Målrettet kommunikation

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skabelse af dialogiske rum ”
Advertisements

Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Refleksion i kommunikationen
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Lederens kommunikation og værktøjer
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
Kommunikation Intern Klubuddannelse
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Den Professionelle samtale Samtalen som redskab
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Tema: Hvad med de andre? Psykoedukation til patienter med depression
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Jeg støtter barnet ved:
ARBEJDSGLÆDE, MOTIVATION OG ENERGI
Kommunikation Dit budskab består af: 7% ord 38 % toneleje
Kommunikation i samarbejdet mellem Mentor og Mentee
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Vejledning og spørgsmålstyper ift. børn, kolleger og forældre
Kommunikation mellem mennesker
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
KOMMUNIKATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin.
Den vanskelige samtale
Omgangstone og kollegialitet
Vejlederens kommunikation
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Leder-seminar d november 2014 Hornstrup Kursuscenter.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Fagligt Landsmøde 2005Karin Madsen Coaching er velegnet – når Fokuspersonen har brug for at styrke sin bevidsthed og evne til selviagttagelse og selvregulering.
Summemøde Er der et dialogisk rum i den organisation I er leder for? Er det stort eller lille? Er det tilgængeligt eller bag lås og slå? Kommer i der selv?
Lærings- og praksisfortælling
Aktiv lytning - Lyt nu godt efter.
Vi kommunikerer altid på flere niveauer samtidig.
Hvad er coaching? Synergi HRM & Rosenkvist Consult
Læreren som læringsleder
Kommunikation i kontekst
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Del 2:Rammer for en professionel samtale med en patient ETABLERE EN RELATION, ANERKEND E OG SKABE TRYGHED 2 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indlede samtalen,
Dagsorden Oplæg kommunikation Opgave Oplæg aktiv lytning Opgave Inder/ydercirkel – hvad har jeg lært om kommunikation?
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Fag-mål 5 i ”Sundhedspædagogik og kommunikation.
Dagens program Aktiv lytning + øvelse Forumspil om aktuelle situationer.
MUNDTLIG KOMMUNIKATION – korte kontakter, kommunikation under undersøgelser, omsorg for den gravide og ledsager 3. NOVEMBER 2014 ELSEBET GJETTING, CAND.COMM.
Kunsten at give god feedback
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Vores relation til Gud: Når Gud taler. Hvordan kan jeg bede? Salmernes bog – Hjælp til at udtrykke både smerte og glæde Fadervor – Grundopskrift fra Jesus.
Den professionelle samtale Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen, Danmarks Læreforening.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET VEJLEDER, AC-FULDMÆGTIG16. AUGUST 2016 MARIE.
Konflikter og kommunikation
AMiR 3 – 2015 Onsdag d. 21. september 2016
At motivere til forandring
Relationer på arbejdet.
Kommunikation Modul A.
Verbal kommunikation Ord og samtale
Demens Anne Mette Jensen.
Interview-teknik.
Ansvarlig.
MOT’s virkemidler.
Redskaber og overvejelser
og indhold Konsultationens struktur Silverman, Kurtz & Draper
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Målrettet kommunikation Aktiv lytning, anderkendende kommunikation Ida Marie Rasmussen, Sopu 2017

Hvad er målrettet kommunikation?

Målrettet kommunikation Kommunikation er et pædagogisk redskab både verbal og non verbal kommunikation. Kendetegn for god patientkommunikation Grundig forberedelse Klar tale Respekt Tydelige forventninger Sammenhæng

Samtalen https://youtu.be/H8JMk6CWfIg

Non verbal kommunikation Fortæl din sidemand om en situation fra praksis, hvor du brugte målrettet nonverbal kommunikation? Kropssprog: https://youtu.be/i8hBCkFi6co

Asymmetrisk kommunikation Den ene taler hele tiden, eller den talende anerkender ikke den anden dvs. ’taler ned’. Søg en menneske-menneske relation, ikke en professionel-patient/borger relation

Aktiv lytning Hilde og Tom Eide`s kommunikationsteori Det betyder ”at lytte aktivt.” dvs. at lytte og observere (borgerens kropssprog) samtidig. Skabe tillid mellem sundhedspersonale og patient/borger. Hjælpe den talende til at uddybe og præciserer sine tanker, følelser og behov. Opmuntrende ord i og lyde- obs. på dit tonefald

Aktiv lytning Indre lytning; Optaget af dig selv, tolker og vurderer det, den anden siger. Associerer det, den anden siger til egne oplevelser Stiller spørgsmål, der har relevans for dig selv.

Aktiv lytning Verbalt: Opmuntringer (ord, lyde, tonefald, der opmuntrer den talende til at fortsætte) Spørgsmål (hv-spørgsmål; får den talende til at uddybe og forklare) Parafrasering (gentager med egne ord det, den anden har sagt – tjekker din forståelse) Nøgleord (kan hjælpe den anden i gang med samtalen igen, kan lede samtalen i en dybere retning) Spejling af følelser (verbalt og non-verbalt). Tavshed (redskab til at give tid).

Aktiv lytning Fokuseret lytning; Lytter nysgerrigt og uden fordomme Den anden er i centrum Forstår og anerkender den andens perspektiv Stiller spørgsmål på baggrund af det, du hører, og den der taler.

Aktiv lytning Non-verbalt: Berøring (viser tilstedeværelse og nærhed) Mimik Øjenkontakt (den anden er i fokus) Tavshed (redskab til at give tid).

Aktiv lytning Global lytning; Bruger fokuseret lytning, men registrerer også alt det nonverbale; kropssprog, stemmen, stemningen. Du sætter ord på det, du registrerer og spørger ind til det, du hører og oplever.

Anerkendende kommunikation Handler om at se og anerkende din samtalepartners ressourcer og tro på, at andre gør det bedste, de kan Se den anden som et ligeværdigt menneske Respektere og prøve at forstå den andens perspektiv og lade personen have det Stille åbne spørgsmål Vis med dit kropssprog at du er interesseret i kommunikationen

Anerkendende kommunikation Kongruens; overensstemmelse mellem verbalt og non-verbalt sprog Kalibrering handler om at aflæse kropssproget, både i forbindelse verbal eller nonverbal kommunikation. Særlig vigtigt i forbindelse med borgere, der har afasi, at du som SSA kan aflæse deres kropssprog. Fordi de ikke selv kan give verbalt udtryk for tilfredshed, utilfredshed, smerte, glæde mm.

Anerkendende kommunikation Validering; at gøre gyldig. Til at vise accept af udsagn, oplevelser og følelser. Når man validerer, anerkender man den anden persons udsagn og følelser og viser accept. Kan gøres verbalt og non-verbalt.

Anerkendende kommunikation Non-verbalt: Øjenkontakt, nikke, læne frem, spejle den andens kropssprog Pacing: aktiv lytning Dispacing: indre lytning  

Sproget/verbalt Tænk over ordvalg Grundbetydning/denotation (den mest neutrale måde at sige tingene på) Medbetydninger/konnotationer (kan variere meget) Situationen Modtageren Formålet med kommunikationen Spørgsmålstyper: afklarende (ja/nej/fakta), uddybende (hv-spørgsmål)

Anerkendende kommunikation At matche betyder at gøre det samme, f.eks. smile når den anden smiler mm. At matche er en måde at validerer på, og med til at skabe tillid mellem borgeren og dig. Man kan matche mimik, stemmeleje, tonefald, og verbale udtryk- ord som lyde. At mis-matche er at gøre noget andet eller det modsatte af hvad borgeren gør. Man kan afbryde, afslutte eller bryde uhensigtsmæssig adfærd gennem at mis-matche.

Anerkendende kommunikation Guidning; man viser gennem ord og handlinger, hvad den anden skal gøre. Spejling ; gøre bevægelser som borgeren skal efterligne ex drikke vand, børste tænker

Karl Tomms spørgsmålstyper, Karl Tomm, professor i psykologi Karl Tomms spørgsmålstyper, Karl Tomm, professor i psykologi. Professionel kommunikation