Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afBente Christiansen Redigeret for ca. et år siden
1
Autisme og selvskade
2
Præsentation Helle Vallentin Pædagogisk leder for afdelingerne i Viborg Jane Mark Jensen Daglig leder i Dannebrogsgade og med fra opstarten som pædagog Trine Kjærhus Pædagog
3
Dannebrogsgade Afdeling under Region Midtjylland, SAU, Viborg § 107-tilbud Eksisteret siden januar 2012 Autisme+ tilbud til voksne Primær målgruppe: Unge kvinder med autisme og komorbiditet som fx selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, OCD og angst 11 pladser fordelt med 10 kvinder og 1 mand Takst finansieret – Høj normering
4
Karakteristika for ”vores” piger Sent diagnosticeret I kontakt med psykiatrien først på grund af selvskaden, herefter fået autisme diagnosen Pæne piger som har været upåfaldende/uopdagede frem til teenageårene Ofte en reaktion på langvarig overbelastning og stress Kopi adfærd – manglende forestillingsevne
5
Selvskade - Definition ”Direkte og bevidst skade påført egen krop uden suicidal intention. Handlingen skal være kulturel uacceptabel.”
6
Selvskade er altså: En direkte, bevidst handling, som foregår i et kort og afgrænset tidsrum med klar bevidsthed om den skade, som påføres kroppen Forskelligt fra selvmord og selvmordsforsøg Noget, der foregår, når personen har det særligt svært
7
Når selvskade ligner selvmordsforsøg For de unge piger som er udfordret på forestillingsevnen tager piller for at dæmpe smerten, men tager kun 2 ad gangen Ønsker at blive synligt handicappet og gør diverse forsøg på at skade sig selv i den forbindelse
8
Eksempler på selvskade Cutting; at skære sig selv på arme, ben, mave mv. Brænde sig selv med cigaretter, lighter, kogende vand Slå hovedet hårdt imod fx en væg igen og igen Slå sig selv hårdt med knytnæver eller genstande Pille i sår og forhindre sårheling Trække hår ud af hovedbund, øjenbryn eller kønshår Bide sig selv Drikke rengøringsmidler el.lign. Sluge genstande som batterier, nåle, etc.
9
Selvskade et symptom på autisme Selvskaden fylder ofte mere eller betragtes som mere plagsom end autismen
10
Syn på komorbiditet Borgeren har en eller flere diagnoser ud over autismediagnosen Autismen er grundliggende og kommer således før komorbiditeten Komorbiditeten ses som det udtryk, eller som den adfærd, der er umiddelbart påfaldende Ofte kommer borgeren til os, når behandling af komorbiditeten er fejlet Komorbiditet kan ses som en stressbelastning
11
Autisme og Stress Mentalt overarbejde kræver meget energi Mindre mentalt overskud Udvikling af angst selvskade, spiseforstyrrelser, OCD
12
Vores tilgang
13
Selvskade og funktionsniveau Lavt Moderat Højt Slag ”Selvmordsforsøg” Krads Cutting Bid
14
Selvskade som Copingstrategi Overlevelsesstrategi Erfaringer fra tidligere Reducere/stoppe/kontrollere ubehagelige følelser og tanker Selvhad – behov for at straffe sig selv som fortjent Dæmpning af indre tomhedsfølelse/følelsesløshed Kommunikation mellem følelser og krop Egenomsorg – rense og pleje sår – putte sig i sengen Bearbejdning af traumer – udløsende faktorer At få et kick – endorfiner udløses
15
Den pædagogiske proces model
16
Vigtige overvejelser Selvskadende adfærd tjener et formål Selvskadende adfærd indeholder ofte kommunikative og følelsesmæssige komponenter Selvskade tjener ofte flere formål og kræver derfor flere strategier Skal man acceptere eller ændre adfærden? Hvis adfærden skal ændres, er det via under- visning/forståelse og ikke bare reduktion af adfærden
17
Selvskaden har et formål Når du forstår hvilket formål, selvskaden tjener, vil du bedre være i stand til at hjælpe med meningsfulde alternativer til selvskaden
18
Selvskadens selvforstærkende cirkel Negative tanker og følelser Uro rastløshed ubehag Selvskade Negativ /positiv effekt
19
Hvordan møder vi borgeren, når de har selvskadet? Anerkendende Accepterende Med mindre…
20
Individuelle tilgange Forskel på hvordan vi tackler den enkelte i forhold til funktionsniveau, forudsætninger, erfaringer og selvskadens formål
21
Autisme rammerne Forudsigelighed og struktur Borgeren har brug for at føle kontrollen – personalet har ansvaret Håndteringsstrategier Anvisninger Kompensation Mellemregninger Samtaler med tryghedspersoner - selvforståelse Tid og sparring Hjælp til at sætte mål og realisere dem
22
Hvordan er samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere Politi Skadestue Pårørende Kommunen
23
Hvad gør det ved medarbejderen Risiko for at blive ”ramt” Udfordrer og skærper professionalismen Sparring, klare rammer og linje Sikkerhedsprocedurer
24
Procedure for personale i akutte situationer Risikoprofiler på borger Høj normering sikre mulighed for at fordele opgaver omkring borgeren Hyppige personaleskift Alle personaler har en telefon med rundt Altid 2 personaler omkring borgeren Adgang til sparring og supervision
25
Skab tryghed med en støttende og klar holdning Prøv at forstå det indre kaos frem for at engagere dig i den ydre kontrol Dine bekymringer er dine bekymringer Vær tålmodig – lang proces Hvad har vi lært
26
Tak for i dag Ved efterfølgende spørgsmål kontakt JAMJNS@rm.dk TRKSOE@rm.dk HEELJS@rm.dk
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.