Eva Zeuthen Bentsen Institutleder Ledelse, Politik og Filosofi CBS

Præsentationer af emnet: "Eva Zeuthen Bentsen Institutleder Ledelse, Politik og Filosofi CBS"— Præsentationens transcript:

1 Eva Zeuthen Bentsen Institutleder Ledelse, Politik og Filosofi CBS
Ledelse og patientforløb - ledelsesmæssige udfordringer, muligheder og handlinger Eva Zeuthen Bentsen Institutleder Ledelse, Politik og Filosofi CBS

2 Om patientforløb Tværfaglig proces
Fokus på nye faglige rationaler (samarbejde, kommunikation, koordinering, kontinuitet) Opgør med etablerede rutiner og magtområder Udfordrende…

3 Patientforløb – indtil nu
Standardisering Regler Henvisning til servicemål Patientinformation Koordination af mange aktører Videnskabelig evidens/nytteværdi? Ansvarlighed Afkrydsningslogik

4 Patientforløb Ikke så meget nytænkning og borgertænkning
Ikke så meget brugerinddragelse Få kvalitative studier Høj grad af formalisering Passer til simple produkter og faste omgivelser

5 Ledelse generelt Tage ansvar Prioritere Symbolik Belønning Rutiner
Regler Italesættelse Konkretisering

6 Rationaler for styring
Økonomi – ja (80erne) Lægefaglighed – ja (60erne og 90erne) Professionsdominans – ja (hele tiden) Patienten i centrum?

7 Determinanter for sammenhængende patientforløb
Empirisk: Kontaktpersoner Indlæggelsessamtaler Udskrivningssamtaler Teoretisk: Kobling til intentioner og motivation Mulighed for lokal eksperimentering Fokus på systemets og organisationens rationaler

8 Teoretisk referenceramme for at diskutere ledelse og forandring
Normativ søjle – Det gamle “fælles” system Kognitiv søjle – Lederens egne konstruktioner Kultur Værdier og forventninger til systemet Nye kategoriseringer og typer af værdier Social struktur Autoritets- og rollesystem Egen identitetsstruktur Rutiner Konformitet Pligt Daglig ubevidst system handlen Fortolkningsskemaer Nye performance mål

9 Teoretisk referenceramme – sæt patientforløb ind…
Normativ søjle – Det gamle “fælles” system Kognitiv søjle – Lederens egne konstruktioner Kultur Værdier og forventninger til systemet ? Social struktur Autoritets- og rollesystem Rutiner Konformitet Pligt Daglig ubevidst system handlen

10 Eksempel: Hvis patientforløb skal ledes..
Gammel Ny Kulturelle kategorier Faggruppekategorien Specialekategorierne Forskellige typer af patientgrupper og forløb og medarbejdertilknytning Social struktur Det kollegiale styre  Lederen som bærer af en faglig identitet Hierakiet Lederen som orienteret mod patienter og patientrelationer Rutiner Den institutionaliserede autonomi, selvkontrollen Forkærligheden for det akutte At der etableres nye rutiner med patienten som udgangspunkt for arbejdsgange At der kontrolleres på standardiseringer

11 Lederen som entrepreneur
At være leder er at være entrepreneur. At bygge op og konstruere udfra noget eksisterende At det - ligesom entrepreneur rollen - kræver faglighed - et kendskab til klinikkerne og specialerne - for at blive og være respekteret, for at kunne gennemskue hvad der sker på afdelingen og for at kunne gå i detaljer At det kræver handling - dvs. en bevidsthed om at det som leder er muligt at gøre en forskel.

12 Lederen som kulturskaber
Ledelse er skabelse af kulturelle grupperinger, ændringer af disse og etablering af nye. Patienten skal være udgangspunktet for den nye gruppering. Faggruppeidentiteten - som er den gode side af grupperingen i læger, sygeplejersker og administratorer – udskiftes med patientorienteringen - som den gruppe medarbejderen føler loyalitet overfor.

13 Lederen som sprogskaber
Ledelse er italesættelse Konstante forklaringer og rationaliseringer af de beslutninger som man selv og direktionen træffer Forklaringer som skaber klarhed og forståelse overfor ledere, overfor medarbejdere, overfor patienter.

14 Lederen som mediator De største "slagsmål" kæmpes internt
Overlægegruppen - med velerhvervede rettigheder, frihedsgrader og en utrolig autonomi og selvfølelse - har svært ved at acceptere ledelse som handling og ikke som administration.

15 Hvad muliggør kulturelle brud ?
Brud er bevidste og kræver opmærksomhed omkring sociale regler Brud kræver symbolske markeringer Brud indebærer skabelse af nye og alternative kategorier; her patientforløbet. Det kognitive mønster er eksplicit og verbaliseret.

16 Hvad muliggør brud på sociale strukturer ?
“agency implies power ” og forudsætter en vis hierarkisk positionering de sociale strukturer skal løbende forhandles og outcome bestemmes af individuelle relationer og karakteristika. fagligheden er et centralt element i de sociale strukturer og identitetsdannelsesprocesserne

17 Hvad muliggør brud på rutiner
at sætte grænser (når der begås fejl), om løbende at forhandle disse grænser (når nogle medarbejdere begår fejl eller ikke lever op til deres arbejdsforpligtelse) at være ude i klinikkens dagligdag således at man som leder oplever, når der brydes med standarder