Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - Skriftlighed Onsdag d. 21. september 2011 v/ Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård.

Præsentationer af emnet: "Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - Skriftlighed Onsdag d. 21. september 2011 v/ Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård."— Præsentationens transcript:

1 Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - Skriftlighed Onsdag d. 21. september 2011 v/ Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA Skriftlighed. Hvordan hjælper vi eleverne videre i deres skriftsproglige udvikling, herunder faglig skrivning. En kort introduktion til procesorienteret skrivepædagogik, genreskrivning og intersprogsanalyse Skriverammer og faglig skrivning At skrive på et andet sprog Procesorienteret skrivepædagog og genrepædagogik En kort introduktion til vurdering af elevernes skriftsprog Evt. analyse af egne elevtekster

2 Procesnotater (Brudholm s. 156) Problem Hvad ved jeg Tegn Hvad gør jeg Udregn Svar (med tekst)

3 Rammenotater (Brudholm s. 163) Udseende:Levested/ levevis Føde: FjenderHvorfor er dyret truet? Fantasi- historie

4 To-kolonneskema ”Jeres læseformål er at arbejde med hændelser før og efter nedskrivningen af menneskerettighederne. I kan som notatteknik benytte to-kolonneskema, hvor den ene søjle handler om før og den anden om efter. Find de begivenheder, ord og mennesker, der knytter sig til før og find de begivenheder, ord og mennesker, der knytter sig til efter. Hold øje med, hvordan før og efter udtrykkes sprogligt i teksten og inddrag dette i jeres arbejde Fra Mette-Maria Rydén: Ord går nemt galt i halsen på en andetsprogslæser – rekursivt læsearbejde i udskolingen. Dafolo 2009

5 Instruktion til tænkeskrivning Instruktionen kan lyde: Skriv det, som falder dig ind. Det du kommer til at tænke på. Indholdsmæssigt er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Facit findes ikke. Det er, som du hører det, fortolker det og giver det udtryk. Du kan skrive ord rigtigt eller forkert, men det er ikke det, det handler om nu. Nu er det indholdet, det handler om. Der er 3 regler i tænkeskrivningen, som skal hjælp dig i at bruge din kreative side: -Lad være med at læse tilbage i din tekst -Viskikke ud -Brug ikke ordbog. Stopper du din skrivning, bremser du din kreative proces. Husk man kan ikke være kreativ og kritisk på samme tid.

6 Fordele ved en procesorienteret skrivepædagogik Udgangspunktet er skriveglæde Skrivning ses som en proces, hvor eleverne (og læreren) er aktive i alle processens faser Adskillelse mellem form og indhold Mulighed for høj grad af undervisningsdifferentiering.

7 Faser i en procesorienteret skrivpædagogik Idé-/planlægningsfase Forkus på forforståelse. man gør sig klar til at skrive: brainstorming, indsamler viden, tænker i disposition. Hvad skal der skrives om, hvem skrives der til, hvilken genre skrives der i? Hurtigskrivning/skrivning af første udkast Der skrives uden bevidst hensyntagen til retstavning, tegnsætning eller godt sprog. Man tænker mens men skriver. Evt. hurtigskrivningsøvelser Responsfase Elevrespons på indholdet Omskrivningsfase Omskrivning på baggrund af responsen. Fokus på indholdssiden og tekstgramatikken Finpudsningsfase De formelle fejl rettes: grammatik, stavning, tegnsætning

8 For mange elever er forberedelsesfasen den sværeste. Måske har de en idé, men de har svært ved at få den struktureret og udfoldet. Forberedelsesfasen skal derfor tages alvorligt og prioriteres tidsmæssigt. Forberedelsesfasen veksler mellem at foregå indivuduelt, i grupper eller fælles i klassen. Flere af elementerne i faglig læsning (se forrige afsnit) vil indgå.” fra Undervisningsvejledningen. Fælles Mål.Matematik s. 67: Procesorienteret skrivning i matematik:

9 Fordele ved genrepædagogikken Støtte til skriveprocessen i form af konkrete genremodeller og genrebeskrivelser Et synligt mål for skrivningen – og dermed klare(re) kriterier for den efterfølgende respons Et fokus på såvel tekstens makro- som mikroniveau. Genrekoderne omhandler nemlig både overordnede tekstniveauer (såsom tekstformål, afsender-modtager- forhold og komposition og underordnede niveauer (sproglige virkemidler på ord- og sætningsniveau) Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen. Gyldendal, s. 24

10 Genrepædagogikken som sådan handler om ”at gøre eleverne bevidste om genrer som kulturbestemte sprogmønstre, der kan læres. Årsagen hertil er, at genrebevidsthed, som før nævnt har stor betydning for udviklingen af elevernes læse- og skrivefærdigheder”. Genrer anskues som ”værende på én gang ”faste mønstre i sproget” og ”historisk foranderlige størrelser”

11 Tosprogede elevers genreberedskab ”….de genrer, som et menneske skal kunne mestre for at begå sig blandt andre, ikke nødvendigvis er de samme i alle kulturer – et forhold, de er værd at overveje i disse år, hvor en stadig større procentdel af folkeskolens elever er tosprogede. Hvis man har kulturelle rødder i et ikke-vestligt land er det således langt fra sikkert, at ens kulturelt betingede genreberedskab er det samme som hos de ”gammeldanske” børn. En af årsagerne til de tosprogede børns statistisk set ringere præstationer i det danske skolevæsen kan således være elevernes anderledes kulturkontekst, som kan resultere i en kommunikativ rådvildhed i mødet med den danske genre- og stiltradition. Der er derfor særlig grund til at betone vigtigheden af genreundervisning, når det gælder de nydanske børn” Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen, s. 30 – 31

12 ”det ønskelige må være, at genren udgør en ramme for skriveprocessen, hvis formål er at støtte og udvikle elevens skriveforsøg, snarere end at begrænse den” Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen, s. 36 – 37

13 Intersprog/mellemsprog Intersprog/mellemsprog er: systematisk, foranderligt og variabelt systematisk: Ikke tilfældigt - regelmæssighed i opbygning af sproget. Karakteriseret af Forenklinger (på alle niveauer): –bøjning: ”han gåede en tur” –ordstilling ”jeg ikke kommer” –ordvalg: ”gå med bussen”, ”gå med skib”, ”gå i skole”, –pragmatik: ”giv mig farver” Udeladelser –præpositioner: ”jeg går børnehave” –Endelser: ”Vi køre en tur” Overgeneraliseringer (hyperkorrekthed) –jeg har ondt i min ryggen

14 foranderligt: Skal ses over tid - er under udvikling variabelt: På et hvilket som helst udviklingstrin kan samme sproglige træk findes i flere forskellige former: Han har fisket ca. 2 timer Han har fiske Med til billedet af en intersprogstekst er: transfer (overførsel af træk fra modersmålet brug af strategier Fra: Lars Holm & Helle Pia Laursen: Andetsprogsdidaktik. Kap. 4 s. 45 – 50

15 Analyse af elevteksten ”Noget jeg har lavet” Læs teksten igennem: Tekstformål: Hvad kan hun? (berettende tekst: tid, sted og de involverede personer er vigtige kompositoriske aspekter – her er tale om den personlige beretning) Struktur: Hvad kan hun? (præsentation – hændelser – en evt. evaluering). forhold jer til kohærens og kohæsion Nogle former for kohæsion –gentagelse af ord, i samme eller anden bøjningsform –synonymer, antonymer eller ord fra samme semantiske felt (De stirrede på den gamle mand. Oldingen syntes ikke at se dem) –ord og udtryk som signalerer tids- og stedsrelationer og logiske relationer (derfor, fordi, af den grund) - mangler ofte i letlæsningsbøger ! –syntaktisk side- og underordning Hvad kan hun? Hvor vil I sætte ind Sproglige træk, der knytter sig til den berettende tekst.