Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - Skriftlighed Mandag d. 10. marts 2014 v/ Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA Tema 4 Skriftlighed. Hvordan hjælper vi eleverne videre i Deres skriftsproglige udvikling, herunder faglig skrivning. At skrive på et andet sprog Genrepædagogik og genreskrivning En kort introduktion til vurdering af elevernes skriftsprog analyse af egne elevtekster

Hierarki over nøgler ti Hierarki over nøgler til forståelse Viden om verden (omfattende Begrebsmæssig viden: skabeloner til forståelse) toppen Tekstmæssig sammenhæng Semantik Idiomatik Syntaks Ordklasse Leksis Morfologi Ortografi/fonologi Sproglig viden: bunden Lars Holm & Helle Pia Laursen: Andetsprogsdidaktik. Dansklærerforeningens forlag (side 132)

Faser i en procesorienteret skrivpædagogik Idé-/planlægningsfase Forkus på forforståelse. man gør sig klar til at skrive: brainstorming, indsamler viden, tænker i disposition. Hvad skal der skrives om, hvem skrives der til, hvilken genre skrives der i? Hurtigskrivning/skrivning af første udkast Der skrives uden bevidst hensyntagen til retstavning, tegnsætning eller godt sprog. Man tænker mens men skriver. Evt. hurtigskrivningsøvelser Responsfase Elevrespons på indholdet Omskrivningsfase Omskrivning på baggrund af responsen. Fokus på indholdssiden og tekstgramatikken Finpudsningsfase De formelle fejl rettes: grammatik, stavning, tegnsætning

Genreskrivning ”At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er for høj – ikke mindst, når det gælder de elever, som har ringe eller ingen genreviden med sig hjemmefra. I den australske genrepædagogik undervises der derfor direkte i sammenhængen mellem genre, tekstformål afsender-modtagerforhold, tekststruktur og sproglige virkemidler…” ” det ønskelige må være, at genren udgør en ramme for skriveprocessen, hvis formål er at støtte og udvikle elevens skriveforsøg, snarere end at begrænse den” Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen, s. 36 – 37

Fordele ved genrepædagogikken Støtte til skriveprocessen i form af konkrete genremodeller og genrebeskrivelser Et synligt mål for skrivningen – og dermed klare(re) kriterier for den efterfølgende respons Et fokus på såvel tekstens makro- som mikroniveau. Genrekoderne omhandler nemlig både overordnede tekstniveauer (såsom tekstformål, afsender-modtager- forhold og komposition og underordnede niveauer (sproglige virkemidler på ord- og sætningsniveau) Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen. Gyldendal, s. 24

Oversigt over genrer I ”Genreskrivning i skolen” omtales og stilles undervisningsforslag til følgende genrer Faktagenrer: Informerende tekster (”hvad er”-tekster) Argumenterende tekster (”hvorfor”-tekster) Berettende tekster (personlig beretning og faktuel beretning, ”hvad skete”-tekster) Instruerende tekster (”hvordan”-tekster) Regulerende tekster (”du skal”-tekster) Komprimerende tekster (referat og resumé) Fiktionsgenrer: Fortællende tekster Lyriske tekster Dramatiske tekster

Genrepædagogikken som sådan handler om ”at gøre eleverne bevidste om genrer som kulturbestemte sprogmønstre, der kan læres. Årsagen hertil er, at genrebevidsthed, som før nævnt har stor betydning for udviklingen af elevernes læse- og skrivefærdigheder”. Genrer anskues som ”værende på én gang ”faste mønstre i sproget” og ”historisk foranderlige størrelser”

Genrevalget afhænger i høj grad af situationskonteksten, herunder relationen mellem afsender og modtager. Alligevel placeres begrebet ”genre” almindeligvis i kulturkonteksten…Det skal forstås på den måde, at genrerne udgør mere eller mindre faste sproglige mønstre, som en given kultur udvikler over tid, som led i menneskers sociale omgang med hinanden. En genre er altså 1. en tekststruktur, der bevidst eller ubevidst anerkendes af de fleste sprogbrugere i en given kulturel kontekst, og som tjener et bestemt formål. Dermed bliver genren også en 2. forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt kultur og en bestemt kommunikationssituation.

Den skrivepædagogiske gevinst: ”Genre” indbefatter såvel makro- som mikroniveau

Tosprogede elevers genreberedskab ”….de genrer, som et menneske skal kunne mestre for at begå sig blandt andre, ikke nødvendigvis er de samme i alle kulturer – et forhold, de er værd at overveje i disse år, hvor en stadig større procentdel af folkeskolens elever er tosprogede. Hvis man har kulturelle rødder i et ikke-vestligt land er det således langt fra sikkert, at ens kulturelt betingede genreberedskab er det samme som hos de ”gammeldanske” børn. En af årsagerne til de tosprogede børns statistisk set ringere præstationer i det danske skolevæsen kan således være elevernes anderledes kulturkontekst, som kan resultere i en kommunikativ rådvildhed i mødet med den danske genre- og stiltradition. Der er derfor særlig grund til at betone vigtigheden af genreundervisning, når det gælder de nydanske børn” Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen, s. 30 – 31

Hvordan undervise i genrer?

Læse-skrive-cirklen Kritisk tekstbevidsthed Vidensopbygning Dekonstruktion Fælles rekonstruktion Elevens selvstændige tekstproduktion Mailand, 2007 Lærer og elever nærlæser en ”modeltekst” sammen. Teksten deles op i afsnit og læreren underviser eleverne i genrens sproglige karakteristika. Eleverne har læst fabler på forhånd, og er forberedt på de grundlæggende genretræk: fabler er korte historier med en morale, hvor hovedpersonerne er dyr. Fælles på klassen skrives en paralleltekst til modelteksten. Lærer og elever skal nu efterligne ”modeltekstens” struktur og sprogbrug. Læreren modellerer tekstarbejdets faser og den gode skribents strategier for eleverne. Eleverne skal nu skrive deres egen tekst

Respons- og vejledningsstrategier 4. Læreren bør være opmærksom over for elevteksternes vækstpunkter ”Et vækstpunkt er et sted i teksten, hvor læreren kan se, at eleven udforsker sproget og således er på vej til at opnå en bestemt tekstkompetence” 5. Læreren bør være opmærksom over for elevens mellemsprog Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen. Kap. 13 s. 127

Responsgivning …. Det er vigtigt, at man som lærer nøje overvejer, hvornår og under hvilke betingelser omskrivninge og elevrespons kan fremme den enkelte elevs skriveudvikling. I denne forbindelse giver genrepædagogikken nogle gode værktøjer til elever (og lærer), idet den synliggør en række ”objektive” responspunkter – såsom tekstformål, struktur og sproglige træk – som det næsten altid vil være relevant at komme ind på i en responssituation, og som skriveren umiddelbart vil kunne forholde sig til” Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen. Kap. 13 s. 126

Analyse af elevteksten ”Noget jeg har lavet” Læs teksten igennem: Tekstformål: Hvad kan hun? (berettende tekst: tid, sted og de involverede personer er vigtige kompositoriske aspekter – her er tale om den personlige beretning) Struktur: Hvad kan hun? (præsentation – hændelser – en evt. evaluering). forhold jer til kohærens og kohæsion Nogle former for kohæsion –gentagelse af ord, i samme eller anden bøjningsform –synonymer, antonymer eller ord fra samme semantiske felt (De stirrede på den gamle mand. Oldingen syntes ikke at se dem) –ord og udtryk som signalerer tids- og stedsrelationer og logiske relationer (derfor, fordi, af den grund) - mangler ofte i letlæsningsbøger ! –syntaktisk side- og underordning Hvad kan hun? Hvor vil I sætte ind Sproglige træk, der knytter sig til den berettende tekst.

Opgave til arbejdet med elevernes læseforståelse Lokalisere fagudtryk, førfaglige udtryk, tekstens kendetegn (genre)… Afdække elevernes viden Forklare/arbejde med fagudtryk, førfaglige udtryk, tekstens kendetegn (genre)… Registrere tegn på læring Evaluere elevernes udbytte af undervisningen