- Inspiration til ledere i jobcentret Virksomhedsservice - Inspiration til ledere i jobcentret

Indhold God virksomhedsservice kræver en indsats på fire områder Virksomhedskontakt Internt samarbejde Borgerkontakt Tværgående samarbejde Strategi: God virksomhedsservice i hele jobcentret Oplægget her giver inspiration til – og en ramme for – dialog i jobcentrets ledergruppe på tværs af teams og afdelinger som afsæt for en fælles indsats og strategiudvikling. Oplægget formidler de væsentligste pointer i Metodehåndbog om Virksomhedsservice. Oplægget indeholder: Indledende rammesætning af virksomhedsservice som en opgave for hele jobcentret. Input til en overordnet kortlægning af jobcentrets nuværende virksomhedsservice. Herefter inspiration til en debat om hvert af de fire indsatsområder, der skal være fokus på i jobcentret for at sikre god virksomhedsservice: Virksomhedskontakten Intern organisering og servicekæde Borgerkontakten Tværgående samarbejde. Sidst giver oplægget input til strategiudvikling og beslutning om udviklingstiltag.

God virksomhedsservice kræver en indsats på fire områder Jobcentres virksomhedsservice skal sikre, at virksomheders behov for rekruttering, uddannelse, opkvalificering og hjælp til fastholdelse af sygdomsramte medarbejdere dækkes.   Hvordan sikres god virksomhedsservice i praksis? Udvikling af god virksomhedsservice kræver, at hele jobcentret er gearet til det, fordi virksomhedsservice går på tværs af jobcentrets organisation. God virksomhedsservice er en opgave for hele jobcentret. For at kunne levere god service, er det nødvendigt at jobcenteret på tværs af organisationen udvikler en fælles forståelse og et fælles fodslag ift. virksomhedsservice. Det er for eksempel ikke nok at øge den opsøgende virksomhedskontakt – der er samtidig behov for god it-understøttelse og nye modeller for effektiv videndeling mellem de opsøgende virksomhedskonsulenter og de medarbejdere, der har borgerkontakten, så de ledige får viden om, hvor jobmulighederne er og det gode match sikres. Ligesom det er en forudsætning, men ikke tilstrækkeligt, at de, der har borgerkontakt, gennemfører jobrettede samtaler og klæder borgerne på med gode CV’er. Et bredt tværgående samarbejde skal samtidig sikre modeller for opkvalificering, når de lediges kompetencer ikke matcher virksomhedernes behov. Derfor er der fire vigtige indsatsområder for jobcentret, når det gælder om at sikre god virksomhedsservice: Virksomhedskontakten Intern organisering og servicekæde Borgerkontakten Tværgående samarbejde De fire indsatsområder er illustreret i figuren. Figuren er ikke et nøjagtigt billede af situationen i jobcentret, men et oplæg til refleksion over, hvor vi som jobcenter har brug for at sætte ind for at kvalificere og løfte vores virksomhedsservice. At det er forskelligt, hvor langt det enkelte jobcenter er ift. at yde en god og professionel service, illustreres ved den forskellige udfyldning af indsatsområderne i figuren. Billedligt talt er det, når alle områder er fyldt ud, og der er et godt samspil mellem indsatsområderne, at der ydes den bedste virksomhedsservice. Pointen er, at god virksomhedsservice ikke kan føres igennem alene med en stærk, professionel virksomhedskontakt. Alle fire indsatsområder skal med, hvis god virksomhedsservice for alvor skal lykkes. Der er en tendens til at have fokus på at udvikle de områder, hvor man allerede er langt, men man bør især sætte fokus på de områder, hvor man som jobcenter er længere fra at leve god virksomhedsservice.

Kortlægning af jobcentrets nuværende virksomhedsservice Hvor er vi langt fremme? Strategi for virksomhedsservice? Ledelsesopmærksomhed? Fælles virksomhedsservicetænkning og –kultur? Virksomhedskontakten? Borgerkontakt med virksomhederne i fokus? Vores interne samarbejdskæde i jobcentret? Vores tværgående samarbejde med andre jobcentre, a-kasser, uddannelsesaktører, branche- og erhvervsnetværk o.a.? Hvor bør vi sætte ind med udviklingstiltag? Fælles debat Inspirationsspørgsmål til beskrivelse af jobcentrets nuværende status inden for de 5 områder (strategi, virksomhedskontakt, borgerkontakt, internt samarbejde og tværgående samarbejde) STRATEGI: Hvor langt er vi i vores jobcenter med udvikling af god virksomhedsservice? Har vi en strategi for virksomhedsservice? Har strategien – og området generelt – ledelsesopmærksomhed? Eksisterer der en fælles forståelse af hvad god virksomhedsserivce er på tværs af enheder i jobcentret? Og føler alle enheder i jobcentret sig som bidragere til at skabe god virksomhedsservice? VIRKSOMHEDSKONTAKT: Hvordan ser vores virksomhedskontakt ud? Hvem står for den opsøgende kontakt til virksomhederne? Hvordan overleveres og følges op på indkomne jobordre? BORGERKONTAKT: Hvordan arbejder vi med virksomhederne i borgerkontakten? Hvem taler med borgerne om virksomhedernes behov? Hvordan får medarbejdere med borgerkontakt information om arbejdsmarkedet? INTERNT SAMARBEJDE: Hvordan ser vores interne samarbejdskæde ud mellem borgerkontakten og virksomhedskontakten? Hvordan videns udveksler medarbejdere med hhv. virksomhedskontakt og borgerkontakt? Er der systematik vidensdeling mellem afdelinger? TVÆRGÅENDE SAMAREBEJDE Hvordan ser vores tværgående samarbejde ud med andre kommuner? Med a-kasserne? Med uddannelsesinstitutionerne? Har vi et systematisk eller ad hoc samarbejde med eksterne samarbejdspartnere? Hvornår inddrager vi eksterne samarbejde? Og hvor tidligt i processen?

Jobcentrets Virksomhedskontakt Jobcentret har behov for at have en bred opsøgende og åben kontakt til virksomhederne, der med udgangspunkt i virksomhedernes behov kan udvide virksomhedssamarbejdet – meget gerne både en kontakt, der dækker det strategiske niveau og den daglige drift i virksomhederne. Der er samtidig behov for en specialiseret kontakt, der sikrer, at virksomhederne får den service, de efterspørger ift. de tre servicespor (rekruttering, opkvalificering og fastholdelse). Desuden skal der være et samarbejde med virksomhederne, der hjælper dem til at tage et socialt ansvar, opkvalificere og skabe job til udsatte ledige og integrationsborgere.

Opmærksomhedspunkter Er vi tæt på virksomhederne? Har vi én fælles virksomhedsservice på tværs af jobcentret? Har alle medarbejdergrupper de nødvendige kompetencer til at kunne yde, eller bidrage til, god virksomhedsservice? Bidrager vi som jobcenter til, at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger via: Bred udsøgning? Synliggørelse af jobåbninger? Opkvalificering og uddannelse? Substitution og indslusning? Fastholdelse? Tilpasser vi vores virksomhedsservice til den enkelte virksomhed? Er vi tæt på virksomhederne? Jobcentret skal kontinuerligt følge og vide, hvad der sker på det lokale arbejdsmarked, og hvad der rører sig i virksomhederne. Har vi en strategi for, hvilke virksomheder vi kontakter, og er den baseret på viden om arbejdsmarkedet? Arbejder vi aktivt på at øge samarbejdet med virksomheder? Har vi én fælles virksomhedsservice på tværs af jobcentret? Det er vigtigt, at virksomhederne oplever én fælles koordineret virksomhedsservice i kontakten med jobcentret, og ikke ’hvert team, sin service’. Det skal være synligt og overskueligt for virksomheden, hvilken service jobcentret samlet kan tilbyde. Har alle medarbejdergrupper de nødvendige kompetencer til at kunne yde, eller bidrage til, god virksomhedsservice? Medarbejdere med virksomhedskontakt skal agere professionelt over for virksomheden. Opsøgende medarbejdere skal kende jobcentrets servicemuligheder og afstemme forventninger med virksomheden. Medarbejdere, der er i kontakt med virksomheden om konkrete borgere i virksomhedsforløb, skal have et bredt blik for muligheden for ’merservice’; om der er andre ønsker og behov hos virksomheden, som jobcentret kan hjælpe med. Medarbejderen skal være klædt på til at tage opgaver med hjem til kollegaer i jobcentret, der kan løse dem. Bidrager vi som jobcenter til, at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger? Det er ikke altid, at jobcentret kan levere præcis den arbejdskraft, virksomhederne ønsker. Derfor skal jobcentret have blik for andre muligheder for at understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft: Bred udsøgning: Lav brede udsøgninger i CV’er og adviser ledige om relevante stillinger, så de selv søger relevante job. Synliggørelse af jobåbninger: Opfordre virksomheder til at synliggøre jobåbninger på Jobnet og andre digitale portaler. Opkvalificering og uddannelse: En del ledige har brug for opkvalificering eller uddannelse for at matche virksomhedens kompetencekrav. Derfor er det vigtigt at vide, præcist hvad der efterspørges på virksomheden og indgå i et tæt samarbejde om at levere den opkvalificering eller uddannelse, der er brug for. Substitution og indslusning: Jobcentret skal have fokus på at afdække om en virksomhed oplever mangel på arbejdskraft og tale med virksomheden om substitution. Mulighederne for virksomhederne øges, når virksomhederne kan bruge ledige, der kun matcher dele af virksomhedernes jobprofiler, kan varetage en stilling i fx IGU, løntilskud eller et mindre timeantal. Fastholdelse: For at sikre at virksomheden ikke mister kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt, at sygemeldte borgere får en tidlig indsats, der inddrager arbejdsgiveren og understøtter fastholdelse på arbejdspladsen. Der er gode erfaringer med at flytte fastholdelsesindsatsen ud på virksomhederne. Tilpasser vi vores virksomhedsservice til den enkelte virksomhed? Hvordan? Jobcentret skal være gearet til et professionelt samarbejde, der tager udgangspunkt i den konkrete virksomheds behov og ønsker. Sørger vi for at spørge bredt ind til virksomhedens behov inden for både rekruttering, opkvalificering og fastholdelse, når vi er ude på virksomhedsbesøg? Er det virksomhedernes - og ikke jobcentrets - behov, der er omdrejningspunktet i vores virksomhedskontakt?

Kan vi styrke vores virksomhedskontakt? Modellen har jobcentrets virksomhedskontakt som fokus og giver inspiration til hvilke processer, der kan løfte virksomhedsservice og hvilke konkrete værktøjer, der kan være brugbare for de medarbejdere, der i deres daglige arbejde skal være tæt på virksomhederne og yde en professionel virksomhedsservice. Modellen er tænkt som afsæt for en debat om, om og hvordan virksomhedskontakten kan styrkes i vores jobcenter. Kan vi identificere konkrete udviklingsområder? Har vi, eller skal vi, beslutte hvilke konkrete udviklingsinitiativer, der skal være med til at løfte og kvalificere vores virksomhedsservice?

intern samarbejde i jobcentret Jobcentrets interne samarbejdskæde er afgørende for at skabe gode match mellem ledige og virksomheder. Medarbejdere med borgervendte opgaver, skal også have virksomhederne i tankerne, og omvendt. Jobskabelse for ledige borgere går hånd i hånd med dét at understøtte lokale virksomheders vækst ved at bidrage til, at virksomheden får den nye arbejdskraft, de har behov for via rekruttering og opkvalificering – og ved at bidrage til, at virksomhederne kan fastholde sygdomsramte medarbejdere. Det er afgørende at få hele jobcentrets organisation og ikke kun virksomhedskonsulentdelen bevidstgjort og gearet til virksomhedsservice.

Opmærksomhedspunkter Har vi fælles fokus på jobskabelse og virksomhedsservice i hele jobcentret? Har vi fælles fokus på at skabe gode match mellem ledige og virksomheder? Er vi som ledelse opmærksomme på at gennemføre fælles processer for medarbejderne? Har vi fælles modeller, metoder og redskaber, der understøtter det interne samarbejde? Arbejder vi, eller vil vi arbejde, med fælles mål på tværs af afdelinger og teams? Har vi fælles fokus på jobskabelse og virksomhedsservice i hele jobcentret? Jobcentret har to fokusområder: Virksomhederne og borgerne. Det er afgørende for at levere god service på de to områder, at de ikke lever hver deres liv. Videndeling mellem de to områder er vigtigt for at skabe en sammenhængende virksomhedsservice. Videndeling kan ske gennem forskellige dialogfora, hvor både medarbejdere med borgerkontakt og medarbejdere med virksomhedskontakt mødes. Hvordan deler vi viden om virksomhederne og om de lediges kompetencer imellem de forskellige medarbejdergrupper i jobcentret? Kan vi blive bedre til dette? Har vi fælles fokus på at skabe gode match mellem ledige og virksomheder? Medarbejdere med borgerkontakt skal have kendskab til, hvad der udgør et godt CV, og vide hvad der efterspørges i virksomhederne, så de kan vejlede de ledige om, hvordan de synliggør deres kompetencer i Jobnet CV’et. De lediges erfaringer og kompetencer skal være synlige for de medarbejdere, der har kontakt til virksomhederne, så de let kan foretage udsøgninger ud fra virksomhedernes efterspørgsel. Er vi som ledelse opmærksomme på at gennemføre fælles processer for medarbejderne? I udviklingen af en helhedsorienteret tænkning er gennemførelsen af fælles processer på tværs af funktioner og afdelinger afgørende for udviklingen af en stærk tværgående samarbejdskultur omkring virksomhedsservice. Er jobcentrets virksomhedsservice et fælles fokusområde for alle medarbejdere i jobcentret? Har vi fælles modeller, metoder og redskaber, der understøtter det interne samarbejde? Udviklingen af fælles modeller, metoder og redskaber har stor betydning i det daglige arbejde med virksomhedsservice. Det handler for eksempel om at bruge et CRM-system, der skaber en fælles bevidsthed og informationsgrundlag i kontakten med virksomhederne. Hvad gør vi, når en virksomhed har en jobordre? Hvad gør vi, når der er ønske om en fastholdelsesindsats, et opkvalificeringsbehov eller andet? Sikrer vores arbejdsgange hurtig overlevering og løsning af opgaver, som virksomhederne ønsker løst? Arbejder vi, eller vil vi arbejde, med fælles mål på tværs af afdelinger og teams? Mange afdelinger arbejder med individuelle mål for et bestemt område. Derfor kan der med fordel arbejdes med fælles mål for virksomhedsservice på tværs af afdelinger. Ledere og medarbejdere får dermed fokus på at bidrage til, at de fælles mål for hele jobcentret nås.

Kan vi styrke vores interne samarbejdskæde? Modellen ovenfor har jobcentrets interne samarbejde som fokus og giver inspiration til hvilke processer, der kan styrke den interne samarbejdskæde og hvilke konkrete værktøjer, der kan være brugbare til at kvalificere det interne samarbejde om god virksomhedsservice. Modellen er tænkt som afsæt for en debat om, om og hvordan det interne samarbejde kan styrkes i vores jobcenter. Kan vi identificere konkrete udviklingsområder? Har vi, eller skal vi, beslutte hvilke konkrete udviklingsinitiativer, der skal være med til at løfte og kvalificere vores interne samarbejde og ad den vej give bedre virksomhedsservice?

Jobcentrets borgerkontakt Ledige borgere har brug for viden om det lokale arbejdsmarked. Både når deres kompetencer matcher virksomheders behov, og de kan søge lige mod job. Men også når de ledige borgere har behov for opkvalificering eller uddannelse mod områder med gode jobmuligheder. Eller har behov for en fastholdelsesindsats – hvis der er tale om sygemeldte borgere. Jobcentret kan kvalificere virksomhedsservice ved at sikre, at de, der har borgerkontakten samtidig har fokus på virksomhederne . Borgerkontakten skal være jobrettet og empowermentorienteret, så de lediges kompetencer og erfaringer synliggøres i gode CV’er, og ledige: klædes på til selv at finde relevante virksomheder, hvor deres kompetencer og erfaringer kan bruges eller kan matches med relevante virksomheder af jobcentret bruger relevante muligheder for opkvalificering, hvis deres kompetencer ikke matcher virksomhedernes behov for arbejdskraft fastholder deres job og deres tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en sygdomsperiode.

Opmærksomhedspunkter Får alle ledige konkret og brugbar viden om arbejdsmarkedet, og om hvordan de kan komme i job? Eller fastholde job, hvis de er sygemeldte? Rådgives ledige i de jobrettede samtaler godt nok om, hvordan de kan opkvalificere sig, hvis de mangler kompetencer? Får ledige hjælp til at bruge det digitale jobcenter? Synliggøres de lediges kompetencer godt nok? Er der en fælles CV praksis? Får alle ledige konkret og brugbar viden om arbejdsmarkedet, og om hvordan de kan komme i job? Afsættet for borgerkontakten i de jobrettede samtaler skal være kendskab til jobåbninger, forventninger og krav til ansøgere og kendskab til virksomheder, der oplever mangel på arbejdskraft. Det skal bruges til at vejlede ledige i, hvordan den enkelte sikrer sig at komme i betragtning. Hvordan rådgiver vi borgerne om kompetencebehov og muligheder i virksomhederne? Kan vi gøre det mere og bedre? Hvordan sikrer vi, at de medarbejdere, der har borgerkontakt, har den nødvendige viden om arbejdsmarkedet? Rådgives ledige i de jobrettede samtaler godt nok om, hvordan de kan opkvalificere sig, hvis de mangler kompetencer? Ledige, hvis kompetencer ikke matcher virksomhedernes ønsker og behov, skal have viden om jobrettede opkvalificerings- eller uddannelsesmuligheder; både i virksomhederne og via efteruddannelsessystemet. Det er vigtigt, at sagsbehandleren har viden om, hvilke opkvalificerings- og uddannelsesmuligheder der findes i forhold til de forskellige målgrupper, så de hurtigt kan bringe det i spil, hvor det er relevant for den enkelte ledige. Hvordan sørger vi for at udsøge de motiverede og kvalificerede borgere til konkrete opkvalificeringsforløb? Hvordan hjælper vi sygemeldte med at bevare en god kontakt til deres arbejdsgiver? Får ledige hjælp til at bruge det digitale jobcenter? Viden om arbejdsmarkedet og jobsøgning skal være lettilgængeligt i det digitale møde. Den ledige skal guides i hjælp til selvhjælp med selvbooking, vejledning i hvordan de selv kan søge job, praktik m.v. Synliggøres de lediges kompetencer godt nok? Jobnet CV’et er et afgørende redskab til udsøgning og match. Derfor skal ledige rådgives og oplyses om vigtigheden af at have et fyldestgørende og opdateret Jobnet CV allerede ved første møde. Er der sammenhæng mellem jobønsker og kompetencer? Der skal være sammenhæng mellem oplysninger i CV’et og jobønsker, den lediges kompetencer, og hvad den ledige angiver som jobønsker (”jeg søger job som”). Den ledige skal kunne varetage de angivne job, og den ledige skal søge alle de job, vedkommende har kompetencer til. Er borgernes kompetencer og erfaring tilstrækkeligt synliggjort i deres Jobnet.dk CV’er? Er der en fælles CV praksis? Det er vigtigt, at der er en god fælles CV praksis på tværs af afdelinger samt et godt samarbejde med a-kasserne om at sikre kvalitet i CV’er. Jobnet CV’et bliver i dag brugt til flere målgrupper af ledige. Det kan kræve opkvalificering af medarbejdere, der ikke tidligere har vejledt ledige i brug af CV’et.

Kan vi styrke vores borgerkontakt? Modellen ovenfor har jobcentrets borgerkontakt som fokus og giver inspiration til hvilke processer, der kan løfte og kvalificere borgerkontakten og hvilke konkrete værktøjer, der kan være brugbare for de medarbejdere, der i deres daglige arbejde skal have en jobrettet kontakt til borgerne, og som dermed bidrager til god virksomhedsservice. Modellen er tænkt som afsæt for en debat om, om og hvordan borgerkontakten kan styrkes i vores jobcenter. Kan vi identificere konkrete udviklingsområder? Har vi, eller skal vi, beslutte hvilke konkrete udviklingsinitiativer, der skal være med til at løfte og kvalificere vores borgerkontakt og ad den vej bidrage til bedre virksomhedsservice?

Tværgående samarbejde Virksomhederne efterspørger hurtig og effektiv service fra beskæftigelsessystemet og et godt samspil om rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft med jobcentrene. Derfor skal samarbejdet være så let, overskueligt og målrettet for virksomheden som muligt for, at de oplever en god virksomhedsservice. For at kunne levere en god service bør jobcentret have et godt tværgående samarbejde med andre jobcentre, uddannelsesaktører, a-kasser, virksomheder samt erhvervs- og branchenetværk.

Opmærksomhedspunkter Har vi som jobcenter et tilstrækkeligt godt og bredt tværgående samarbejde? Er jobcentrets tværgående samarbejde forankret på flere niveauer? Giver vores samarbejde med andre jobcentre, a-kasser og uddannelsesaktører virksomhederne oplevelsen af en koordineret service? Sikrer vores tværgående samarbejde jobrettet opkvalificering af ledige? Samarbejder vi tidligt og godt med virksomheder om fastholdelse? Har vi som jobcenter et tilstrækkeligt godt og bredt tværgående samarbejde? Jobcentret kan ikke yde en god virksomhedsservice alene. Der er behov for et bredt, tværgående samarbejde, der omfatter: Samarbejde med andre jobcentre om rekruttering, fælles opkvalificerings- og uddannelsesforløb, samt tværkommunale fastholdelsesindsatser. Samarbejde med a-kasser om rekruttering (som minimum sikring af gode CV’er), om opkvalificering og uddannelse og om at sikre, at ledige står til rådighed. Samarbejde med uddannelsesaktører, både VEU og lokale uddannelsessteder. Samarbejde med virksomheder samt branche- og erhvervsnetværk. Samarbejde med andre dele af kommunen, for eksempel kommunens erhvervsservice og Teknik- og Miljø. Er jobcentrets tværgående samarbejde forankret på flere niveauer? Jobcentrets forskellige former for tværgående samarbejde bør både udvikles og vedligeholdes på strategisk niveau via tværgående samarbejdsfora og på udførende niveau via netværk mellem de medarbejdere, der skal samarbejde i praksis. Der skal kort sagt være mange trædesten i det tværgående samarbejde. Giver vores samarbejde med andre jobcentre, a-kasser og uddannelsesaktører virksomhederne oplevelsen af en koordineret service? For at give virksomheden oplevelsen af at det er enkelt og effektivt at samarbejde med jobcentret og jobcentrets samarbejdspartnere, bør jeres samarbejde og indsats koordineres. Sikrer vores tværgående samarbejde jobrettet opkvalificering af ledige? Jobcentret bør udvikle målrettede opkvalificeringsforløb i samarbejde med virksomheder og uddannelsesaktører, hvorfor medarbejdere i jobcentret skal have kendskab til samarbejdspartnere i voksen- og erhvervsuddannelsessystemet. Samarbejder vi tidligt og godt med virksomheder om fastholdelse? Inddrag tidligst muligt – gerne allerede fra den første samtale – sygemeldtes arbejdsgiver. Læg fastholdelsesindsatsen ud på virksomhederne i størst muligt omfang. Hvordan kan vi forbedre vores samarbejde på tværs af kommunen - fx med erhvervsservice eller Teknik og Miljø? Hvordan kan CV-praksis på tværs af jobcentret og a-kasserne blive bedre? Hvordan kan vi forbedre vores samarbejde med andre jobcentre om: Rekruttering? Opkvalificering? Fastholdelse i sygedagpengesager? Hvordan kan vi forbedre vores samarbejde med uddannelsesudbydere, virksomheder, andre jobcentre og a-kasser om opkvalificering af ledige til områder med gode jobmuligheder?

Kan vi styrke vores tværgående samarbejde? Modellen ovenfor har jobcentrets tværgående samarbejde som fokus og giver inspiration til hvilke processer, der kan løfte det tværgående samarbejde og hvilke konkrete værktøjer, der kan være brugbare for de ledere og medarbejdere, der i deres daglige arbejde skal udvikle og vedligeholde et tværgående samarbejde, der bidrager til god virksomhedsservice. Modellen er tænkt som afsæt for en debat om, om og hvordan det tværgående samarbejde kan styrkes i vores jobcenter. Kan vi identificere konkrete udviklingsområder? Har vi, eller skal vi, beslutte hvilke konkrete udviklingsinitiativer, der skal være med til at løfte og kvalificere vores tværgående samarbejde og ad den vej give bedre virksomhedsservice?

Strategi for virksomhedsservice God virksomhedsservice forudsætter både høj kvalitet og professionalisme i jobcentrets direkte kontakt med virksomhederne, og det forudsætter at resten af jobcentrets organisation er gearet til at bidrage til og understøtte virksomhedsservice. En samlet strategi for virksomhedsservice kan identificere indsatsområder og udviklingsinitiativer, der kan løfte og kvalificere jobcentrets virksomhedsservice. Virksomhedsservice er en opgave for hele jobcentret, og strategien for virksomhedsservice skal derfor også forankres i hele ledergruppen i jobcentret. Det er afgørende, at strategien har fuld opbakning i hele ledergruppen, og at den operationaliseres ud i alle teams/medarbejdergrupper. De bedste resultater opnås, når der skabes ejerskab til strategien i hele ledergruppen og blandt de medarbejdere, der skal føre strategien ud i livet igennem deres daglige arbejde. Det sikres bedst, når alle ledere og gerne også nøglemedarbejdere fra alle områder inddrages.

Opmærksomhedspunkter Har vi fælles fokus på virksomhedsservice i hele jobcentrets ledelse? Kommunikerer vi klart og entydigt om virksomhedsservice på tværs af alle afdelinger og teams i jobcentret? Har vi en samlet strategi for virksomhedsservice? Har vi fælles fokus på virksomhedsservice i hele jobcentrets ledelse? God virksomhedsservice understøtter i virkeligheden to sider af samme sag; jobskabelse for ledige borgere og dét at understøtte vækst i lokale virksomheder. Derfor har alle ledere i jobcentret en interesse i virksomhedsservice. Kommunikerer vi klart og entydigt om virksomhedsservice på tværs af alle afdelinger og teams i jobcentret? Det er vigtigt at skabe en forståelse om, at virksomhedsservice er en opgave for alle i jobcentret. Medarbejdere med borgerkontakt har en lige så vigtig opgave i at bringe viden om virksomhederne ud til de ledige - og viden om de ledige ud til medarbejdere med virksomhedskontakt. Har vi fælles fokus på virksomhedsservice i hele ledelsesgruppen? Hvordan kommunikerer vi på tværs af afdelinger og teams i jobcentret, at virksomhedsservice er en opgave for hele jobcentret? Har vi en samlet strategi for virksomhedsservice? Omfatter strategien følgende fire indsatsområder: 1. Virksomhedskontakten 2. Intern organisering og servicekæde 3. Borgerkontakten 4. Tværgående samarbejde Indgår de tre servicespor - rekruttering, opkvalificering og uddannelse samt fastholdelse - inden for hvert af de fire indsatsområder? Jobcentret skal kunne servicere virksomhederne på alle tre servicespor. Har vi alle elementer med i strategien? Er jobcentrets strategi for virksomhedsservice kendt af alle i jobcentret? Er der klarhed over, hvordan hver enkelt skal bidrage til at føre strategien ud i livet Hvordan sikrer vi ejerskab til strategien for virksomhedsservice i hele vores ledelsesgruppe og blandt de medarbejdere, der skal føre strategien ud i livet igennem deres daglige arbejde?

Kan vi styrke vores virksomhedsstrategi? Modellen illustrerer, hvordan virksomhedsservice skal bygge bro mellem arbejdskraft og virksomheder, og giver inspiration til hvilke processer (konkrete aktiviteter og indsatser), der kan løfte virksomhedsservice, og i sammenhæng hermed hvilke værktøjer i form af modeller, metoder og redskaber, der kan være brugbare for de medarbejdere, der i deres daglige arbejde skal føre strategien ud i livet. Modellen er tænkt som afsæt for en debat om, om og hvordan vi som ledere kan styrke det strategiske arbejde med virksomhedsservice. Opsamling: Kan vi identificere konkrete udviklingsområder? Har vi, eller skal vi, beslutte konkrete udviklingsinitiativer, der skal være med til at løfte og kvalificere vores virksomhedsstrategi og vores strategiske arbejde med virksomhedsservice?

Tak for opmærksomheden