Portfolioprojekt i 1b, NAG

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Final take - Værdigrundlag Maj 2007
Advertisements

Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Skriftlig progression Italiensk FIP. Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse.
Skriv tekster, der fænger – 7 tips der toptuner din rapport Rikke Dinnetz
Skaleringer Progressionsmåling og dialogredskab. Skaleringer som dialogværktøj
ERFARINGER MED AT STØTTE DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE MELLEM DANSKE KOMMUNER OG POLITI Oplæg NFBO 22 – 25 maj 2016 Birgitte Roth Hansen, specialkonsulent.
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
Skriftlighedsforløb Fokus på eksamensgenren kronik (redegørelse). Slutter af med en skriftlig opgave. Vi skriver på denne opgave i timerne. I skal være.
Projekt : ”Styrket samarbejde mellem borgeren, myndighed og udførende virksomheder ” Deltagere er Ledere og medarbejdere indenfor Handicap og Socialpsykiatriområdet.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
VSBs Værdier: Kvalitet Vi gør os umage i alt, hvad vi gør. Vi følger VSBs formål og principper. Vi tilsikrer en høj standard i driften af klubben. Udvikling.
Hvem er vi? 136 elever 16 lejligheder med hver sin kontaktlærer Almen med fokus på boglige fag, gymnastik og valgfag Omstillingsparate kolleger Vi insisterer.
Evaluering i dansk - begreber og eksempler
Hvis Fagligt Begrundet Arbejdsdeling er svaret Hvad er så spørgsmålet?
Skriftlighed Det fælles gods - præsentation af progressionsplan.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Den åbne innovative folkeskole
STX Uddannelse.
Modul 2.
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Bertel Haarder (Undervisningsminister) :
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Michael Svendsen Pedersen Lektor emeritus
Læseløft Syd Samarbejde mellem faglærer ved Mad til Mennesker og læsevejleder Aktionslæringsforløb Instruktionsvideoen.
Erfaring fra fire statslige arbejdspladser
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Elevernes evaluering af grundforløbet
PORTFOLIO i skriftlig biologi
Portfolio IT B.
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
Det gode skolelederliv - vilkår for god skoleledelse
Baseline.
FÆLLES målstyring i matematik
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Fælles ledelsesgrundlag
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
PL møde med praksisfeltet
Temadag Iværksættelse af talentudvikling
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
øæ Jeg kan det jeg skal Målsætning, evaluering og selvevaluering
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Sådan bruger du præsentationen
Dialogmøde d.9.april Samarbejde om læring – folkeskolen, ungdomsskolen og folkeskolereformen.
Ledelsesevaluering.
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Det er en politiske bestilling!
Dialogspil om lærerarbejdsliv
Innovation i humanistiske fag
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Dialogbaseret værktøj
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Elevtrivsel Gymnasier og VUC'er 2018
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Værktøj 6: Omgangstone og kollegialitet
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Værktøj 8: Supervision og sparring
Værktøj 4: Aktiverende APV
Værktøj 7: Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen
Idegenererings-øvelse
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

Portfolioprojekt i 1b, NAG 2007-2008 - Overvejelser, erfaringer og udfordringer

1. moment: Klasserumskultur Udfordring: At skabe rum for at en 1.g med 31 elever kan understøtte hinanden i forhold til og samarbejde om at lære Nøgleord: Tillid og transparens! Vejen ad hvilken: Øvelse om klasserumsregler på individniveau, gruppeniveau, klasseniveau  etablering af fælles grundlag

Klasserumsregler for 1b § 1. Vi skal respektere hinandens forskelligheder. § 2. Vi har et fælles ansvar for indlæring og at der er ro i timerne. § 3. Vi skal være forberedte og engagerede i timerne. § 4. Vi bør være åbne og vise interesse for vores klassekammerater. § 5. Vi skal vise tålmodighed over for hinanden. § 6. Godt sammenhold i klassen fås ved opbakning og støtte. Vedtaget i klassen torsdag d. 13.9.2007

2. moment: Modulreferat - respons Udfordring: At ramme balancen i referatet og at gøre responsen kritisk på en fremadrettet og reflekteret måde Et eksempel: ”Alt i alt blev der arbejdet rimelig seriøst, men der var også plads til lidt sjov” (fra modulreferat om en sekvens med gruppearbejde og fremlæggelse)  elevkommentar nr. 1: ”Blev der arbejdet seriøst? Jeg synes fremlæggelserne var dårlige”  elevkommentar nr. 2: ”Mange af grupperne – fx min – brugte ikke den tid vi havde”  klassediskussion om den gode fremlæggelse

3. moment: Skriveprocessen Udfordring: At aflære forforståelsen af skrivning og at skabe et fælles fundament Veje ad hvilke: Regelmæssig anvendelse af procesværktøjer (mest mindmap og hurtigskrivning) Fællesskab om idégenerering (coachinggrupper) Fællesskab om omformning (responsgrupper)

4. moment: Evalueringskriterier Udfordring: Samarbejde om evaluering og refleksion forudsætter præcise og vedvarende drøftelser af kvalitet i forhold til opgaveløsninger Mulig vej: Klassedrøftelse af fx ”den gode redegørelse” – på baggrund af a. fælles gennemgang af afsnit i ”Skrivehåndbogen” og b. egne erfaringer med at skrive en redegørelse 

1b’s bud for den gode redegørelse Den gode redegørelse får de vigtigste pointer i teksten med Den gode redegørelse borer i det væsentligste Den gode redegørelse er fair og objektiv Den gode redegørelse viser at teksten er fordøjet og formidlet Den gode redegørelse er skrevet i et andet sprog end teksten

5. moment: Evaluering for at lære Udfordring: Realistisk selvforståelse og evne til konstruktiv kammeratevaluering Veje ad hvilke: Hurtigskrivning 1: Min personlige profil som elev Hurtigskrivning 2: Mine erfaringer med dansk stil Brug af responsgrupper: Respons på udkast  skrivning af ny version

5. moment: Evaluering for at lære d. Brug af selvevaluering: Overvejelser om kvaliteten af eget produkt e. Brug af evalueringsgrupper: Eleverne evaluerer hinandens færdige produkter f. Brug af elevreferat: Den enkelte elev tager et referat af kammeratevalueringen g. Brug af doseret lærerkommentar: Eleverne får kommenteret de elementer, eleven selv ønsker at få kommenteret a.-g. dokumenteres i den personlige portfolio!