Spiseforstyrrelse og autisme

Præsentation  Helle Vallentin  Pædagogisk leder for afdelingerne i Viborg  Jane Mark Jensen  Daglig leder i Dannebrogsgade og med fra opstarten som pædagog  Trine Kjærhus  Pædagog

Dannebrogsgade  Afdeling under Region Midtjylland, SAU, Viborg  § 107-tilbud  Eksisteret siden Januar 2012  Autisme+ tilbud til voksne  Primær målgruppe: Unge kvinder med autisme og komorbiditet som fx selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, OCD og angst.  11 Pladser fordelt med 10 kvinder og 1 mand  Takstfinansieret – med høj normering

Karakteristika for de unge kvinder i DBG Vi møder 2 kategorier: Type 1: Borgere diagnosticeret med spiseforstyrrelse Type 2: Borgere, som kopierer adfærden eller har atypiske spisemønstre

Kerneproblemer for kvinderne Type 1: Diagnosticerede:  Ofte sent diagnosticeret og diagnosticeret med spiseforstyrrelsen før autismen  Kvinderne har nemmere ved at identificere sig med spiseforstyrrelsen end med autismen  Angst / depression / perfektionisme  Stresssårbarhedsgrænse  Sociale kompetencer – mangler strategier  Kender ikke sine følelser – svært ved at ændre dem  Lavt selvværd – selvusikre, forkerthedsfølelsen  Overanalyserende – det meste af tiden  Hader at blive irettesat eller korrekset. Orker ikke at høre på, at man skal gøre tingene anderledes

Kerneproblemer for kvinderne Type 2 Atypiske ”spiseforstyrrede”:  Ofte diagnosticeret med autismen først, ligesom der er set andre komorbide symptomer end spiseforstyrrelsen f.eks. selvskade  En kopiadfærd  En fascination eller særinteresse, der tager overhånd  Giver en identitetsfølelse  Svært ved at være en del af det sociale fællesskab  Lavt selvværd – selvusikre, forkerthedsfølelsen  Sociale kompetencer – mangler strategier  Kender ikke sine følelser – svært ved at ændre dem  Grænseløs – svært ved at fornemme grænser (seksualitet, tale med andre, grineflip)

Syn på komorbiditet  Borgeren har en eller flere diagnoser ud over autismediagnosen  Autismen er grundliggende og kommer således før komorbiditeten  Komorbiditeten ses som det udtryk, eller som den adfærd, der er umiddelbart påfaldende  Ofte kommer borgeren til os, når behandling af komorbiditeten er fejlet  Komorbiditet kan ses som en stressbelastning

Autisme og Stress Det påvirker både overblik og eksekutive funktioner Mentalt overarbejde kræver meget energi Mindre mentalt overskud Overbelastnings -symptomer Udvikling af angst selvskade, spiseforstyrrelser, OCD

Autismesyn

Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse  Mentalisering: svært ved social interaktion, private logikker om mad, forestilling om at blive en del af et fælle- skab

Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse  Detaljefokus: selektivt spisende, specielle rutiner om mad/måltider, mad som særinteresse, gode muligheder for symmetri, ritualer etc.

Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse  Eksekutivt: Følge planer, opskrifter, motionsprogrammer

Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse  Sensorisk: Madens farve/konsistens, smag/lugte, følsomhed i maden, forstyrret sult/mæthedsfornemmelse, mave/tarm problemer

Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse Personligt:  Følelsen af kontrol, at lykkedes med noget  Giver en identitet

”Når spiseforstyrrelsen bliver en diagnose” Type 1: Autisme, som ikke er mødt, der giver overbelastning og stress gennem længere tid, Spiseforstyrrelsen er det man lykkedes med, bliver hele ens eksistensgrundlag Metode: Stressreduktion, kompensation, skærmning, selvforståelse, håndteringsstrategier, manglende/dårlig energiforvaltning

Atypiske spisemønstre/forstyrrelser kan ”kureres” Type 2: Kopiadfærd, særinteresse, sansemæssige udfordringer og identitet Metoder: Autismepædagogik Afledning Tilbyde andre interesser Skærme i forhold til sanseindtryk/kompensation

Pædagogisk praksis Hvad gør vi?

Hvad ”kalder” autismen på?  Forudsigelighed og struktur – endnu højere grad i forbindelse med måltider  Borgeren har brug for at føle kontrollen – personalet har ansvaret  Kompensation  Mellemregninger  Vedholdenhed  Samtaler med tryghedspersoner  Tid og sparring  Hjælp til at sætte mål og realisere dem

Pædagogisk praksis  Anvisninger/scripts  Visuelt materiale  Grundlæggende struktur i huset  Kompensation  Ydrestyre  Ansættelse af køkkenpersonale  Teammøder hver uge  Adgang til sparring  Vedholdenhed/kun ændringer på møder  Udgangspunkt i det individulle

Brobygning + første periode  Etablering af arbejdsalliance  Udarbejdelse af forudsætningsanalyse  Etablering af grundlæggende struktur  Tydelige aftaler  Sikre ensartethed i indsatsen  Etablere samarbejde med CFS, pårørende etc.  Fokus på stressreduktion – hvor kan der kompenseres  Indramme autisme  Fokus på motivation og ressourcer

Når målet er at holde i live  Personalet har alt ansvaret og det meste af kontrollen  Fokus på samarbejdsalliancen  Kompenserende/støttende rammer for daglige dagen  Tæt samarbejde med egen læge, CFS og pårørende  Ikke et succeskriterium at undgå indlæggelser

Det lange seje træk  Vægten stabiliseres  Borgeren har kontrollen – personalet har ansvaret  Borgerens kognitive niveau forbedres  Fortsat stress reduktion på en række områder i form af kompensation  Arbejdet med selvforståelse - samtaler  Gøre ydre styring og strategier til indre

Udvikling  Borgeren får langsomt både kontrol og ansvar  Mindre kompensation  Øget krav både i forhold til mad men også andre områder  Spiseforstyrrelsen fylder ikke alt

Samarbejdet med Center for Spiseforstyrrelse (CFS)  Svært for CFS at skelne, hvad er autismen, og hvad er spiseforstyrrelsen  Samarbejdet er essentiel for borgeren  Brug for både tilgang i forhold til somatik, rammerne og pædagogikken, tid samt stressreduktion/kompensation

Udfordrende at blive i hovedet medarbejderens perspektiv  Kæmpe krydspres i den akutte fase  Svært at bevare tålmodigheden/styrken til at se bagom spiseforstyrrelsen og autismen  Svært at samarbejde med borgeren som er kognitivt udfordret på grund af lav vægt  Bevidst om at blive i hovedet – egne forforståelse, habitus og smitte effekt  Behov for tæt samarbejde i teams og personalegruppe

Hvad har vi lært  Tid er essentiel  Tag udgangspunkt i borgerens forudsætninger, motivation og ressourcer  Arbejdet er individuelt – tag udgangspunkt i den enkelte borgers forklaring  kompensation/støtte er en livslang nødvendighed  Samarbejde med andre aktører

Tak for i dag  Ved efterfølgende spørgsmål kontakt   