Evaluering af Billund Builds Nature Karin M. Villumsen, CoC Office

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Lidt om vejleder rollen
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Natur og science i børnehøjde.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Når lærere samarbejder med forældre
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Socialstyrelsens nye vidensnotater
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
At udforske sin egen praksis
Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
+Læringsteori + Lovgivning + Samfund Klare rammer
Informationsformidling Brian Kjær Andreasen Hovedaktivitet 4. [ Viborg]
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Målstyret læringsreform
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Fordybelsesfase: Dybdeanalyse
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
LÆRING, DER SES!.
Vision og mål for Aalborg Kommunes skoler
Doku:SENtorium Onsdag d. 27. maj Velkommen Program Siden sidst Tendenser i indsatsteorierne Succeskriterier og indsamlingsmetoder Frokost Sparring.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Program for Læringsledelse Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At sætte ord på læring.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Patientfeedback - Hvad siger patienterne? Udviklingssygeplejerske Jannie C Frølund - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – det naturlige valg!!!
Vi designer børneliv, som giver livsduelige børn..
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Europæiske Kulturbørn Dansk inspirationsseminar
Ledelsens betydning for at lykkes!
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Kompetenceudvikling – fokus på forberedelse og effekt
WORKSHOP 2, Gribskov Kommune, 2017
Den pædagogiske læreplan
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Strategiske pejlemærker
Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Evaluering af Billund Builds Nature Karin M. Villumsen, CoC Office

Billund Builds Nature Vi ønsker at øge kendskabet til, forståelsen af og den praktiske anvendelse af læring gennem leg igennem hands-on aktiviteter i de formelle læringsmiljøer i Billund Kommune. Læringsmiljøet i Billund Builds skal understøtte Billund Kommunes politikker og strategier for dagtilbud og skoler, herunder skolepolitik, dagtilbudspolitik, program for læringsledelse, børnesyn, inklusion, pædagogisk grundlag og fremtidige politikker og strategier på området. (fra programbeskrivelsen af BBN)

Læringsmiljøet De fagprofessionelles opgave er både at rammesætte, organisere og tilrettelægge et eksperimenterende læringsmiljø af høj kvalitet, hvor alle er med. Deruover skal de træde nysgerrigt, spørgende og vejledende ind i læringsmiljøet og deltage på læringsmiljøets præmisser: Et læringsmiljø, hvor børnene / de unge er er aktører, ”forskere” og medskabere af eksperimenterende læreprocesser. Et læringsmiljø, der er kendetegnet ved en legende tilgang til læring, et læringsmiljø, hvor de fagprofessionelle er med-legende og med-eksperimenterende, og hvor de fralægger sig rollen som ”vidende” eller ”bedre vidende”. Et læringsmiljø, hvor de fagprofessionelle stiller krav og har positive forventninger til børn og unge samt støtter og forstærker uventede ideer. Et læringsmiljø, hvor man ser fejl som positive aspekter af en læreproces, og hvor fejl betragtes som potentiale for udvikling, forandring og innovation.

Evalueringens formål og design Viden om hvordan de fagprofessionelle bedst kan facilitere og gennemføre læringsforløb, som er: åbne og samskabte med børn kreative og skabende legende og eksperimenterende Indikatorer og fortællinger om, hvad der virker i forskellige kontekster

Evalueringsdesign Virkningsevaluering: sammenhænge mellem indsats og virkninger til organisatorisk læring Participatorisk evaluering: Deltagelse i evaluering – formativt og lærende proces

Evaluering: hvordan Før Data fra T2 Data fra Trivselsmåling Reg af temaer, antal, kompetenceklip (spørgeskema) Boston: fotos, observationer, refleksionsnoter Under Planlægning uge 1-4: sammenhæng i tiltag, formal, mål, metoder, tegn, inddragelse af børn Uge 5: observation, samtaler, log, dok af process og produkter Film (børnejournalister) + prof. filmhold. Efter Fokusgruppeinterviews børn, personale, ledelse Forløbsbeskrivelser Film, cases, udbyggede indikatorer og tegn, metodeoversigt, rapport, oplæg og materialer til debat og videre udvikling

Evalueringsforløbet i BBN og hvem gør hvad? CoC office i samarbejde med Ineva: materiale til personalets dokumentation; spørgeskema om klip; observationer, fokusgruppeinterviews, indikatorer mv. Rapport og anbefalinger – også til videre proces med fokus på kompetenceudvikling og implementeringsmodeller Personale og børn bidrager med dokumentation/data til evaluering: Aktivitetslog (proces); forløbsbeskrivelser; feedbackmetoder; inddragelse af børn; produkter; tegn på kreativitet, playful learning, samskabelse og faciliterende rolle Kommunale konsulenter bidrager til baseline (T2, Trivselsmåling) Børnejournalister + prof. Filmhold laver filmmateriale, der kan anvendes til oplæg og debat i videre udvikling, til brug for kompetenceudvikling og aktionslæring

Metoder og materialer Læringsdimensioner: indikatorer og tegn Beskrivelse af læringsforløb i BBN, uge 5 Dokumentation, feedback, evaluering

SMTTE-model

Dokumentation Fotodagbog eller fotovæg: Fotos af proces og produkter (børn og voksne), fx dokumentationsvæg med billeder/fotos af proces og produkter Beskrivelse af forløb med mål, indhold og metoder Aktivitetslog til børn og voksne, fx GLK model: Gjort: hvad har vi gjort? Lært: Hvad har vi lært? Klogt: Hvad vil være klogt at gøre? Kan bruges dagligt sammen med børnene og som log i teamet/individuel daglig opsamling. Fysisk eller digitalt Portefølje: børnene udvælger materiale/dele og beskriver/fortæller hvorfor Brug evt. lydoptagelser, billeder, tegninger, ord, tal, ting osv. Tegn på legende tilgang, på kreativit og på samskabelse. Brug skemaerne.

Evaluering og feedback Før- og eftervurderinger af læringsmål. Hurtig børnerefleksion/respons på fx forståelse: thumps up/down/sideways. 4 hjørner: børn kan gå til forskellige hjørner som 4 vurderingskriterier. Få børnene til at sætte lidt flere ord på deres valg af hjørne. Børnene kan give feedback til hinanden på deres arbejdsproces, fx ved at tage udgangspunkt i produktets design/status på proces, fotos/billeder af proces og produkt. Fokusér og tildel gerne roller: interviewer, interviewee, observatør (samler op). Voksen feedback på børnenes proces og produkter som spørgsmål der virker til at engagere, uddybe, oplyse, refokusere, undre og forstå nye tilgange/muligheder. Rundgang til hinanden som fx procespræsentationer/pitstop: tydelig tid og roller samt fokus for respons/feedback. Mini-interviews med fast interviewguide med 2-3 spørgsmål. Observationer af udvalgte processer, fx legene tilgang, kreativitet og samskabelse. Lav en væg eller et sted i rummet, hvor børnene kan gå hen for at hente råd, sparring osv.

Kilde: Lene Skovbo Heckmann: Den gode vurderingspraksis, Dafolo http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Vurderingsv%C3%A6rkt%C3%B8jer.5390.aspx

Anvendelse Udsnit af selvevalueringsmateriale til fælles læring og inspiration Kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning: mellem uge 5 og 5 Deltagelse i evaluering for at forbedre indsatser og metoder fremadrettet Videndeling og modeller til videre implementering: sammenhæng til øvrige indsatser og kerneopgaver