Kommunikation Program samtalens niveauer gensvarsmodeller transaktionsanalyse netværkskort, trivselsbrøk positiv feed back

Kommunikation Er patienten velinformeret? Klare roller? Er isen brudt? Har du en plan?

Kommunikation Afsender Indkodning Budskab Afkodning Modtager

Hvor svært kan det være?! Opfør dig ordentligt og hør efter! …”Alle forklaringer er omskrivninger af denne enkle regel” (Jan Kragh Jacobsen)

Tillid (PEARLS) Partnerskab Empati Accept Respekt Legitimering Support

PEARLS Partnerskab: ikke gøre noget FOR patienten. Men MED patienten. Samarbejde. Empati: følelsesmæssig dimension. Sætte sig ind i patientens situation Accept: ulige forhold, da patienten blotter sig. Imødekommenhed før tillid. Respekt: patienten skal opfattes som et selvstændigt menneske, ikke som seng nr 7. Meninger og synspunkter skal respekteres. Legitimering: ”det er okey at være bange” man gør følelserne ok. ”jeg kan godt forstå det er svært for dig” Support: villig til at hjælpe patienten.

Kommunikation - roller Asymmetrien er en forudsætning for at intervieweren kan styre samtalen Ligeværdigheden betyder gensidig anerkendelse

Samtalens lag Klichelaget Faktuelle lag Meningslaget Følelseslaget Bruges ofte under åbningen Til meget korte rutineprægede konsultationer Ex ”Godt vejr, ikke” ”Meget trafik i dag” osv. Faktuelle lag symptomer, sygdomsforløb og baggrundoplysninger Ex ”Hvor arbejder du” ”smerterne sidder i lænden” Meningslaget Her bliver pt. mere fortrolig. Vi får patientens synspunkter og meninger Ex ”Min søn er sød til at hjælpe” ”lægen hørte ikke efter” Følelseslaget At betro sig. Ex ”jeg blev meget ked af det, da..(synligt påvirket)

Kommunikation Empati Vise interesse og indfølelse Lytte, kommentere og resumere - viser forståelse

Kommunikation At lytte og se Non-verbalt Verbalt øjenkontakt tonefald kropssprog tavs, gentager interesseret attitude stiller spørgsmål resumeer

Verbale kommunikation Sproget Ord Præciserer ordenes betydning Kontaktskabende/afstandsskabende Magtmiddel Status Handlingsorienteret Kontekstuelt

Samtaleteknikker Aktiv lytning Pauser Gensvar Resumere (parafrasere) gentage patienten Pauser Gensvar Resumere (parafrasere)

Non-verbale kommunikation Beklædning Attitude Bevægelser Ansigt og øjne Stemme Kropskontakt Omgivelserne

Aktiv lytning At lytte aktivt vil sige undgå at styre den talende undlade at komme med løsningsforslag undlade at tænke for den talende Reflektere over det vi hører Spørge ind Lytter kognitivt – lægen gætter hvad pt. mener Resumere

Kommunikation

Non-verbal kommunikation

Non-verbal kommunikation

Gensvarsmodeller Udvidende Afgrænsende Fortæl mig lidt mere om det Har du gjort dig af tanker om det? Hvordan havde du det dér Hvilke overvejelser har du selv gjort? Hvad var det sværeste for dig Afgrænsende Hvornår er det sket? Hvor sidder den?

Gensvarsmodeller Kognitive Affektive Kognitive gensvar anvendes til at få og give faktuelle oplysninger. Affektive Affektive svar tilsigter at søge ind i følelserne hos den anden. Er der noget du er bange for? Du virker ked af det

Gensvarsmodeller Konfronterende Tildækkende Konfronterende gensvar er ofte mere risikable. Vi sætter noget på spil. Vi konfronterer den anden med hvad vi føler og tror. Er ofte meget anvendeligt til at komme videre. Er det noget du ikke vil tale om? Jeg kan mærke at du er vred på mig. Har jeg sagt noget forkert? Tildækkende Vi ønsker at glide af eller tale uden om. Ofte fordi vi kommer ind på et emne vi ikke kan tale om f. eks ægtefælles sygehistorie (tavshedspligt). Eller man sidder inde med viden der i en tidsmæssig sammenhæng ikke passende. Det går nok. Vi finder en løsning

Gensvarsmodeller Case: ”Jeg har ondt i halsen, doktor!” Lyttende – ikke lyttende Udvidede – afgrænsende Eks. ”Jeg kan forstå, at du har ondt i halsen?” Eks. ”Hvor mange dage har du haft ondt i halsen?” Kognitiv – affektiv Eks. ”HSV smitter ikke til slimhinden i halsen” Eks. ”Er der noget specielt, som bekymrer dig?” Konfronterende – tildækkende Eks. ”Ved du at din partner har seksuelt smitsomme sygdomme?” Eks. ”Det skal du ikke bekymre dig om” Afdeling for Almen Medicin

Papegøjemetoden og parafrasering Gentagelse af sætning eller blot sidste ord Stimulerer til videre tale Parafrasering At gentage hvad man har forstået med egne ord og lade den anden vurdere om det stemmer med det afsendte budskab Tydeliggørelse af budskabet Vise at man er lyttende Styrringsredskab Parafrasering kan bidrage til: AT vise, at man lytter At sikre sig, at man har forstået, hvad patienten siger At tydeliggøre, hvad man har sagt At styre samtalen Patienten: Jeg begyndte at få hovedpine for et par dage siden, da jeg faldt på fortovet og slog hovedet Lægen: Vil det sige, at du har fået hovedpine pga. dit fald Patienten: Både ja og nej for jeg hade også lidt før jeg faldt – jeg har været lidt stresset på det seneste Lægen: Du har fået hovedpine pga. stress? Patienten: Ja

Redundante udtryk Redundante udtryk er formelt overflødige udtryk, der kan skærpe opmærksomheden ”nu skal du høre” ” ikke sandt” ”Kan du nok forstå”

Kommunikation - faldgruber Ledende spørgsmål Dobbelt-spørgsmål Overse urørlighedszone Støj

John Sahl Andersen 1.sem. Kommunikation

Transaktionsanalyse Komplementære transaktioner, som betyder at person A henvender sig fra en jeg-tilstand til en tilsigtet jeg-tilstand hos person B, og person B svarer tilbage som forventet

John Sahl Andersen 1.sem. Kommunikation Transaktionsanalyse Krydsede transaktioner, som betyder at person B svarer tilbage til person A fra en anden jeg-tilstand end den A har henvendt sig til. Denne slags transaktioner er udtryk for misforståelser, bevidste manipulationer eller bevidst ændring af samtalens retning. John Sahl Andersen 1.sem. Kommunikation

Transanktionsanalysen Kritisk forælder Bebrejder, kritiserer, fordømmer, stiller krav, dominerer og sætter grænser Omsorgsfuld forælder Trøster, lindrer, omsorg, roser, hjælper og forkæler Voksen Indsamler information, rationel, beslutter, prioriterer, diskuterer, bevarer overblik, stiller opklarende spørgsmål Det tilpassede barn Føjer sig, er lydig, hjælpsom, underdanig Det frie barn Impulsiv, spontan, nysgerrig, egoistisk, oprørsk, uregerlig, fantasifuld, kreativ TPK-SAU3 Anni Nielsen Afdeling for Almen Medicin

Transaktionsanalyse Jeg er ok – du er ok (den ideelle samtale): Begge parter mener at deres ønsker bliver opfyldt og går ind i samtalen med det ønske og det mål at man sammen kan finde en løsning på et fælles projekt. Jeg er ikke ok – du er ok: Typisk en barn/voksen-samtale, hvor den ene part føjer sig i samtalen og dermed accepterer den anden som autoritet i samtalen. Jeg er ok – du er ikke ok: Kan blive en manipulerende samtale hvor den der åbner samtalen, automatisk betragter sig selv som en autoritet. Kan også blive en ansvarsforflygtigende samtale ”Det har jeg ikke noget med at gøre”. Jeg er ikke ok – du er ikke ok: Samtalen bryder sammen. Der er ikke noget der virker, og det hele kan dybest set være lige meget – der er intet ønske om at imødekomme en løsning.

Overføring Psykoanalytisk term, indført af for aktivering af en ubevidst følelsesindstilling gennem forskydning af følelser fra en psykisk prototype, fx faderen eller moderen, til en konkret anden person

Modoverføring Overdreven sympati eller antipati for klienten

Analyseværktøj

Trivselsvægten

Socialt netværkskort I Inderste zone II Intermediære zone III Forlængede zone Familie (mand/hustru/børn/hund mv.) Slægt Arbejds- og uddannelseskammerater og bekendte Venner naboer, bekendte mv. Model fra N.P. Agger. Social netværksanalyse – som terapeutisk redskab. Dansk Psykolog Nyt 1982; 36: 270-3. Gengivet i F. Kamper-Jørgensen og G. Almind. Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard, 1986, s. 121.

Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Fx smerter hos patient Manglende arbejdsevne giver dårlig økonomi og gør at patienten ikke kan håndtere smerten. Desuden manglende forståelse fra ægtefælle gør, at patienten overanstrenger sig Angst for om det nogensinde går over og kan ikke slappe af -> at smerterne forværres Øget stresshormon, manglende søvn, smerte er anstrengende

1960: Indlæggelse og operation for blindtarmsbetændelse Godt. Lægerne og personalet var godt til at forklare forløbet og lægen følte sig trods tiderne hørt og lyttet til samt taget alvorligt af lægen, da hun sagde, at hun blev skør af morfin. Lægen gjorde gjorde brug af aktiv lytning, var assertiv og tog udgangspunkt i patientens illness Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Feedback til medstuderende – sandwich modellen Sandwich-del Lægen Observatør Patienten Positivt 1. Jeg synes … fungerer godt 2. Jeg synes at …. fungerede godt 3. Har patienten tilføjelser? Udvikling – konstruktive forslag 4. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort …. anderledes 5. Hvis det var mig, så ville jeg måske tænke eller gøre… 6. Har patienten tilføjelser? Generel ros 7. Det, jeg tage med mig, er…. Det, jeg gjorde som fungerede godt var…. 8. Selv tager jeg … med mig (generel ros til ”lægen” giv fx et overordnet eksempel) 9. Har patienten tilføjelser?

Rygestop - Hvordan? Den motiverede samtale.