TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSIONSKOMPETENCE? AMU EPOS, 13. AUGUST, 2015 PER FIBÆK LAURSEN.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVORDAN UDVIKLER MAN LÆRERPROFESSIONALITET? PER FIBÆK LAURSEN.
Advertisements

Hvad har eleverne brug for, når de kommer ud af skolen? Adm. direktør Stina Vrang Elias Tænketanken DEA Helsingør Kommune Sommermøde ● Tirsdag den 2. august.
Patientuddannelse – en medicinsk og social teknologi: udfordringer for fremtiden Lone Grøn, Dansk Sundhedsinstitut, MTV Seminar: Patientuddannelse.
Tema A – et fagligt løft af folkeskolen. Formål Udarbejde konkrete modeller for hvordan skoledagens rammer bliver for eleverne og medarbejderne efter.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vejledning af eleven 1.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Skaleringer Progressionsmåling og dialogredskab. Skaleringer som dialogværktøj
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
Trivselsundersøgelsen 2015 Introduktion til den korte undersøgelse der alligevel er temmelig omfattende.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
Skole- og praktiksamarbejdets betydning for elevens læring - i skolen og i praktikken SUSANNE KAJBERG – TEAMLEDER SOSU FYN REILA FROST – UDDANNELSESKOORDINATOR.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
Trongårdsskolens kor v. Mette Hauberg & Lajla Hornshøj Velkommen og præsentation v. Stine Arnfred Ét stort skoledistrikt - spørgsmål Forskudt klassedannelse.
Læring og it Spørgeteknik Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1.
Praksisfællesskaber Peter Busch-Jensen, Lektor, RUC.
Kognitive strukturerede samtaler. Hvem er jeg Uddannet lærer i 1995 Langagerskolen 1995 – 2009 Skolevejleder / kurator 2003/04 Bagland 2009 – Ikke psykolog!
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
At føre logbog Ida Marie Rasmussen 2016.
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Tænketankens vision i en skolekontekst
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Læseløft Syd Samarbejde mellem faglærer ved Mad til Mennesker og læsevejleder Aktionslæringsforløb Instruktionsvideoen.
Praksiseksempel fra Teater GROB
Oplæg om metoder Vejle 14. Januar 2010.
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Spændingsfelter i vejledningsloven
Forberedelse til eksamen
Et godt samarbejde er en afgørende faktor for at skabe en værdiskabende byggeproces og opnå et vellykket byggeri. Dårligt samarbejde udpeges tit som årsag.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Adjunkt Hanne-Lene Hvid Dreesen
At tænke læring ud fra mennesker og praksis
God undervisning er dialogisk Munkebjerg-konferencen 24
Anerkendende pædagogik
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Professionsidentitet og teori/praksis
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
FÆLLES målstyring i matematik
Frivillige og ufrivilligt frivillige
Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Billeddias
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Temadag 2018.
Sund Mund til Byens børn
Interaktionsdesign.
Hvad lærte vi af projektet?
LEAPS Projektplanlægning 21. marts 2017
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Må jeg præsentere IQ TEST.
MUNDTLIG FREMSTILLING
Om feedback til terapeutisk arbejde på SEOP
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Formålet med kommunikationsstrategien
Kursus for personer med demens og pårørende
Tanker og erfaringer om Studievalgsportfolio
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Præsentation af 7. kl. Skoleåret 2019/20.
Projekt supervision på sengeafdeling H1
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Arbejdsglæde & samarbejde
professionsideal for lærere
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Undervisningsplanlægning
Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.
Vejlednings- netværksdag
Præsentationens transcript:

TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSIONSKOMPETENCE? AMU EPOS, 13. AUGUST, 2015 PER FIBÆK LAURSEN

AARHUS UNIVERSITET HOVEDBUDSKAB › Refleksion er at se sin praksis udefra, blive frigjort fra sine vaner og få øje på nye muligheder. › Refleksion er svært. › Refleksion kræver, at man lægger distance til det selvfølgelige. › En række metoder kan fremme refleksion. 2

AARHUS UNIVERSITET HVORFOR REFLEKSION? › Refleksion er blevet svaret på krav om en velbegrundet og foranderlig praksis, særligt i velfærdsfagene › Skepsis over for den ‘tekniske rationalitet’ › Donald Schön: Den reflekterende praktiker, 1983 (dansk: 2000) 3

AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSION? › Sprogligt har ‘refleksion’ en vid betydning: at gennemtænke eller fundere › I professionel sammenhæng er der to hovedbetydninger: › Refleksion i praksis: løbende at kunne tilpasse sin praksis til feedback › Refleksion over praksis: at kunne stille sig uden for sin praksis, få øje på det selvfølgelige og på alternativer 4

AARHUS UNIVERSITET REFLEKSION ER SVÆRT › Begynderen: opmærksomheden er optaget af overhovedet at få praksis til at fungere › Den erfarne: rutine giver tryghed, refleksion er risikabelt og kræver tid, energi og kognitive ressourcer › Hvis refleksion skal være interessant skal man kunne: › Undres over det selvfølgelige › Få øje på nye handlemuligheder 5

AARHUS UNIVERSITET HVAD SKAL MAN REFLEKTERE OVER? › Det centrale er sammenhængen mellem fagpersonens professionelle handlinger og klientens udvikling › Både de professionelle handlinger, klientens udvikling og sammenhængen mellem dem kan være svære at på øje på 6

AARHUS UNIVERSITET ET EKSEMPEL FRA UNDERVISNING › Den gode lærer: Hvordan påvirker min undervisning mine elevers læring? › Den dårlige lærer: Hvorfor er mine elever så dumme og dovne? 7

AARHUS UNIVERSITET HVORDAN FREMMER MAN REFLEKSION? › Kollegial supervision – få andres øjne på › Reflekterende team › ‘Objektivere’ sin egen praksis: video- eller lydoptagelse › Føre logbog eller ‘dagbog’ › Lytte til egne reaktioner › Teoretisk blik på praksis › Stille spørgsmål i form af refleksionsøvelser 8

AARHUS UNIVERSITET HOLD AMBITIONERNE REALISTISKE › Mange undervisere har dårlig samvittighed pga. høje ambitioner og krav › Husk, at de basale kvaliteter er de afgørende: klart budskab, engageret underviser, god dialog m.m. › Dårlig samvittighed og utilfredshed med egen undervisning kan underminere troværdighed og engagement › Vi har brug for refleksion, men også for rutiner › Vi kan ikke konstant problematisere al vores praksis 9

AARHUS UNIVERSITET DISKUSSION › Hvordan kan man fremme undring over det tilsyneladende selvfølgelige? › Kan man fremme kursisters refleksion ved at præsentere dem for alternativer? › Er refleksion overvurderet som professionel kompetence? At kunne udføre en god praksis er vel vigtigere end at kunne reflektere over den? 10