Læreruddannelsens indretning i Danmark

Præsentationer af emnet: "Læreruddannelsens indretning i Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Læreruddannelsens indretning i Danmark
Reformtid – om arbejdet med den nye læreruddannelse og skolereformen. Dekan Tove Hvid

2 Jens Rasmussen i Kristeligt dagblad, 19. 1
Jens Rasmussen i Kristeligt dagblad, (ved offentliggørelse af evalueringsrapport for LU-06) ”Da man lavede den seneste lov i 2006, skete der det, at man foretog nogle ændringer, men dybest set forlængede man den læreruddannelsestænkning, der har hersket så længe, man kan huske. Hvis man bruger det billede, at læreruddannelsen er en bil, valgte man at tage den veltjente, rustne bil med dårlige bremser en tur på værksted, for at den kunne køre lidt endnu. Her fem år senere kan vi se, at bilen ikke kan køre mere. Der er brug for en helt ny bil. Altså at tænke helt anderledes”

3 Reformering af læreruddannelsen
91-loven – decentralisering af økonomien – kun småjustering i forhold til uddannelsens indhold 97-loven – uddannelsen bliver en professionsbacheloruddannelse (akademisering af uddannelsen), opgør med grunduddannelse + to linjefag – den studerende får nu fire linjefag 06-loven – Fortsat akademisering. Fokus på øget faglighed: færre linjefag (2- 3), dansk og matematik faseopdeles 12-loven – en omfattende reform, et paradigmeskift: Modulisering og kompetencemålsstyring, reguleret deregulering (UC´erne bestemmer vejen til kompetencemålsprøven, prøven viser, om målene er opfyldt)

4 Fra aftaleteksten, juni 2012
Formålet med reformen er en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæver barren for de lærere, der skal løfte morgendagens folkeskole. Målet er, at lærerne underviser i fag, de har undervisningskompetence i, så børnene i folkeskolen i højere grad møder lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, der er på skoleskemaet. Partierne er enige om, der skal være fokus på, hvad den færdiguddannede lærer kan – og ikke, hvad han/hun har været igennem, og læreruddannelsen skal fremover reguleres efter samme principper som andre videregående uddannelser, hvor de konkrete kompetencekrav til de enkelte undervisningsfag udformes på et fagligt grundlag.

5 Styrket videngrundlag og professionssigte
Underviserne på læreruddannelsen skal fremover langt mere systematisk basere undervisningen på praksisrelevant og evidensbaseret viden. Der indføres kompetencemål for de enkelte undervisningsfag, for lærernes grundfaglighed og for praktikken. Kompetencemålene fastsættes af uddannelsesministeren i samarbejde med undervisningsministeren og med inddragelse af relevante aktører. Kompetencemålene sikrer således en-til-en sammenhæng mellem folkeskolens fag og de fag, som de lærerstuderende kan opnå undervisningskompetence i.

6 Ny Læreruddannelse Nyt optagesystem Kompetencemålsstyring Modulisering
Specialiseringsmulighed for de studerende Styrkelse af videngrundlaget Tættere samarbejde med skoler og kommuner Deregulering

7 Fagene i den nye læreruddannelse
Lærerens grundfaglighed ( i alt 60 ECTS): - Pædagogik og lærerfaglighed - Almen dannelse (KLM) 3 undervisningsfag, hvoraf et typisk er dansk eller matematik ,( i alt minimum 90/100 ECTS) Praktik (30 ECTS) BA-opgave (20 ECTS) Specialiseringsmoduler (fordybelse, tværfaglige eller tværprofessionelle), ( i alt 30/40 ECTS)

8 Læreruddannelsens tilrettelæggelse på Zahle
Linjefag 1- fællesforløb Linjefag 1 –specialisering Linjefag 2 Linjefag 2/3 Almen didaktik Psykologi Pædagogik BA-opgave KLM Praktik 31. december 2018

9 Udvikling af ny læreruddannelse på sektorniveau
Nedsættelse af styregruppe under professionsrektorkollegiet (dekan-/direktørniveau) Tæt samarbejde i læreruddannelsens ledernetværk om udvikl. af LU Nedsættelse af nationale faggrupper og faggrupper for de tværgående indsatser: Udvikling og evaluering af nationale basismoduler i alle fag/fagområder Litteraturoversigter til fagene Udvikling af skabelon til de afsluttende kompetencemålsprøver Udvikling af nationalt screeningskoncept (efter UCC´s model)

10 Fagenes videngrundlag i en kompetencemålsstyret læreruddannelse?
”Partierne er enige om, at der skal være fokus på, hvad den færdiguddannede lærer kan – og ikke, hvad han/hun har været igennem” (Aftaleteksten) Behov for udvikling af en læreruddannelsesfaglighed Behov for udvikling af en professionsdidaktik En stor udfordring at tænke i kompetencemål i stedet for centrale kundskabs- og færdighedsområder… En ny kvalitetsdiskurs (akkreditering, evaluering, test…) Bekymring for de almene lærerkompetencer ”lærerens dannelse” – læreren som rollemodel