Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Frivillige og ufrivilligt frivillige

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Frivillige og ufrivilligt frivillige"— Præsentationens transcript:

1 Frivillige og ufrivilligt frivillige
- Nye udfordringer i sygeplejen

2 Den frivillige sektor under forandring
Den frivillige sektors rolle er lige nu under forandring I civilsamfundet og det frivillige foreningsliv Men i høj grad også på centrale velfærdsområder De frivillige tænkes ind i opgaveløsningen i både kommuner og regioner Nye perspektiver og ”modeord”: Medinddragelse, borgerinvolvering, samskabelse Frivillige tænkt ind på alle niveauer: Kommune 3.0, frivilligpolitikker og –strategier og konkrete aktiviteter Her tænker jeg, at du kan holde dig ret tæt til ordene på sliden Det er tænkt som en kort indføring i, hvorfor emnet er interessant…

3 Formålet med dagen i dag…
Dagen i dag skal give os mere indsigt i ”Relationen imellem den frivillige sektor og den offentlige sektor” Hvordan tænkes frivillige i dag ind i opgaveløsningen på centrale velfærdsområder i kommuner og regioner? Hvad er der gjort af erfaringer allerede? Hvilke muligheder og udfordringer er der ved at tænke frivillige ind i opgaveløsningen på centrale velfærdsområder? Fire overordnede emner som omdrejningspunkt… Med dagen i dag ønsker vi at sætte fokus på, hvordan frivillige tænkes ind i opgaveløsningen i den offentlige sektor – og selvfølgelig særligt på sundhedsområdet. Vi ønsker at sætte fokus på de erfaringer, der allerede er gjort – og lære af dem, så vi sammen kan kvalificere den udvikling, vi skal være en del af… Og vi ønsker en god diskussion af, hvordan vi ser fremtiden. Vores ærinde i dag er på ingen måde blot at formidle begrænsninger og udfordringer ved at bruge frivillige i opgaveløsningen i fremtidens sundhedsvæsen. Dagen i dag skal i høj grad ses som et bidrag til udviklingen af den offentlige sektor. Men det er altså også nødvendigt, at vi sikrer, at udviklingen sker i respekt for, at frivillige ikke kan erstatte sundhedssektorens fastansatte personale. Vi skal således igennem hele dagen i dag huske på, at vi drøfter de muligheder, der åbner der sig, når man bruger frivillige på sundhedsområdet. Såvel som de udfordringer vi ser? Vi har et spændende program foran os med en række indlæg, der kommer med forskellige vinkler på frivillige i den offentlige sektor. Men jeg er også meget nysgering på at høre, hvilke erfaringer I har fra jeres arbejdspladser? Hvad er lykkedes? Og hvilke udfordringer oplever I? Jeg vil derfor opfordre jer til at byde ind med spørgsmål og kommentarer i løbet af dagen. Ordet er frit! Men vi har fundet 4 overordnede emner frem, som vil blive omdrejningspunkter for vores snakke i dag. Emnerne skal tilsammen sikre, at vi kommer godt rundt om de mange forskellige vinkler, der er, når vi taler om frivillige og ufrivilligt frivillige.

4 Dagens overordnede emner (1/4)
Hvilke opgaver kan frivillige løse? Hvor komplekse? Og kræver de nye opgaver opkvalificering? Hvad er betydningen for sygeplejerskerne og deres faglighed, når frivillige løser opgaver tæt på kerneopgaven? Fx ”Lær at leve med” undervisning, ”En frivillig pårørende”… Hvordan rustes (opkvalificeres) de frivillige til opgaven? Følelsesmæssige og faglige udfordringer Det første emne har vi valgt at kalde ”Hvilke opgaver kan de frivillige løse?” En tilgang til at svare på det spørgsmål kunne være at dykke ned i ”reglerne” i bred forstand… Et resultat kunne blive noget i retning af… Kun ansatte må løse lovbestemte opgaver Kun ansatte må løse visiterede opgaver og ydelser Kun ansatte må løse opgaver, der kræver efterfølgende registreringer i patientsystemer eller omsorgssystemer En anden tilgang kunne være at fokusere på opgavernes indhold og kompleksitet og den faglighed, der skal være tilstede for at sikre en opgaveløsning af høj kvalitet til gavn for borgere og patienter. Vi ved for en lang række undersøgelser, at god opgaveløsning, høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen med vores muligheder for at sikre fagligheden i den sygepleje, som vi leverer. Senest har DSRs udgivelse ”Tag bladet fra munden” understreget, at udviklingen og italesættelsen af sygeplejerskernes faglighed er en afgørende nøgle til at sikre både kvalitet og arbejdsmiljø. Det er derfor også afgørende, at vores faglighed bliver udgangspunkt, når vi skal drøfte, hvilke opgaver frivillige kan løse og hvilke opgaver, det fastansatte personale skal løse. Både sygeplejefaget og opgaverne i sundhedsvæsnet er hele tiden under udvikling. Det er derfor også nødvendigt, at vi hele tiden er gode til at diskutere vores faglighed og diskutere, hvad vi opfatter som god faglig kvalitet. I denne diskussion vil der så også ligge en løbende diskussion af, hvilke opgaver frivillige kan løse og af, hvilke kompetencer og videreuddannelse de opgaver kræver.

5 Dagens overordnede emner (2/4)
Hvordan styrer vi de frivillige? Planlægningsopgaven og udfordringer ifbm. brug af frivillige Myndighedsansvaret Jura, overenskomstforhold, forsikringer, tavshedspligt mm. Som sagt, så er jeg meget optaget af, at vi har fokus på vores faglighed – på udviklingen af vores faglighed, når frivillige løser flere og flere opgaver i kommuner og regioner. Men vi kommer ikke udenom også at forholde os til det regelgrundlag, som også er en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Her er der en række konkrete forhold, som skal håndteres, når frivillige skal løse velfærdsopgaver. Det drejer sig fx om Organiseringen af de frivillige Hvem har ansvaret for, at de frivillige er forsikrede? Hvem har ansvaret for at frivillige indgår let og effektiv i den daglige planlægning af opgaver, vagter osv. Opmærksomhed på kommuner og regioners myndighedsansvar På regler om tavshedspligt. Overneskomstforhold Osv. osv. Problemstillingerne kan virker lavpraktiske – som nogle vi let burde kunne håndtere. De kan helt sikkert også håndteres, men det må bare ikke blive for bøvlet og omkostningsfuldt! For så bliver det hurtigt demotiverende for de frivillige. Og for bureaukratisk og besværligt for det ansatte personale. Vi skal altså finde modeller, der let og smidigt sikrer, at frivilligt arbejde bliver en god oplevelse for både de frivillige og de ansatte.

6 Dagens overordnede emner (3/4)
En god medspiller eller en billig ressource? Frivillige vs. egentlige ansættelser…? Frivillige og ”Det bløde arbejdsmarked”? Frivillige i den egentlige drift? Frivillige i projekter og midlertidige indsatser? Den frivillige sektor har altid været stor og meget velfungerende i Danmark. Det store engagement i det frivillige foreningsliv er en hjørnesten i sammenhængskraften i Danmark. Og det er med til at sikre et hav af tilbud til både børn, unge, voksne og ældre. Det er imidlertid noget relativt nyt, at frivillige tænkes systematisk ind i kommuners og regioners opgaveløsning på kerne velfærdsområder. Det er svært ikke at bemærke sammenfaldet imellem denne udvikling og de senere års mange effektiviseringer og besparelser i kommuner og regioner. Et nærlæggende spørgsmål er derfor, om de frivilliges voksende plads i den offentlige sektor skyldes, at de er gode medspillere? Eller om det skyldes, at de er en billig ressource? Jeg har ikke svaret, men jeg tænker nok, at det handler om begge dele. Helt grundlæggende må det imidlertid være sådan, at frivillige motiveres af andet end løn – for den er der jo ligesom ikke… Og de motiveres heller ikke nødvendigvis af at være ”en god medspiller” – de ønsker med andre ord ikke nødvendigvis at lave det, som kommunen eller hospitalet har brug for – eller det de frivillige er gode til. De motiveres i deres frivillige arbejde af at lave det, som de brænder for! Det bliver vi nødt til at have respekt for, men det kan så også betyde, at de frivillige kan være svære at motivere til at løse de konkrete opgaver, hvor der er et behov. Hvordan skal vi løse det på sigt?

7 Dagens overordnede emner (4/4)
Hvad er potentialet? Hvor ønsker vi, at udviklingen skal føre hen? Hvad er betydningen for borgere og patienter? Hvad betyder det for sygeplejen? Hvad er potentialet? Hvor ser vi de frivillige i sundhedsvæsnet om 3, 5 og 10 år? Hvilke nye løsninger har vi sammen udviklet til gavn for patienter og borgere? Hvilke løsninger, der giver mening for de frivillige? Hvilke løsninger, der giver et bedre arbejdsliv og arbejdsmiljø for de ansatte i kommuner og regioner? Jeg er helt sikker på, at tænker vi os godt om. Og sørger vi for hele tiden at lære af hinandens erfaringer. Ja, så kan vi få til at give 5. Jeg er altså optimistisk, men jeg må også understrege, at jeg ser både et sundhedsvæsen og en sygeplejefaglighed, der er under hårdt pres lige nu. Derfor bliver jeg nødt til igen at understrege, at nye løsninger og indsatser i sundhedsvæsnet skal tage udgangspunkt i høj kvalitet og faglighed. Hver evig eneste gang – det gælder ikke kun nye løsninger i samarbejde med frivillige, men alle løsninger. Nu vil jeg blot slutte med at ønske jer en rigtig god og lærerig dag! Mange tak for ordet!


Download ppt "Frivillige og ufrivilligt frivillige"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google