Professionsidentitet og teori/praksis

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Advertisements

Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Professionsidentitet – og masteruddannelse
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVORDAN UDVIKLER MAN LÆRERPROFESSIONALITET? PER FIBÆK LAURSEN.
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Mål & vej Årskonference 2014 Vi er de bedste Og hvis ikke så bliver vi det.
Madkamp - DM i madkundskab OVERSKRIFT MADKULTUREN INTRODUKTION TIL MADKAMP.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Teori og praksis på SOSU- uddannelserne. Et aktionsforskningsprojekt på SOSU Fyn Jakob Ditlev Bøje Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSIONSKOMPETENCE? AMU EPOS, 13. AUGUST, 2015 PER FIBÆK LAURSEN.
SOFTWARE EVALUERING. HVORDAN KAN MAN EVALUERE PÅ SIT SPIL? Kvalitative metoder Kvantitative metoder Observation Data opsamling.
Guidet egen-beslutning Usikre unge: -Der er rigtig mange muligheder -Personlig usikkerhed - lavt selvværd -Høje forventninger til sig selv - præstation.
Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn.
Hvad er jeres kerneopgaver? Institutionen? Hvordan oplever du, at kerneopgaven i din organisation har ændret sig de sidste 5 år – og hvordan vil den forandres.
Omlagt skriftlighed i International Økonomi. Identificeret problem: Mange elever har svært ved at skrive samfundsvidenskabeligt. Frustrationer hos såvel.
Morten Kvist Refskov For en markant lærerstemme i Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse Sammen gør vi en forskel Jeg stemte NEJ til OK15 …fordi overenskomsten.
Den svenske model og samskabelse Workshop den 25. maj 2016 V/ Ph.d. stipendiat Marianne Staal Stougaard og lektor Charlotte Jørgensen.
Undervisningseksperimentarium Nørre Gymnasium. Undervisningseksperimentarium  Planlæg undervisning, hvor der tages udgangspunkt i ressourcer – ikke skema.
Evaluering i dansk - begreber og eksempler
Praksisfællesskaber Peter Busch-Jensen, Lektor, RUC.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Hvem er jeg? Indlægsholderen præsenterer sig selv og kører bordet rundt.
STX Uddannelse.
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
Madkamp - DM i madkundskab
Lyd data (audio data) (Side 4-6 i artiklen: 2. Repræsentation og manipulation af Data)
Michael Svendsen Pedersen Lektor emeritus
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Unge på kanten af fællesskabet
Kært barn har mange navne
God undervisning er dialogisk Munkebjerg-konferencen 24
Anerkendende pædagogik
Uddannelsesudvalgenes arbejde
Du skal elske byggepladsen!? EUC Nord 13/ FBK 2258
ÅRHUS AFDELING.
FÆLLES målstyring i matematik
Centralforeningen for Stampersonel
Chefkonsulent Cand.psych. Tue Isaksen

Køreteknik.
- Fælles forståelse af kerneopgaven
Temadag 2018.
Kommunikation - trykstil
Temaeftermiddag onsdag d. 3/1-2018
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Personlighed og Kompetencer
Nysgerrighed og indsats
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
og frivillige/ufrivillige
Skoleudvikling i Praksis 1
Hvad lærte vi af projektet?
Kvalitet i uddannelsen
Styrket sammenhæng mellem teori og praksis
Læreruddannelsens indretning i Danmark
Knallertens udstyr.
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Demokrati og medborgerskab
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Integrationsstrategi: RÅBN
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Arbejdsglæde & samarbejde
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Kampe, kriser og udvikling i håndtering af paradokser
Værktøj 6: Omgangstone og kollegialitet
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Præsentationens transcript:

Professionsidentitet og teori/praksis FSUS 2. februar 2017 Per Fibæk Laursen

Hovedbudskab Sundhedsprofessionerne har stærke og klare idealer Men der er spændringer i forhold til (dele af) praksis og i forhold til en stor gruppe studerende Formiddagen opdelt i ‘diagnose’ og ‘behandling’

Hvad er en profession? Et erhverv med en teoretisk baseret praktisk kunnen At være professionel vil sige At vide At kunne At ville

Teori/praksis er centralt Teori/praksis forholdet er pr definition centralt for en profession Teori/praksis forholdet gør professioner mere overlevelses- og udviklingsdygtige end håndværk Der skal være spændinger mellem teori og praksis

Mange relationer mellem teori og praksis Teori som værktøj eller opskrift Teori som optik Teori som kritik Teori som ideal Teori som fortolkning Særligt for sundhedsprofessionerne er det komplekse teorigrundlag og de forskelligartede relationer mellem teori og praksis

Socialisation og refleksion Socialisation er at blive en del af professionen ved at mestre dens kunnen, dele dens værdier og deltage i dens arbejdsfællesskab Refleksion er at kunne betragte praksis med en vis distance og bruge teori til begrundelse, analyse og overvejelse af alternativer Socialisation og refleksion skal balancere i professionsuddannelserne

Hvad skaber En stærk Professionsidentitet? En veldefineret kompetence forskellig fra hverdagskunnen Klare grænser og helst monopol i forhold til andre professioner og erhverv Reelt teoribaseret praktisk kunnen Professionsetik Anerkendelse i form af fx autorisation Autonomi En lang historie

Styrker ved sundhedsprofessioner mht identitet og teori/praksis De fleste sundhedsprofessioner har veldefinerede kompetencer Begrebet klinisk undervisning Integration af teori i klinisk undervisning og eksamener De kliniske undervisere er forholdsvis veluddannede Underviserne på professionshøjskolerne tilhører professionen Den tydelige socialisering ind i professionens fællesskab Sundhedsprofessionerne har en lang eller mellemlang historie

Summegrupper Har jeg glemt nogle styrkesider?

PAUSE

Udfordringer – et overblik Spændinger mellem professionens idealer og en betydelig gruppe studerende Refleksion er svært for studerende De teoretiske grundlag og teori/praksis forholdene er komplekse Lav kvalitet og moral på nogle kliniske uddannelsessteder Professionshøjskolerne er ved at lægge afstand til professionerne

Summegrupper Er der andre centrale udfordringer?

Spændringer profession/studerende 1 Thomas Højrup: Livsformer Lønarbejder Karriere Selvstændig Personorienteret

Spændringer profession/studerende 2 Sundhedsprofessionernes uddannelser og ”officielle” identitet er stærkt præget af karrierelivsformens idealer Men en betydelig del studerende tilhører de tre andre livsformer Det skaber distance til uddannelsens krav og værdier

Spændringer profession/studerende 3 Er I enige, og hvis ja hvad gør vi så ved det?

Refleksion er svært for studerende 1 Idealet (Schön: Den reflekterende praktiker) er, at refleksion forbinder teori og praksis. Hvis refleksion skal være interessant, skal man kunne undres over det selvfølgelige og få øje på nye handlemuligheder. Men ofte degenererer det til en kontrol af, at de studerende kan den relevante teori.

Refleksion er svært for studerende 2 Er I enige, og hvis ja hvad gør vi så ved det?

Det teoretiske grundlag og teori-praksis relationerne er komplekse Svært for studerende at manøvre med meget forskelligartet teori (fra fysiologi til etik) og tilhørende forskellige relationer mellem teori og praksis. Mere metakommunikation er måske en ide Men ellers tror jeg ikke, der er meget at gøre ved det. Det er et vilkår. Er I enige?

Lav kvalitet og moral på nogle kliniske uddannelsessteder En klar melding fra nogle studerende, der blev interviewet til Brobygningsprojektet. Hvis det er en trøst: Det er også et problem inden for andre professioner. Hvad gør vi ved det?

Professionshøjskole og profession Professionshøjskolerne danner store tværfaglige campusser Studiemiljøet bliver i højere grad et tværfagligt uddannelses- og ungdomsmiljø og i mindre grad et professionsmiljø Det er sket – der er næppe meget gøre ved det.

Fortvivl ikke! Sundhedsprofessionerne står stærkt sammenlignet med andre professioner. Husk at udvikling af den slags, vi her taler om, går langsomt.