Didaktiske planlægningsmodeller

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Advertisements

Klub- og Frit netværket i MDI Debatoplæg d. 13. november 2013.
SÆT MEDBORGERUNDERVISNING PÅ SKOLESKEMAET!
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Undervisningsplanlægning
kultur, indvandring og det danske uddannelsessystem
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Lærerprofessionen.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Kladde til informationsdias
Projektarbejde En praksishistorie.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
International? Ja tak! Skolelederkursus Herning, 21. September 2005
Fagets formål, fokus og fagmål
Lærerprofessionen - en definition.
Folkeskolen, forældrene og deres børn! 
Konference: Sproget skaber virkeligheder, Foreningen for 2-sprogede småbørns vilkår, Vejle den 20. marts 2012 ”Når alle er forskellige er ingen anderledes”
Uddannelsesparathed - hvad er det
IT i undervisningen.
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Kontaktforældremøde 23. april 2007
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Digitalisering og medialisering
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Skolereformen og ”FUF”
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Hvad er samfundsfag Hvad er samfundsfag Sociologi, politik og økonomi
Lærerprofessionen.
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Læreruddann elsen Det tværprofessionelle element – 2013 Casper Hindkjær (141327) Stinne Jensen (141729) Helle Hartmann (141752)
Bæredygtighed – Naturfag
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Kursus for kontaktforældre
Konfliktforebyggelse
Planlægning, proces og evaluering
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
” Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet gør ikke.”
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
De seks bedste billeder fra gruppen
Hvor er vi? Hvem er vi? Vores uddannelse Hvad bliver vi uddannet til? Demokrati Ligeværd Faglighed CKF’er Alsidig udvikling Almen dannelse Pædagogik.
Læreruddannelsen Silkeborg
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Workshop om evaluering 19. januar FORMÅL OG PROGRAM Blive klædt lidt bedre på til at planlægge og gennemføre evalueringer Udgangspunkt i akkrediteringskravene,
Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
Uddannelse for bæredygtig udvikling Randers Kommune den 19. oktober 2015.
Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene/valgfag I alt 20 uger.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Evaluering.
TPACK-modellen Teknologisk viden Pædagogisk viden Fagfaglig viden
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Demokrati-perspektiver i dansk læreruddannelse
It i folkeskolens matematikundervisning
Formåls §§ / Allerød Kommunes Børne-læringssyn.
professionsideal for lærere
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Didaktiske planlægningsmodeller Hvordan og hvorfor i kristendomsfaget

Præsentation Opdraget til i dag: Didaktiske modeller

Bibelfortælling

Dagens program Optakt til didaktiske overvejelser Hvad er didaktik Hvad mener vi er god kristendomsundervisning? Præsentation af didaktiske modeller Refleksioner omkring egen praksis Opsamling af refleksioner Didaktik og kristendom Didaktik i netværks- og videnssamfundet

Didaktik Læren om undervisning Didaktik er den del af pædagogikken, der beskæftiger sig med planlægning, gennemførelse og evalueringen af undervisning. Før 1970: Snævert begreb: Fokus på indhold og formål Efter 1970: Bredt begreb, omfattende alle forhold med betydning for undervisningen

Det brede didaktikbegreb En ny interesse for både den teoretiske og praktiske del af det didaktiske fagområde Hans Jørgen Kristensen: Læreren som et professionelt subjekt Ikke i et vakuum

Summeopgave Opstil en liste over de krav, som I vil stille til god kristendomsundervisning

Didaktiske planlægningsmodeller – et view Modeller afbilder ikke virkeligheden – de forenkler og forvrænger den Modeller er gode til at forbinde virkelighed og teori, men er i sig selv ingen af delene. Modeller har grundlag i pædagogiske teorier Modeller kan fremhæve særlige vigtige forhold, som er så komplicerede, at de kun kan forstås i den forenklede form

Prøvebekendtgørelse Den mundtlige del Kursisten præsenterer et undervisningsforløb – Det kan være et forløb kursisten selv har udarbejdet, et forløb fra en fagportal, fra et bogsystem eller andet, der er sat i en didaktisk model. Kursisten skal forholde sig analyserende og argumenterende i sin gennemgang af undervisningsforløbet og inddrage didaktiske og pædagogiske overvejelser, herunder valg af mål, fagligt indhold og tilgange, elevforudsætninger, arbejdsformer og evaluering.

Prøvebekendtgørelse Prøvens hensigt At kursisten viser, at han/hun har viden om og kan forholde sig kritisk, analyserende og vurderende til forberedelse, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb i kristendomskundskabsfaget. At kursisten viser, at han/hun har viden om og kan forholde sig kritisk, analyserende og vurderende til egen praksis.

Epokale nøgleproblemer og det eksemplariske princip - Klafki Dannelsesteoretisk didaktik er særligt optaget af indholdsvalg – undervisningens ”hvad” Stoffet spiller en central rolle Dannelses-teoretisk Kritisk-konstruktiv didaktik Dannelsesideal: Eleverne skal udvikle evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet

Relationsmodellen Betingelsesmomenter, (Heimann) Beslutningsmonenter, (Heimann)

Kyrstein og Vestergaards didaktiske model

SMTTE

Undervisningsministeriets didaktiske model

Interview Hvilke didaktiske kategorier arbejder du med, når du planlægger undervisning/kristendomsundervisning Hvad danner grundlag for din undervisningsplanlægning? Anvender du skemaer, modeller, digitale læringsplatforme eller andre planlægningsværktøjer? Kan du komme med eksempler på, hvordan du planlægger din undervisningen/kristendomsundervisning? Hvilke justeringer i planen kan du finde på at lave, når du gennemfører undervisningen/kristendomsundervisningen? Hvordan samarbejder du med eleverne om at planlægge undervisningen? Hvilke beslutninger træffer du egenrådigt?

Folkeskolens formålsparagraf § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Fagformål Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser. Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund. https://www.emu.dk/modul/kristendomskundskab-f%C3%A6lles- m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning

Fællesmål for faget kristendom https://www.emu.dk/sites/default/files/Kristendomskundskab%20- %20januar%202016.pdf Læseplan for faget kristendomskundskab https://www.emu.dk/sites/default/files/L%C3%A6seplan%20for%20f aget%20kristendomskundskab.pdf

Didaktik 2.0 Videns og netværkssamfundet Er der behov for en ny didaktik? Didaktiske modeller og overvejelser som matcher netværks- og videnssamfundet

Hvad kendetegner videns- og netværkssamfundet? Fra It-færdigheder til dannelsesbegreb Dannelsen skal bestå af de færdigheder og kompetencer, der skal til for at virke som medborger og medarbejder i et gennemdigitaliseret og globaliseret samfund. (Sørensen og Levinsen) Forenklede fælles mål: ”It og medier er ikke længere kun redskaber for læring men også læringsomgivelser. De fysiske og online rum integreres med formelle og uformelle læringskontekster til hybride rum”

Web 2.0 Web 2.0 er en måde at tænke og bruge internettet på. Det er ikke en teknologisk opdatering Indholdet på nettet er brugergenereret Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster Indholdet er digitalt medieret

Hvad er didaktik 2.0 En didaktik som matcher undervisning og læring i netværks- og videnssamfundet

Summeopgave Diskuter kristendomsfagets værdi og plads i folkeskole-uddannelsen i netværks– og videnssamfundet

Didaktik 2.0 – model af Karsten Günther

Loops i didaktik 2.0