Har VIP’ere en formidlingsforpligtelse – og hvor langt rækker den i givet fald? Praksisudvalgets konference 23/ om forskningsformidling Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen

Universitetets formidlingsforpligtelse Universitetet skal ifølge universitetslovens § 2, stk. 3 •samarbejde med det omgivende samfund •bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet •udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund •tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat

Realisering af formidlingsforpligtelsen •Universitetsloven § 2, stk. 3, fastlægger en generel formidlingsforpligtelse for universitetet som institution •Universitetet skal realisere sin formidlingsforpligtelse på linje med andre forpligtelser - og i praksis må det nødvendigvis ske via medarbejderne, herunder VIP’erne •Universitetsloven fastlægger imidlertid ikke specifikke pligter eller rettigheder for den enkelte videnskabelige medarbejder med hensyn til formidlingspligt

VIP’eres generelle arbejdsopgaver Stillingsstrukturcirkulæret fastlægger en overordnet ramme for bl.a. lektorers og professorers arbejdsopgaver: - det er en hovedopgave at forske, herunder sørge for publicering/videnskabelig formidling - det er også en hovedopgave at levere forskningsbaseret undervisning - stillingen ”kan” desuden omfatte bl.a. ”videnudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat”

Ledelsens instruktionsbeføjelse •Ledelsen har det generelle ansvar for, at universitetet løfter sine opgaver •Det følger af universitetslovens § 17, stk. 2, at institutlederen ”kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver” - ifølge lovforarbejderne er der tale om ”en præcisering af institutlederens instruktionsbeføjelse” - der kan dog alene instrueres inden for de rammer, som ansættelseskontrakten og hensynet til de videnskabelige medarbejderes videnskabelige integritet sætter

VIP’eres pligt til videnskabelig formidling •Det er en del af VIP’eres arbejdsforpligtelse at formidle videnskabeligt (forskningspublicering) •En manglende (løbende) forskningspublicering kan udløse ansættelsesretlige reaktioner •Det nærmere indhold af publiceringspligten må fastlægges i lyset af den enkelte VIP’ers forskningsfrihed - ifølge forarbejderne til universitetsloven har den enkelte forsker ”ret til at træffe afgørelse om publicering, medmindre andet følger af anden lovgivning” •Ledelsen kan fremme bestemte publiceringsmønstre, f.eks. via løntillæg, men ikke give konkrete pålæg

VIP’eres pligt til bredere formidling •En bredere formidling hører ikke til VIP’eres kerneopgaver - men bredere formidling må dog anses for en naturlig arbejdsopgave for VIP’ere •Formidlingspligten har en meget uspecifik karakter, og en VIP kan være formidlingsaktiv på mange forskellige måder, f.eks. - udarbejde populærvidenskabeligt materiale - samarbejde med private og offentlige aktører - deltage i den offentlige debat •Pligtens nærmere indhold og udstrækning vil afhænge af en række forhold, især - stillingens karakter og indhold - arbejdsstedets generelle politik