Træning i kulturforståelse Kapitel 22 Signe Ørom, Mie Femø Nielsen og Pernille Schmidt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
At forholde sig professionelt Anne Skov
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
På jagt efter køn i børnehøjde
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Energi- & Vandværkstedet
Interkulturel kompetence
Arbejde i grupper med KIE-modellen
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Teambuilding - selvevaluering
Darum skole 4. november 2013.
DiFUS-gruppen Gitte Westeraa, Sille Krill, Iben Højer Larsen, Kathrine Vognsen Jes Hollænder.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Den brændende platform
Fire aspekter Ledelsen (strategisk branding)
Kulturforståelse niveau C
5 Internationalisering
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Videreudvikling af ide 2&2
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Kulturforståelse niveau C Formål: Formålet med kulturforståelse er, at eleverne udvikler deres evne tl at kommunikere såvel inden for som på tværs af kulturer.
  Anne Holmen Center for internationalisering og parallelsproglighed Engelsksproget undervisning Hvor parallelsproglige.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Internationalisering på det danske arbejdsmarked Konsulent Heidi Ås.
Den globale udfordring
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
International opgave = KULTUR
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004
Styrk din kulturelle intelligens – integrationsindsatsen skal gerne være en del af løsningen og ikke problemskabende Næstved 29. oktober 2008 v. Elisabeth.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Forudsætninger for en god samtale
Kapitel 4 Kulturmøde og menneskerettigheder
Mhtconsult Mangfoldighedsværktøj for Erhvervsskolerne Skemafasen.
Sprog og International Virksomhedskommunikation engelsk, fransk, spansk og tysk Velkommen til brobygning 2010.
Digitale trends. David Siegel: Killer websites. Kunsten at designe websites, Patrick J. Lynch & Sarah Horton: Web Style Guide, Aaron Marcus.
Kulturforskelle Af: Rikke Nors.
Interkulturel kommunikation
Strategisk kompetenceudvikling - konteksten
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Forsat arbejde med Indiens døtre og emnet læring
LEDERFORUM 18. januar december Fokuseringerne i 2009 har vi samlet i 5 punkter :  Service- og kvalitetspolitik anvendes  Effektivisering.
Vision og mål for Aalborg Kommunes skoler
Socialisering Kapitel 5.
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
STATENS PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIK – SAT I SPIL.
KNÆK KODEN. Tidsplan TidspunktAktivitet 12. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 29 april Valg af.
Kerneopgaven i forandring XX arbejdspladse – den xx.xx.201x.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur Kapitel 4: Gennemgang af Geert Hofstedes seks kulturelle dimensioner , Copyright.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven Vi forebygger stress sammen.
Møder Kapitel 6 Mie Femø Nielsen, Ann Merrit Rikke Nielsen, Birte Asmuß, Liv Otto Hassert og Sae Oshima.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Hvordan motiverer vi de unge?
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Innovation og succes skabes gennem mennesker
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Personalemøde – opfølgning på MTU
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Tværmedial Kommunikation 11 +content Interkulturel kommunikation
Inspirationsworkshop med fokus på
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Tværmedial Kommunikation 9 +content Interkulturel kommunikation
Præsentationens transcript:

Træning i kulturforståelse Kapitel 22 Signe Ørom, Mie Femø Nielsen og Pernille Schmidt

Indhold Kulturtræningens forma ̊ l og udvikling Eksempler på kulturelle dimensioner Kulturel intelligens Øvelse Tre forskellige kompetenceniveauer i kulturforsta ̊ else Behovet for en dynamisk og refleksiv kulturtræning Øvelse 4 kulturha ̊ ndteringsstrategier Principper for tilrettelæggelse af kulturtræning Case 1 og 2

Kulturtræningens forma ̊ l og udvikling Minimering af kulturchok for udstationerede Dimensioner og tilpasning Kulturel intelligens Begyndende metodefokus Kulturtræning i Danmark i dag Kulturforsta ̊ else – statisk eller dynamisk Hvad efterspørges i virksomhederne?

Eksempler på kulturelle dimensioner Individualisme versus kollektivisme (Hofstede 2005) Maskulinitet versus femininitet (Hofstede 2005) Magtdistance (Hofstede 2005) Risikovillighed (Hofstede 2005) Højkontekst- og lavkontekstkulturer (Hall og Hall 1990a,1990b) Rummets betydning (Hall 1966) Ekspressiv vs. neutral adfærd (Gesteland 1999; Trompenaars og Hampden- Turner 1997) Tidsforsta ̊ else (Hall og Hall 1990a, 1990b; Trompenaars og Hampden- Turner 1997) Diffuse og specifikke kulturer (Trompenaars og Hampden-Turner 1997)

Kulturel intelligens CQ-drive CQ-knowledge CQ-strategi CQ-action Kilde: David Livermore

Øvelse 1.Vurdér dine egne kompetencer fra 1-10 ift. CQ-drive, CQ- knowledge, CQ-strategi, CQ-action. 1.Diskuter hvordan du kan styrke henholdsvis CQ-drive, CQ- knowledge, CQ-strategi, CQ-action.

Tre forskellige kompetenceniveauer i kulturforsta ̊ else 1.Novicer 2.Forhandlere 3.Refleksive praktikere

Behovet for en dynamisk og refleksiv kulturtræning Overbevisende visuel grafik forsimpler Undervisning i forskelle kan skabe distance Ligheder overses Man ser det forventede Selvopfyldende profetier og double loops

Øvelse Grupper på 4-6 Individuelt: 1. Vælg de tre værdier, der for dig er de vigtigste og de tre værdier, der er de mindst vigtige i arbejds-/studiesammenhæng. Skriv dem ned på en post-it eller et stykke papir. 2 & 2: 2. Diskuter 2 og 2, hvorfor disse værdier er vigtige for dig, og hvordan de former jeres forventning til andres måde at arbejde på. Hele gruppen: 3. Sammenlign nu dine valgte værdier med din gruppes. Er der nogen sammenfald? Og hvis ja: Diskuter om disse værdier er noget, I har til fælles som danskere? Som studerende fra samme studie? Som generation? … 4. Diskuter hvilke kulturelle fællesskaber, du/I er en del af.

4 kulturha ̊ ndteringsstrategier

Principper for tilrettelæggelse af kulturtræning Vidensformidling uden generalisering Fra videnstilegnelse til refleksiv handling Blikket på sig selv Et stort potentiale i at øge kompetenceniveauet

Case 1: En større dansk pharmavirksomhed har bygget en ny fabrik i Kina og ønsker, at de medarbejdere, der er i dialog med de kinesiske kollegaer, klædes på til at håndtere samarbejdet kulturelt intelligent. Case 2: En dansk virksomhed har ansat en række udenlandske medarbejdere og står nu med et multikulturelt team, bestående af teammedlemmer fra 12 forskellige lande. Samarbejdet har nogle udfordringer og de ønsker at styrke det interkulturelle samarbejde ved at sætte fokus på kulturforståelse og –forskelle. 1. Diskutér i gruppen, hvad I vil lægge vægt på, når I skal tilrettelægge træningsforløbet? Hvilke spørgsmål, synes I, melder sig, som I vil stille på et formøde med henholdsvis gruppen i case 1 og case Diskutér de fire kulturhåndteringsstrategier og de tre kompetenceniveauer, og drøft hvordan de i sig selv lægger op til en stereotypificering af deltagerne, og drøft derefter om eller hvordan man kan arbejde med differentieret læring uden at stereotypificere.