Formandsmøde Scleroseforeningen 13. november 2015 i Grenå Frivillighed nu og i fremtiden

På tapetet i eftermiddag Før kaffen (13.15 – 14.45) Danskernes frivillige engagement i forandring – oplæg ved Connie Debat i mindre grupper: Hvad betyder disse tendenser i vores arbejde i lokalafdelingerne? Hvad kan vi konkret gøre? Opsamling i plenum Kaffe (14.45 – 15.15) Efter kaffen (15.15 – 16.30) Organisationernes nødvendige forandring – oplæg ved Connie Debat i mindre grupper: Hvordan kan landsorganisationen og lokale afdelinger bedst støtte hinanden I at overkomme kravet om udvikling, som I er fælles om at stå overfor? Opsamling i plenum

3 skarpe pointer om danskernes frivillige engagement og foreningernes nødvendige udvikling #1 Frivillighed er det nye sort – men omfanget af frivilligt arbejde i Danmark er stabilt. De etablerede foreninger er ikke gode nok til at indfange den nye mere komplekse frivillighed! #2 Danskernes engagement er forskelligt og varierer fra sag til sag. Organisationer skal kunne tilbyde forskellige indgange til at engagere sig #3 (Lands)organisationerne møder større krav om kvalitet og gennemsigtighed, og må derfor udvikle sig

#1 Frivillighed er det nye sort men omfanget af frivilligt arbejde i Danmark er stabilt. De etablerede foreninger er ikke gode nok til at indfange den nye frivillighed!

Det nye ”sort” Hele frivillig-Danmark er gearet op – mange nye aktører Grænsen mellem fagligt og frivilligt arbejde afsøges og er mindre følsom De stærke frivillige – A hold og B hold?

Frivillighed i 2012 Kilde: Thomas Boje, RUC

# 2 Danskernes engagement er forskelligt og varierer fra sag til sag Organisationer skal kunne tilbyde forskellige indgange til at engagere sig

Den traditionelle medlemsfrivillighed er under pres Den klassiske medlemsfrivillighed: Jeg giver både penge og tid 00erne: Vækst i nye medlemstyper – jeg giver mine penge 10erne: Vækst i frivillighed? – jeg giver min tid Det traditionelle medlemsfrivillighed er faldet fra 79 til 70% fra Danskerne forbinder i mindre grad frivillighed med foreningsengagement og medlemskab.

Hvorfor er man frivillig i dag? De seks vigtigste grunde til at være frivillig - at du som frivillig kan gøre noget konkret på områder, som optager dig - at du som frivillig deltager i et socialt fællesskab, som du værdsætter - at du som frivillig kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet - at du som frivillig bliver mere tilfreds med dig selv - at du kan lære mere om det, du arbejder med - at du som frivillig lærer noget gennem praktisk erfaring Særligt! Karrierefremmende begrundelser: CV og netværk – ligger nede på en 10 og 11 plads Jo stærkere engagement man har – jo flere begrundelser har man for at være frivillige. Er man primært drevet at ydre motivation er tilknytningen svagere (Kilde: Frivilligundersøgelsen 2012 – side 120)

Ydre og indre motivation Ydre: Når man ser en fordel ved at engagere sig Indre: Noget som ikke kan målet og vejes, men som gør en forskel Ydre -CV -Bruge min erfaring/ få kompetencer -Symbolske anerkendelse/gaver -Feel good Indre -Oplevelsen af at udrette noget sammen (sagen) -Oplevelsen af fællesskab -Oplevelse af individuelt at gøre en forskel -Oplevelsen af at blive anerkendt som menneske (fra ”Ledelse af frivillige – en håndbog” side 46-50)

(Mindst) 4 typer af engagement Kernefrivillige – bruger meget tid, har ansvar for flere opgaver, projekter, har mange kompetencer, har stor indflydelse Tovholdere – bruger meget tid i en afgrænset periode, har ansvar og indflydelse på opgave/projektniveau Loyale – lavt timeforbrug (vagter), ansvar for udførelse af opgaver og indflydelse herpå, få og specifikke kompetencer Nysgerrige – lavt timeforbrug, meget lidt ansvar, ingen indflydelse eller specifikke kompetencer (Kilde. Frivillighedskoordinering – hvordan og hvorfor s. 53)

Frivilligheden er nært knyttet til det at være patient eller pårørende Patientgruppen er kronikere – dvs. at sygdommen er livsdefinerende i et eller andet omfang, og derfor bliver en større eller mindre del af identiteten Den primære motivation for at være frivillig i lokalafdelingerne er, at opleve et fællesskab med andre i samme livssituation og dele viden og erfaringer Man vil gerne yde en indsats i foreningen, hvis aktiviteterne er med til at understøtte den primære motivation; fællesskabet De frivillige er primært til for deres lokale medlemmer – sekundært foreningen Det frivillige DNA i Scleroseforeningen – mit bud

Den brugerfrivillige er både en del af foreningens formål og et middel til at opnå det Frivillighed er i mindre grad en bevidst valgt rolle i højere grad en konsekvens af ens situation Brugerfrivillighed er giver alle mulighed for at bidrage – uanset deres ressourcer. Bidrager positivt til den enkeltes livskvalitet. Kræver mere af organiseringen, fordi vi må have et konstant fokus på den frivilliges egne behov og ressourcer, når opgaverne skal løses Brugerfrivillighed – en brugbar betegnelse?

Hvad betyder de nye engagementsformer for den måde vi skal rekruttere frivillige på i fremtiden? Hvordan vil vi rekruttere dem og til hvilke opgaver/projekter? Hvordan vil I skabe godt samspil mellem eksisterende ”brugerfrivillige og nye frivillige”? Nu spørger jeg jer – refleksion i grupper

#3 (Lands)organisationerne møder større krav om kvalitet og gennemsigtighed, og må derfor professionalisere sig

Den nødvendige professionalisering En frivillig organisation er i dag nødt til at udvikle sig konstant for at overleve! Må tilpasse sig og omstille sig hurtigt til krav i form af fx o Lovgivning (offentlige tilskud, økonomi, arbejdsmarkedsregler mv,) o Tydelig profil (formål, aktiviteter, resultater mv.) o Konkurrence (kampen om givere, fondstilskud, offentlige midler etc.) o Gennemsigtighed (indsamlingsetik, regnskaber, ledelse mv.) o Specialiseret faglighed (eksperter på sygdom, fundraising, frivillighed mv.)

Frivillighedens paradoks Den professionelle organisation: Vi vil gerne have professionelle, strømlinede, effektive aktiviteter og kampagner Den frivillige organisation: Vi vil gerne have masser af frivillige, og have den autenticitet, det engagement og den iderigdom de bringer med sig

Logikker på spil Beslutningslogik (overordnede beslutninger med udgangspunkt i værdier og troværdighed) Handlingslogik (udførelse af beslutninger i praksis) Alle er nødt til at anerkende at der er forskellige logikker på spil, og bidrage til at binde dem sammen!

Hvordan mærker I som lokale afdelinger stigende krav fra omverdenen til at udvikle jer og løse nye opgaver? Hvordan kan landsorganisationen og lokale afdelinger bedst støtte hinanden I at overkomme kravet om udvikling, som I er fælles om at stå overfor? Nu spørger jeg jer igen – refleksion i grupper