Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
Socialstyrelsens nye vidensnotater
Dataindsamling og kildebearbejdning
Introduktion til Sprogpakken
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Skolereform august 2014………………
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
P ISA, NATIONALE TESTS OG BESPARELSER – HVAD RAGER DET MIG ??!! Skolebestyrelsens årsberetning for 2010/2011 – og årene, der kommer.
3 bud på, hvad god forskning er: Objektiv, evidensbaseret viden Kritisk forandringsorienteret viden Pragmatisk forandringsorienteret viden.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Økonomiske kompetencer
Midtvejsstatus for pilotprojektet LP-modellen i det kommunale dagtilbud Octavia, Roskilde 14.september 2010 kl Pia Guttorm & Ole Hansen.
- Hvad kan I forvente som forældre?
TIDLIGE INDSATS – HVAD VED VI OG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer Svendborg den 14. marts 2013.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Hvad er det gode skolelederliv?
Humanistisk sundhedsforskning
BUPL’s syn på små og store institutioner
F REMTIDIGE OPGAVER FOR PÆDAGOGISKE KONSULENTER PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Faggruppeudvalget for pædagogiske konsulenter i FOA FOA - Pædagogiske konsulenter.
Program for læringsledelse Ved Birgit Lindberg, Sekretariats- og dagtilbudschef 12. januar 2016.
Program for Læringsledelse Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 3 – Det danske arbejdsmarked.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Bente Jensen, LANDSKONFERENCE 2006 Udsatte børn i dagtilbud Hvad ved vi, hvad gør vi - og hvordan kan kvalitet fremmes? Oplæg på FOA Landskonference,
…………Skal blive så dygtige som de kan
Måleredskaber i dagtilbud En guide til at vurdere og vælge redskaber til måling af læringsmiljøkvalitet i dagtilbud Juni 2017 Måleredskaber i dagtilbud.
SSP Årsmøde 9. november 2016 Skoleforsømmere.
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område
Hvad er det gode skolelederliv?
GLADSAXE KOMMUNE dagtilbudsområdet.
VELKOMMEN TIL HALVÅRSMØDET DEN 16. NOVEMBER 2016
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Præsentation af projektet Udviklingsprojekt vedr
Effektmåling - kvalitative målepunkter
Vidensbaseret praksis i botilbud
Den pædagogiske læreplan
Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Arbejdsmiljøgruppens ansvar, etik og samarbejde
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Udviklingsdag Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Lad os gå på opdagelse.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Digitalisering af VEU VEU-udbydernes brug og vurderinger af e-læring og blended learning - surveyresultater FLUID konferencen, tirsdag den 11. december.
BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Hvad er vores kommunikationsmål
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Juni 2017

Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret Kvalitet i dagtilbud Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret Erfaringsbaseret viden bygger på mangeårige erfaringer med, hvad der skaber resultater i det pædagogiske arbejde. Erfaringsbaseret viden er fx den praksisviden, som det pædagogiske personale tilegner sig hver dag. Forskningsbaseret viden bygger på psykologisk og pædagogisk forskning mm. Forskningsbaseret viden er kendetegnet ved at være systematisk og kritisk indsamlet, analyseret og beskrevet. Forskning og evidens i dagtilbud

Forskning kan både besvare og rejse spørgsmål Forskningsbaseret viden af høj kvalitet kan både rejse og besvare mange spørgsmål om børns trivsel, udvikling og læring: Hvordan oplever børnene deres hverdag i dagtilbuddet? Hvordan tilrettelægger det pædagogiske personale deres hverdag? Hvilken effekt har indsatsen? Hvad virker og hvad virker ikke? Forskning og evidens i dagtilbud

Fire forskellige metoder Kvalitet i dagtilbud Fire forskellige metoder Forskellige typer af undersøgelser kan hjælpe med at svare på forskellige typer af spørgsmål, du kan anvende: Kvalitative undersøgelser. Spørgeskema undersøgelser. Lodtrækningsstudier. Forskningskortlægning. Forskning og evidens i dagtilbud

Vejviser til viden om dagtilbud Kvalitative undersøgelser: Baseret på observationer eller interviews. Kan give viden om hvordan noget virker, og hvordan en bestemt pædagogisk praksis opleves af det pædagogiske personale og af børnene. Spørgeskemaundersøgelser: Kan bl.a. give viden om udbredelse af et bestemt fænomen eller problem, fordeling imellem forskellige kommuner eller dagtilbud eller forskellige gruppers holdning til et fænomen. Man kan fx sammenligne forældre, børns og medarbejderes holdninger. Forskning og evidens i dagtilbud

Vejviser til viden om dagtilbud Lodtrækningsstudier: Er særlig velegnet til at besvare spørgsmål om effekt eller om hvad der virker. I et lodtræknings- studie udvælges et antal børn tilfældigt til henholdsvis test eller kontrolgruppe. Et korrekt designet lodtrækningsstudie gør det muligt at sige med stor sikkerhed, om den pågældende indsats har en effekt uafhængigt af andre tilfældige faktorer. Forskningskortlægning: Indsamler, analyserer og præsenterer relevant forskning om et givent emne på tværs af forskellige typer af undersøgelser. Forskning og evidens i dagtilbud

Evidens og viden om effekter Effektstigen Evidens betyder den aktuelt bedste viden indenfor et bestemt område. Ud fra en snæver forståelse af evidens er begrebet knyttet til viden om effekten af bestemte pædagogiske indsatser. De kan rangordnes som vist i effektstigen. Forskning og evidens i dagtilbud

Forskningsbaseret viden om forskellige spørgsmål Kvalitet i dagtilbud Forskningsbaseret viden om forskellige spørgsmål Tabellen viser en oversigt over forskellige typer af undersøgelsers styrke i forhold til at besvare forskellige spørgsmål. Forskning og evidens i dagtilbud

Ikke kun den snævre forståelse af evidens På dagtilbudsområdet er det ikke realistisk, at vi kan nøjes med at forholde os til den snævre forståelse af evidens: Der eksisterer meget lidt af denne type forskning på dagtilbudsområdet. Spørgsmålet om, hvordan det virker, og hvordan en bestemt pædagogiske praksis opleves af børn og voksne, er også relevant for en fortsat udvikling af pædagogisk praksis af høj kvalitet. Forskning og evidens i dagtilbud

Tre trin til at vurdere viden om dagtilbud Vurdering af viden i dagtilbud består af: Vurdering af forskningens kvalitet. Vurdering af forskningens relevans. Muligheden for at understøtte en forskningsinspireret pædagogisk praksis Forskning og evidens i dagtilbud

1. trin: vurdering af forskningens kvalitet Når du skal vurdere kvaliteten af en undersøgelse, skal du se på tre parametre: Gennemsigtighed handler om, hvorvidt det er beskrevet tydeligt, hvordan de børn eller dagtilbud, der indgår i undersøgelsen, er udvalgt, hvem og hvor mange der deltager i undersøgelsen, hvad der kendetegner deltagerne (alder, køn geografi m.m.), og hvordan data er indsamlet og analyseret. Troværdighed handler om, hvorvidt det er sandsynligt, at studiet rent faktisk svarer på det eller de spørgsmål, det har til hensigt at besvare. Eller om data er påvirket af fejlkilder, eller om studiet på andre måder er begrænset i forhold til at besvare undersøgelsesspørgsmålet. Generaliserbarhed handler om, i hvilken grad studiets konklusioner også er gyldige udenfor den kontekst studiet blev til i, fx andre dagtilbud, lande eller anvendelsesområder. Er der sammenhæng mellem formål/forskningsspørgsmål, data og konklusion? Er forfatteren biases- dvs. har forfatteren en særlig tilknytning til den kontekst , hvori der indsamles data Forskning og evidens i dagtilbud

2. trin: Vurdering af forskningens anvendelighed Kvalitet i dagtilbud 2. trin: Vurdering af forskningens anvendelighed At en undersøgelse er vurderet til at være af høj kvalitet, betyder ikke, at dens konklusioner eller anbefalinger vil skabe den samme forandring eller de samme resultater, hvis de implementeres i en anden kommune eller et andet dagtilbud. Vurdér derfor anvendelighed ud fra tre overordnede parametre: Relevans har at gøre med, om en undersøgelse forholder sig til et problem, der er aktuelt i din kommune eller dagtilbud, om børnegruppen og konteksten er sammenlignelig. Forudsætninger for implementering handler om de væsentligste forudsætninger, der skal være til stede for, at de anbefalinger eller løsninger, der peges på i en undersøgelse, rent faktisk kan implementeres effektivt. Økonomi handler om, hvad det koster at implementere konkrete anbefalinger eller løsninger set i forhold til den forventede gevinst. Ofte vil det være tungen på vægtskålen, når en undersøgelses anvendelighed vurderes samlet. Forskning og evidens i dagtilbud

3. trin: Understøt en forskningsinspireret pædagogisk praksis Tre forhold er vigtige, hvis I vil understøtte en forskningsinspireret praksis i forvaltningen og de enkelte dagtilbud: Skab adgang til viden handler om at gør det lettere for pædagogiske konsulenter, ledere og medarbejdere at finde relevant viden. Den kan fx være en hjælp, når de pædagogiske konsulenter indsamler viden inden for et bestemt tema og sender den til dagtilbuddene. Bring viden i spil handler om, at ny forskningsviden opleves som meningsfyldt og relevant for ledere og pædagogiske personale i dagtilbud. Skab gode betingelser handler om at bidrage til, at viden og forskning rent faktisk bringes i spil i det pædagogiske arbejde. Det kan gøres ved at inspirere lederen og det pædagogiske personale til at tilrettelægge hverdagen på måder, der sikre, at faglig viden og forskning inddrages. Forskning og evidens i dagtilbud

Vil du vide mere om forskning og evidens? Tjek hele udgivelsen ud her Forskning og evidens – en guide til at vurdere viden Vil du vide mere om kvalitet, så læs mere her Her er en database med forskning på dagtilbudsområdet Forskning og evidens i dagtilbud