Systemet til Synlig KompetenceVurdering 0. Hvad er en produktionsskole for noget 1.Det samlede system til Synlig KompetenceVurdering 2.Det mest synlige,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
N ETVÆRKSARBEJDE I FORBINDELSE MED EVALUERINGEN AF AT DELMÅL. I DENTIFIKATION AF DET GODE AT FORLØB.
Advertisements

Overordnet målsætning:
Kompetencedokumentation
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Hvordan vi arbejder på Hadsund Produktionsskole …..
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
En gennemsnitlig og fiktiv Jonathans dokumenterede forløb på Korsør ProduktionsHøjskole Jonathan starter mandag den 12. oktober på Korsør ProduktionsHøjskole,
TPG handleplans-skema
Balanced Scorecard i Dansk Landbrugsrådgivning
AT TRÆDE I DE BEDSTE FODSPOR – FRA PRODUKTIONSSKOLE TIL ERHVERVSUDDANNELSE Under programmet ”Bedre overgang til og fastholdelse i erhvervsuddannelserne”
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
BUREAU FOR MARKEDSANALYSER Din genvej til viden, indsigt & overblik Man får et hurtigt overblik ved at kigge på farverne. De grønne farver viser, at her.
Fleksuddannelsen – fra vision til ?. Fleksuddannelse ” Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der.
VEJLEDNING… … til brug af præsentationen:
Elevplaner: Lov f.o.m. 2007/08 Grundlaget nævnes også i ”En guide til arbejdet med elevplaner”, Aalborg Kommune. Brev til forældrene er undervejs, men.
Evaluering.
Produktionsskoleværkstedet – altid plads til en mere!
Innovative Værksteder til udvikling af Akademiuddannelserne IVA
Ungdom det bedste guld - hvordan får vi guldet frem?
Værkstedet En del af inklusions- og trivselsindsatsen på Kærbyskolen og
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Drejebogen til eksamen på idræt B
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Hvad kræver det? Parat til erhvervsuddannelse. Parat til… Erhvervsuddannelser? En konkret erhvervsuddannelse? Grundforløb? En bestemt indgang? En konkret.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
1 Erhvervsgrunduddannelsen (egu). 2 Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Uddannelsesbilledet Grundforløb (eud) Hovedforløb (eud) Grundskole – (introduktionsforløb)
Den statslige tillidsrepræsentantaftale Temamøde den 18/ om tillidsrepræsentanters arbejdsvilkår på KU professor, dr. jur. Jens Kristiansen.
Det vi skal på dette møde Tale om de nye input til principperne for skole-hjem samarbejde, som I, bestyrelse og elevråd fandt frem til for nogle uger siden.
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Erhvervsuddannelser.
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
OOMI Præsentation 28: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 6 Pensum Pensum har været noget fragmenteret (ny struktur for faget, nyt indhold og.
Objektorienteret Netværkskommunikation Præsentation 28: Eksamen.
KONTERINGS SPILLET Tietgenskolen, Jan Christiansen.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Socialtilsyn Nords årsrapport En vurdering af tilbuddenes kvalitet
Afgangsprojekt om sygefravær 2013 Lystrup skole Morten Fjord.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Forløbsbeskrivelse for helhedsorienteret udredning Kontakt til borger Nej Figur forklaring » Ja Nej Hvem har del i borgerens forløb?
Branchekendskab Medarbejdernes kendskab til postbranchens produkter, ydelser og aktører. Dansk som andet sprog.
Stress Billedkilde: stress/?lang=da.
Introduktion til første lektionsstudie. Uddannelsesplan.
Evaluering af Aktiv rundt i Danmark lærernes observationer Følgende resultater er på baggrund af 1215 lærerbesvarelser af vores elektroniske spørgeskema.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven Vi forebygger stress sammen.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Temadag for TR.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Læring gennem registrering og indberetning
Produktionsskoleseminar Nuuk, august 2017
Produktionsskolernes Målgrupper M.V.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Forældremøde UU Faaborg-Midtfyn.
Del 2 - Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Til proceslederen: Inden du gennemfører processen med medarbejderne,
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Præsentationens transcript:

Systemet til Synlig KompetenceVurdering 0. Hvad er en produktionsskole for noget 1.Det samlede system til Synlig KompetenceVurdering 2.Det mest synlige, Tavlerne (og de faglige skemaer) 3.Hvordan kunne det være relevant for jer ?

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Ganske kort Hvad er en Produktionsskole Et sted, der underviser via individuelle forløb med et konkret udgangspunkt (produktion) Opbygget omkring et antal værksteder – deltagelse i arbejdsfællesskabet Produkterne skal bruges til noget (sælges til eksterne kunder eller bruges af skolen selv) Deltagerne får betaling for arbejdet (skoleydelse) Både noget for noget og noget for nogen Deltagerne Har opfyldt undervisningspligten Er under 25 Har ikke og kan ikke bare lige starte på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse Kan starte når de har behovet og stoppe når de er klar (som hovedregel efter max et år) (løbende ind- og udslusning) Produktionen er et middel, der kun virker hvis den opfattes som et mål Nødvendighedens pædagogik Læreren arbejder med Der er et indtægtsbudget Learning by doing og Teaching by doing PS: Det er de normale, de fleste deltagere Derudover kan der være fx Folkeskoleelever i praktik EGU elever Lærlinge

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det samlede system til Synlig Kompetencevurdering er: To ritualer Morgenmødet Samtaledagen Tre redskaber Kompetencetavlen og Det faglige kompetenceark Selvvurderingsspindet Dagsordenen De væsentligste elementer i

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det samlede system til Synlig Kompetencevurdering er: To ritualer Morgenmødet Samtaledagen Tre redskaber Kompetencetavlen og Det faglige kompetenceark Selvvurderingsspindet Dagsordenen et kort dagligt møde hvor produktionen og værkstedet (og evt andre aktiviteter) overskues og hvor den kommende produktion planlægges og arbejdsopgaverne fordeles

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det samlede system til Synlig Kompetencevurdering er: To ritualer Morgenmødet Samtaledagen Tre redskaber Kompetencetavlen og Det faglige kompetenceark Selvvurderingsspindet Dagsordenen en kvartårlig dag der er helliget deltagerne en og en, hvor der følges op på planer og samtaler og hvor der trækkes en status på deltagerens kompetencer

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det samlede system til Synlig Kompetencevurdering er: To ritualer Morgenmødet Samtaledagen Tre redskaber Kompetencetavlen og Det faglige kompetenceark Selvvurderingsspindet Dagsordenen som vi som lovet kommer meget nærmere ind på om lidt

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det samlede system til Synlig Kompetencevurdering er: To ritualer Morgenmødet Samtaledagen Tre redskaber Kompetencetavlen og Det faglige kompetenceark Selvvurderingsspindet Dagsordenen der starter med et spørgeskema med konkrete spørgsmål, fortsætter med en sammentælling og ender med et spind hvor deltageren selv har vurderet sine personlige og sociale kompetencer

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det samlede system til Synlig Kompetencevurdering To ritualer Morgenmødet Samtaledagen Tre redskaber Kompetencetavlen og Det faglige kompetenceark Selvvurderingsspindet Dagsordenen som bruges til at strukturere samtaledagen (og inddrager de to andre redskaber) og det var de væsentligste elementer i

Det mest synlige, Tavlerne (og de faglige skemaer) Systemet til Synlig KompetenceVurdering Grupperede faglige kompetencer Be- sæt- ning Vurdering Målestok

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det mest synlige, Tavlerne (og de faglige skemaer) Hvad kan man lære her (hvis det passer ind i produktionen) Hvem er vi og hvad kan vi – hver for sig og tilsammen For vi kan nemlig noget her – og det er vi stolte af – så stolte at vi hænger det op på en tavle så alle kan se det

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det mest synlige, Tavlerne og de faglige skemaer, det skal jo fastholdes Det faglige skema er en del af forløbsplanen Det indeholder desuden oplysninger fra skolens sikkerhedssystem (altså ikke en del af tavlerne) Et skema pr deltager (pr værksted)

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det mest synlige, Tavlerne og de faglige skemaer, det skal jo fastholdes Kompetencerne indskrevet og grupperet helt som på tavlen Og kompetenceniveauet noteres med et simpelt kryds

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det mest synlige, Tavlerne og de faglige skemaer, det skal jo fastholdes Alle skolens tavler (og skemaer) har en gruppe fælles generelle faglige kompetencer

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det mest synlige, Tavlerne og de faglige skemaer, det skal jo fastholdes Målestokken er her beskevet ganske som på tavlen Og skemaet underskrives af værkstedslæreren. Og det bliver dermed Dokumentation og et ægte bilag til Deltagerbeviset

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Det mest synlige, Tavlerne og de faglige skemaer Sådan ser det altså ud. Og.... Hvordan kunne det så være relevant for jer ?

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Hvordan kunne det så være relevant for jer ? Hvad siger I selv ?

Systemet til Synlig KompetenceVurdering Hvordan kunne det så være relevant for jer ? Hvad siger I selv ? Vi siger i hvert fald tak for opmærksomheden