91 kg N/ha Rodzonetab total 8.282 ha x 43 kg N/ha = 356.126 kg N 129.000/356.126 x 100% = 36 % ? Hvordan når vi reduktionsmålet i fjorden på 65.000 kg N? Max. rodzonetab 65.000/36x100 =180.555kgN ?

Data for samlede jordprofiler Hektar Udvaskning Udvaskning total-N Udvaskning Matrix mm Udvaskning dræn mm Udvaskning i matrix total-N Udvaskning i dræn total-N 15,5 33 511,5 177 108 318 194 2,0 74 148 321 19,9 51 1014,9 147 129 541 474 18,0 80 1440 316 15,9 42 667,8 149 131 355 312 9,3 82 762,6 763 48,6 50 2430 159 1254 1176 17,8 41 729,8 161 151 377 353 16,0 44 704 153 359 345 14,8 68 1006,4 234 89 729 277 177,8 I alt 9.415 6283 3132 Fordeling i procent til matrix og dræn 67

Bedriftstiltag Valgt i forbindelse med rådgivningsbesøget 38 ha placeret handelsgødning x 1kg N/ha = 38 kg N 162 ha anvendes udelukkende ammonium i stedet for nitratgødning x 6 kg N/ha = 972 kg N 57 ha tidlig såning af vintersæd x 4 kg N/ha = 228 kg N 38 ha med øget anvendelse af efterafgrøder x 25 kg N/ha = 950 kg N 7 ha forårspløjning af græsmarker x 37,5 kg N/ha = 263 kg N I alt bedriftstiltag (26 % af beregnet udvaskning) 2.451 kg N Dertil etableres et minivådområde xxxx kg N

Man vil kunne nå målet på flere måder, evt. i kombination: 1. En halvering af udvaskning for alle marker - uanset deres udvaskning i dag. 2. En reduktion svarende til, at alle marker får 21,5 kg N/ha udvaskning. Dette vil ramme hårdest for kvæg og mindst hårdt for planteavl. Tabet ud af rodzonen er normalt størst for kvægbrug. 3. En reduktion primært fra de marker, hvor der kommer mest frem til Norsminde Fjord - dvs. de marker, hvor en stor del af afstrømning går til dræn (og hvor der derfor er lille reduktion i N mellem rodzonen og vandløbet). Størst miljøeffekt i forhold til indsatsen. Dette kræver en beregning i topografisk model 3-D. 4. En reduktion fordelt således, at N overskud for pågældende brugstype, jordbund og dyretæthed ikke ligger over det, som kan opnås ved god praksis (referencetal i Grønt Regnskab). 5. En reduktion ved, at marker tages ud af omdrift primært der, hvor der er lille reduktion mellem rodzonen og vandløbet. 6. Teknologiske løsninger

Antagelser på bedriftsniveau ( Vi har valgt pkt Antagelser på bedriftsniveau ( Vi har valgt pkt. 1: Halvering af udvaskning fra alle marker) Beregning på 177,8 hektar Total kvælstof i alt kg Kvælstof-overskud kg/ha Halvering af måltal Gennemsnittet for ejendomme er 43 kg N/ha (side 24) 177,8 ha * 43 kg N/ha = 7.645,4 kg N 7.645,5 kg N/2(halvering)/ 177,8 ha 43 21,5 Beregnet udvaskning i Daisy* på bedriftniveau 9.415 53 GAP-effekt på bedriftniveau - 2.451 -14 Kvælstofudvaskning efter GAP-effekt 6.964 39 Kvælstofudvaskning til matrix efter GAP-effekt 0,67 * 6.964 = 4666 26 Kvælstofudvaskning til dræn efter GAP-effekt 0,33 * 6.964 = 2298 13 Difference mellem mål Og kvælstofudvaskning efter GAP-effekt 3.823 – 6.964 = - 3.141 - 17,5 * Tallene er fra bilag 6A fra Watertech juni 2007. ”Nitratudvaskning i oplandet til Norsminde Fjord og Ravnsø”.

Hvordan fordeles indsatsen på de enkelte bedrifter? Vi kender foreløbig mål til fjorden Målet gælder samlet for oplandet Når jordbonitet har stor betydning Når topografi har stor betydning Når sædskifte har stor betydning Når en bedrifts tab af N er meget forskelligt

Der er brug for en ny landsdækkende metode til brug for vandplanlægningen DMU arbejder videre med samme kort (nitrat-kortet). Er uanvendeligt til en målrettet indsats. Den ”dynamiske model” fra Ringkøbing er dyr. ”Lavbund”/ ”Højbund” metode er upræcis. Norsminde Fjord metode er interessant, idet landmændene får vist marker i ”rødt felt”. Dermed er det meget nemmere at udføre en målrettet indsats (Er postulatet rigtigt?)

Overførsel af rådgivningskonceptet til handleplanerne Vidensgrundlaget i Agwaplan er meget stort. Er det realistisk alle steder? Har miljømyndighederne ressourcer til integreret rådgivning? Datagrundlaget i GAP manualen skal være nationalt afklaret Er landmændene i projektet mere positive end landmænd generelt? Agwaplan er baseret på frivillighed. Hvordan sikres bindende aftaler? Hvordan er dialogen, hvis GAP ikke er nok for målopfyldelse Hvordan er snitfladen mellem husdyrloven og handleplanerne Side 26 · ·